Alle dine kvinder

”Du får brug for alle sider af dig selv. Alle dine kvinder.” Ravnen, der siges at være sort som natten, lander på en gren i det krogede æbletræ. De sidste frugter ligger på jorden, dufter af forfald og æblesnaps.

”Rodenergiens Calvados” fniser hun og en gren flækker af grin i vinden. Jeg føler mig godt tilpas i den mørke morgen dybt i decembers favn. Tæt på Vintersolhverv og uden de klistrede illusioner, der havde tag i mig før. Tvivlen er en saga blot. Modstand er forstummet.

Ravnen venter på, at fortællingen skal zoome ind på hende igen og fange hendes glitrende tråde. Ikke at forveksle med julelys. Og dog.

”Jeg lytter” siger jeg højtideligt til hende og til himlen. Til jorden under mine fødder og til det gamle træ.

”Du har brug for alle dine kvinder.”

”Ja, det hørte jeg, men fortæl, hvad mener du med det? Alle de kvinder, jeg kender, dem som …? Mine spørgsmål flagrer og basker som fanget fugl, så åbner låge nummer femten sig og de sættes fri. Vinden hviner, skubber til dem, leger med dem.

Tavshed. Ravnen svarer ikke. Her danser en underlig energi, fortællingen holder pegefingeren for munden. Ssssh. Du bærer på en vis uro, du er nødt til at slappe mere af. Uroen er slet ikke din, den for vild og valgte en nem løsning. Dig. Dit sensitive væsen.

En dyb vejrtrækning finder helt ned i maven, jeg slipper den uro, der åbenbart ikke er min. Hvad mon jeg ellers slæber rundt på som slet ikke er mit? Ja, jeg spørger bare.

”Du er ikke kun en kvinde, du er mange. Lær dem at kende og lyt til deres sang. Hør, hvad de siger uden dom og forhastede konklusioner. De har alle brug for din favn. Den favn, der er en bedstemor værdig. Den havn, der gør en kvinde hel.”

”Du kan byde dem på te i din stue, I kan sidde omkring det store bord og en efter en får de taletid. Den ene kvinde ler, den anden græder. En er vred og en anden bærer skammens skyld. En er kåd og legesyg, en er fri som fuglen. En er modig, mens hende længst nede af bordet føler sig forladt. De er alle kommet for at fortælle deres historie og din opgave er at lytte. Med hjertet.”

Ravnen, der siges at være sort som natten, letter fra grenen på det gamle æbletræ og flyver bort. Rodenergiens Calvados synger sin duft, mens dagens første skridt kan høres i horisonten. Det sorte er blevet til blå. En kvinde går hjem og brygger te. Hun får fint besøg i dag.

Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
15. december 2021

Fortællinger som guide på den indre rejse

Det er ikke altid, at fortællingerne giver os et endegyldigt svar. Men de fører os altid på vej. Nogle fortællinger er fulde af ledetråde, andre er fyrtårne og andre igen er som veje, der fører os videre. Nogle gange går vejen til en historie gennem en anden. Her er fortællingen en trædested over floden. Vi ved det aldrig på forhånd, men vi skriver og skriver os ind.

Derfor er det essentielt at vi øver os. Øvelsen er en del af processen som en musiker, der øver sig på sit instrument. Igen og igen. Hvis vi vitterligt ønsker at bruge ord og fortællinger som guide på den indre rejse og forankre os spirituelt i vores skrivning, så er vi nødt til at skabe en godgørende rutine og en vis disciplin omkring vores skriverier.

Er du skakmat i din komfortzone?

Tanken kan være overvældende. Protester presser sig på. Jeg har ikke tid, jeg har ikke disciplin og i øvrigt er disciplin kedeligt og militæragtigt.

Den indre censor og frygten har mange gode argumenter. Lytter du til dem og danser du til tonen fra deres pibe, kan du være sikker på, at det aldrig vil ske for dig. For du er skakmat i din komfortzone!

Hør her. Du er nødt til at snyde alt det, der står i vejen, hvis du har en drøm om at skrive. Og vil du skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte er det essentielt, at du kvinder dig op og siger JA! Som Gabrielle Roth så rigtigt sagde det:

Do you have the discipline to be a free spirit?

Fortællerske, din tid er nu

Når jeg til januar starter et nyt hold op af Fortællersken I, Intuitiv Skrivning, som er online skrivekurser for kvinder, bliver du som deltager inviteret til at skrive din intention med forløbet. Hvorfor er du kommet? Hvad drømmer du om? Hvad er din intention?

Det får du selvfølgelig inspiration til og du lærer også mere om, hvorfor det er så vigtigt. Så begiver du dig på vej, du skriver fra afsæt og øvelser og jeg hjælper dig undervejs, når du strander eller har brug for et par gode ord. Du opdager, at det, der står i vejen, ER VEJEN og at det er en gave at lære, hvordan vi ved hjælp af fortællinger og de frænder og hjælper, der byder sig til, kan løsne knuderne og få øje på, hvad der gemte sig i frygtens tunge bunker. Vi lærer at lytte til alle sider af os selv og åbner op via de fortællinger, der som hjælpere finder vej til vores pen og flyder ud på papiret.

The cave you fear to enter, holds the treasure you seek.
– Joseph Campbell –

Fra løgn og ind i din dybeste sandhed

I processen opdager du også, hvor mange løgne, du har serveret for dig selv. Og du gør det selvfølgelig ikke med vilje, men vi er nærmest programmerede til at spænde ben for os selv. Den indre censor, frygten og modstanden har et arsenal af argumenter og de kender os og ved, hvad der skal til. Vi sendes til tælling. Vi ender igen skakmat i komfortzonen.

Eller gør vi?

Ikke som fortællersker, for her lærer vi det at kende, som vi frygtede før. Og vi lærer også at skrive intuitivt og at have tillid til fortællingens kraft. Det rum, vi skaber og den disciplin, vi øver os på at mønstre, åbner døre som ikke fandtes før. Vejen bliver vitterligt til, mens vi går. Og skriver.

Og vi opdager, at det kræver langt mindre og giver så meget mere, end vi nogensinde kunne forestille os.

Og så kan det blive sådan, som Lisbeth Søgaard oplevede det. Hun deltog på forårets Fortællersken I, Intuitiv Skrivning og sagde ved vejs ende:

“Det har været en forunderlig og vidunderlig skriverejse, der har bragt så mange fantastiske fortællinger frem. Fortællinger, som jeg har skrevet. Ord, der er kommet fra det sted inde i mig, hvor der bor en masse fortællinger, som jeg slet ikke vidste jeg gemte på. At opleve den forunderlige magi det er at sætte mig ned. Åbne min skrivebog. Skrive ud fra et billede – nogle ord og sætninger, og opleve et eventyr, en fortælling, et digt komme til live. Det er magisk og eventyrligt.

Det har været en kæmpe gave at være på skriverejse hos dig, Lene. Det har været så healende for mig at vælge at udleve min drøm om at skrive. For mig har et været en kæmpe åbenbaring at opleve fortællingerne få liv.

“Trækker skrivelysten og længslen i dig, så gør det. Spring ud i det. Giv plads til at lade fantasien blomstre. Leg med ord og fortællinger. Skriv fra hjertet. Bare skriv.

Tak, kæreste Lene, for at være en fantastisk intuitiv skrivecoach. Og for at skabe det her trygge rum. Jeg har værdsat din feedback virkelig meget. Det har været en fantastisk guide fra de første usikre fortællinger, til de senere mere sikre. Tak! Vi ses helt sikkert igen.”

FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING
Online skrivekursus for kvinder
Holdstart den 15. januar 2022 – SIDSTE DAG MED RAVNERABAT 15.12.21
Varighed: 4 måneder

Find din skrivestemme gennem intuitiv skrivning og væk din indre fortællerske.

På skrivekurset Fortællersken I – Intuitiv Skrivning får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til at finde din skrivestemme.

Du vil opdage, hvordan du kan vække din indre fortællerske til live i processen. Hun er den vise kvinde, hende som ved. 

Over tid vil du opleve at det er terapeutisk ja endda healende at sætte ord på og finde din stemme. Det styrker dig indefra og giver større selvværd.

Samtidig lærer du at skrive med autentisk stemme. Du opdager at en helt særlig slags fortællinger vil elske at finde vej gennem din pen. Din stemme blandet med de fortællinger. Det er skrivemagi.

Eller som en af kursisterne på Fortællersken II Eventyret skrev forleden dag:

I mit indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre mig forkert.

Det er præcist sådan, det er. Når ord og fortællinger strømmer fra sjæl og hjerte, så bliver du aldrig gjort forkert. Du opdager, at du er præcist som du skal være og du ser de dyrbare gaver, du rummer i krop og sjæl. Lad din sjæls fortællinger skrive.

Pris
DKK 2400,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 15. december 2021
DKK 2150,-

Beløbet er inklusive moms

Deltagergebyret kan betales i 2-3 rater, hvis du har brug for det. Skriv det blot i kommentarfeltet.
Gælder også ved ravnerabat.

Tilmeld dig ved at klikke på link herunder.

TILMELDING FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING

Vil du vide mere inden tilmelding, så læs videre herunder.

Intuitiv skrivning og den kreative proces

Skriveforløbet varer 4 måneder og en proces sættes i gang. Her får du rig lejlighed til at lære den kreative proces at kende i alle dens facetter. Ebbe, flod, lys og mørke.

Fra de tidspunkter, hvor kreativitet og fortællinger flyder som vandfald og floder, til du oplever stilstanden og sorgen på Vildfarelsens Ø.

Det hele hører med og i processen opdager du, at du kan noget med din pen og din intention. Lad mig vise dig hvordan.

Fortællersken I, Intuitiv Skrivning

er for alle kvinder uanset alder og skriftlig erfaring

Medbring blot din skrivelængsel

KLIK HER FOR FULD INVITATION OG DETALJER

Som deltager af Fortællersken får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 4 opgavesæt og inspiration. Varighed 4 mdr.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som skrivemor og skriveguide i bjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udvikling som Fortællerske og deler af viden, visdom og inspiration. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook.
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Mulighed for også at skrive og arbejde lidt med keltisk symbolik, mytologi og dyre/plante-tarotkort gennem skriveafsæt og øvelser. Jeg trækker dit fortællerske-kraftdyr, som vil følge dig i forløbet.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces.

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Forløbet foregår udelukkende ONLINE – vi mødes ikke fysisk.

FORTÆLLERSKEN
Nyt hold starter den 15. januar 2022

Pris
DKK 2400,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 15. december 2021
DKK 2150,-

Beløbet er inklusive moms

Deltagergebyret kan betales i 2-3 rater, hvis du har brug for det. Skriv det blot i kommentarfeltet.
Gælder også ved ravnerabat.

Tilmeld dig ved at klikke på link herunder.

TILMELDING FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING

Forløbet er glidende og der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Forløbet varer 4 måneder og der sættes en godgørende proces i gang, hvor du oplever den kreative cyklus i alle dens facetter. 

Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du i løbet af kort tid bekræftelse og betalingsinformation fra mig.

Du er hjertelig velkommen i Fortællersken.

Ofte stillede spørgsmål – Fortællersken Q & A

Har du spørgsmål til Fortællersken, så klik her for hyppigt stillede spørgsmål og mine svar. Og ellers skriver du selvfølgelig bare til mig på skrivehuset@gmail.com

Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive

– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –

Hvad siger andre?

Andre siger – læs hvad andre siger om at være i skriveforløb og på workshop hos mig

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: