Når skrivelængslen kalder
Vejret er voldsomt, lanterne gynger faretruende og varmt er det ikke. Store skyer hænger over området og mens vi dækker bord, begynder det at regne. Har Virginia virkelig tænkt sig, at vi skal sidde udenfor på terrassen? I sådan et vejr var det måske på sin plads at åbne spisestuen? Jeg bliver varm ved tanken... Continue Reading →
Ceridwen er en anderledes lærer end de andre. Det mærker jeg snart. Hun er mere som en veninde af den vilde slags, en, man møder på stranden i østenvind og som slår ud med armene som i en invitation. Hendes undervisning er ikke planlagt, endnu har hun ikke indkaldt til møder i biblioteket, men synes... Continue Reading →
I 2021 lancerede jeg mit tredje Fortællersken skrivekursus for kvinder. Det hedder Fortællersken Pennens Kraft. Det er essensen af den erfaring, jeg selv har gjort mig som fortællerske og den erfaring, jeg har fået som underviser på Skriveskolen for Fortællersker. Jeg har 8 års jubilæum i år. Og én ting er sikkert og vist. At... Continue Reading →
Det er for godt til at være sandt. Jeg smiler, da jeg bærer min kuffert ovenpå og går ind i værelse nummer 3. Det har været mit rum fra starten. Ved vinduet står skrivebordet og jeg har udsigt til have, klitter og havet som baggrund. Når jeg åbner vinduet, kan jeg høre bølgernes sang glide... Continue Reading →
Det er Nymåne, da jeg tager i døren til pensionatet og opdager, at den er låst. Det undrer mig, for det er aldrig sket før. Døren er låst op fra det tidspunkt Virginia går i køkkenet for at tilberede vores morgenmåltid og låses først igen ved solnedgang. Hvis vi går ud efter solnedgang, har vi... Continue Reading →
Jeg beslutter mig for at blive ven med månen. Ikke at jeg ikke har beundret hendes rejse og de smukke fuldmånenætter. Men det har været den manglende søvn, jeg har haft fokus på og trætheden i dens kølvand. Irritation over at være vågen, når andre sov. Men uglen har lært mig at vende ulempe til... Continue Reading →
Snart sidder vi placeret rundt om soluret med lukkede øjne og fuldt fokus på at lytte til vinden. Et budskab er undervejs. Vil det nå os, er vi i stand til at høre? Det kan være svært at blive stille nok, tankerne vil gerne bidrage med slidte løsninger. Jeg slipper min irritation over at være... Continue Reading →
”På gensyn” siger vi til Skovens Hvide Damer og går mod vest. En snoet sti mellem høje graner, en ulv og en kvinde med rygsæk. Solen i syd, det er midt på dagen og rejsen er kun lige begyndt. Jeg har allerede tusinde ting, jeg kunne skrive i min rejsedagbog, men sagens alvor lader sig... Continue Reading →
”Du får brug for alle sider af dig selv. Alle dine kvinder.” Ravnen, der siges at være sort som natten, lander på en gren i det krogede æbletræ. De sidste frugter ligger på jorden, dufter af forfald og æblesnaps. ”Rodenergiens Calvados” fniser hun og en gren flækker af grin i vinden. Jeg føler mig godt... Continue Reading →
Der må være sket noget, mens jeg sov. Et skift. ”A return to love” hvisker en stemme som et kys blandt træer. ”Det er et mirakel.” Jeg nynner en gammel sang, mens jeg går, nogle af ordene synger jeg højt og skoven, som åbner sig for mig på vintermørk morgen, synger med. Det, der betyder... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 