Så jeg kan høre hende hviske

Kvinder_Skriverejsen

Jeg dypper pennen i det første morgengry. Landskabet ligger svøbt i dis, et gråt tæppe af dråber. Brigids lys brænder som kulisser mod det regnvåde landskab, ild og vand. Der er te i kruset og mine solhvervssten ligger som levende intentioner på bordet ved min side. Tillid. Forbindelse. De minder mig om den evige tilbagevenden til det sted i mig selv, hvor jeg kan forankre mig og finde ro. Så jeg kan lytte. Til de subtile toner af min livsflod sang og den stille stemme. Så jeg kan høre hende hviske. Så jeg kan mærke hendes kald.

Den evige gentagelse

Den evige gentagelse. Rytmen. Cirklen. Den cyklus, vi alle er en del af. Den aktive medvirken og en intention om kontinuerligt at vende tilbage til det sted, hvor det er muligt at lytte. Stilheden. Et fristed for ord og skriverier, en landingsplads for de fortællinger, der bor bag det tilsyneladende. Bag tunge tanker, forunderlig modstand og frygt. Hvis det altså er skriverejsen, vi vælger.

Tête-à-tête med Ravnen

“Lad vejen vælge dig” siger hun og smiler underfundigt, “hvorfor så meget modstand mod det, der vil gøre dig godt og sætte dig fri?” Hendes blik sejler gennem regndisen og lander som et suk i min sjæl. Jeg kalder hende nærmere og hun kommer flyvende på blåsorte vinger, hun tøver ikke, for det er igen tid til en lille tête-à-tête. Med Ravnen, med hende, min flyvende mentor. Min allierede, min frænde.

“Ja hvorfor? svarer jeg og sender spørgsmålet tilbage til hende. Og tilføjer med glæde i hjertet: “Modstanden er væk nu. Jeg hilser dig og byder dig velkommen. Hvis jeg altså ikke har sagt det før.

Hun klikker med næbbet og nikker bare. Som om jeg havde et valg. For hvem kan sende et orakel af visdom på vingerne før tid, når hun nu har udsøgt sig mig? Når hun dukker op som det naturligste i verden og beriger mine fortællinger og åbner mit hjerte. Døre, som før var lukkede, står nu på vid gab og nysgerrigheden er større end frygten. For hvad er det egentlig, jeg er bange for?

Livets mysterium

Lyden af livets mysterium har altid fundet vej til mine ører som sød musik, jeg ønsker mig det ikke anderledes. Og i øvrigt begynder jeg at se en rød tråd bag det hele, noget, som jeg bare må forfølge og hengive mig til. Det er hun en vigtig del af, Ravnen. Hun er en del af de kvindelige fortællinger og et univers, som jeg før nærmede mig med forsigtige skridt for så at tage flugten. Hvad var det mon, der dragede mig i så høj grad og som fik mit hjerte til at banke så heftigt? Dengang, da frygten var større end nysgerrigheden, inden jeg forstod at længslen var et kald og en vigtig ledetråd. Hun boede der. Bag skrivelængslen. Hende, som ved.

Længslen

”True vitality is hidden within longing. When you give in to creative passion, it will bring you to the ultimate threshold of transfiguration and renewal. This growth causes pain, but it is a sacred pain.
– John O’Donohue –

Vi har talt lidt om længslen og dens budskab i skrivecirklerne. En af kvinderne fortalte, at hun har lært at betragte længslen som et væsen, hun ikke længere flygter fra eller fortrænger, men som hun respekterer og forsøger at lade leve i sig selv.

Skrivelængslen. Et subtilt kald eller en decideret smerte, et stik i hjertet af længselsfuld lyst, som snart bliver sendt til tælling af en lavine af modstand og argumenter hvorfor, det ikke lader sig gøre at forfølge skrivelængslen.

Det handler om dansen

En af misforståelserne er produktet. Vi har lært, at hvis vi skriver, så er det med et bestemt udfald for øje og ofte påstår kvinder med skrivelængsel at de har en bog i maven. Eller også er de blevet guidet til at skulle skrive en bog. Med al respekt for og kærlighed  til for bøger, jeg elsker at læse og bøger gjort af ord og papir er en essentiel del af mit liv og mit interieur, så er det bare sjældent det, at skrivelængslen som udgangspunkt handler om. Det handler om dansen. Processen. Hengivelsen til længslen og nysgerrigheden efter at møde op og folde den ud.

Og måske kommer du til at skrive bøger, noveller, digte og fantastiske blogindlæg i processen, men det er slet ikke det, det handler om. I første omgang. Det er sandsynligvis noget andet, du har i maven og hjertet. En dyb og inderlig længsel efter dig selv, din sjæl og den livssang, du bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder du først ud af, når du møder op og dedikerer til processen. Igen og igen.

Skriv, så kommer hun til stede

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker og hun beder os ikke om at skrive bogmæssige bestsellers eller at få vores digte udgivet. Hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme og helt særlige fortællinger. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der bobler og rumsterer i os, et sted, hvor vi endelig får sat ord på og hvor vi først og fremmest lytter til det, vores sjæl synger om. Stemmen bag længslen, den hvisken, du mærker i dit skød og i dit hjerte. Skrivelængslen.

Men du er nødt til at møde op og skrive hende. Din aktive deltagelse er en forudsætning.

Døren til dit vilde væsen, din vise kvinde

”The doors to the world of the wild Self are few but precious. If you have a deep scar, that is a door. If you have an old, old story, that is a door. If you love the sky and the water so much, you almost can’t bear it, that is a door. If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.”
– Clarissa Pinkola Estés –

Nej, fandme nej!

Det er snart længe siden, at jeg en søvnløs nat hørte hendes stemme og mærkede hendes kraft for første gang. ”Nej fandme nej” var ordene og det kan måske synes som nogle underlige gudindeord, men det skal man ikke lade sig narre af. Og der var brug for dem, de ord, netop de ord. For jeg havde alt for længe, ja faktisk det meste af mit liv, danset til tonerne fra andres piber og forsøgt at få mine egne trin til at passe ind. Jeg dansede på landminer og måtte konstant anstrenge mig for ikke at træde forkert. Men den nat skete der noget, som ændrede min kurs og min måde at være i livet på.

I månederne op til var der sket nogle ting i mit liv, som for alvor satte det i perspektiv. Jeg havde været i sorg, i tomrum og vandret gennem mørke gange. Et venskab var forlist og det satte en lavine af følelser og gamle historier i gang i mig. Tomrummet, de mørke gange og sorgen, som jeg sidst valgte at lytte til, fortalte mig nogle historier om mig selv, som jeg nu for første gang var moden til at høre. Historier, hvis arme rakte langt tilbage i tiden og som havde udspring helt tilbage i min tidlige barndom og sikkert også længe før den tid.

Mørkevandring

Min mørkevandring viste sig at være en styrkeprøve Den gav mig vished om min egen kraft og formåen og selvom jeg oplevede både sorg og svaghed, hvor store og dybe følelser skulle mærke, væres med og bearbejdes, fandt jeg paradoksalt nok ind til hende. Min vise, vilde kvinde. Nogle lag blev skrællet af i de måneder og illusioner brast. Heldigvis.

Måske var det en slags sjælens mørke nat, jeg vandrede igennem den sommer og det efterår for et par år tilbage? Under alle omstændigheder fik jeg øje på mig selv og de mønstre, tanker og handlinger, som havde formet og til dels bestemt udfoldelsen af mit liv indtil da, men som ikke længere tjente mig. Kærligt men bestemt blev jeg opfordret til at give slip. Min himmel var mørk, jeg mistede orienteringen og selvom jeg dengang troede, at jeg var fortabt og faret vild, forholdt det sig på ingen måde sådan. Jeg var på vej hjem. Til mig selv. Og det var en vej, som jeg måtte gå alene. Den vej har for altid ændret min måde at være i livet på. Den har forevigt forvandlet mig.

Et budskab af værdighed

Vejen til den vise kvinde går ofte gennem selvvalgt alenehed eller ensomhed. Det er en rejse, en indre pilgrimsfærd, som vi må foretage alene. Og det er ofte dér i mørket, hvor vi tror os forevigt fortabt, at hun dukker op som en røst fra et sted dybt i os. For mig var hun en rumlende torden, jeg kunne høre og mærke i hele kroppen. Sådan kan hun stadig føles, men efterhånden som jeg er blevet mere lydhør og har fundet ud af, at jeg bevidst kan læne mig ind i hendes og mærke hendes kraft og styrke som en integreret del af, hvem jeg er, har hun fået mange stemmer og måder at kommunikere på. Hun er ikke en kvinde, hun er mange. Men uanset hvad hun siger og i hvilken skikkelse, hun træder frem, så er der altid en helt særlig følelse af værdighed gemt i hendes budskab.

Stå ved dig selv og dine følelser.
Det gør godt at græde, tårerne renser dig.
Vandet er en del af, hvem du er.
Det gør godt at le, vinden lufter og letter dig.
Luften er en del af, hvem du er.
Det gør godt at brænde igennem og sige til eller fra.
Ilden varmer og buldrer som en kraftfuld flamme i dig.
Ilden er en del af, hvem du er.
Det gør godt at forankre sig hos Moder Jord.
At sidde hos træerne, dufte og mærke mulden under dine fødder og i din sjæl.
Jorden er en del af, hvem du er.

Velkommen til Gudindecirklen

I Gudindecirklen skal vi lege med og udforske elementerne, vi skal vække Tornerose og danse med de fortællinger, som opstår i processen. Vi skal lytte, skrive og dele og åbne op for den indre fortællerske, som jeg efterhånden er overbevist om, at alle kvinder bærer rundt på. Hun vil gerne sættes fri og lade sig skrive gennem dig. Hun kalder gennem skrivelængslen.

Jeg byder på månedlige skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger fører dig på vej. Du lærer at skabe landingsplads for ord og fortællinger og igennem forløbet, som varer 3 måneder, får du direkte erfaring med og tillid til den kreative proces. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Gudindecirklen.

Vi skriver i livet

Du vil opdage, at det, som står i vejen, er vejen og at du kan skrive dig igennem. Alt kan skrives, der er en fortælling i hver eneste forhindring og den fordamper efterhånden, når den skrives, beskrives og får sin helt egen fortælling at ånde ud i. Du vækkes, du vågner og du opdager, at du virkelig er hende. Den stemme, som hvisker og kalder via længslen. Hun skriver sig gennem dig. Du opdager også, hvordan kreativiteten gør dig godt, for skriveprocessen er også en kreativ udfoldelse og handler ikke om retstavning, grammatik eller dom. Ikke på skriverejsen. Skriverejsen er helliget formålet og den intention, du møder op med, ført på vej af længslen af dit bryst.

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed

Jeg har dedikeret Gudindecirklen til de kvindelige fortællinger og til Gudinden i dig selv, deraf navnet. Efter at have skriverejst med og lyttet til de kvinder, som har været i forløb, på intuitiv skriveworkshop og i skrivecirklen gennem mere end to år nu, er jeg ikke længere i tvivl. Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed og møder du op og hengiver dig processen (jeg viser dig hjertens gerne hvordan), så får du smæk for skillingen.

Det udtryk af Ravnens. Hun ler højt, mens hun siger det gennem mig og jeg bryder sammen i lattergråd. Humor er i øvrigt også en del af skriverejsen. Når vi skriver og forløser gennem ord, skriverier og fortællinger, kommer humoren og den umiddelbare glæde tilbage i vores liv. Når vi skriver. Når vi danser. Den sniger sig ud mellem linjerne, det er på ingen måde bare sorg, smerte og tunge forhindringer, vi må skrive os igennem. Tværtimod.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, vi ønsker jo at lokke hende helt frem og lade hende boltre sig. Din indre fortællerske. Og det gøres ikke ved at byde hende på kasser, stram struktur og morderisk kontrol. Hun ønsker at danse og flyve frit og at tage dig med sig i sin dans. I Gudindecirklen lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe, flod, opture og nedture. Det hører med.

Lyttende vidner

Deling er heling. Vi favner sårbarheden og siger det højt. I cirklen deler vi af vores fortællinger og af processen undervejs. Vi deler med hinanden og så lytter vi i cirklen i henhold til reglerne for Den Hellige Cirkel, som Julia Cameron så fint har formuleret dem. Vi er ikke dommere, bødler eller korrekturlæsere. Vi er lyttende vidner til hinandens skrivende forvandling og til de fortællinger, som opstår, når vi møder op og skriver. Og vær ikke bange, kvinde min, jeg byder på skriveafsæt og øvelser, der som fyrtårne leder dig på vej.

I Gudindecirklen får du mulighed for også at skrive, lege og arbejde med gudindeenergien, mytologi og symboler gennem skriveafsæt og øvelser. Ikke fra et intellektuelt ståsted, men fra et sted i dybt dig. Vi skriver intuitivt og folder ud, som det opstår. For visdommen bor i dig selv. Hun bor i dig. Den vise kvinde. Gudindecirklen tilbyder dig et skriverum, hvor du gennem ord og fortællinger kan finde vej ind til hende og blive i stand til at mærke din egen kraft og høre dens stemme. I alle dens afskygninger. I alle retninger. I luften, i ilden, i vandet og i jorden. I livet.

“Believe that your tragedies, your losses, your sorrow and your hurt happened for you, not to you. And I bless the thing that broke you down and cracked you open because the world needs you open.
– Rebecca Campbell – 

Vil du med i Gudindecirklen?

Hvis du vil være med i Gudindecirklen, som starter den 8. september og varer i 3 måneder, tilmelder du dig på skrivehuset@gmail.com. Du finder invitation og flere detaljer i linket her.

Ved tilmelding senest den 8. august får du ravnerabat (early bird) og sparer 100,- kr

Der er 15 pladser i Gudindecirklen, som tildeles efter først-til-mølle-princippet.

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Jeg dypper pennen i det første morgengry. Landskabet ligger svøbt i dis, et gråt tæppe af dråber. Brigids lys brænder som kulisser mod det regnvåde landskab, ild og vand. Der er te i kruset og mine solhvervssten ligger som levende intentioner på bordet ved min side. Tillid. Forbindelse. De minder mig om den evige tilbagevenden til det sted i mig selv, hvor jeg kan forankre mig og finde ro. Så jeg kan lytte. Til de subtile toner af min livsflod sang og den stille stemme.

Så jeg kan høre hende hviske. Så jeg kan mærke hendes kald.

Kærlig hilsen
Lene

Tl inspiration læs også gerne

Vejen til den vise kvinde
Når Tornerose vågner
Disciplin skabe magi
Den stille stemme
Skriverejsen

Kvinder_Skriverejsen

Fortællingens Kraft

Fortællingens Kraft er et online skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel. Forløbet er dedikeret til at vække din indre historiefortæller og til at sætte en varig skriveproces i gang fra et nyt sted.

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, de får os til at huske alt det, vi glemte og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Du er allerede historiefortæller, lad fortællingens kraft lede dig på vej

I forløbet arbejder vi med fortællingens kraft som omdrejningspunkt og ud fra devisen: Alle er historiefortællere. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger vil føre dig på vej. Du vil lære at skabe landingsplads for fortællinger og opdage, at du faktisk kan skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Du vil opdage, at du sjældent kan tænke dig til det, der vil skrives og gennem forløbet, der varer 3 måneder, får du direkte erfaring med og tillid til den kreative skriveproces.

Og du vil opdage noget, som måske har været en længe gemt hemmelighed: Du er allerede historiefortæller.

I forløbet vil vi bl.a. berøre følgende

  • Dedikation, disciplin og magi
  • Intentionens kraft – du inviteres til at skrive en hensigtserklæring med din deltagelse, som løfter og støtter dig på dit skrivende færd. Jeg viser dig hvordan.
  • Frygt, modstand og indre censor
  • Lytning – en af de vigtigste egenskaber i skrivning
    – intuition
    – sjælens stemme
  • Fortællingens kraft og den naturlige cyklus
    – kreativitetens ebbe og flod
  • Mindfulness principper i skriveprocessen

Åbn op for din indre skattekiste

Forløbet har til hensigt at åbne op for din indre skattekiste af kreativitet, intuition og visdom og giver dig mulighed for at starte en god og vedvarende skriveproces med masser af skriveglæde.

Ord som transportmiddel og tryllestav

Forløbet er bygget op omkring månedlige skriveafsæt og øvelser, som sendes til dig i en smukt månedsbrev og som du modtager på e-mail. Du inviteres til at skrive, arbejde og lege med små fortællinger. Du vil lære at skrive dig fri, at bruge ordene som både tryllestav og transportmiddel og få en masse gode fif og værktøjer til at komme ud af hovedet og ind i hjertet.

Det, der står i vejen, er vejen

Du vil opdage, at det der står i vejen, faktisk er vejen og at du kan skrive dig igennem. Derfor er frygt, modstand og den indre censor på ingen måde en forhindring eller en barriere for, at du kan deltage. Tværtimod. Vi adresserer det, der opstår og forløbet formes i kraft af den vej, vi sammen åbner efterhånden som vi skriver.

Sæt din indre fortæller fri

Forløbet er for dig, som længe har haft skrivelængsel og lyst til at skrive, men som ikke rigtig ved, hvordan du skal komme i gang. Eller også har du skrevet længe, men trænger til ny inspiration. Du ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft og skrive fra sjæl og hjerte.

I forløbet, som strækker sig fra september til december lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Du vil blive inspireret undervejs og det er ikke usandsynligt, at nye ideer til skriverier, personer og andet godt dukker op undervejs. Derfor kan du også med fordel deltage i forløbet, hvis du er strandet i forbindelse med et skriveprojekt og føler dig blokeret.

Inspiration exists but it must find you working
– Picasso –

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig.  Men du er nødt til at lade dem vågne.

Genfind din kreativitet og skriveglæde

Skriveforløbet Fortællingens Kraft vil støtte dig i at genfinde din kreativitet, indre ild og skriveglæde og du vil efterhånden opdage, at du begynder at skrive med en ny styrke og autencitet, der føles helt anderledes godgørende, end når du udelukkende skriver det, tankerne fortæller dig.

En indre forvandlingsproces sættes i gang

Du vil også opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er til dig fra dig. Fra et sted dybt i dig, fra dit hjerte og fra din sjæl.

Magiske Legerum

Vi genopdager det magiske rum

Skriverejsen starter ofte med, at vi genopdager det kærlige, magiske rum. At vi forsigtigt åbner den gamle, knirkende dør og træder helt ind. At vi mærker kuldegysning af genkendelighed og en dyb tone af genklang i alt det, der strømmer os i møde, når vi lukker døren bag os og sætter os, åbner os og tager imod.

Selve nøglen til kreativitetens udspring, flow, skriveglæde og sjæleforbindelse findes i det netop det rum. Legerummet. Det magiske legerum, hvor vi boltrer os og husker alt det gode, vi glemte undervejs. Når vi først har givet os selv lov til igen at muntre os i det rum, lege, udforske, skrive, skabe og falde i store floder af fordybelse, sker der noget med os. Vi forvandles gennem glæden ved at skrive og ved hjælp af fortællingens kraft.

Vi vikler os ud

Her handler det nemlig ikke om så meget om retstavning, grammatik eller alt det vi lærte i skolen og på livets vej. Her handler det faktisk ofte om at aflære meget af alt det, vi blev vist og påskrevet, men som på ingen måde tjener os eller vores skriveglæde i dag. Vi er nødt til at vikle os selv ud af alt det, vi mere eller mindre frivilligt fik viklet os ind. Og så starter vi igen.

Fortællingens Kraft på Facebook

Jeg opretter en hemmelig Facebook gruppe til Fortællingens Kraft, som er vores fælles online rum, det er her vi deler vores ord, fortællinger, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for ord og fortællinger, som kan varme og inspirere os gennem efteråret og samtidig holde os til skriveilden. Vi deler også af vores proces og udfordringer, lærer af hinanden og opdager, at der hverken findes fejl eller vildfarelse. Vi lærer af det hele.

Jeg byder ind med skrivecoaching, inspiration og værktøjer, evt. også i form af små meditationer eller mantra, som kan styrke dig og give dig indre ro i processen.

Jeg skitserer selvfølgelig indledningsvis retningslinjerne i velkomstbrevet, når forløbet starter op den 11. september.

Fortællingens Kraft forløbet bygger på Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel, som du finder her.

Skal jeg aflevere og bedømmes?

Nej, du skal ikke aflevere øvelser og opgaver! Ingen kigger dig over skulderen og er parat med pen og morderiske røde strenger. Der er ingen dommer eller censor i skriveforløbet Fortællingens Kraft og det er der en god grund til. Vi skal helt væk fra præstation og konkurrence (ego) og ind i ren overgivelse til det, der er (sjæl).

DoorKeyIt’s not a competition, it’s a doorway.
– Mary Oliver – 
 

 En døråbning til dit skriverum og din sjæl

Fortællingens Kraft er ikke en skrivekonkurrence, det er en døråbning. Døren til dit eget skriverum og sjælerum. Læg alle ambitioner om at skrive noget smukt, enestående og fantastisk væk og gå ind i dit skriverum helt åben og modtagelig. Alt kan ske og det er helt som det skal være. Der kommer det, der skal komme. Mød det med åbenhed, nysgerrighed og kærlighed.

Hvad mon der er af fortællinger og visdom til mig, når jeg møder op og gør mig modtagelig? Hvad mon der vil ske, når jeg skaber rum, hengiver mig til skriveprocessen og nærer mig selv og min sjæl?

Deltagere i Fortællingens Kraft
Kvinder og mænd med skrivelyst og -længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Norske og svenske skrivesjæle er også hjertelig velkomne. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog.

Som deltager i Fortællingens Kraft får du Writing Pen

* Månedlige skriveopgaver og skriveafsæt i en e-mail fra mig:
3 x omkring den 11. i hver måned (september, oktober, november)
forløbet slutter den 11. december

* Inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og selvfølgelig om skriveprocessen og det at skrive fra sjæl og hjerte i både månedsbrevene og i gruppen på FB.

* Større viden og indre indsigt om naturen, den naturlige cyklus og dermed den kreative proces, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.

* Indsigt i fortællingens kraft og større tillid til processen

* Forståelse af intentions kraft

* Værktøjer til din skriveproces

* En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.

* Små meditationer, mantra og mindfulnessøvelser, som hjælper dig med at være forankret i nuet og som kan medvirke til større indre ro og styrke.

PRIS
DKK 1350,- inkl. moms
for 3 måneders deltagelse

Forløbet starter den 11. september og slutter den 11. december 2016.

TILMELDING

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter fremsendes bekræftelse og kontooplysninger til indbetaling af beløbet via bankoverførsel. Når betaling har fundet sted, er du officielt deltager i Fortællingens Kraft og vil modtage velkomstbrev og de første skriveafsæt og øvelser. Dog tidligst den 11. september, hvor vii officielt starter forløbet og træder indenfor i fortællerkredsen.

Der er nu åben for tilmeldinger, men du kan løbende tilmelde dig indtil den 24. september og så længe pladser haves. Men, der er selvfølgelig et begrænset antal pladser i cirklen, flere har allerede tilmeldt sig så tøv ikke, hvis du kan mærke, at du bare må have en plads i forløbet.

WomanForest

 We do not become storytellers.
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.
– Clarissa Pinkola Estes –

Kærlig hilsen
Lene


DoorKeyTil yderligere inspiration læs også gerne

Du er historiefortæller
Hvilken ulv fodrer du
Skrivelængslens 7 bud

 

 

Hvad siger andre?

Hvis du vil se, hvad andre har sagt om at være i forløb, på workshop eller i skrivecirkel her hos mig i Skrivehuset, så klik her.

Du er historiefortæller

Fjer

Tiden går, august modner og efteråret trænger sig på. Det er køligt for årstiden, om natten falder temperaturen til under 10 grader og morgenerne er fugtige og kolde. Jeg føler mig en smule forkommen. Det er for tidligt med efterår, det er kun lige blevet høst og Lammas fejringen ligger stadig i luften.

Jeg længes efter at mærke varmen og solen mod min hud. Det er for tidligt, det er som om min indre cyklus ikke passer til det ydre lige nu, en slags disharmoni. Nogen synger falsk. Men metrologerne lover, at varmen kommer tilbage i næste uge, så jeg væbner mig med tålmodighed og laver en kop varm kaffe til at ledsage ordene. Det er først på eftermiddagen og jeg har taget min poncho på. På fødderne har jeg stadig sandaler.

I huset ved fjorden

Jeg har tilbragt nogle dage i sommerhuset ved fjorden. Og som så ofte før oplevede jeg, at jeg bliver inspireret, når jeg trækker mig lidt væk fra dagligdagen og de vante gøremål. En pludselig inspiration ramte mig og så vidste jeg det. Jeg så det for mig, jeg mærkede det. Fortællingens Kraft, som jeg allerede pønsede på at lave en skriveworkshop ud af sidste år skal i første omgang være et online skriveforløb for både mænd og kvinder. Selvom invitationen først udsendes i morgen har jeg allerede fået adskillige forhåndstilmeldinger og flere interesseindikationer.

Ideen har simret længe

Og som jeg skriver mig ind i det rum, der snart åbnes for Fortællingens Kraft gruppen og færdiggør invitationen, kan jeg mærke magien sitre. Ideen har været klar længe, den har simret i den store gryde på inspirationens komfur, men først nu er jeg klar til at tage den i ed. Jeg glæder mig stort til at byde velkommen til en flok skriveglade mennesker og til at invitere fortællingens kraft ind i vores kreds.

Fortællingens kraft

Fortællingens Kraft. Hvor ofte har fortællingerne ikke hjulpet mig på min vej og åbnet døre, som jeg slet ikke vidste fandtes? Bygget bro over ellers ufremkommelige floder og skabt klarhed og retning i urolige tider? Uden at jeg gjorde noget særligt for det, dukkede de op og lyste som fyrtårne på mørke nætter. Der sker nemlig noget, når vi dedikerer os, skaber rum og gennem vores hjertelige intention, møder op og siger ja til skrivelængslen. Sætter pennen på papiret og har tillid til, at noget vil skrives gennem os.

Du er nødt til at sige ja

Men der sker ikke noget, før vi har vist, at vi er villige. Det er dig, der skal sige ja og invitere fortællingens kraft ind i dit liv. Åbne de døre, som for længe siden blev låst med kæmpemæssige hængelåse og træde ind i det rum, som en af kursisterne på den intuitive skriveworkshop kaldte for Det Magiske Legerum.

Vi genopdager det magiske rum

Skriverejsen starter ofte med, at vi genopdager det kærlige, magiske rum. At vi forsigtigt åbner den gamle, knirkende dør og træder helt ind. At vi mærker kuldegysning af genkendelighed og en dyb tone af genklang i alt det, der strømmer os i møde, når vi lukker døren bag os og sætter os, åbner os og tager imod.

Selve nøglen til kreativitetens udspring, flow, skriveglæde og sjæleforbindelse findes i det netop det rum. Legerummet. Det magiske legerum, hvor vi boltrer os og husker alt det gode, vi glemte undervejs. Når vi først har givet os selv lov til igen at muntre os i det rum, lege, udforske, skrive, skabe og falde i store floder af fordybelse, sker der noget med os. Vi forvandles.

Vi vikler os ud

Her handler det nemlig ikke om så meget om retstavning, grammatik eller alt det vi lærte i skolen og på livets vej. Her handler det faktisk ofte om at aflære meget af alt det, vi blev vist og påskrevet, men som på ingen måde tjener os eller vores skriveglæde i dag. Vi er nødt til at vikle os selv ud af alt det, vi mere eller mindre frivilligt fik viklet os ind i. Dengang. Og så begynder vi igen.

Du er allerede historiefortæller

We do not become storytellers.
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

Uanset hvad du tror eller hvad andre har bildt dig ind, så vil jeg love dig én ting. Du allerede historiefortæller. Det er som Clarissa Pinkola Estes siger: Vi bliver ikke historiefortæller, vi er det allerede. Vi skal blot huske det og hengive os til det univers, vi kendte så godt engang. Ord for ord.

Væk din indre historiefortæller og skriveglæde

Fortællingens Kraft forløbet er dedikeret til at vække din indre historiefortæller til live og sætte gang i skriverierne. Har du skrivelængsel, er der kun én ting at gøre. Mød op og skriv. Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men DU er nødt til at møde op og holde pennen.

Gennem skriveafsæt og øvelse, der fungerer som magiske døråbningerne, vil du lære at skrive dig ud af hovedet og helt ind i sjæl og hjerte. Men hov, det dér med at lære er en sandhed med modifikationer. Du kan det nemlig allerede! Du skal bare huske det og her kommer fortællingens kraft dig til hjælp. Bare vent …

Din livssang

Lakota indianerne tror på, at alle mennesker har en livssang. Da jeg hørte det første gang, fik jeg kuldegysning og vidste umiddelbart, at det er sandt. Jeg genkalder mig ørnens ord, som opstod i en fortælling sidste efterår:

“Forestil dig, at din livsflod rummer alt det, du har brug for. Den løber som en åre dybt i dig og den fører dig af sjælens vej, hvis du blot sætter dig ved den, lytter til den og flyder med den gennem landskab og årstider. Det er her, du finder ro og det er her, du forbinder dig. Hør vandets rislen, den lindrende lyd af livets dråber, der flyder som en evig strøm mod havet. Selvom der kan være stærke strømme, vandfald og underlige aflejringer og små kilder, der fører i alle mulige og umulige retninger, så er der en hovedåre, som du trygt kan stole på. Den kalder altid på dig med hviskende stemme. Lyt til flodens sange og fortællinger og genfortæl dem til dit hjerte, når du bliver i tvivl. Det er her, din egen livssang findes. Vend tilbage igen og igen og glem ikke, hvor floden er. Den løber dybt i dig selv.”

Jeg oplever gang på gang at fortællingens kraft hjælper os med at finde hjem. Via ordene og de fortællinger, som dukker op og ofte overrasker os med deres kraftfulde styrke og sandhed, guides vi blidt på vej i lige netop det tempo, der passer til os. Ord for ord skrives den sang, som vores hjerte allerede kender. Derfor kan du med fordel bruge forløbet Fortællingens Kraft til at skrive dig tættere på din egen livsflod og det, der gør dig og dit hjerte godt. I forløbet har vi fokus på det, der styrker og vi fodrer de ulve, der kæler for kreativitet, intuition og skriveglæde. Og det vi fodrer vokser som bekendt.

Læs mere i: Hvilken ulv fodrer du

Du er allerede historiefortæller.

Den egentlige fortælling er dit liv, din livsflod og det sted, hvor du er. Vi tror ofte, at vi skal søge et andet sted hen, end dér hvor vi er lige nu, at svaret findes på den anden side af bakkerne eller rundt om det næste hjørne. Men som Jette Harthimmer for nylig sagde det: Hvis græsset er grønnere på den anden side, er det fordi du har glemt at vande dit eget.

Husk at vande dit eget græs

Og det er lige netop dér, at skatten ligger begravet. Hvis græsset ikke vokser på vores mark er det fordi vi har glemt at vande det. Vi har glemt at skabe rum til den kreative og skabende del af os og vi har glemt den indre pige eller dreng, som elskede at skrive og fortælle eventyr. Vi har alle en historie at fortælle og det gør ondt at lade den dø indeni.

There is no greater agony than bearing an untold story inside you.
– Mary Angelou –

Fortællinger er som fyrtårne

Jeg tror på, at vi er vores egen magiker og at ordene er vores tryllestav. Det har jeg jo selv oplevet gang på gang både på egen skriverejse og hos de kvinder, som har deltaget i personlige skriveforløb, på intuitiv skriveworkshop eller i skrivecirklerne. Og når vi bevidst begynder at bruge vores tryllestav og formulerer hjertelige hensigtserklæringer, når vi inviterer Kilden og bruger intentionens kraft, når vi møder op og øver os, igen og igen, så skaber vi virkelig rum til at de gode fortællinger kan lande, berige og forvandle os.

Fortællingerne er som fyrtårne. Det er let at glemme gode råd og fif til “sådan gør du”, men personlige fortællinger glemmer vi ikke så let. De står som lysende fyrtårne i selv den mørkeste nat og leder os på vej. De varmer os på kolde dage og vi husker deres budskab som en indre rislende kilde af visdom og genklang. Vi mærker dem, varmer os ved dem og kan endda genfortælle dem for os selv og andre på dage, hvor vi bliver i tvivl. De står stærkt, for de kommer fra et sted dybt i os selv. De stammer fra sjælen.

Fortællingerne forvandler os

Og du kan tage mit ord for det. Fortællingerne forvandler os, efterhånden som vi møder op og skriver. Blidt og nænsomt bliver vi ledt på vej og gennem vores egne ord finder vi nye veje og måder. Vi skaber med vores ord. Ord er energi, de er informative, men de er også formative. Ordene former os og gør os til dem, vi er.

Invitationen er klar i morgen

Invitationen til Fortællingens Kraft er klar i morgen. I forløbet skriver og arbejder vi med fortællingens kraft som omdrejningspunkt. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger vil føre dig på vej. Du vil lære at skabe rum som landingsplads for fortællinger og opdage, hvordan du kan skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Du vil opdage, at du sjældent kan tænke dig til det, der vil skrives og gennem forløbet får du direkte erfaring med og tillid til den kreative proces.

Fortællingens Kraft skrivegruppeforløbet er for både mænd og kvinder. Se lidt flere detaljer her.

En sød hemmelighed

Og så vil du opdage noget, som måske har været en sød og hengemt hemmelighed.

Du er allerede historiefortæller!

Du kan sikre dig din plads allerede nu

Der er et begrænset antal pladser i forløbet, men du kan forhåndstilmelde dig på skrivehuset@gmail.com, Ellers hold øje med siden her i morgen. Tilmeld dig gerne min blog, så får du invitationen og kommende inspiration til din skriveproces direkte i din indbakke.

Don’t die with your music still in you.

Kærlig hilsen
Lene

We do not become healers. We came as healers. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become storytellers.
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become artists. We came as artists. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become writers, dancers, musicians, helpers, peacemakers. We came as such.
We are. Some of us are still catching up to what we are.

We do not learn to love in this sense. We came as Love. We are Love.
Some of us are still catching up to who we truly are.”

Cover_Facebook_Eagle

Du er ingen tilfældighed

Roser og himlen

We do not become storytellers.
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are …

Der er flow igen, et stille og godgørende flow som findes uanset om jeg sætter mig og lader det blive til ord og sætninger eller ej. Det findes og det findes altid.

Det hele handler om mig, min egen indstilling, tilstand og min intention om at forbinde mig til det, der allerede er tilgængeligt og allestedsnærværende. Men måske er det lettere at fornemme det nu, hvor vi nærmer os midsommer og jeg har givet mig selv tilladelse til at tage på en uges ferie. Jeg skal fejre sommersolhverv på en ø i det danske sommerland.

Egoet synger falsk

Det er på tide at give slip og lade komme. Den evige dans, der kan være så svær at finde rytmen i, fordi tanker, frygt og bekymring kan skabe ubalance. Og livet kommer i vejen. Men tankerne synger ofte falsk og det, der skulle være en sjælelig sang, bliver til et skingrende falsk forsøg på at skabe musik. Egoet imiterer, lægger sig tæt op af og kender alle kunstens regler uden helt at mestre dem.

Mellemrumsvejr

Udenfor synger fuglene, det er gråvejr nu, men luften er varm og stadig tyk af fugt. Vinden rasler i træerne, grene dingler dovent til fuglenes sang, en slags dans i et mellemrum. Et andet slags vejr er på vej, det kan jeg mærke og ganske rigtigt, de lover blæsevejr. Jeg savner ikke vinden. Jeg nyder faktisk det her mellemrumsvejr, hvor naturen holder vejret og alting lever og ånder alligevel. Jeg lever. Og der er ved at blive mere stille i mit indre igen, det er en gave og jeg har ikke lyst til at forcere udpakningen velvidende at dette øjeblik kun er endnu en trædesten … bump!

Der skete noget!

Der skete noget. Lige nu. Jeg kom til at gøre noget med tastaturet på computeren og så pludselig, at jeg havde aktiveret printeren, som står ovenpå. Udskriver nu Fortælling ved Vintersolhverv, sagde den og gav sig straks i kast med at spytte papir ud. Jeg kunne høre det, mens jeg løb op af trappen for at standse udskrivningen. Det er jo slet ikke nu, at jeg skal skrive ud, læse og … bedømme. Vel? Alligevel kunne jeg ikke dy mig, da jeg først havde annulleret og stod med en lille stak papir i hånden, papir som rummede mine ord, sætninger og de allerførste sider i den fortælling, der nu er vokset til 200 sider. Og jeg er slet ikke færdig endnu. Men altså. Dér stod jeg med fortællingen i hånden, en lille bid, som om nogen ville sige mig noget. Vise mig noget.

”Se, her har du beviset, du har faktisk skrevet det her. Prøv at læse det, bare lidt.”

Nu ved jeg ikke, om det var ego eller sjæl, der lokkede, men impulsen var klar. Jeg måtte straks læse lidt og jeg blev grebet. Grebet af egne ord og grebet af glæde. Det er jo ikke helt tosset det her, altså, det var det i hvert fald ikke i vinter. Tvivlen kommer dumpende, for jeg synes jo, at der har været voldsom slinger i valsen gennem foråret og jeg forestiller mig, at jeg har hakket noget i skrivningen. At det er usammenhængende og måske endda uinteressant og at det må omskrives. Ændres.

Min indre censor

Susan, min indre censor rører på sig. Det er noget, hun kan lide og straks er hun klar med den røde pen, fisker den op af tasken i et snuptag, som om hun ikke havde bestilt andet. Det har hun heller ikke. Hele mit liv har hun været aktiv og jeg kom til at give hende alt for meget plads. Mit liv blev en verden bestående af korrektur og røde streger. Aldrig godt nok, perfekt nok … Jo, hun kan sit kram.

”Susan”, siger jeg med høj og klar stemme, ”det er faktisk ikke endnu! Ja, jeg kom til at udskrive noget, men ved du hvad, det er umiddelbart bedre og mere fængende, end jeg troede. Det vækker genklang og jeg føres tilbage til min vinter og de allerførste skridt i sneen mod det, der er ”Fortælling ved Vintersolhverv”. Hvad der skete i foråret og hvad jeg skrev om det, vil jeg første læse senere. Og du kommer slet ikke på banen i denne fase, det er du godt klar over, ikke? I sporlægningsfasen er du for så vidt arbejdsløs og hvis du vil, er du velkommen til at holde en god, lang sommerferie. Jeg kalder, når jeg igen har brug for dig.

Intentionen er klar

Min intention er klar. Jeg skriver først og fremmest denne fortælling til mig selv og hvis den kan inspirere andre, er det fint og en stor glæde for mig. Men i første instans handler det om mig. Hvis det ikke er en udsøgt luksus, så ved jeg snart ikke. Og jeg er glad!”

Hun sukker, mens hun lægger den røde pen tilbage i tasken, rejser og går. Om den skal med på ferie, hendes røde pen, det aner jeg ikke. Men nu er hun sendt af sted med min velsignelse og jeg håber, at hun får en dejlig lang ferie. Når det er hendes tur, har jeg brug for en medarbejder, som er veludhvilet, frisk og årvågen. Jeg ved jo allerede, at hun er dygtig, at hun kan sit kram, men jeg ved også, at hun har tendens til at gå over gevind. Korrekturfasen er der længe til. Den tid, den glæde.

Ode til Juni

Juni, det er længe siden at vi har danset sammen. Men tiden er kommet, vi nærmer os midsommer og jeg er klar til at skabe forbindelse til alt det, jeg for en stund følte mig løsrevet fra. Du har været her hele tiden, fragtet og båret mig, men du har også værdsæt at jeg nu selv kan gå. Du har set mig, velsignet mig og accepteret min rejse og min vej. Boet på mit gæsteværelse uden at gøre særligt væsen af dig. Du vidste, at jeg var optaget af andre ting, men samtidig fik du lov til at blive skrevet skrev du dig ind i de skriveafsæt og øvelser, som jeg har givet kvinderne i skrivecirklerne og på den intuitive skriveworkshop. Dig er der kommet mange fine fortællinger ud af.

Jeg elsker at dele dig og de andre måneder, jeres energi og visdom, for I har aldrig været mine. Jeg fandt jer ikke, I fandt mig. Og jeres hjælp, støtte og uendelig kærlighed på min vej, som I har skænket mig via fortællingerne, er uvurderlig. Jeg ved faktisk slet ikke, hvordan jeg skal sige jer tak. Intet jeg kan gøre eller sige er stort nok til at udtrykke min taknemmelighed.

Uden månederne, uden de små fortællinger, der voksede med tiden og forvandlede mig, byggede bro og efterhånden lod mig se fragmenter af min sande sjæl og min livsflod, uden alt det, I gjorde og gav mig, var jeg aldrig nået til det sted, hvor jeg er i dag.

”Det tror jeg nu nok, at du var” siger hun bare og slår ud med armene. En duft af roser breder sig i rummet, roser, der er våde af dug og regnvand og må bøje hovederne lidt i mødet med guddommelig overflod. ”Det hele er bestemt på forhånd.”

”Hold op” udbryder jeg, ”vil det sige, at det er fuldstændig lige meget, hvad jeg gør og siger? Det, der skal ske, vil ske alligevel?”

”Ja og nej. Du kan sagtens forsinke og forhindre. Det gør du med din frygt, din modstand og dit hastværk. Men jo mere du forbinder dig, lytter og gør dig modtagelig for den hjælp, der er til dig, desto mere flyder det og så behøver du reelt set bare at flyde med. Det, du skal gøre, vil du ikke være i tvivl om, når tid er. Men sandheden er at du skal gøre langt mindre, end du tror. Det bedste du kan gøre for dig selv og for verden omkring dig er at åbne dine hænder, dine arme og dit hjerte for sandhedens skønhed. Og det nytter ikke, at du spørger mere ind til det nu, jeg har allerede afsløret meget.” Hun fniser som om hun er en smule flov, mens lyset og latteren spiller i hendes øjne.

”Juni altså, du har faktisk ikke afsløret noget som helst, jeg ikke vidste i forvejen. Jeg trængte bare til at høre det igen. Tak fordi du mindede mig om det.”

”Ingen årsag” svarer hun og fordamper i en solstråle.

Ovenstående er et lille uddrag af Fortælling af Vintersolhverv, som jeg skriver på i sporlægningsfasen, i dag rundede jeg 200 sider og jeg er slet ikke færdig endnu. Det er en gave at skrive bog på denne måde. En fase af gangen, en rolle af gangen.

Jeg kommer igen i tanke om Clarissa Pinkola Estes ord:

We do not become healers.
We came as healers. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become storytellers.
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become artists. We came as artists. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become writers, dancers, musicians, helpers, peacemakers.
We came as such. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not learn to love in this sense.
We came as Love. We are Love.
Some of us are still catching up to who we truly are.”

Jeg ved nu at rejsen udelukkende handler om at åbne op for alt det, som allerede findes i forvejen. Mange af os er blot ved at indhente det, vi allerede er.

Du er ingen tilfældighed

Og mærker du, kære ven, skrivelyst og længsel, så er det ingen tilfældighed. Du er ingen tilfældighed. Noget vil skrives og fortælles gennem dig. Hvad det er, finder du først ud af, når du møder op og gør dig modtagelig. Når du med din intention i hjertet møder op, skaber rum og skaber forbindelse til det, du allerede kan og det, du allerede er.

En guide i bjergene

Skriverejsen kan hjælpe dig på din færd og jeg står til rådighed, hvis du har brug for en guide. Det er min rolle, ja, du kan betragte mig som en slags guide i bjergene, der uden at blande sig unødigt, viser hvilke stier der fungerer bedst og som hjælper med at finde skrivevej.

Og en buffet

Smag på det, jeg serverer for dig og betragt det som en buffet. Noget vil du kunne lide og bruge, andet må du lade gå igen. Ideen er at du finder helt din egen vej og måde, men jeg har masser af råvarer og opskrifter i rygsækken, så skrivebuffeten vil altid bugne af duftende retter, nogle ordinære og andre mere eksotiske retter.

Og hvem ved, måske skaber vi sammen nye retter undervejs?

SOMMERMENU

I øjeblikket er der følgende hovedretter på skrivebuffeten.

Høstcirklen – skrivegruppeforløb for dig og din skrivelængsel (starter 7. august)
Intuitiv Skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel – lørdag den 20. august kl. 10
Personligt skriveforløb – din helt egen skræddersyede skriverejse

Kærlig hilsen
Lene

sommersolhverv_shamanismTil inspiration, læs også gerne

Skrivemagi ved Sommersolhverv
Lad ikke din indre censor få det sidste ord
Lad vejen skrive dig

 

Det du søger

Søen

Jeg har netop lagt en sidste hånd på velkomstbrev og skriveafsæt til Forårscirklen, som starter på søndag. En ny skriverejse kan begynde og som altid glæder jeg mig stort til at byde velkommen og stævne ud sammen med de skrivende sjæle, som har meldt sig til cirklen. Det bliver en magisk ordrejse, hvor vi via skriveopgaver og afsæt skriver os på vej ind i foråret og ind i egen sjæl. Vi går på opdagelse i alt det, der gemmer sig bag skrivelængslen og sætter fri.

Dybere end tankerne

Kvinderne i cirklen inviteres til at skrive flydende og intuitivt, når de begiver sig på vej. Vi skal helt ud af tankerne og ind i hjertet. Skriveopgaver og afsæt er som magiske døråbninger, hvor vi med ordene som transportmiddel skriver os igennem. Og jeg opfordrer altid til, at vi ikke fokuserer på, om vi føler os inspirerede eller ej. Det er fuldstændig lige meget, hvad vi føler! Vi skriver uanset hvad følelser, den indre censor og modstanden fortæller os. Vi kan ikke tænke os til, hvad der befinder sig på den anden side af døråbningen og hvad der faktisk vil komme til os, når vi begynder at skrive.

En god måde at komme dybere end tankerne er at blive ved med at skrive og ikke holde pauser. Lad være med at gå tilbage og rette og redigere, det kan du gøre senere, hvis du har lyst. Prøv bare at følge tråden og energien og lad dig gerne føre med af de impulser, som opstår. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Når du er med i en skrivecirkel, er du på skrivende eventyr og du må gerne komme lidt på afveje. Den slags afveje byder som regel på guldkorn undervejs. Du husker måske citatet af Tomas Tranströmer:

Midt i skoven findes der en lysning, som kun kan opdages af den, der er faret vild.

Ukendt territorium

Når vi skriver spontant og får kontakt med vores indre, med sjælen, bevæger vi os ind på ukendt territorium. Men naturligvis er sjælens land kun ukendt for sindet og egoet, hjertet føler sig hjemme her.

Writing is like the headlights of the car at night.
You can only see as far as the light shines
– E.L. Doctorow

Du skal længere end du tror

Du er nødt til at bevæge dig længere ind og længere ud end det sted, som forlygterne på din bil kan oplyse. Men efterhånden som du skriver og gennem ordene bevæger dig fremad, bliver et nyt område oplyst. Det er ikke noget, du kan tænke dig til og ikke noget, du kan planlægge på forhånd. Du ved ikke, hvad der befinder sig i mørket længere fremme, men du har sat dit kompas på sjælekurs og derfor kan du kun blive glædelig overrasket. Kursen sætter du via din hensigtserklæring, din hjertelige intention med at foretage skriverejsen.

Resten er op til din eventyrlyst og den tillid, du begiver dig af sted med. Nysgerrighed og åbenhed er guld at have med sig i rygsækken, når man tager på skriverejse.

Det ubevidstes flod

Clarissa Pinkola Estes beskriver skrivegerningen som at kaste fiskesnøren ud det ubevidstes flod. Vi ved aldrig, hvilken fisk vi vil fange. Hendes teori er, at floden flyder hele tiden og selv når vi ikke skriver, er denne underjordiske kilde og styrke altid til stede.

Du er ikke ansvarlig for at floden skal flyde. Floden er der altid. Du skal blot kaste snøren ud – ved at skrive flydende og intuitivt – og være nysgerrig i forhold til, hvad du mon fanger. Hvad end der kommer op, er det vigtigt og en del af din proces.

Skriv gerne ”på tid”

Hvis du vil skrive dig fri og nå helt ind i sjælen, så prøv gerne at skrive så flydende og intuitivt som muligt og gerne på tid. Når vi skriver flydende og følger impulser og intuition flyder bægeret ofte over med det, som hjertet er fuldt af og det er dér, vi gerne vil hen. Hjerter der bobler over med ord, som har ventet på at blive sat fri.

Det, du søger

Der er mange måder at skrive på og der er også mange grunde til, at vi ønsker at skrive. I øjeblikket udbydes mange skrivekurser, der lærer dig at blive forfatter. Du kommer igen på skolebænken og lærer, hvordan man skruer en historie sammen. Struktur, plotplanlægning og ordstrategi. Det er alt sammen meget godt, men det er ikke nødvendigvis noget, der gør sjælen glad.

Som jeg ser det er det ikke manglende værktøjer til en intellektuel fremstilling af historier, der gør at vi måske ikke får skrevet. De fleste kan lære at arbejde med struktur og plots og få en god fornemmelse af, hvordan man teoretisk set kan bygge en god historie op. Men det er ikke sjældent noget i det ydre, teknikker, regler, kasser og teori, vi savner. Vi savner os selv!

Vi savner at kunne give slip og tage imod. Vi savner det legende, udforskende, eventyret og modet til bare at gå på opdagelse i, hvad der måske kunne være. Vi længes efter mod til bare at sætte os ved Kilden og spørge: Hvad mon der er til mig af inspiration? Hvilke historier eller fortællinger mon kommer mig i møde, hvis jeg virkelig formår at give slip og lader komme? Vi undervurderer vores egen indre visdom og vores kvindelige intuition og undlader alt for ofte at tage imod de mange små anvisninger og tegn, som viser sig for os.

Når vi begynder at skrive os på vej og gør os modtagelige, vil det, vi søger, søge os. Og det finder os gennem ordene.

Din indre visdom

I skrivecirklerne og på de intuitive skriveworkshops og andre kurser, jeg afholder, lærer du ikke at skrive på en bestemt måde. Du lærer at skrive på din måde. Og det kræver ofte, at vi aflærer noget af alt det, vi er opflasket med gennem vores skolegang. Vi har meget med os, som bevidst eller ubevidst sætter en stopper for kreativitetens frie udfoldelse og vores intuition har som regel lidt betydelige knæk i en tidlig alder. Vi blev ikke rost for at være kreative i vores skrivning og vi fik heller ikke gode karakterer for at følge vores intuition og gå med det, der forekom os rigtigt. Det, vi ikke kunne forklare, men som vi instinktivt vidste, var godt og rigtigt for os. Tværtimod. I stedet lærte vi at gøre det på en bestemt måde og et sted på vejen mistede vi ikke alene skriveglæden, vi tabte også kontakten til vores intuition og vores indre visdom.

Mit håb for dig er, at du genfinder din skriveglæde og husker alt det gode, du glemte på vejen. At du får din indre pige med dig og integrerer hende i den kvinde, du er i dag. At du får fortalt dit hjertes fortællinger og sat ord på alt det, der rører sig i dig. Samtidig vil jeg varmt anbefale, at du genetablerer din kontakt til naturen, din intuition og den visdom, du bærer rundt på som en aflåst skattekiste. Må du finde nøglen til kisten og lukke op for alt de skatte, der befinder sig der.

Fra sjæl og hjerte

Det kan du bl.a. gøre via ordene og på skriverejsen. Det er en stærk og kraftfuld måde, men det sker i sjæletempo. Når du begiver dig på skriverejse, sætter du gang i en indre proces.  Du lærer det, du skal undervejs og modstand, indre censor og en masse forviklinger på vejen er en del af rejsen. Og du lærer at skrive fra sjæl og hjerte.

En ny skrivecirkel er på vej

Forårscirklen starter på søndag. En ny rejse kan begynde. Egentlig skulle det have været den sidste skrivecirkel inden sommer, men på opfordring tilbyder jeg nu endnu en skrivecirkel, som ser dagens lys til april. Ligesom de andre skrivecirkler vil den nye skrivecirkel være forankret i årstiden og den energi, der er til rådighed på netop det tidspunkt, hvor vi rejser og skriver, men der vil være endnu et tema forbundet med denne rejse. Jeg afslører mere i næste uge, så følg med her på siden og kom endelig og vær med, hvis du har skrivelængsel.

På skriverejsen husker du alt det, du glemte undervejs. Du får kontakt til en dybere del af dig selv og efterhånden opdager du sandsynligvis, at du bliver mere flydende i dit skriftlige udtryk. Indre censor og modstand skræmmer dig ikke længere og forhindrer dig ikke i at skrive, for du har lært at skrive dig igennem.

Har du fået lyst til en lille intuitiv skriveøvelse? Jeg har lavet en til dig her.

Intuitiv skriveøvelse – 10-15 minutter
Sæt dig med pen og papir og gør dig klar. Start gerne allerførste med opvarmningsøvelsen, som du finder i linket her. Så, nu har du tømt dig for overfladevand og tunge tanker og du er klar til den egentlige skriveøvelse.

Jeg inviterer dig til at skrive om noget i rummet, hvor du sidder. Skriv om det, der fanger din opmærksom og beskriv det gerne i detaljer. Hvis du stopper på et tidspunkt, så bliv ved med at skrive det sidste ord igen og igen, indtil du skriver videre. Det er vigtigt at forholde dig flydende og skrivende. Stop efter 10-15 minutter (du sætter dit stopur, inden du begynder at skrive).

Hvad skete der?

Hvad skete der under skriveøvelsen? Gik du pludselig fra at skrive om objektet i rummet til noget andet, som fangede din opmærksomhed? Det uventede møde med nyt materiale er en del af udgravningen af dit indre reservoir, af din underbevidsthed. Du gav det mulighed for at dukke op ved at skrive. Du skrev det frem.

Som Clarissa Pinkola Estes siger:

That which you are seeking is also seeking you.

Du ved aldrig, hvad der kommer op til overfladen i processen, men du vil heller ikke finde det eller den del af dig, som længes efter at finde sin egen stemme, før du faktisk søger det. Når du begynder at skrive, flydende og intuitivt, siger du ja.

Det du søger, søger også dig.

Kærlig hilsen
Lene

Søen