Processen og din egen skrivestemme

lysiskoven

Den bedste vej til at skrive unikt er at have tillid til din egen stemme og tillade den at trænge igennem.

Giv dine skriverier lov til at ånde

Lad ikke dine skriverier afhænge af, om nogen måske har lyst til at udgive dig eller ej. Lad dine skriverier stå alene, lad dem være din gave til dig selv og måske endda til verden. Lad dem trække vejret og have sit eget liv og lad ikke andre fortælle dig, hvad de er værd eller ej.

I just try to warn people who hope to get published that publication is not all it’s cracked up to be. But writing is!

Sådan siger Anne Lamott. Og mange andre forfattere giver hende ret. Lad ikke din skrivelængsel og skriveglæde blive bremset af tanken om udgivelse eller om, at du skal skrive på en bestemt måde på din blog og din hjemmeside. Helt paradoksalt kan tanken om udgivelsen af den bog, der måske ikke engang er skrevet endnu, kan være lige netop det, der gør, at du aldrig får bogen skrevet. Eller skrevet ret meget i det hele taget. Fokus på produkt og præstation kan være en tung bremseklods i forhold til at skrive med glæde og fra sjæl og hjerte.

Du behøver faktisk ikke at fokusere på produktet og lave glamourøse målsætninger. Og da slet ikke i starten af din skriveproces. Som regel folder det hele sig ud i perfekt og utænkelig perfektion, når du glemmer alt om netop perfektion og om at skulle præstere på en bestemt måde.

At ære processen

Lær i stedet dig selv at ære processen. At have tillid til processen og din egen sjæls stemme er ganske magisk, men det vil du opdage undervejs.

Forkast det, der fornærmer din sjæl

Hvis du ønsker at lære dit skrivende selv at kende, det, der findes bag tanker, begrænsninger og andres sikkert velmenende råd om ”Sådan-gør-Du”, så må du starte forfra og forkaste det, der fornærmer din sjæl. Hvis noget føles forkert og hvis det skurer som kridt mod dit hjertes tavle, jamen så er det da fordi det er forkert. For dig.

Tillad dig selv at lege

Lyt til dig selv, lyt dybt indad og begynd så at lege med det, du ønsker at formulere. Hvornår har du sidst tilladt dig selv at lege?

Du kan ikke tænke dig til det

Hvad med bare at begynde at skrive? For du kan ikke tænke dig til det. Du er nødt til at møde op og gøre det. Ordene undfanges i gerningsøjeblikket på samme måder, som babyer bliver til. Der kommer ikke børn ud af at tænke. Vi er nødt til at møde op og elske. På samme måde er vi nødt til at møde op og elske os selv nok til at gøre det, vi drømmer om. Og er det at skrive – så skriv! Glem alt om bøger på en bestemt måde og begrænsninger, regler, undtagelser, grammatik og retstavning. Og for Guds og din egen skyld: Glem alt om ”sådan gør du”. Bare skriv og se, hvad der sker. Tag på eventyr i dine ord, skriv så meget at du glemmer tid og sted.

Der findes en sand vej for dig

Der findes ikke en rigtig skrivemåde som gælder flertallet, hvis du spørger mig. Men der findes en godgørende måde og en sand vej for dig. Og det er den vej, den måde, du en dag vil støde på, hvis du møder op og skriver. Hvis du under dig selv barnets nysgerrighed og narrens undren. Hvis du lader være med at læse alle de forkromede artikler og velmenende råd, der handler om mål, resultater og hvad der vil ske, hvis du ikke partout følger bestemte regler.

Hvorfor?

Hvis du skal stille hv-spørgsmål til dit skrivende forehavende, så glem i første omgang alt om “hvad” og “hvordan”. Lad processen og Kilden om det. Spørg i stedet “hvorfor” og lad dit “hvorfor” være en del af din hjertelige intention med skriverejsen, din hensigtserklæring.

Lær dig selv at kende på ny

Lær dig selv at kende først, gå på opdagelse og forsøg at følge glæden, når du skriver. Prøv at lade dine egne følelser og impulser guide dig gennem skriverierne. Mærk efter, dybt i dig selv og når det føles godt eller du føler dig optændt af en særlig slags ild eller måske et stille suk af velvære, jamen så er du på sporet. Af din sjæls stemme. Af det, der er dit skrivested, din måde, din stemme.

Hjertelige intentioner

Jeg anbefaler dig at lave en hensigtserklæring fra hjertet. Det har ofte hjulpet mig på vej og jeg anvender altid hensigtserklæringen som anker i forbindelse med skrivecoaching, på de intuitive skriveworkshops og i de magiske skrivecirkler. Den indre puls i vores hjertebaserede intentioner er en af de mest kraftfulde gaver, vi kan give os selv hvad skrivegerningen angår. Intentionen vil både reflektere og ære vores visioner og hvis vi forbliver åbne overfor dets tilskyndelser, vil den føre os meget længere ind i noget, vi ikke havde troede var muligt og på måder, vi aldrig kunne have forestillet os.

Lad din intention eller hensigtserklæring sætte dig fri

Gør allerførst dig selv den tjeneste at formulere en hjertelig intention med dine skriverier, noget, der umiddelbart føles godt. Og lad gerne intentionen sætte dig fri fra dine tankers tyranni.

  • Jeg ønsker via mine ord, formuleringer og fortællinger at gå på opdagelse i …
  • Jeg har en intention om at sætte ord på mine indsigter, så de kan være til glæde for andre …
  • Jeg ønsker at skrive fra hjertet og med sjælen og sætter hermed mig selv fri fra alle på forhånd definerede regler og ”sådan gør du” …
  • Jeg ønsker at gå på opdagelse i min skrivelængsel og tage imod det, der kommer til mig, når jeg møder op og forholder mig åben og imødekommende.

Har du først formuleret en hjertelig intention, som føles godt i hjertet og ærer du den, hele vejen i processen, så skal du se, så ved noget i dig godt, hvor du skal hen. Du behøver ikke at vide det mentalt. Du skal blot lade dig lede på vej. Af din sjæls stemme, intuitionen, af Kilden og af det, der flyder gennem dig, når du endelig giver slip på kontrollen og sætter fri.

Når ”Sådan gør du” ikke tjener dig

Måske kender du alle reglerne og du mærker, hvordan de giver dig en vis skrivemæssig sikkerhed, men samtidig begrænser de dig og afholder dig fra at skrive frit og flydende? Du har fået at vide ”hvordan” og du har læst utallige nyhedsbreve, blogge og måske endda været på kursus i ”sådan gør du”. Du ved det hele, du mestrer det endda måske, men alligevel føles det forkert dybt i dig. Det gør dig ked af det, frustreret og det hæmmer dig i at folde dit sande selv ud. Dit sprog bliver stift og hakkende, det, du har lært, føles som en kæmpe kæp i skrivehjulet. Og det gør dig ikke glad, det gør dig snarere sorgfyldt og stresset.

Og du føler måske et stik af længsel og misundelse, når du læser noget, der er skrevet fra hjertet og som vækker dyb poetisk eller sjælemæssig genklang i dig? Nogen formulerer det, du føler? Nogen siger det, der blot er et subtilt suk af noget dybt i dig?

Start forfra

Er det sådan, det er? I så fald er det nok fordi du ikke har gjort dig selv den kæmpe sjæletjeneste at starte forfra. Tage på en ny slags rejse og forlade alt det, der ikke tjener dig.

Kære du, du er alt for værdifuld og særlig til blot at være en kopi. Hav tillid til din egen stemme. Du har sandsynligvis helt din egen måde og det er den, du skal ud ind og finde. Men lad være med at forestille dig det hele på forhånd. Gå i stedet på eventyr og lad det komme, der vil komme. Giv nysgerrighed, undren, tillid og kærlighed til processen.

Du kan. Du er værdig. Verden behøver din skrivestemme og dine fortællinger. På din måde. Og som Dalai Lama siger det:

The planet does not need more succesful people. The planet desperately needs more peacemakers, healers, restorers, storytellers and lovers all kinds.

Kærlig hilsen
Lene

Dalai Lama


Skrivelængsel?

Jeg tilbyder løbende skrivecirkler til dig og din skrivelængsel. Her bliver du en del af et skrivende netværk i cirkel med andre skrivende kvinder. Forløbet, cirklen, vil typisk være forankret i et givent emne eller i en årstid.

I forløbene vil du modtage skriveopgaver, afsæt og andet fra mig, som inspirerer og styrker dig i din skriveproces, ofte på månedsbasis. Du vil få en god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas på den indre rejse og du vil samtidig dele og blive inspireret af de andre i skrivecirklen.

Et skrivecirkel-forløb vil typisk vare i 3-5 måneder

Forløbene foregår delvist online, men du modtager altid dine skriveopgaver og inspiration pr. e-mail og jeg vil opfordre til indre nærvær og fordybelse i din skriveproces og i dit eget skriverum. Du vil opleve at jeg ligefrem inviterer til skrivetid og nærvær, hvor du slukker for al elektronisk udstyr og bare er med dig selv, ord og skriverier. Forløbene er således en dans mellem inde og ude. Bevidst nærvær er en af nøglerne og du får skrevet fra sjæl og hjerte.

Jeg vil også typisk byde på små meditationer, mantras og mindfulnessøvelser, som hjælper dig med at være forankret i nuet og som kan medvirke til større indre ro. Desuden får du, når du er del af en skrivecirkel i Skrivehus-regi 100 kr. rabat på deltagelse i én af de intuitive skriveworkshops, som jeg løbende afholder her i Skrivehuset.

Vintercirklen
Skrivegruppeforløbet Vintercirklen er nu i gang og alle pladser i cirklen er optaget. Men fortvivl ikke, en ny skrivecirkel og et skrivegruppeforløb ser snart dagens lys og den cirkel kan du blive en del af.

Nytårscirklen
starter op til januar 2016. Nytårscirklen er forankret omkring det nye år, din skrivelængsel og et forsæt, der kunne lyde som følger: I 2016 har jeg til hensigt at tage min skrivelængsel alvorligt. Jeg møder op og dedikerer mig til at gå på skriverejse i, hvad der gemmer sig bag længslen.

Invitation og flere detaljer følger snart. Skriv gerne til mig på skrivehuset@gmail.com, hvis du vil på interesselisten.

bur

Din oldgamle visdom

2011 - November 024

Der findes en oldgammel visdom som ligger sovende i vores kroppe. Hver eneste dag bærer vi rundt på denne sovende visdom uden at vide, at vi i os selv har alle de svar, vi behøver. Vi er vores egen visdom, trøst og glæde. Sovende i os ligger alt de skatte, vi har søgt i det ydre liv. Sovende i os bor også glæden, legen og kærligheden.

En måde at vække visdommen er at skrive den frem. Ved intuitivt at skrive og blive ved, kan vi langsomt vække de små sovende trolde, som gemmer på alt det, vi går og længes efter. Efterhånden vil vi opdage, hvordan det vi søger, pludselig springer frem på skærmen eller på papiret. De svar, vi ikke har fået, de løsninger … du skal se, de dukker sandsynligvis også op.

Det, vi elskede at gøre som børn og instinktivt bare gjorde, legede, skabte med farver, lyde og senere ord, det bor stadig i os. Men måske har det taget form som vrede, frustration, skyld, frygt eller sorg. Fordi vi på et tidspunkt blev stoppet i vores leg og skaberglæde og måske hørte ord om, hvorfor vi ikke var gode nok. Kreativiteten er en følsom energi. Kritikken har taget bolig i vores krop og glæden ved at lege, skabe og trylle med ord er måske gemt bag muren af mindreværd. En mur, der kan være bygget af alle mulige slags sten. Skam. Modvilje. Fornægtelse.

Heldigvis kan vi vælge at vække glæden igen. Vi kan vælge at kræve vores kreativitet og skaberglæde tilbage og det kan blandt andet gøres ved at skrive. Ved at lade skrivningen være et slags transportmiddel til at komme ind bag tanker og alt det, der gør, at vi IKKE tør skrive, lege og give pokker, kan vi få kontakt med vores egen oldgamle visdom. Ja, vi kan simpelthen skrive den frem. Og det gøres bedst ved en legende tilgang til skriverierne.

Glemt alt om produktet i første omgang. Som barnet skal vi først lære at kravle, før vi kan gå. Og som jeg tidligere har sagt, så skriver historierne ofte sig selv, når vi først er skriveflow. Vi behøver ikke at tænke os til dem. Og vi behøver heller ikke vores indre kritiker eller sabotør til at fortælle os, at vi ikke kan skrive og at det, der kommer frem, ikke er værdigt til at se dagens lys. Det er løgn. Den visdom, du bærer rundt på, er din fødselsret. Den glæde, det lys og den kærlighed, der findes inde i dig, er din gave og også din gave til verden.

At skrive kan være en kilde til glæde, styrke og selvværd. At opdage, at vi selv har alt det, vi skal bruge, at vi er vores egen guru og at vi bærer rundt på ord og sætninger, som slet ikke kunne skrives på den måde, hvis det ikke var for os. Men vi er nødt til at tillade os selv at lege. Det skal være en glæde. Et eventyr.

På mit kommende Skriv Din Sjæl kursus vil vi udforske og gå på eventyr i vores egen kreativitet, glæde og visdom. At udvikle kurset er også en proces, som er i fuld gang, men jeg lover at dele lidt undervejs, så du allerede nu kan tage hul på at skrive dig selv, din sjæl og alt det fine frem, som du går og gemmer på.

Så du husker at lege.

Kærlig hilsen
Lene

Løjer og grønlangkål

tågemark

Du spørger mig, hvem hun er. Og du fortæller at hun også findes i dig. Vi har alle et indre barn, som vi bærer rundt på og som vi forlod et sted på vejen.

Mit indre barn satte sig i en grøftekant og talte med blomsterne. Det er jeg sikker på. Hun lyttede, spurgte og så gav hun historier tilbage. De udvekslede fantasier, drømme og virkelighed og det hele flød sammen, for ingen ved egentlig, hvad der tilhører hvilken kategori. Og de besøgte i øvrigt også landet, hvor det ingen rolle spiller. Mit indre barn og de vilde blomster. ’Og da det blev vinter’, spørger du. Da gemte hun sig i skoven og fandt læ for regn og slud i et hulrum i et træ. Eller også fandt hun simpelthen en hytte mellem træerne, som nogen havde glemt. Ilden buldrede lystigt i brændeovnen og der var mad i forrådskammeret. Så sad hun dér og digtede historier i selskab med skovens dyr og andre skønne sjæle.’Det er ren fantasi’, påstår du og ler, ’men det er nu meget hyggeligt’.

Jeg nikker, lige nøjagtigt, jeg er nødt til at tænke på, at det har været hyggeligt i alle de år, hvor jeg lod hende alene. At hun fandt sin egen vej og måde og at hun fortsatte med at følge mit hjerte. Da jeg for vild og gik andre veje, holdt hun sig stædigt til det, hun følte var rigtigt. Hun var da ligeglad med, at nogen som dig sagde, at hun var gjort af fantasi og alt for eventyrlige historier. Det kommer dér aldrig noget godt ud, sagde de i kor. Men det gjorde der jo!

’Livet er smukt’, sagde hun engang til en voksen og forsøgte at fortælle det i en historie. Der fulgte vist også en tegning med, for hun kunne vældig godt lide at tegne og fortælle. Men den voksne rystede på hovedet og sendte hende et blik, der slukkede alt håb. ’Det er kun fantasi, lille ven, du må lære at tilpasse dig virkeligheden’. Og det var lige dér, at vores veje skiltes. Jeg forlod hende. Men noget gav jeg hende og derfor mødes vi nu igen. Hun fik mit hjerte og hun blev min sjæl. Jeg valgte at tro på historien om, at der ikke findes eventyr og tilpassede mig. Jeg turde ikke andet. Hun forsvandt med sine gyldne lokker på lette ben af skovvejen. Opslugt af en ny historie. Omsluttet af træerne.

Nu står hun dér igen, i morgenduggen på broen. En dør åbnede sig og jeg ser, at hun ikke længere er en drøm. Alt det, hun anså for selvfølgeligt, begynder at komme tilbage til mig. Jeg fryser lidt og skælver, men hun ligger armene omkring mig og sammen får vi varmen.

’Du skal ikke være ked af det’, siger hun og tørrer en tåre væk. ’Jeg har jo været dér hele tiden. Du mærkede mig og da du for alvor begyndte at skrive, fik jeg lov at komme til syne. Først listede jeg forsigtigt rundt mellem linjerne, men så blev dine ord dristigere og mere åbne og jeg stak hovedet frem. Mine ord sneg sig ind mellem dine, et efter et og pludselig en dag skete dér noget. Du fik skrevet dig frem til den bro, hvor vi nu står. Du kom bagom tankerne og du forstod, at ingenting er som de ser ud. Alt er tilsyneladende.’

‘Du taler næsten som en voksen’ siger jeg og fniser lidt. For hun kilder mig, jeg ser et helt vidunderligt lys i hendes øjne og hører pludselig en melodi, som giver mig lyst til at danse.

Tænk, hvis hun har ret. Hvis man begiver sig af sted og virkelig følger hjertet, så sker der ting og sager. Det tager tid, det koster blod, sved og tårer, men en skønne dag går det op for en, at det er hele rejsen værd. For en dag står man ansigt til ansigt med sit indre barn og det vidunderlige eventyr, man forlod. Måske kan man kun besøge eventyret og holde om barnet i korte frekvenser, men langsomt vænner man sig til tanken. Eller følelsen. Eller også er det noget helt andet, man pludselig forstår, når man skriver og skriver og helt intuitivt får alt det frem, der har skjult sig et sted i dybet.

’I skoven!’ ler hun og nikker ivrigt, men ellers er det helt rigtigt. Og ved du hvad? Hun laver præcist de dansetrin, jeg har lyst til at udføre.

Bliv ved med at skrive og blæs på, hvad tankerne siger og fortæller. Så skal du bare se løjer og grønlangkål’

Indlægget er også postet på min blog Poetiske Paradokser og her kan du også læse det første afsnit om det indre barn.

Tekst og billede, Lene Frandsen (C)