Senere går vi til havet

Det er Beithes sidste dag. Hun sidder allerede ved morgenbordet, da jeg kommer ind af døren. Det samme gør Maize og Elva, som begge kom hjem sent søndag aften. De havde delt en taxi fra togstationen. Jeg hørte dem på trappen og Elva stak hovedet ind for at sige hej. Hun kunne se på lyset, der sivede ud under døren, at jeg stadig var vågen.

Virginia kommer ind fra køkkenet, hun har bagt surdejsbrød og skåret det i tykke skiver. Skorpen er mørk. Duften er guddommelig.

Jeg kender Beithe bedre nu og kan slappe af i hendes selskab. Ikke at jeg har fået svar på alle mine spørgsmål, der er mange løse ender, men jeg har lært noget. Jeg forsøger ikke længere at holde fast på det, jeg troede, jeg burde vide eller have svar på. Jeg sætter det fri. For er det noget, jeg skal bruge på min rejse og i som fortællerske, så kommer det tilbage.

What is truly mine can never be withheld from me.

”Det er altid lidt vemodigt” siger Elva og lægger en skive ost på sin brødskive. ”Når den sidste dag kommer og vi skal tage afsked. Du er så kort, Beithe.”

Beithe smiler, flammen fra stearinlyset danser i hendes havøjne.

”Sådan er jeg. Ikke særlig lang. 1,55 står der i mit pas. Jeg kommer fra en lille familie.”

Elva fniser fornøjet og propper brød i munden.

”Du bliver ikke ramt af vemod, når du skal drage videre?” spørger jeg. Det ville jeg blive.”

Beithe ryster på hovedet så de grågyldne hårlokker danser.

”Jeg har lært at tage afsked” svarer hun bare og skænker mere kaffe. ”Det er en del af pensummet, når man tager uddannelsen til månedslærer.”

”Så det er altså noget, man kan lære at mestre? Afsked uden vemod?”

”Nej da! Vemodet hører med, men det er ikke noget, jeg hænger mig i. Det er en følelse, der fortæller mig, at jeg har nydt at være her i det, der var min måned. En glæde over at have haft jer som elever. Det er mig en ære.”

Hun purrer op i håret og ser fra den ene til den anden.

”Er der noget, I vil have repeteret i dag? Jeg mødes gerne med jer i biblioteket efter frokost. Eller vi kan gå en tur ned til havet. Vejret er fint i dag om end lidt tåget. En typisk tærskeldag.”

”Jeg vil så gerne høre fortællingen om tranerne og glæden” udbryder Maize som om ordene har ventet på at blive sat fri. Stemmen er hæs og hun rømmer sig.

”Og den tror du, jeg kender?” Beithe ser på hende som en mor, der betragter sin datter og opdager, at hun er vokset og at tiden er kort. En datter, som er på vej videre i livet, men som stopper op og husker. En fortælling som for altid vil binde dem sammen. En bro.

Maize nikker.

”C’mon Beithe, selvfølgelig gør du da det.”

”Så lad gå da. Vi kan tage den efter morgenmaden”.

Det er en kold morgen. Den startede med sol og frost, men nu er landskabet svøbt i tågedis. Kulde møder varme, vinter møder forår. Kulden mærkes som træk over gulvet i det gamle hus. Den går op og ned af trappen som et rastløst spøgelse. Men der er varmt i biblioteket, for Virginia har tændt op og sørget for en frisk kande kaffe.

Vi sætter os foran pejsen og Beithe fortæller:

For et par uger siden mødte jeg tre traner i dans. Jeg mødte dem, da nattens sidste stjerner var forsvundet. De bad mig om at lukke glæden ind. De sagde til mig:

”Du behøver ikke være glad, men du kan vælge at lukke glæden ind. Lade den ånde og leve i dit hus. Vær tæt på den, mærk dens kraft. Glæden. Thi den er et levende væsen.”

Og de tre traner dansede som for at vise vej.

Jeg forsøgte at forstå, men det var svært. Jeg prøvede at følge de lette dansetrin, men for mig var de svære. Jeg gik i stå, så jeg konsulterede den ældste af tranerne Corr. Hun sagde:

”Glæden kræver ikke, at du skal være glad. Den tilbyder blot at følges med dig på en bid af vejen. Man ved aldrig helt, hvornår den dukker op, men hvis man synes, kan man påkalde den ved at synge eller danse. Man kan også møde den, når man dvæler ved skønhed i naturen.”

”Du behøver ikke at identificere dig med glæden. Det kræver ikke, at du påstår, at du er glad. Giv blot glæden plads i dit liv som en gæst, du inviterer på kaffe. Åbn døren og byd den indenfor. Du vil opdage at du kan forbinde dig til det, tale med den og lade dens healende egenskaber flyde igennem dig som en forårsånd.”

Beithe tier. Vi hører knappenåle falde til jorden og ilden synge i pejsen. Udenfor er tågen lettet og lyset er nyt. Senere går vi til havet.

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet (Vinter)
28. februar 2023

Sidste dag med ravnerabat – Fortællersken Pennens Kraft

Det er både Beithes sidste dag og også sidste dag med ravnerabat i Fortællersken Pennens Kraft.

Hvis du skal være med og gerne vil spare lidt på deltagergebyret, skal jeg have din tilmelding senest ved midnat den 28.2.23


Fortællersken Pennens Kraft, Forår

Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel
Holdstart den 20. marts 2023 ved Forårsjævndøgn
Varighed 4 måneder

Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej.

Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft.

Fra Forårsjævndøgn

På forårsholdet af Pennens Kraft rejser vi fra forårsjævndøgn og ind i forår og sommer. Skriveafsæt og øvelser er tilpasset årstiden og de særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Det er ikke samme skriveafsæt og øvelser som på vinterholdet.

Guidning via ord og fortællinger

As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –

Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.

Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at lege og arbejde med ord og fortællinger. Vi får historiemedicin for sjæl og hjerte

I Fortællersken Pennens Kraft lader vi os guide af ord og fortællinger.

Spirituelt forankret skrivning

At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.

Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig.

Det kan du gøre på mange måder og det er nogle af de måder, vi skal gå på skrivende opdagelse i i Fortællersken Pennens Kraft.

Spirituel skrivning i Fortællersken Pennens Kraft

Spirituel betyder ikke manglende jordforbindelse. Tværtimod. Vi inviterer naturen og den naturlige cyklus ind i vores skrivning. Vi grounder og har kroppen med i processen.

Spirituel skrivning handler heller ikke om at undgå livet og dets genvordigheder. Spirituel Bypassing er på ingen måde formålet med spirituel skrivning i Fortællersken Pennens Kraft.

Vi skriver i livet og det, der står i vejen, er vejen.

Vi søger via pennens kraft at skabe forbindelse til det indre magiske univers, hvor ord og fortællinger fortryller og kan guide os på den indre rejse.

I Fortællersken har vi tillid til pennens kraft og vi går på skrivende opdagelse i nogle af de mange måder, hvorpå vi kan forankre os og skabe forbindelse.

Intuitiv skrivning med spirituel forankring

Vi leger, vi udforsker og øver os på at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte. Vi lytter og har en fælles intention om at bruge fortællingens kraft som guide på den indre rejse.

Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som sætter dig på skrivevej og som kalder på intuitiv skrivning. Og i Fortællersken Pennens Kraft vil jeg gøre det på en helt særlig måde.

Skrivebreve, frænder og Kompasbogen

Fortællersken Pennens Kraft, består af skrivebreve i 4. dele som byder på skriveafsæt, inspiration og læring. Forløbet er i sig selv bygget op som en fortælling, der kan åbne døren til Det Magiske Univers. Du inviteres til at skrive dig ind.

I hvert skrivebrev stifter du bekendtskab med et nyt kraftdyr fra den keltiske tradition. Dyret er både fortæller og frænde. Hvert dyr har 3 nøgleord, som du får udleveret til inspiration og invitation.

Samtidig får du som deltager din egen kopi af Kompasbogen. Bogen er fuld af ideer, veje og måder til, hvordan du kan arbejde med fortællingerne og dig selv i processen og tage din skrivning dybt ind i livet og ud over skrivebordets kant.

Hvert skriveafsæt inviterer til, at du konsulterer kompasbogen og beslutter dig for, hvad du vil teste og afprøve. Om du tager imod invitation, er helt op til dig.

Kompasbogen har følgende emner:

  • Intentionens Kraft
  • Ritualer
  • Tarotkort som vejledning og skriveafsæt
  • Ord med særlig energi og kraft
  • Meditation
  • Årshjulet
  • Varselstagning i naturen og fortællinger
  • Hende som spørger
  • Morgensider
  • Bøn
  • Gåturen
  • Frænder og hjælpere

Spiritualitet – ikke en bestemt trosretning eller religion

Fortællersken Pennens Kraft er en hyldest til pennens kraft og den spirituelle forankring i skrivningen. Den åndelige forbindelse, når vi skriver. Til Kilden, til det magiske univers. Det handler ikke om religion eller om at være forankret i en bestemt trosretning.

Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.

TILMELDING – FORTÆLLERSKEN PENNENS KRAFT

Fortællersken Pennens Kraft

Online skriveforløb for kvinder
Nyt hold starter 20. marts 2023
Varighed 4 måneder

Som deltager i Fortællersken Pennens Kraft får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende bog (PDF-fil).
    Hver del af bogen med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration udsendes til dig hver måned i de 4 måneder, forløbet varer. Alt foregår skriftligt, der er ingen videoer eller online sessions.
  • Din egen kopi af Kompasbogen med ideer til, hvordan du kan forankre dig spirituelt i din skrivning.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udfoldelse i Fortællersken III og deler af viden, visdom, skrive og spirituel inspiration undervejs. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook, hvor vi deler af proces, magi og fortællinger.
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger og eventyr som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Mulighed for bevidst at forankre dig spirituelt i din skrivning.
  • Lejlighed til at afprøve forskellige veje og måder at skrive intuitivt på OG lade din skrivning blive et spirituelt anliggende også.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Glæden ved at være en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces og inviterer pennens kraft ind i cirklen.
  • Inspiration til at skriverejse i pagt med årshjulet
  • Mulighed for at lære en række kraftdyr fra den keltiske tradition bedre at kende. I hvert skrivebrev vil du møde en frænde og/eller fortæller, som tager dig med ind i en særlig sfære i Det Magiske Univers.

Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel. 

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Deling er heling

Fortællersken Pennens Kraft består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.

Fortællersken på Facebook

Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Der er ikke bestemte tidspunkter, du skal deltage og skrive, forløbet er glidende, så det passer ind i dit liv og livsrytme.


Holdstart 20. marts 2023 ved Forårsjævndøgn
Varighed: 4 måneder

DELTAGERGEBYR

DKK 2700,-

RAVNERABAT ved tilmelding senest den 28. februar 2023

Pris DKK 2500,-

Beløbet er inklusive moms

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra. Gælder også ved ravnerabat.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.

Ved betaling i rater forpligter du dig til at betale hele beløbet, uanset om du springer fra holdet før tid.

TILMELDING – FORTÆLLERSKEN PENNENS KRAFT

Forløbet varer 4 måneder og der sættes en godgørende proces i gang, hvor du oplever den kreative cyklus i alle dens facetter. Der er ikke bestemte datoer og tidspunkter, du skal kunne deltage på.

Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Klik på billedet herunder for tilmelding

Tak til dig Lene, for at skabe dette fantastiske univers. Du er virkelig god til at inspirere, vejlede og udfordre. Jeg tager nogle rigtig gode værktøjer med mig herfra, og en stor portion selvtillid oven i.
– Ulla som deltog på et tidligere Fortællersken hold –

ANDRE SIGER – læs flere anmeldelser fra kvinder, som har været i skriveforløb hos mig

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: