Når skrivelængslen kalder
Intuitionen er dit kompas og den tvinger dig til at være til stede i nuet, for det er sådan intuitionen virker. Fra det ene øjeblik til det andet. Derfor kan du sjældent tænke dig til, hvad du vil skrive, du er nødt til at møde det blanke papir og skrive dig ind i tillid. Lad... Continue Reading →
Egentlig har jeg slet ikke i sinde at tage imod en fortælling i dag, jeg vil bare sidde med mig selv og de stille ord, men han løber ind i min sfære med stor ståhej. Odder. Og uden helt at ville det, er jeg tilbage ved vandhullet på engen siddende på den fornøjede sten. Han... Continue Reading →
Uden skrivningen og mine morgenritualer ville jeg blot skøjte på overfladen af længslens tågede kyst. Mit skib ville aldrig finde sin havn, hvor jeg kan få fra borde og udforske de indre landskaber. Skrivningen er som en kraftfuld fiskestang, men den er også et anker til en dybere sandhed. Det er morgen og vinden er... Continue Reading →
Har du tænkt på at skrive? Så er du ikke alene. Jeg får mange henvendelser fra kvinder, som tænker på at skrive men som af den ene eller anden grund oplever, at det er svært at komme i gang. Der er meget, som står i vejen og jo mere de tænker over det, desto sværere... Continue Reading →
Sidste år ved denne tid var jeg på skriveretreat, fortæller jeg Ravnen. Jeg havde lejet et lille sommerhus ved vandet, bare hunden og jeg. Jeg gennemlæste mit manuskript, skrev og nye fortællinger dukkede op og lærte mig noget om ægte hengivelse. Jeg fandt en nøgle og stod så tidligt op, at jeg så solen stå... Continue Reading →
Der er stille, solen har sneget sig ind bag en sky og forsigtig dug ligger henslængt i græsset. Jeg er vendt tilbage til udgangspunktet, hvor Ørnen cirkulerer over mit hoved og hvor det hele begynder igen. ”Jeg leder efter en tråd” siger jeg til ham med hovedet vendt mod himlen. ”En ledetråd” siger han tilbage.... Continue Reading →
Dette er et sted for ceremonier. Det er ordene, jeg hører og så hører de op. En velkendt ven stikker hovedet op af jorden og betragter mig granskende. Sommermorgen, sanselige fodtrin gennem grønt græs. Et vildnis af nælder, tidsler og bregne. Frodighed strækker sig dovent i morgensolen og duggen fordamper. Vi finder en tom rede... Continue Reading →
I tiden under Corona har jeg fået langt flere forespørgsler end normalt, men færre har faktisk booket. Jeg venter lige lidt, jeg skal lige være helt sikker. Dér har været mange følehorn ude, men de blev trukket til sig i gang. Som når man gerne vil i vandet, stikker tæerne i og mærker kulden. Det... Continue Reading →
”Tiden er inde ikke ude”. Ravnen flyver mod uret fra vest og lander i min sfære. Tidlig morgen, stille sol og kølig vind mellem træerne. Alt er grønt og frodigt nu, hvor vi nærmer os Beltain. ”Tiden er inde ikke ude” gentager hun og ser på mig gennem sorte juveler. ”Du kan ikke blive her... Continue Reading →
"Når ugen er omme, placerer du en nål på dit magiske landkort. Og det er jo et imaginært landkort, MEN du kan med fordel skrive eller tegne et landkort (måske på et A3-ark), så det bliver visuelt og tydeligt. Det er helt op til dig. For måske foretrækker du blot at skrive det i din... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 