Når skrivelængslen kalder
Der er stille, frosten ligger som hårdt sukker strøet over plænen og den sti, hvor hunden og jeg går tur. Mandag igen, men ikke en almindelig en af slagsne, for ingenting er som det plejer at være. Den aftagende fase har brugt os tæt på månen, den mørke, og fra hendes skød hører jeg et... Continue Reading →
Hun er god til det, det falder hende helt naturligt. Hun skal ikke anstrenge sig eller bøje skeer med vind og vejr. Når hun slipper sit tag i de stramme tøjler og får kvalme ved tanken om mere kontrol, slår sjælen ind på en anden kurs. For der findes en anden vej. Der skrives så... Continue Reading →
”Du er uvant med stilheden, men stilhed er en forudsætning for at kunne lytte og fange sjælens toner. Det indre kompas dybt i dig, i hjertet af hende som ved.” Jeg smiler og folder hænderne i et inderligt Namaste, for i dag er jeg hende, som ved. Der er ingen adskillelse, vi er forenet som... Continue Reading →
Jeg skriver i morgenlys og til gåsesang. Det er Imbolc og blækket viser sig fra en ny side. Dristige bobler af ord finder vej og et strejf af poesi blander sig med mørket. En ny dag er stået op. Midt mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn findes en station og her står jeg af i dag. De... Continue Reading →
Det er den sidste dag i januar. Det er gråt, blæsende og regnfuldt. Og fordi vinteren er så mild i går her på disse breddegrader, er der allerede fuld gang i spirerne også ovenpå jorden. Nu er det tid for Imbolc, her ved månedsskiftet og i de første dage af februar fejrer vi det tiltagende... Continue Reading →
Så mødes vi igen. En såret kriger træder frem i morgenlysets blå og ser. Uden sårene ville hjertet forblive lukket. De sår, hun nu kan fylde med kærlig muld og plante de frø, der vil spire, når tid er. Men lige nu er det vinter. De første uger af januar kalder på indre nærvær og... Continue Reading →
Et strejf af vemod rammer mig, da jeg træder ind i cirklen foran den gamle bøg. I dag skal jeg tage imod det sidste blad, den sidste fortælling. Dér hænger det, bladet i morgensolen, der har fundet vej gennem et mønster af grene. Lyset er blødt og luften fugtig, efteråret er fremskredent og kulden mærkes... Continue Reading →
"Lyt” hvisker han og dæmper lydene omkring os med sin blotte tilstedeværelse. En rislen i græsset og han kommer til syne. ”Du har ikke været særlig stille på det sidste. Indeni, mener jeg og derfor kan du ikke høre grundtonen. Du mærker tvivl og føler dig lettere løsrevet.” Han ser granskede på mig. ”Ikke sandt?”... Continue Reading →
Rundt om hjørnet og forbi Efterårsjævndøgn. Nogen siger, at dette er det egentlige efterårs første dag. Jævndøgn. Fra nu af vokser mørket stødt og natten bliver større. Rejsen går indad og hjem, i den kommende tid inviteres du til at nære de indre værdier og det, der gør dig godt. Efterårets processer kan støtte dig... Continue Reading →
Det kan synes som en ubetydelig del af den kreative skriveproces, men faktisk er det helt essentielt, at du som fortællerske eller skribent lærer dig selv at holde gode pauser. Jeg fortalte lidt om det i Myten om Skrivflow, for det er en naturlig og uundgåelig del af den kreative proces at støde på tomrum,... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 