Ravn, Krebs og Nymåne

“Track down your fears and when you find them, you will find your desires too.”

Regn, dæmpet lys og en kærkommen anledning til at stryge en tændstik. Se, skrivelysene brænder og den gamle port svinger til side med et knirk. Helt af sig selv. Måske er det vinden, måske den skikkelse, der nu afslører sig i min sfære. Sorte fjer med perler af regn. Dråber som danser i vinden.

Hun venter. Du kommer til mig, synes hun at sige, mens stilheden lægger sig om os som en dyne. Bag mig knirker hængslerne, porten lukker sig. Endnu engang gik jeg igennem og bedst som du troede, at når jeg allerede var inde, så var det ligesom det. Så var jeg her forevigt. Forkert! Hver eneste morgen ved daggry må jeg vælge vejen igen. Huske og vende tilbage.

Det er et evigt løfte, som at blive gift med sig selv og sin intention. Hver dag. Til døden os skiller. Vil jeg elske og ære dig. Gennem tykt og tyndt. Hver dag. Forevigt. En konstant bevægelse og sin egen cyklus. Som månens.

”Træd nærmere, du er ventet” siger hun med kækt knæk i stemmen, latter prikker til alvor med sin nål. ”Det er Nymåne og den står i din måne. Krebsen. Månens eget tegn.”

”Tak Ravn, det mærkes, det høres som lyden af uilleann pipes.” Og her stopper fortællingen så, tænker jeg, men pennen tager diktat og jeg tog fejl. Igen.

Så taler vi lidt om vind og vejr og hvad der er sket, siden vi sidst slog hinanden følge.

”Ved du hvad, Ravn, jeg har fået et helt andet forhold til min frygt. Til de tidspunkter, hvor den kildrende snert af fryd druknes af flodbølgens rædsel. Det her tør jeg ikke! Pas på, tag ved lære, lyt til de voldsomme advarsler, der dunker i kroppen. Smagen af jern. Blod, for du har bidt dig i tungen. Stortromme. Uhygge.

Don’t do it, don’t go through with it.

Men jeg er begyndt at mærke noget andet, der færdes sideløbende med larmen. Det kalder på mig, men jeg må vælge det, som jeg vælger vejen hver morgen. Når frygten er værst, så flytter jeg mit fokus. Da hører jeg det. Da mærker jeg fornemmelsen af …

”Kærlighed” foreslår hun og jeg nikker. Præcis. Og det er jo det, jeg har bedt om.

Please let love take over.

Regn siler og vi lader os gennembløde. Vand ved Nymåne, vand som er krebsens element. Alt falder på plads, mens jeg falder på knæ og siger tak. Og husk i øvrigt, at selvom alt falder på plads, så er det slet ikke sikkert, at du forstår det endnu. Mentalt. Intellektuelt. Kan du leve med det? Kan du være i det? Tør du øve dig på ikke at vide og dog være i vished?

Faktisk er det slet ikke sikkert, at du behøver at forklare. Thi visheden har tændt en flamme i dig og den kan du stille følge.

Vi renser os ved Krebsens Nymåne, Ravnen og jeg. Vi danser vores vished.

På skriverejse i det magiske univers
Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
10. juli 2021

Frygten hører med

Du er draget af Fortællersken og hendes univers, din skrivelængsel kalder. Du er på vej ud af din komfortzone og det ved du godt, for det kan være et frygtindgydende færd at kaste sig ud i noget, man virkelig drømmer om og som man kan mærkes helt ind i sjælen. For samtidig er det usikkert, du skal bevæge dig ind i ukendt territorium og du vil muligvis stå ansigt til ansigt med alt det, du flygtede fra før.

Usikkerhed og tvivl får dig til at vakle og lige dér slår din indre censor til.

Alt det, der står i vejen

Du tænker på alt det, der står i vejen for, at du kan følge din sjæls længsel. Du tænker på alle dem, som tidligere forhindrede dig i at gøre, hvad du drømte om. Du tænker på klasselæreren i 5., som dømte dig “forkert” og gav dårlige karakterer, fordi du ikke fulgte regler og skolebog, men i et instinktivt øjeblik af kreativt mod boltrede dig og skrev præcist det, du havde lyst til og helt på din egen måde. Måske var det ikke grammatisk korrekt. Måske sneg dér sig en stavefejl ind. Og så slog han eller hun ned i dig som et lyn og sagde ting og sager, som satte sig fast i dit indre univers og som lukkede for kilden.

Det gjorde ondt og du skammede dig. Og skammen har fulgt dig lige siden.

Du valgte at lade være. Du opdagede, at du for at passe ind og få gode karakterer, var nødt til at følge de regler, andre havde sat op for din udfoldelse og med al respekt for skolen og det pensum, man jo skal igennem, så var det ikke alle lærere og underviser, der var særlig pædagogiske. Dengang.

Woman watching storm clouds over Blue Mountains at sunset

Det var dengang og nu står du på en tærskel

Men det var dengang. Det er længe siden. Nu står du på en tærskel og ved bare, at tiden er inde. Hun kalder, din indre fortællerske og du drages af hendes univers.

Du ved at dybt et sted derinde, i dig selv, findes der et fantasifuldt, kreativt og helt vidunderligt univers. En kilde af særlige fortællinger. Fortællinger, som kun kan skrives af dig og gennem din pen. Det kildrer i maven ved tanken, men det fylder dig også med frygt. For hvad nu, hvis du slet ikke kan finde ud af det? Hvad nu hvis klasselæreren fra 5. i ny forklædning dukker op og river op i al skylden, skammen og følelsen af at være uduelig og forkert?

Et frygteligt godt tegn

Så er det nok bedre at lade være!

Nej, hør her. Den stærke dragning, du mærker og det faktum, at du fyldes med lige dele fryd og frygt er et frygtelig godt tegn. Så kom nærmere, hun venter på dig, hun er fuld af alt det, som du længes efter og som du beundrer hos andre. Kom nærmere og lyt til det, hun fortæller dig.

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.

Det er helt normalt – frygten hører med!

Det er helt normalt at mærke frygt, når vi bevæger os ud af vores komfortzone. Når vi står overfor det ukendte og sådan er det i den første kreative fase. Det er bl.a. derfor, at jeg skaber de skriverum, jeg gør og åbner op for at hjertets fortællinger tør lade sig skrive. Det gør jeg på helt særlig vis og det gør jeg helt bevidst.

Du fortæller mig, at skrivelængslen kalder og at du så gerne vil skrive fra sjæl og hjerte. Men samtidig vil du også gerne have kritik og lære en masse om det rigtige sprogbrug, forfattervinkler, plots og …

Stop! Det er her, du må vælge!

Du må beslutte dig for, helt indefra, om du vil åbne op, finde din egen stemme, kalde din indre fortællerske frem og øve dig på at skrive intuitivt i den første kreative fase, som er uendeligt sårbart og kraftfuldt på samme tid. ELLER om du vil have en masse værktøjer smidt i hovedet. Værktøjer, som skal bruges på en bestemt måde og som du kan få vurdering på, om du mestrer eller ej.

Afskrivning

På Skriverejsen i Fortællersken handler det ikke om retstavning, grammatik eller alt det vi lærte i skolen og på livets vej. Her handler det faktisk ofte om at aflære meget af alt det, vi blev vist og påskrevet, men som på ingen måde tjener os eller vores skriveglæde i dag. Vi afskriver det.

Vi er nødt til at vikle os selv ud af alt det, vi mere eller mindre frivilligt fik viklet os ind. Og så starter vi igen. Vi skriver og fortæller nye og anderledes historier, som i virkeligheden er ældgamle.

De kvindelige fortællinger. Vi bærer dem i os og de bærer os, når vi giver dem ord at ånde og leve igennem. Og her har vi som udgangspunkt slet ikke brug for værktøjer, forfattergreb eller intellektuel viden om dette og hint. Vi har brug for et kærligt og rummeligt rum, som åbner op for alt det, der ligger gemt i hjertedybet.

Vi har brug for vores intention. Vi har brug for vores hjerte.

Jeg kommer selv med en veludviklet korrekturmoster i maven. Jeg har lært alle reglerne og kunne dem til punkt og prikke. Men så hørte jeg Picasso hviske og siden er alt blevet anderledes:

Learn the rules like a pro
So you can break them like an artist

Men hvad så med bøger i maven og digte, som du drømmer om at få udgivet?

Det opstår undervejs og i processen, hvis det skal være sådan.

Men ofte handler skrivelængslen som udgangspunkt om noget helt andet. Den handler om din længsel efter dig selv Den handler om dig og din måde at være i livet på. Som kvinde. Det handler om din stemme. Dine rødder. Og dit selvværd.

Med næb, kløer og kærlighed holder jeg skriverum

Som intuitive skrivecoach og guide i skrivebjergene har jeg bevidst valgt at lægge bogcoaching og tekst-skrivecoaching helt væk. Jeg har smidt redaktørhatten i søen. Det vil altså sige, at du ikke kan bede mig om tekstvurdering, korrektur eller konstruktiv kritik. Og det selvom jeger sprogligt uddannet og har arbejdet med sprog, skrivning og grammatik, retstavning, målgrupper m.m. i hele det meste af mit vokse liv. Jeg kan det, been there, done that, men det kan vi ikke bruge til så meget i den første kreative fase på Fortællerskens vej.

I søen med det også!

Hvorfor? Fordi vi hverken kan eller skal blande det sammen. Det er essentielt at vi lader være og holder fokus. For mig ser formlen således ud:

Først lærer vi os selv at skrive fra sjæl og hjerte og så ser vi, om vi, når vi har fundet vores egen stemme og udtryk, virkelig mangler værktøjer. For ser du, ofte dukker de værktøjer, vi har brug for, op af sig selv, de byder sig til undervejs og i processen. Processen er nøglen.

Og hvorfor give dig en hammer, hvis du har brug for en mejsel?

Fortællerskerødder

Når vi er blevet stærke nok og markante nok i egen stemme, får vi som regel også forøget mod og tillid til os selv og vores skrivearbejde. Så kan vi bedre vurdere, hvilke (hvis nogen) værktøjer, vi måske mangler eller kunne tænke os at prøve kræfter med. Så er vi forhåbentlig også blevet bedre til at håndtere kritik, ris og ros og ved i os selv, at det skal tages med et gran salt.

Vi ved, hvad vi kan sige ja tak til og hvad vi skal løbe langt væk fra.

Vi har fået fortællerskerødder!

Med sjæl og undertekst

Vil du gerne skrive fra sjæl og hjerte og vil du gerne skrive tekster med stemme, sjæl og undertekst?

En tekst uden undertekst er en tekst uden sjæl. En tekst med ganske lidt af en sådan stemme kan sagtens være velskrevet og korrekt, ja endda effektiv nok, men den savner højst sandsynligvis sjæl. Den er upersonlig og kunne nok være skrevet af hvem som helst. Og det kan mærkes.

Din egen stemme kommer op til overfladen og finder sit leje i processen

I Fortællersken folder du ud og finder undervejs i processen din egen stemme. Du møder din indre fortællerske og hun skal nok vise dig vej. Ha´tillid til det. Jeg har set det og oplevet det gang på gang. Så mange gange, at jeg nu hårdnakket påstår, at alle kvinder kan skrive.

Intuitivt, spirituelt og fra sjæl og hjerte

Min intention er, at hver eneste kvinde, som booker en skriverejse (et skrivekursus) hos mig finder helt sin egen vej og måde. Og du behøver ikke at være eller føle dig spor spirituel, selvom jeg er det og kredser om det i mine ord og fortællinger. Blot du er villig til at give det en chance. Det åndelige. Det, du ikke altid kan forklare.

Du lærer at skabe rum og åbne op for, at fortællingerne kan finde vej til din pen, berige og berøre dig.

Du skal være tryg

Hvis jeg som skrivecoach blandede tingene sammen, så kunne du aldrig vide, om jeg pludselig skiftede spor og kom efter dig med tekstvurdering og røde streger. Og det på et tidspunkt, hvor du er sårbar og vaklende, for det er vi ofte i den første kreative fase. Nej vel?

Eller som jeg forsikrede en kvinde om, der bare måtte vide det.

Nej, du kan ikke dumpe!

Du har brug for at finde dine ben, din stemme som fortællerske, den stemme, som er din og på den måde helt unik. Det støtter jeg dig i! Og ofte er det sådan, at fortællingerne sagtens kan finde vej og folde sig naturligt ud. De ved godt hvordan! Det sker undervejs og i processen.

Du vil lære om disciplin og vigtigheden i at møde op og skabe rum, ja. Men du vil ikke få en introduktion til forfattergreb eller komme på mit kursus med en intention om at skrive en bog og få bogcoaching. Du vil hengive dig inderligt til den første kreative fase og den introduktion til intuitiv (og spirituel) skrivning, som jeg byder på i Fortællersken I. Du vil øve dig på at blive så åben og nysgerrig som mulighed. Du vil undre dig og du vil opleve magien.

Der opstår faktisk bøger i Fortællerskens proces

Bøger, udgivelse af digte og andre ideer, der kan udmunde i produkter, kan sagtens dukke op i processen. Det har det gjort for flere kvinder, som deltog i Fortællersken og siden fik mod og inspiration til at lade deres fortællinger og historier skrive og udgive. Bl.a. Karoline Hedegaard Brander som har sagt om Fortællersken I, Intuitiv Skrivning:

“Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive.”

Vi åbner os for det, der vil skrives gennem os og er det noveller eller romaner, der senere skal udgives, so be it!

Woman walking alone on path in mystic dark forest. Lonely adult — *”Nogle gange må man gøre ting, også selv om det er farligt.*
Ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort.”
– Astrid Lindgren, Brødrene Løvehjerte –