Vi danser efteråret

”Gå ud og find odderen” er ordene til den musik der spiller i morgenlyset. Det er diset, det er fugtigt, det er koldt. ”Find odderen, for han er den, du skal tale med i dag. Det er længe siden, I to sidst stak hovederne sammen, nu er det tid igen.” Tanken fylder mig med lige... Continue Reading →

Vær som vand

"Det er blevet for alvorligt” siger Odder og smiler bredt, lyset spiller i hans øjne. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, lyset, for dagen holder fast i natten og ingen ved, hvor den ene begynder og den anden hører op. Er det en dans? Et skuespil? En kærlighedsaffære? ”En leg?” foreslår Odder, som i... Continue Reading →

Legen

”Forbind dig til magien og lad det være en del af din intention. Lad hver årstid være din have i evig forandring og alligevel den havn, hvor dit skib ligger til. I accept af den evige cyklus og din egen deltagelse. Det er efterår nu, luften er skarp, klar og fugtig, de nedfaldne blade ligger... Continue Reading →

Stemmer og følelser

Som en kvinde opdagede det på sidste FORTÆLLERSKEN hold, er det helt normalt at have to eller flere stemmer i fortællingerne, efterhånden som vi lærer de forskellige steder i os selv at kende og kaster lys på dér, hvor der var mørke. Men hvordan lyder mørket? Og lyset? Hvordan bliver fortællingen, hvis jeg skriver den... Continue Reading →

Stemmer – Intuitiv Skriveworkshop

Det blev en fin skrivedag. En efter en ankom de, kvinderne og fandt deres plads ved det store bord i skrivestuen. Skrivebøger og penne blev pakket ud, mens lysene blafrede og blomsterløgene stod i deres krukker på bordet. Imbolc. Det var i den anledning, at vi sluttede cirkel. På en kold februar dag hægtede vi... Continue Reading →

Lev, dans, skriv

Forleden dag fik jeg en positiv tilkendegivelse fra en af kvinderne, som har deltaget i skrivegruppeforløbet Sommercirklen.”Det har været så givende og inspirerende”, sagde hun, ”og allermest fordi jeg har genfundet min glæde ved bare at skrive uden at der nødvendigvis skal komme noget specielt ud af det.” Fordi hun gav sig selv lov til... Continue Reading →

Processen og din egen skrivestemme

Den bedste vej til at skrive unikt er at have tillid til din egen stemme og tillade den at trænge igennem. Giv dine skriverier lov til at ånde Lad ikke dine skriverier afhænge af, om nogen måske har lyst til at udgive dig eller ej. Lad dine skriverier stå alene, lad dem være din gave til dig... Continue Reading →

Din oldgamle visdom

Der findes en oldgammel visdom som ligger sovende i vores kroppe. Hver eneste dag bærer vi rundt på denne sovende visdom uden at vide, at vi i os selv har alle de svar, vi behøver. Vi er vores egen visdom, trøst og glæde. Sovende i os ligger alt de skatte, vi har søgt i det... Continue Reading →

Løjer og grønlangkål

Du spørger mig, hvem hun er. Og du fortæller at hun også findes i dig. Vi har alle et indre barn, som vi bærer rundt på og som vi forlod et sted på vejen. Mit indre barn satte sig i en grøftekant og talte med blomsterne. Det er jeg sikker på. Hun lyttede, spurgte og... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑