Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Næste formiddag går jeg vejen frem til lågen i skoven. Jeg vil besøge Cailean og spørge ham til råds. Det er længe siden, jeg var her sidst, nu er både eng og skov tilvokset og jeg kan dårligt se den. Lågen. Men jeg ved den er dér. Den knirker som velkomst og jeg træder ind... Continue Reading →
“Du udfordres på din intention og mægtige kræfter er sat i spil. Frygt og gamle historier, stagneret energi, forsøger at trække dig i en anden retning.” Det er nat nu og Faola og jeg holder søvnpause i en forladt hule. Jeg drømmer og ilddragen kommer til syne i en kaskade af orange røg. Det var... Continue Reading →
”Det er også en del af visdommens væsen” fortæller hun mig. Men jeg har spolet fortællingen lidt frem, lad os starte ved begyndelsen. Søen er i oprør, men hun er rolig. I dag var jeg helt bevidst om den vej, jeg valgte, min intention som en lysende stjerne i det urolige mørke. Flammen blafrede voldsomt,... Continue Reading →
“You are being rewilded. Rejoice.” Nogle gange jeg møder jeg en drage. Denne gang er det Ildens Drage, som dukker op og han er ikke uventet. De sidste dage har det ulmet i mit blod. Mange er bange. For drager, men på et tidspunkt lærte jeg at folde mine fobier ud. Som en østers, der... Continue Reading →
“Track down your fears and when you find them, you will find your desires too.” Regn, dæmpet lys og en kærkommen anledning til at stryge en tændstik. Se, skrivelysene brænder og den gamle port svinger til side med et knirk. Helt af sig selv. Måske er det vinden, måske den skikkelse, der nu afslører sig... Continue Reading →
“Du er en gammel sjæl” siger Svanen og jeg nikker. Det har jeg vidst længe, men først nu går det op for mig, hvilken betydning det har. Efterhånden som masker krakelerer og regnen renser camouflagen bort, ser jeg verden på en ny måde. En gammel sjæl kommer til syne i øjnenes spejl. Vi har passeret... Continue Reading →
The abundant Universe will provide “En streg i sandet” siger jeg til Each, som venter mig ved hovedvejen. Af den skal vi rejse et stykke tid, indtil nye stier vil føre os på afveje. ”Det er svært.” ”Ingen har påstået, at det er let” vrinsker Each, roligt står hun i det lyserøde morgenlys, mens solen... Continue Reading →
Det regner, den slags regn som lægger et fint lag af dis over landskabet. Regnen renser og det er din opgave i dag. At rense lidt ud i alt det, der blokerer for glæden. Denne gang har du accepteret tomrummet som en gave, ja du har endda inviteret det ind i din sfære. Nu ved... Continue Reading →
Havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, hvad ville jeg da have gjort anderledes? Hvordan kunne jeg dog tro, at historiemedicin gør en vidunderlig forskel og skænker magi og symboler, som sjælen forstår? Hvordan kunne jeg tro, at jeg ville få hjælp, hvis jeg valgte at følge mit hjerte og forlod den brede hovedvej med... Continue Reading →
Skrivelysene blafrer i brisen, solen smyger sig gennem det åbne vindue og bader bordet i lys. Det er dit hellige sted i dag. Det valg, du har truffet, den disciplin, du mønstrer, båret af din intention og vished i hjertet. Du har lært dig selv at lytte og det anerkender jeg dig for. Jeg er... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 