Alle har en sang

Lille Uro er mødt op og har været med mig siden daggry. Bedst som jeg troede, at hun var forsvundet, står hun dér i døren til soveværelset og lukker frygten ind. Drømme forstyrres og forsvinder, da hun sætter sig på sengekanten. Hun er nålen, som får drømmeboblen til at briste.

Jeg taler ikke med hende, men lader hende sidde dér med dingleben i skumringen. Måske vil jeg tegne hende en dag, men jeg er sikker på, at du kan se hende for dig. Måske har hun også siddet hos dig?

Det er et par timer siden nu, vi har spist morgenmad og jeg har gået tur med hunden. Igen slår det mig, hvor stille der er. Kun kragerne hilser og slår tonen an, inden de flyver over marken mod syd og hilser på naboens heste.

Jeg går ind i mit magiske rum og tænder skrivelysene, trækker kort og noterer mig dagens ord. Katten er min frænde i dag, men hun holder sig i baggrunden, mens hun betragter mig gennem flammerne. Tavs og rolig, jeg har lyst til at bryde stilheden med snak og spørgsmål, jeg tørster efter vished, trøst og leder forgæves efter Håb. Så opdager jeg, at Lille Uro har snuppet den sølvkæde, hvori jeg bærer Håb, den smukke krystal hænger nu om hendes hals.

Så Lille Uro er en tyv!? Jeg skal til at rejse mig og hælde min harme ud over hende som kogende vand, skolde hende med min vrede, da det pludselig slår mig: Måske har hun mere brug for Håb end jeg?

”Måske skulle du endda snakke lidt med hende”, foreslår Katten, som selvfølgelig kan både tale og læse tanker. ”Lære hende at kende og lytte til hendes sang?”

Et stormvejr rejser sig i mig.

”Påstår du, at Lille Uro har en sang?”

Katten brummer misfornøjet og slår med halen.

”Åh ja, alle har en sang. En historie, som har formet dem og fodret dem med overbevisninger. Nogle er mere stædige end andre, men lyt og læs mellem linjerne. Hvad kan du gøre for Lille Uro i dag? Hvordan kan du være med hende uden dom?”

Mit blik glider over i hjørnet, hvor Lille Uro sidder på den gamle stol med turkisgrønt betræk og Håb om halsen. Søde ven, jeg lader dig sidde, mumler jeg. Måske kan vi tale lidt sammen senere?

Magiske morgensider, 17. marts 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)


Dagens nøgleord:
Frigørelse – Held – Fejring

Du er hjertelig velkommen til at bruge dagens nøgleord som afsæt til intuitiv skrivning. Sæt din stopur på 5-10 minutter og skriv løs. Prøv instinktivt at flette nøgleordene ind i dit skriv. Og hvis du vil, kan du indledningsvis nedfælde en intention om, at du gerne vil påkalde dig fortællingens kraft og få hjælp til at fange en inderlig fortælling.

Og ved du ikke helt, hvad du skal skrive. Så skriv det. Tving kærligt dig selv til at blive ved med at skrive, indtil dit stopur ringer. Og husk: Nogle gange går vejen til en fortælling gennem en anden. Og ofte skal vi lige kaste det urolige tankeaffald fra os, inden vi kan få fat på det egentlige.

Write on ❤

Uglesang

FORTÆLLERSKEN
Online skrivekursus for kvinder – starter den 22. april

Skrivelængslen kalder … men hvordan er det lige med Fortællersken?

Flere har skrevet og spurgt mig om Fortællersken. Nu hvor vi er sat på standby og livet sat på inderlig pause, er der tid til at lytte til både stilhed og hjerte. Og skrivelængslen kalder.

Nogle vil gerne høre om den spirituelle del. Svaret er som følger:

Der er ikke en spirituel del i Fortællersken som sådan. Det er online skrivekursus for kvinder, hvor du lærer at åbne op for fortællingens kraft og skrive intuitivt fra sjæl og hjerte.

Men det er korrekt, at jeg selv forankrer mig spirituelt i min skrivning og helt bevidst bruger skrivning som en del af min spirituelle vej og rejse. Det er en oplagt mulighed og jeg viser dig hjertens gerne, hvordan det kan gribes an.

Du finder din egen vej og måde

Men du skal selvfølgelig ikke gå min vej i Fortællersken. Jeg inviterer kærligt til, at du over tid og gennem ord, skriveafsæt og øvelser finder helt din egen vej og åbner op for din egen indre fortællerske. Og hun kan meget vel være meget anderledes end min. Det er præcist, som det skal være. Der er ingen facitliste og intet, vi ønsker at forme på en bestemt måde. Vi åbner op og lader komme. Vi lytter og skriver det, vi hører.

Tarotkort – Et dyrekort fra den keltiske tradition

I 1. Del af Fortællersken trækker jeg et tarotkort til deltagerne fra den keltiske tradition, et dyrekort. Samtidig får du et skrivebrev med ideer til, hvordan du kan skrive og arbejde med kortet og dyrets væsen og energi.

For nogen er det et spirituelt anliggende, for andre er det blot en måde at blive inspireret på. Hvordan mon det vil være for dig?

Hvis du gerne vil skrive nu og øve dig

Jeg har valgt at give de første 10, som tilmelder sig en kopi af min eBog om Spirituel Skrivning uden beregning, simpelthen fordi mange gerne vil i gang med at skrive NU. Næste hold af Fortællersken starter jo først den 22. april, men bogen vil give dig ideer og input til, hvordan du kan forankre dig spirituelt i ord og fortællinger, lege og prøve dig frem. Det får du forslag til og kan, hvis det kalder på dig, allerede gå i gang med det nu.

Hvem ved, måske har du allerede ved forløbets start den 22. april fået god erfaring med at skrive på en anden måde og fra et nyt sted? Og måske kan du som jeg dyppe pennen i det, der rører sig, skrive i livet og få fat i andre historier og måder at folde ud på?

Kom som du er

Men det er ikke et must. Glem det spirituelle, hvis det har for stor modstand i dig. Vi starter forfra den 22. april og du skal ikke have særlig erfaring eller være noget eller nogen bestemt. Kom som du er.

Jeg er guide ikke guru

I forløbet peger jeg på stier og veje i skrivebjergene, men det er altid op til dig, om du vil følge dem. Jeg er guide, men jeg er ikke guru. Det er du selv. For i dig har du et indre orakel og en visdom, som kun du kan lytte til og skrive fra. Det er her Kilden bor og hvordan du finder ind og trækker på den kraft og visdom, det vil du få rig lejlighed til at øve dig på i Fortællersken forløbet.

Fortællingens kraft og historiemedicin

På skriverejsen i Fortællersken inviterer fortællingens kraft med som følgesigne. Vi arbejder og leger med fortællinger og øver os bevidst på at finde og opfinde historiemedicin. Du lærer at skrive fra sjæl og hjerte, men du behøver ikke at kalde det spirituelt eller følge min vej og måde. Jeg inviterer til, at du finder helt din egen vej og går med det, der hvisker.

Hende, der hvisker i dig

Hende, der hvisker i dig. Det er din indre fortællerske. Kun du kan lytte og skrive det, du hører.

Du folder ud indefra. Og du får efterhånden god erfaring med den kreative proces og alle dens facetter. Ebbe, flod, lys og mørke.

Fra de tidspunkter, hvor kreativitet og fortællinger flyder som vandfald og floder, til du oplever stilstanden og sorgen på Vildfarelsens Ø.

Det hele hører med og i processen opdager du, at du kan noget med din pen og din intention. Jeg viser dig hvordan.

Fortællersken teaser 1 (1)

Fortællersken i dig

Hvem er Fortællersken for dig?
Hvordan lyder hendes stemme?
Hun viser sig i mange former og på mange måder og din indre Fortællerske er unik.

Hvad siger hun og hvordan kan du lytte?
Hvordan kan du blive mere lydhør overfor hendes hvisken?
Og skærpe din evne til at lytte og bruge din intuition?

Hvem er hun mon for dig og hvordan mon hendes stemme lyder?
Hvilke fortællinger får hun fat i?
Hvordan mon hun vil skabe forbindelse til Kilden og fortællingens kraft?
Har hun særlige ritualer eller gør hun det bare? Skriver fra sjæl og hjerte?

Fortællersken er et ONLINE skrivekursus
Vi mødes ikke fysisk

Alt det vil du ganske sikkert få svar på, hvis du booker din billet og tager med på skriverejse i Fortællersken I. Det foregår online, vi mødes ikke fysisk og forløbet er glidende og helt fleksibelt.

Der er ikke bestemte datoer eller tidspunkter, du skal kunne skrive på. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og livsrytme.

Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Og når sommeren kommer? Ja, forløbet kan med fordel endda taget med på ferie og ud i naturen. Og i øvrigt spiller naturen og den naturlige cyklus en stor rolle i Fortællersken. Sommerens fortællinger kan noget helt særligt.

Lige nu får du ravnerabat. Og de 10 første tilmeldte fra d.d. modtager min eBog om Spirituel Skrivning uden beregning.

FORTÆLLERSKEN I – klik her for invitation og detaljer

Hope

Til inspiration, læs også gerne:

Lille Uro og Historiemedicinen
Håb
Du må synge for at finde din sang
Det findes ikke uden

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: