Vær som vand

“Det er blevet for alvorligt” siger Odder og smiler bredt, lyset spiller i hans øjne. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, lyset, for dagen holder fast i natten og ingen ved, hvor den ene begynder og den anden hører op. Er det en dans? Et skuespil? En kærlighedsaffære?

”En leg?” foreslår Odder, som i øvrigt hedder Dòbhran.

Leaping lightly
Freely fishing
La la la

“Synger du, Odder?” Svaret er hans sang, den synger sig videre. Alle frænder har rottet sig sammen i dag. Nøgleord som leg, kreativitet, og glæde drysser fra himlen som stjerneskud. Hvis hånen var den sten, der ligger foran mig på jorden, ville jeg sparke den langt væk.

”Den ligger også lige til højrebenet” griner Dòbhran. Jeg er stadig upåvirket, svøbt i et tæppe af for lidt søvn. Det regner. I øvrigt også. Men nu sniger det blå lys sig frem fra uendeligheden og maler himlen med sin farve. Lade. Som om. At jeg ikke har glemt at lege.

Leaping lightly
Freely fishing
La la la

synger han uanfægtet af himmellys og kvinde. Dòbhran er glad. Jeg tror at han er født sådan. Så holder han inde, kommer nærmere, spørger mig ligeud:

”Har du virkelig glemt, hvordan man leger?”

”Åh Dòbhran, hvorfor det spørgsmål? Jeg ved godt, hvad jeg kunne svare og jeg husker bestemt mere legende dage, men situationens ulidelige alvor har voldtaget min lyst til at … Nej! Det passer ikke! Kvinde stamper i jorden og sparken stenen bort. Det er frygten igen. Den er en snu fætter.

”Ser du, Odderven, jeg havde en intention om at styrke mig selv indefra og stå i min egen kraft. Mit lys, du ved. Det lys, man ikke skal sætte under en skæppe. Men så kom en bølge og væltede mig omkuld. Det gjorde ondt, jeg græd med havet, men kom på benene igen i det vaklende sand. Kun for igen at blive overmandet af en endnu en bølge og ligge dér igen. Som en kæntret havfrue på glatis.”

Dòbhran slår en skraldlatter op og vandet omkring ham klukker. Indrømmet, det smitter lidt, jeg trækker på den muskel, jeg alt for sjældent bruger. Den er øm. Men Odderven ler og jeg kan ikke holde tårerne tilbage, det er dem, der vil lyttes til først. De har så meget på hjerte. Så de blander sig med latteren, der åbner døren til dagens første time. Den blå.

”Jeg tror sørme, at din intention er begyndt at virke” siger han mellem hæsblæsende grineanfald og legesyge piruetter.

”Kom, slip nu den anstrengende alvor og hengiv dig til intentionens kraft. Vær som vand.”

Vi synger i kor, Odder, vandet og jeg:

Leaping lightly
Freely fishing
La la la

På vinterrejse i det magiske Univers
Tærskelfortællinger af Lene Frandsen©
14. december 2021

Some periods of our growth are so confusing that we don’t even recognize that growth is happening. We may feel hostile or angry or weepy and hysterical, or we may feel depressed.

It would never occur to us, unless we stumbled on a book or a person who explained to us, that we were in fact in the process of change, of actually becoming larger, spiritually, than we were before.

Whenever we grow, we tend to feel it, as a young seed must feel the weight and inertia of the earth as it seeks to break out of its shell on its way to becoming a plant. Often the feeling is anything but pleasant. But what is most unpleasant is the not knowing what is happening.

Those long periods when something inside ourselves seems to be waiting, holding its breath, unsure about what the next step should be, eventually become the periods we wait for, for it is in those periods that we realize that we are being prepared for the next phase of our life and that, in all probability, a new level of the personality is about to be revealed.”

– Alice Walker –

De kvindelige fortællinger

De kvindelige fortællinger er ikke enten eller. De er både og. Vi er med det hele og vi skriver det, der er. Men når vi gør det, når vi møder op i al sårbarhed og lader sorgen, smerten, skammen eller vreden rulle gennem os, gennem pen, krop og sjæl og videre ud på papir eller skærm, så sker der noget. Vi får renset lidt, grædt de tårer, der skal grædes og sagt det svære højt. Vi deler og det heler.

Vi har også undertrykt vores glæde og rene begejstring!

Og det er på ingen måde kun det svære og tunge, som vi har haft svært ved at dele og sige højt. Vi har også haft svære ved at rumme og eje de glade og mere vilde følelser og impulser, begejstringen ikke mindst.

Vi har undertrykt vores spontane glæde af frygt for at såre andre, vi er blevet vant til at danse på landminer, har gjort os mindre end vi er og gemt os bag masker og facader. Af frygt for at fejle, være for meget eller gøre andre vrede eller kede af det. Af frygt for at ikke at være elsket, hvis vi folder os helt ud. Af frygt.

Kvinde med skrivelængsel

Du, kvinde med kvindelængsel, du rummer så mange fortællinger. Lyt til hjerte og lad dem skrive. Tænk ikke, lad dig ikke bremse af rustne tanker og mønstre, som fortæller dig at du ikke kan.

Lad mig vise dig hvordan. Kom, sæt din indre fortællerske fri.

FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING
Online skrivekursus for kvinder
Holdstart den 15. januar 2022
Varighed: 4 måneder

Find din skrivestemme gennem intuitiv skrivning og væk din indre fortællerske.

På skrivekurset Fortællersken I – Intuitiv Skrivning får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til at finde din skrivestemme.

Du vil opdage, hvordan du kan vække din indre fortællerske til live i processen. Hun er den vise kvinde, hende som ved. 

Over tid vil du opleve at det er terapeutisk ja endda healende at sætte ord på og finde din stemme. Det styrker dig indefra og giver større selvværd.

Samtidig lærer du at skrive med autentisk stemme. Du opdager at en helt særlig slags fortællinger vil elske at finde vej gennem din pen. Din stemme blandet med de fortællinger. Det er skrivemagi.

Eller som en af kursisterne på Fortællersken II Eventyret skrev forleden dag:

I mit indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre mig forkert.

Det er præcist sådan, det er. Når ord og fortællinger strømmer fra sjæl og hjerte, så bliver du aldrig gjort forkert. Du opdager, at du er præcist som du skal være og du ser de dyrbare gaver, du rummer i krop og sjæl. Lad din sjæls fortællinger skrive.

Pris
DKK 2400,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 15. december 2021
DKK 2150,-

Beløbet er inklusive moms

Deltagergebyret kan betales i 2-3 rater, hvis du har brug for det. Skriv det blot i kommentarfeltet.
Gælder også ved ravnerabat.

Tilmeld dig ved at klikke på link herunder.

TILMELDING FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING

Vil du vide mere inden tilmelding, så læs videre herunder.

Intuitiv skrivning og den kreative proces

Skriveforløbet varer 4 måneder og en proces sættes i gang. Her får du rig lejlighed til at lære den kreative proces at kende i alle dens facetter. Ebbe, flod, lys og mørke.

Fra de tidspunkter, hvor kreativitet og fortællinger flyder som vandfald og floder, til du oplever stilstanden og sorgen på Vildfarelsens Ø.

Det hele hører med og i processen opdager du, at du kan noget med din pen og din intention. Lad mig vise dig hvordan.

Fortællersken I, Intuitiv Skrivning

er for alle kvinder uanset alder og skriftlig erfaring

Medbring blot din skrivelængsel

KLIK HER FOR FULD INVITATION OG DETALJER

Som deltager af Fortællersken får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 4 opgavesæt og inspiration. Varighed 4 mdr.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som skrivemor og skriveguide i bjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udvikling som Fortællerske og deler af viden, visdom og inspiration. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook.
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Mulighed for også at skrive og arbejde lidt med keltisk symbolik, mytologi og dyre/plante-tarotkort gennem skriveafsæt og øvelser. Jeg trækker dit fortællerske-kraftdyr, som vil følge dig i forløbet.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces.

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Forløbet foregår udelukkende ONLINE – vi mødes ikke fysisk.

FORTÆLLERSKEN
Nyt hold starter den 15. januar 2022

Pris
DKK 2400,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 15. december 2021
DKK 2150,-

Beløbet er inklusive moms

Deltagergebyret kan betales i 2-3 rater, hvis du har brug for det. Skriv det blot i kommentarfeltet.
Gælder også ved ravnerabat.

Tilmeld dig ved at klikke på link herunder.

TILMELDING FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING

Forløbet er glidende og der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Forløbet varer 4 måneder og der sættes en godgørende proces i gang, hvor du oplever den kreative cyklus i alle dens facetter. 

Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du i løbet af kort tid bekræftelse og betalingsinformation fra mig.

Du er hjertelig velkommen i Fortællersken.

Ofte stillede spørgsmål – Fortællersken Q & A

Har du spørgsmål til Fortællersken, så klik her for hyppigt stillede spørgsmål og mine svar. Og ellers skriver du selvfølgelig bare til mig på skrivehuset@gmail.com

Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive

– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –

Hvad siger andre?

Andre siger – læs hvad andre siger om at være i skriveforløb og på workshop hos mig

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: