Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Det startede for snart 10 år siden. Jeg havde ikke drømt om, hvor det ville tage mig hen. Jeg vidste bare, at jeg selv havde skrevet mit liv og ændret min historie. Da jeg mødte op med pen og skrivebog fik jeg hjælp af fortællingens kraft og de skønne måneder, der kom på besøg og... Continue Reading →
Det skete ved midnat og denne gang var både jeg og æbletræet vidner. Over haven lyste fuldmånen og da jeg åbnede vinduet, kunne jeg høre havets sang. Længslens bølger skyllede mod land. Midnat, jeg var vågen og stod op, gik til vinduet og stak hovedet ud. Det var et smukt syn og uden tøven kravlede... Continue Reading →
Iført min hvide kjole og på bare fødder springer jeg over bålet. Med den ene hånd holder jeg fast i stoffet, så det ikke tages af flammerne. Med den anden hånd holder jeg balancen. Flyvende til lyden af klapsalver og stemmer fra de venner, som er mødt op. Det er først på aftenen i Caileans... Continue Reading →
"Jeg vil skrive noget fint og poetisk", siger jeg til Slangen Nathair, som kigger frem fra mørket. ”Fange et glimt af solopgangen, danse med nattens sidste stjerne. Jeg orker ikke flere ord om transformation og svære steder i mørket, hvor man holder ud og bliver inde. Jeg er færdig med at finde mig i det!”... Continue Reading →
Det er sommerens sidste dag, summer han og finder vej til en blomstrende rose. ”Så hvordan vil du fejre?” ”Fejre” udbryder jeg forundret, ”er det da ikke en sorg?” Dagen er stået op, lyset er blødt, duggen ligger som et segl over græs og høstede marker. Følelsen af afsked er markant. Og så taler han... Continue Reading →
Nu husker jeg det. På gåturen i går langs hegnet med marker på den ene side og skoven på den anden, kom jeg til lysningen. En lavning, hvor solen trængte igennem. Her stod lyseblå bistader på rad og række. Stille vind i lavning og duft af noget end vinter. Det første strejf af forår. Jeg... Continue Reading →
Jeg møder hende i dagens første lys, den cremede lyserøde dis, der hører september til. Edderkoppespind funkler fra græs og grene. Det er en smuk morgen, selvom jeg stadig betragter den gennem et filter. I samme sekund hører jeg ordet som et ekko mellem træerne. Accept. ”Accept er nøglen til forandring. Du kan ikke ændre... Continue Reading →
Det er den sidste dag i januar. Det er gråt, blæsende og regnfuldt. Og fordi vinteren er så mild i går her på disse breddegrader, er der allerede fuld gang i spirerne også ovenpå jorden. Nu er det tid for Imbolc, her ved månedsskiftet og i de første dage af februar fejrer vi det tiltagende... Continue Reading →
Budskabet er tydeligt i dag som stod det skrevet med blæk. Jeg forstår det helt ind i sjælen og hører en hvisken om at lade dagen i dag blive en ceremoni. På tærsklen til vinter og med tunge skridt bag mig frem til dette sted, denne mørke morgen dybt i november. Lyset tøver og nægter... Continue Reading →
Der er 2,5 time til, at jeg starter bilen og sætter kursen mod sommerhuset ved havet. Det sommerhus, der i den kommende uge skal danne rammen om mit skriveretreat. Min intention er at skrive videre på mit bogmanuskript til Fortællerskens Visdom og den intention rummer også arbejdet med at sammenflette de to dokumenter, som manuskriptet... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 