Ventetræet

Det er et smertefuldt øjeblik, den modstandsfyldte venten inden jeg forlader tankerne, fatter pennen og skriver det første ord. Foran mig ligger tomme linjer på rad og række og jeg har ingen anelse om, hvordan i alverden, jeg skal fylde dem ud. Sådan er det sted, hvor jeg befinder mig lige nu, en nådesløs ørken... Continue Reading →

Mens en lille fugl synger

Havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, hvad ville jeg da have gjort anderledes? Hvordan kunne jeg dog tro, at historiemedicin gør en vidunderlig forskel og skænker magi og symboler, som sjælen forstår? Hvordan kunne jeg tro, at jeg ville få hjælp, hvis jeg valgte at følge mit hjerte og forlod den brede hovedvej med... Continue Reading →

Du får brug for dit hjerte

Forsigtig, morgenskridt i knitrende græs, fin frost og fuglesang her, hvor en ny dag er født. Yndefuldt letter den på hatten og hilser fra sin trone bag træerne i øst. Se lyset danse. Og jeg står her bag et af træerne og betragter dig på din færd. Et skridt, så et mere, kom nærmere og... Continue Reading →

Det usynlige sprog

"You are receiving a nudge in the right direction.” Jeg sætter mig midt i mig magiske rum. Er det mon uden Lille Uro i dag? Ser du, hun er færdig med at tælle nælder og har fået smag for fordybelsen i det naturlige. Det sker i processen. Således drog hun med en krage, som fra... Continue Reading →

Forårsrengøring

It´s time to clear the clutter to make way for better things. Jeg tænder mine skrivelys, trækker kort og høster dagens nøgleord med tak. I dag er jeg fast besluttet på at skrive mig ind i et rum af ro, hvor jeg er stille nok til at høre. Lytte til andre sange bag brøl og... Continue Reading →

Alle har en sang

Lille Uro er mødt op og har været med mig siden daggry. Bedst som jeg troede, at hun var forsvundet, står hun dér i døren til soveværelset og lukker frygten ind. Drømme forstyrres og forsvinder, da hun sætter sig på sengekanten. Hun er nålen, som får drømmeboblen til at briste. Jeg taler ikke med hende,... Continue Reading →

Håb

Håb. Du er mit nøgleord i dag. Jeg pakker dig forsigtigt ud af boblepapiret og betragter den lille mærkat med anbefaling: Handle with care. Håb. Der ligger du som en regnbue på min himmel i farver, jeg ikke har set før. Ikke på den måde og fra dette sted. Kan jeg bære dig om halsen... Continue Reading →

Krisepunktet

Jeg tænder skrivelysene og sætter mig i mit magiske rum. Gør det, jeg altid gør, trækker mine kort, mærker budskabet og modtager 3 nøgleord. Indre skatte. Forbindelse. Gnist. Men i dag er jeg for urolig til at kunne modtage en fortælling. Jeg skriver i livet, jeg sætter ord på den frygt, jeg mærker. For uroen... Continue Reading →

Vovestykket

Jeg læser først, hvad jeg skrev i går og hvordan jeg blev guidet. Ørnens ord om intuitiv timing og om gode gamle Merkur i retrograd. Mens solen stiger til himmels i øst, en orange kugle af håb, flyver flokke af gæs over himlen. De hilser, jeg svarer dem tavst og holder igen. Langsomt går jeg... Continue Reading →

Intuitiv skrivning i Forårscirklen

Gennem skrivning kan du få kontakt til det, din sjæl hvisker om og inviterer du fortællingens kraft med på dit skrivende færd, vil du opleve at du gennem ord og fortællinger kan give dig selv den historiemedicin, du har brug for at få åbnet for Kilden. Du finder veje til at kommunikere med dig selv... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑