Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
Det er Beithes sidste dag. Hun sidder allerede ved morgenbordet, da jeg kommer ind af døren. Det samme gør Maize og Elva, som begge kom hjem sent søndag aften. De havde delt en taxi fra togstationen. Jeg hørte dem på trappen og Elva stak hovedet ind for at sige hej. Hun kunne se på lyset,... Continue Reading →
“Du er medicinen” siger Losgann i samme øjeblik jeg træder ind i hans landskab. Sø, åkandeblad, frø. Scenen er sat. Halvt i vandet, halvt på jorden, han forbinder de to elementer så fint. Sensitiviteten er en gylden nøgle, nålen i hans kompas. ”Jeg er medicinen” siger jeg højt som et mantra og husker, at jeg... Continue Reading →
For et par uger siden mødte jeg tre traner i dans. Det fortæller jeg ham, da vi mødes i dagens første lys. Nattens sidste stjerne forsvinder og han ser interesseret på mig. ”Fortæl.” Der er ikke noget, jeg hellere vil. ”De bad mig om at lukke glæden ind. De sagde til mig: Du behøver ikke... Continue Reading →
“Vælg glædens vej” siger Vædderen på klippeudspringet, jeg er på vej op i bjergene. Frivilligt denne gang, men jeg giver mig tid og nyder turen undervejs. ”Jeg vil op og se udsigten” betror jeg Vædderen, ”jeg har længe befundet mig i dalens mørkehul.” ”En udmærket ide” svarer han og betragter mig, rolig selvom han står... Continue Reading →
Merkur er i retrograd og gør det mest i fisk. Så hvad var det lige, jeg lovede mig selv sidste gang, det skete? ”Åh godt min ven”, mumler katten, som følges med mig på morgenturen, ”kan du mærke at det ligger i energien i dag? Vend dig ikke ud, men giv tid og lad tiden... Continue Reading →
Rødmende morgengry, jeg hilser dig. Måne og Venus ditto. Træsilhuetter og uglesang, stilhed, fødder og poter. Kan jeg mon vænne mig til dette sted i mig selv, hvor glæde og taknemmelighed råder? Hvor følelsen af at være kommet hjem er markant og hvor rødder og stolthed vokser gradvist, efterhånden som vinteren skrider frem? Det er... Continue Reading →
Du mærker skrivelængsel og kredser om den som katten om den varme grød. Men i stedet for at dedikere dig til at gå på skrivende opdagelse i den længsel, bliver den til en slags afhængighed af at fantasere. Og det er ofte her, du stopper og føler dig blokeret. Du strander i tankerne og det... Continue Reading →
Jeg starter dér, hvor jeg er med det, der er. Jeg har langt fra altid en forkromet plan eller fast ide om, hvad jeg egentlig ønsker at skrive, men jeg mærker længslen og det stille kald, der hvisker mig frem til tastaturet. Jeg har vished om, at noget vil skrives. Hvis jeg altid på forhånd forsøgte at... Continue Reading →
”At tage på opdagelsesrejse i sit indre univers er en eksotisk rejse, skriver norske Kristin Flood. Som de fleste rejser kan håndbøger og kort gøre rejsen tryggere og enklere, men det er de uventede hændelser i et ukendt landskab, der giver os de særlige oplevelser. Det er disse hændelser og de nye tanker, som følger... Continue Reading →
Kære Ven Forleden dag delte jeg en lille historie med dig – en fortælling fra min egen skriverejse, som hedder “Uvedkommende ingen adgang”. Men der er faktisk en fortsættelse, for det er som regel – ligegyldigt om vi vælger at skrive den eller ej. Og der er løbet meget vand i åen siden sidste år... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 