Ceremonien

Budskabet er tydeligt i dag som stod det skrevet med blæk. Jeg forstår det helt ind i sjælen og hører en hvisken om at lade dagen i dag blive en ceremoni. På tærsklen til vinter og med tunge skridt bag mig frem til dette sted, denne mørke morgen dybt i november.

Lyset tøver og nægter at lade skynde på sig. En ceremoni, gentager jeg og skriver det i min bog. Det var noget, jeg virkelig lærte i året, der snart er gået. At holde nærmest højtidelige ceremonier med mig selv, når jeg gik fra et trin til et andet og noget nyt skulle begynde. At tage ordentlig afsked. Jeg skyndte mig ikke videre, men gjorde det gamle færdigt. Jeg sagde tak. Det gør jeg igen.

Dagens agenda er uventet, men da hun hvisker mig i øret, ved jeg instinktivt, at det er en god ide. Der er noget, jeg skal sige farvel til, en historie som har fulgt mig hele mit liv må slippe sit greb om mit hjerte og give op. Den har udtjent sin værnepligt. Jeg tager afsked med den i dag velvidende, at det også er en proces.

En trommerejse. En meditation. Og stunder med pen og bog i skrivelysets skær. Man kan skrive sig fra det gamle og ind i det nye, lade bogstaver og ord være trædesten over frygtens flod. Ofte byder fortællinger sig til. Jeg har gjort det før og jeg vil gøre det igen. Holde en ceremoni og lad det være en hyldest til den nye begyndelse. Dybt i november og vel inde i mørket.

Magiske morgensider, 21. november 2019
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Decembercirklen

DECEMBERCIRKLEN
Online skriveforløb for kvinder starter den 1.12
Det er ved at være tid til tilmelding

Tag afsked med det gamle år og skriv dig ind i det nye.

I Decembercirklen får du nærende skriveafsæt og øvelser og skaber balance mellem det indre og ydre. Du finder dit solhvervsord og fejrer Vintersolhverv gennem ord og fortællinger. Jeg trækker et kraftdyr til dig fra den keltiske tradition, som kan følge dig lidt på vej ind i det nye.

Vinterkraft og inderligt nærvær

Find rum og ro i magiske december og kom godt ind i det nye år. Gennem ord og fortællinger skaber vi et indre univers af vinterkraft og styrke.

Pris DKK 650,- inkl. moms
Varighed: 2 måneder

Du får

  • 2 inspirerende skrivebreve med skriveafsæt og øvelser forankret i årshjulet
    1. december og 1. januar
  • Overraskelser og inspiration undervejs fra skrivecoachen (mail)
  • Dit kraftdyr fra den keltiske tradition – jeg trækker kort til dig ledsaget af ord/øvelse
  • eBogen Spirituel Skrivning
  • Medlemskab af Story Circle, hvor vi kan dele af fortællinger og proces og inspirere hinanden

Find ro og retning i magiske december og kom godt ind i det nye år.

Ideen bag

Decembercirklen er opstået både som en ide og som et inderligt behov, jeg selv har for at finde ro og retning i den dybe del af vinteren.

December er ofte en travl tid, udadvendt og til tider ganske overfladisk. Der er krav om, hvor vi skal være og hvordan vi skal være. Som introvert kan det godt blive lidt for meget og flere kvinder har henvendt sig til mig og fortalt, at de langt hellere vil holde jul alene og skrue helt ned for selskabelighed og forventninger.

Vintersolhverv

Måske har du lyst til at fejre Vintersolhverv, måske gør du allerede? I Decembercirklen giver jeg dig mit bud på, hvordan du kan fejre alene og skrive dig ind.

Vintersolhverv er en glædens dag, fordi den er symbolet på lysets tilbagevenden i vort liv. Vintersolhverv er solårets nytår og det vendepunkt, hvor lyset fødes af mørket på den længste nat.

Vintersolhverv markerer også overgangen fra det gamle til det nye og vinteren egner sig især til det indre arbejde og til hvile og restitution.

Efter at have fejret Vintersolhverv i selskab med andre, fulgte jeg i 2016 en impuls til at gøre det alene og på den måde at gøre forankringen af Vintersolhverv og energien til noget dybt personligt. Som introvert passer det mig særdeles godt at gøre det sådan.

I Decembercirklen får du ideer til, hvordan du kan skabe helt din egen fejring.

Dit kraftdyr – jeg trækker kort til dig

I Decembercirklen får du mulighed for at få trukket dit eget kraftdyr.

Det sker i dagene inden Vintersolhverv og i velkomstbrevet fortæller jeg dig, hvordan det foregår.

Dit solhvervsord

I Decembercirklen finder du dit solhvervsord, som kan følge dig videre ind i det nye år og danne grobund for nytårsmanifestet.

Du får ideer til, hvordan du kan skrive og skabe et organisk nytårsmanifest med masser af saft og kraft. Du bliver klar til det nye år dybt i vinterens muld og uden hastværk.

Balance mellem det indre og ydre

Forløbet kræver på ingen måde, at du helt forskanser dig. Tværtimod. Det er en invitation til en godgørende balance. Du kan sagtens lade Decembercirklen blive en del af din jul og dit nytår uden at det går ud over de sociale arrangementer, du også gerne vil ære.

Du får et indre rum, hvor du kan nære dig selv og blive klar til det nye år.

Decembercirklen
Online skrivekursus for kvinder
Starter den 1. december 2019

Pris DKK 650,- inkl. moms
Varighed: 2 måneder

TILMELD MIG DECEMBERCIRKLEN

Når du har tilmeldt dig via linket ovenfor, sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.

Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.

Still life old yellow roses lying on the book, a candlestick with a burning candle.

Det er med et strejf af luftig taknemmelighed at han lander på mit bord og i min bevidsthed. Smilet er ikke til at tage fejl af, humor danser altid tæt med alvor og egentlig behøver han slet ikke at sige noget. Der er for længst opstået en særlig indforståethed mellem os. Dog er det længe siden, at han har været her sidst.

”En cirkel sluttes og en ny kan begynde. Dette er både en afslutning og en ny begyndelse. Og du har allerede set det og fanget budskabet, for din morgen startede med en intention, der skaber rum for det, der nu skal fylde din dag. En ceremoni er på sin plads og en fejring af slutningen.”

”Afslutningen, vi frygter den altid og ofte bliver den et forhastet forsøg på at komme væk fra noget ubehageligt. Følelsen af farvel. Men i dag ser du det på en ny måde og du forstår. Din sjæl ved. Måden vi slutter noget af på er mindst lige så vigtig som de nye begyndelser. ”

”Ceremoni, det er dit nøgleord og din intention i dag. Og lad mig skynde mig at slå én ting fast: Du har ikke travlt. Udfør hver en opgave, stor eller lille, med glæde og taknemmelighed og hold gode pauser ind i mellem. For i dag skal du ikke bare gøre huset rent og pakke dine ting, du skal ikke kun tage afsked, du skal fejre, at du gør det. Jeg er med dig gennem dagen som et vidne til dine gøremål, lad dem blive ritualer af nåde, fordi du nu er i stand til at lade gå. ”

”Du ser det måske ikke så tydeligt, som jeg gør, men du mærker det i krop og sjæl. Og du går med det gennem dagen, som du har gået med det fra første færd. Morgenfugl, nu helt alene på tidlig tur ned til havet. Gennem det grønne buskads og stien, der symboliserer din skrivevej. Ud på en lidt bredere vej og siden ned af Nattergalevejen forbi hybenbuskene ud til havet. Du hilser på dem, for du elsker de buske og roser. Hyben.”

”Solsorten på taget betragter dig fløjtende og bevidner din færd. Og havet? Det kommer dig brusende i møde med pålandsvindens visdom. Solen skænker dig en krukke af lys i vand. Fødder i sand. Du er kvinden, som så, at hun er havet.

”Der er stille, du er igen den første. Dagen er ny. Se, det er en anledning til fejring! En afslutning og en ny begyndelse.

Dine skridt er langsomme, da du går tilbage til huset, du mærker, at du slet ikke kan skynde dig. Din krop ved. Og det, min ven, er begyndelsen på din ceremoni og afslutningen på dit ophold i huset ved havet.

Skrevet som en del af min ceremoni og afslutning på skriveretreat, juni 2019
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: