Din oldgamle visdom

2011 - November 024

Der findes en oldgammel visdom som ligger sovende i vores kroppe. Hver eneste dag bærer vi rundt på denne sovende visdom uden at vide, at vi i os selv har alle de svar, vi behøver. Vi er vores egen visdom, trøst og glæde. Sovende i os ligger alt de skatte, vi har søgt i det ydre liv. Sovende i os bor også glæden, legen og kærligheden.

En måde at vække visdommen er at skrive den frem. Ved intuitivt at skrive og blive ved, kan vi langsomt vække de små sovende trolde, som gemmer på alt det, vi går og længes efter. Efterhånden vil vi opdage, hvordan det vi søger, pludselig springer frem på skærmen eller på papiret. De svar, vi ikke har fået, de løsninger … du skal se, de dukker sandsynligvis også op.

Det, vi elskede at gøre som børn og instinktivt bare gjorde, legede, skabte med farver, lyde og senere ord, det bor stadig i os. Men måske har det taget form som vrede, frustration, skyld, frygt eller sorg. Fordi vi på et tidspunkt blev stoppet i vores leg og skaberglæde og måske hørte ord om, hvorfor vi ikke var gode nok. Kreativiteten er en følsom energi. Kritikken har taget bolig i vores krop og glæden ved at lege, skabe og trylle med ord er måske gemt bag muren af mindreværd. En mur, der kan være bygget af alle mulige slags sten. Skam. Modvilje. Fornægtelse.

Heldigvis kan vi vælge at vække glæden igen. Vi kan vælge at kræve vores kreativitet og skaberglæde tilbage og det kan blandt andet gøres ved at skrive. Ved at lade skrivningen være et slags transportmiddel til at komme ind bag tanker og alt det, der gør, at vi IKKE tør skrive, lege og give pokker, kan vi få kontakt med vores egen oldgamle visdom. Ja, vi kan simpelthen skrive den frem. Og det gøres bedst ved en legende tilgang til skriverierne.

Glemt alt om produktet i første omgang. Som barnet skal vi først lære at kravle, før vi kan gå. Og som jeg tidligere har sagt, så skriver historierne ofte sig selv, når vi først er skriveflow. Vi behøver ikke at tænke os til dem. Og vi behøver heller ikke vores indre kritiker eller sabotør til at fortælle os, at vi ikke kan skrive og at det, der kommer frem, ikke er værdigt til at se dagens lys. Det er løgn. Den visdom, du bærer rundt på, er din fødselsret. Den glæde, det lys og den kærlighed, der findes inde i dig, er din gave og også din gave til verden.

At skrive kan være en kilde til glæde, styrke og selvværd. At opdage, at vi selv har alt det, vi skal bruge, at vi er vores egen guru og at vi bærer rundt på ord og sætninger, som slet ikke kunne skrives på den måde, hvis det ikke var for os. Men vi er nødt til at tillade os selv at lege. Det skal være en glæde. Et eventyr.

På mit kommende Skriv Din Sjæl kursus vil vi udforske og gå på eventyr i vores egen kreativitet, glæde og visdom. At udvikle kurset er også en proces, som er i fuld gang, men jeg lover at dele lidt undervejs, så du allerede nu kan tage hul på at skrive dig selv, din sjæl og alt det fine frem, som du går og gemmer på.

Så du husker at lege.

Kærlig hilsen
Lene

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s