7. fortælling – Lytning

“Lyt” hvisker han og dæmper lydene omkring os med sin blotte tilstedeværelse. En rislen i græsset og han kommer til syne.

”Du har ikke været særlig stille på det sidste. Indeni, mener jeg og derfor kan du ikke høre grundtonen. Du mærker tvivl og føler dig lettere løsrevet.” Han ser granskede på mig. ”Ikke sandt?”

Jeg nikker, han har ret og jeg sætter uvilkårligt tempoet ned. Han følger med i græsset.

”Hvor er du på vej hen?”

”Hen til det magiske rum for at hente dagens fortælling” svarer jeg resolut.

”Aha, men hvor er det magiske rum da henne?”

”Dér hvor det var i går, det har vel ikke flyttet sig i løbet af natten? Jeg fnyser.

Hans tavshed kommer sejlende som en damper med tudehorn. Jeg bliver stående i det våde græs og ser fortvivlet på ham.

”Det magiske rum” siger han, ”er først og fremmest et særligt sted i dig selv. Det er en tilstand og har ikke faste fysiske rammer. Det er flydende og bevægeligt som vand. Og vandet er efterårets element. Vær som vand og lyt til den rislende kilde.

”Hvor går du hen, når du vil søge inspiration og finde ro til at skrive? Og mindst lige så vigtigt, hvor og hvordan sanker du?”

Jeg trækker på skuldrene, utålmodigt, jeg har ikke tid til den slags lege i dag. Efterår, vinter eller ej, dagene er travle. Gøremål hober sig op. Tiden står ikke stille, den venter ikke på mig.

”Jeg vil jo bare… ”

”Glem viljen” han ryster på hovedet. ”Følg med mig.

Det bliver en længere gåtur og det går langsomt. Han snor sig gennem det våde græs og jeg følger efter fuld af modstand og uvilje. Hvad er det mon, han vil vise mig og hvorfor går vi i stik modsat retning af, hvor jeg mener rummet befinder sig? Jeg spejder forgæves efter den store bøg, men må give fortabt. Der er kun én ting at gøre og det er at følge med. Vi passerer en eng fuld af efterafgrøder, de gule sennepsplanter knejser med hovederne og ser nysgerrigt på mig.

På et tidspunkt når vi frem til skoven. Her får jeg at vide, at han ikke skal længere og at jeg selv må gå det sidste stykke. Det er blæst op og de visne blade rasler faretruende i trækronerne. Himlen er mørk og skoven henligger i skygge. Jeg har på ingen måde lyst til at gå derind alene. Samtidig ved jeg, at jeg skal. At det er min vej og at slangen ikke kom for at føre mig på afveje. Tværtimod.

Jeg takker ham for ord og følgeskab og begynder at gå. Kviste knækker under mine fødder og jeg kan høre ravnens markante lyd over trætoppene. Stien snor sig, jeg bevæger mig gennem en dunkel bid nåleskov og når så frem til en lysning, der kommer så brat, at jeg må stoppe op og sunde mig. Mit hjerte hopper og danser.

”Velkommen” hører jeg en stemme forkynde, ”her har du mig og her har du bøgen. Men du har været så længe om at nå frem, at jeg har taget forskud på dagens glæde. Din fortælling.”

Uglen sidder på en af grene i den gamle bøg og ser veltilfreds på mig. I næbbet har hun dagens blad. Da jeg ser uglen, ved jeg godt, hvad klokken har slået. Jeg kender temaet og med et dybt suk sætter jeg mig for træets fod for at lytte til det, hun nu med rolig uglestemme læser op for mig.

”Temmelig ofte er det næste sjæleskridt det stik modsatte af, hvad tanker og frygt prædiker om. Du må bevidst vælge en inderlig intention om at følge sjælens vej og gå med årshjulet ind i mørket for at skabe rum og grobund for det, der skal komme. Snart er det vinter.

Træet slipper sine frugter, sine blade og det, der var liv. Det grønne må vige for det røde, orange og gule og siden gives tilbage til jorden. Planter og korn er for længst blevet høstet og det, der er tilbage, begynder at visne og forrådne. Også det gives tilbage til jorden. Frugterne rådner, så deres frø kan blive sat fri og hvile under jorden indtil næste forår. Energien, som bragte planteren gennem sommeren og høsten, vil snart blive lagret i rødderne.

Vinteren tilbyder os et særligt rum, men de fleste mennesker har ikke lært at sætte pris på det. Her handler det om at nære det indre

Dertil tilbyder den kommende vinter dig sit rum. En spire, som har brug for sin vinter. En kvinde, som har brug for sit indre rum og mørket til at favne hende og rumme det, der var og det, der skal komme. Et rum, som tilbyder hvile, restitution og tid til fordybelse. Et sted, hvor hun kan være og lytte til sin sjæl, den visdom, der bølger i hendes bryst. Hvor hun kan hvile, give slip og lade energien flyde ud i rødderne, båret af jorden, dækket af muld. Vinterrummet.

Når du skriver fra sjæl og hjerte, så er lytning den sans, du har mest brug for. Og her kan jeg, Uglen, lære dig meget. Vinter er ugletid, det er rodenergiens tid og hengiver du dig til vinterens kraft og skriver dens fortællinger, vil du skænke dig selv indre næring og få præcist de vitaminer, du har brug for.

Vinteren og den mørke del af året er også Cailleachs tid, den keltiske gudinde for vind, vejr og vinter. Hun er heksen, kællingen, den vise kvinde og hende, som ved. Der er et væld af myter og fortællinger, som er spændende at læse og lytte til og måske, især, hvis du som jeg er en kvinde i en vis alder og selv er en slags Cailleach. Cailleach repræsenterer nemlig også den visdom, som kommer med alderen, hun er tiden, vejret, vinteren og landskabet.

Tør du hengive dig? Tør du sige ja til vinterens kraft og vinterens gave? Lad mørket favne dig og gå med det, du hører, når du rent faktisk lytter.”

Uglen ser på mig over brilleglasset og lader bladet falde til jorden. Det svæver kunstfærdigt og lander blidt blandt de andre nedfaldne blade. Af jord af du kommet. Vinteren kalder dig blidt tilbage til din indre muld og inviterer dig til at lytte.

Vinterens fortællinger har en særlig klang og rytme og din sjæl vil genkende hver en strofe. Lad det gøre dig godt og skænke dig vinterkraft.

Vintercirklen

Vintercirklen, den indre rejse
Online skrivekursus starter den 23. oktober

På skrivekurset i Vintercirklen sætter du ord på overgangen, det tidspunkt, hvor efterår bliver til vinter og mørket kalder dig hjem. Du skaber rum til ord og skriverier, du byder fortællingens kraft op til dans og du får på en rolig og fordybende måde tillid til vinteren og mørkets gave.

Jeg byder på skriveafsæt, citater og refleksionsøvelser, som fører dig på skrivevej. Og du kan konsultere mig undervejs, for jeg er med på sidelinjen som skrivemor og guide i vinter-skrivebjergene.

En vinterskriverejse i 7. dele (som sendes til dig hver 14. dag)

Del 1. Overgangen, mørket
Del 2. Selvomsorg
Del 3. Det indre liv og tid til sjælen
Del 4. Naturen og årshjulet
Del 5. Vintersolhverv, når lyset vender tilbage
Del 6. Nytårsmanifest og solhvervsord
Del 7. Drømmetid – mod lyset

Overgang, vinter og mørke

Vi skriver os ind i overgangen fra efterår til vinter, folder mørkets gave og længslen efter ro og restitution ud. Og vi holder mørkning.

Det kommer til at handle om selvomsorg og om næring i vinterrummet. Om det indre liv og tid til sjælen. I pagt med naturen og årshjulet lytter vi og skriver vinterens fortællinger. På et tidspunkt når frem til Vintersolhverv, hvor lyset vender. Også det kraftfulde tidspunkt på årshjulet skriver vi os ind. Og måske finder du her dit solhvervsord.

Du får lejlighed til at skrive dit eget nytårsmanifest, når det er tid, præcist på samme måde, som jeg selv gør det hvert år. Jeg deler min egen skabelon med dig og du kan bruge den og omforme den, så den passer ind i dit liv. Og hvem ved, måske vil dit solhvervsord følge dig ind i det nye år og folde sig ud på en måde, som du slet ikke havde forestillet dig?

Tid til fordybelse. Tid til at drømme. Hvile. Og til at sanse de små spirer, der ved Imbolc ser dagens første lys. Her mærker vi den første længsel efter forår og skaber rum til det, der skal komme. Uden hastværk og i takt med den naturlige cyklus. På vinterskriverejsen.

Det hele sker via ord og fortællinger, for fortællingens kraft og magi er som altid en rød tråd på skriverejsen.

Mit håb er at du ved vejs ende

Mit håb er, at du ved vejs ende, i slutningen af januar, har fået direkte erfaring med ordenes kraft og energi og oplever, at du er blevet en erfaren skriverejsende, som med sin intention i hjertet skriver sig ind, intuitivt og fra sjælen.  At din tillid til skriverejsen, vinteren og mørkets gave er vokset og at du bliver klar til lyset på en ny måde.

Eller måske vil du have det som flere af de kvinder, der tidligere har deltaget i vinterskriveforløb hos mig? De er blevet så glad for vinteren, mørket og det nærende indre rum, at de slet ikke kan få nok af vinterrummet og mørkets gave.

Klik her for invitation og detaljer.

Vintercirklen, den indre rejse

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: