Jeg forlader Each på stien, går nogle meter og drejer så ned af den lille vej til højre. Mine skridt er tunge og modstanden stor. Tankerne plaprer op om omveje og forsinkelser og sætter spor i min krop. Men jeg bliver ved med ag gå. På vej ind i et stenet og mere ufremkommeligt landskab, stien svinger og jeg har en klar forventning om at stå ansigt til ansigt med et bjerg.
Solen er gledet højere op på himlen, uanstrengt og smilende i mellemrummet mellem to skyer. Jeg kan mærke varmen og tanken om bjergbestigning gør mig ør. Under mig ruller en sten på stien og så … landskabet åbner sig og afslører en lille eng omgivet af træer. Her er ingen bjerge! Har Each drevet gæk med mig? Nu er tankerne for alvor forvirrede og snurrer rundt i hovedet som i en centrifuge.
Jeg trasker ind på engen, mine sko fugtes af dug og pludselig er her anderledes svalt. Så får jeg øje på ham på kanten af et stort vandhul, den umiskendelig lyd af … Kvækha! ler han, ”så mødes vi igen, skønne kvinde, det var godt, at du kom.”
”Goddag Hr. Frø, det er hyggeligt at møde dig igen, men jeg tror altså at jeg er faret vild. Her skulle være bjerge og ufremkommeligt landskab.”
Han ler igen, munter som altid. Kvækha! ”Kun den, der er faret vild, kan finde lysningen i skoven eller vandhullet på engen. Alt er tilsyneladende. På heltindens rejse må du vove at fare vild og miste orienteringen, du må favne det indre vildnis og det ydre ligeså. Og du må vænne dig til, at dine frænder sætter små mentale fælder op og finder på andre finurligheder, så du kan lærer det, du skal.
Jeg sukker, pludselig meget træt og sætter mig på en stor sten i vandkanten. Den knirker fornøjet under mig. Frøen beholder sin plads ved vandhullet, halvt i vand, halvt på land.
”OK” siger jeg så, ”kom så med det. Hvad skal jeg så lære i dag?”
”Har du overhovedet overvejet, hvorfor det er mig, du møder i dag? Frøen har ikke travlt. Han kigger alvorligt på mig med sine runde øjne, glat og blank i det sollys, der strømmer ned gennem trætoppene.
Jeg ryster på hovedet.
”Nej, som du ved, er jeg faktisk lidt forvirret. Jeg troede, at jeg skulle op i bjergene, bestige Mount Everest, eller hvad det højeste bjerg nu hedder på disse kanter. Møde en frænde, som …”
”Er mere imponerende end jeg?” fortsætter han ufortrødent. Kvækha!
”Tag ikke fejl. Du møder mig i dag, så du kan spejle din store sensitivitet. Vi to har mange ting til fælles. Jeg kan lære dig noget om at bruge din sensitivitet som en styrke. Det, du troede, var en ulempe og en forbandelse vel sagtens, kan du vende og bruge som en fortryllende fordel.”
“Min hud er følsom overfor vind og vejr, mit blod er koldt. Shamaner anser mig for at være magisk. Og de har skam ret. Kvækha!”
Thi jeg er en frænde, som kan bringe dig visdom fra regnens ånder og lære dig, hvordan du udvikler din sensitivitet og helt bevidst betragter den som en guddommelig gave. En fortryllende fordel og dem er der flere af.”
Fortællersken læser højt: Klik på linket, lyt og lad fortællingen kysse dine ører.
Magiske morgensider, 18. juni 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)
Between Stories, Det Magiske Landkort –
online skrivekursus for kvinder
Den 7. august starter et nyt hold af mit online skrivekursus Between Stories, Det magiske landkort. Her får du lejlighed til selv at gå på opdagelse i de indre landskaber, præcist som jeg gjorde det i fortællingen lige før.
Fortællinger som styrker dig
Du opdager, at dit rige indre liv rummer en masse skatte og at du, hvis du sætter ord på, kan bevæge dig rundt i dine indre landskaber og høste ordbilleder og fortællinger, som styrker dig.
Det skal vi lege med på Between Stories, Det Magiske Landkort. Her får du inspiration af den slags, som taler til sjælen. Du skriver dig ind og behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Lad dig blot fortrylle af fortællingens kraft.
Dit skrivearbejde ændrer dig
Du skriver dig ind i landskaberne, du får øje på detaljer, symboler og taler med nogle af dem, du møder undervejs. En fremmed, et dyr måske eller et af træerne på engen ved stendyssen. Lad fortællingens kraft løfte dig og støtte dig på din rejse.
Du vil opleve, at dit nye indre landkort ændrer dig.
Du har en kilde af visdom
Du har en kilde af visdom i dig selv. Der er intet, du mangler eller ikke kan få adgang til. Og byder du fortællingens kraft op til dans, beslutter du dig for at skrive fra sjæl og hjerte og begiver du dig på skrivevej ved at formulere en dybfølt intention med dit skrivearbejde, så sker der virkelig mirakler og undervejs i processen!
Miraklerne er gjort af magi, synkronicitet OG den uerstattelige følelse af at blive ét med noget, du lader ske gennem dig.
Det er sjovt, det er sundt og det er historiemedicin fra sjæl og hjerte.
Between Stories, Det Magiske Landkort, starter den 7. august. Hvis det kalder på dig, er det ved at være tid til tilmelding.
Det koster kun DKK 950,- kr. at være med, forløbet varer i 8 uger og du skaber selv den tid og det rum, hvor du skriver, så det passer ind i din høst. Og apropos høst, deltager du i forløbet, får du også en kopi af min spritnye eBog om høstens energi- og skrivearbejde.
Klik her for invitation og detaljer. Du skal være så hjertelig velkommen.
“Jeg er en frænde, som kan bringe dig visdom fra regnens ånder og lære dig, hvordan du udvikler din sensitivitet og helt bevidst betragter den som en guddommelig gave.
En fortryllende fordel og dem er der flere af.”
– Frøen –
Skriv et svar