Længslens tågede kyst

Uden skrivningen og mine morgenritualer ville jeg blot skøjte på overfladen af længslens tågede kyst. Mit skib ville aldrig finde sin havn, hvor jeg kan få fra borde og udforske de indre landskaber. Skrivningen er som en kraftfuld fiskestang, men den er også et anker til en dybere sandhed.

Det er morgen og vinden er kold. Juli, jeg savner dit varme selv og dage i solen. Denne skrivebog lakker mod enden og med den et sælsomt kapitel i mit liv. Ikke et ord om corona.

En ny begyndelse har længe været et gennemtågende tema, men tærsklen rækker langt. Den er et bjerglandskab, hvor mange dale strækker sig fra kyst til kyst og hvor det er let at miste modet. Hun samler det op og rækker mig det, nu placeret som en ædelsten i et halssmykke.

”Mist ikke modet” siger hun bare, ”nu kan du bære det tættere på hjertet.”

Åh kvinde, hvor er du mon på vej hen? Hun ryster på hovedet, ved det ikke helt selv, så hun sætter sig på en stor sten i nærheden af den gamle eg. Her er udsigt over marker og bølgende byg, der som silke bevæger sig i vinden. Med sig har hun sin skrivebog og pen, hun fisker det frem af tasken og begynder at skrive.

Vildfarelsen er tilsyneladende, lyder ordene. Du holdes tilbage af en grund. Vov at vente.

”Så kan du jo ligeså godt bare nyde dagen” siger Soen. Kvinden nikker og skriver videre.

Magiske morgensider, 8. juli 202
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Længslens tågede kyst

Hvad er det vi længes efter? Hvad bor der bag længslens kald og følelsen af, at der må være noget mere? Noget kalder indefra, men hvordan finder man ud af, hvad det handler om? Her kan skrivning hjælpe, især intuitiv skrivning, hvor vi begiver os på vej ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte.

Det er den måde, jeg selv arbejder med ord og fortællinger på. Det er den vej, jeg er gået og som på forunderlig vis har valgt mig. Og i år har jeg opdaget, hvor kraftfuldt det er vitterligt at udforske de indre landskaber ved at skrive sig ind og sætte ord på de forskellige steder. Undervejs folder det magiske landkort sig ud. Vi kan sætte knappenåle på kortet og nu genkender vi de steder, hvor vi befinder os. Det er ikke bare tanker og følelser, det er steder i det indre, som på magisk vis ofte spejler sig i det ydre.

Hvis du selv vil skrive dig ind

På mit online skrivekursus Between Stories, Det Magiske Landkort, får du lejlighed til at lege med det selv. Jeg har skabt et forløb som varer 8 uger og hvor du gennem ord og fortællinger går på opdagelse i dine egne indre landskaber.

Lea, som deltager på forløbet lige nu, skriver som følger:

Jeg kan på det varmeste anbefale skriveforløbet Between Stories, Det Magiske Landkort. Det er dybt inspirerende skriveafsæt.

Jeg har valgt at lade skrivekurset køre endnu engang til august, så hvis det kalder på dig, er det bare at melde sig til. Vi starter den 7. august samme dag, som de lyse nætter ender og eftersom vi på det tidspunkt bevæger os ind i høsten, får du et supplement til kurset. Min nye eBog om Høstens Energiarbejde, som vil skænke dig værdifuld inspiration og skriveafsæt, så du både kan høste, så og gøre dit vinter-forrådskammer klar, mens du skriver dig ind.

Det gør godt at sætte ord på længslen og det giver både ro og styrke at forankre sig i det indre. Rødderne bliver stærkere og skrivningen bliver vitterligt som et anker. En daglig vitaminpille af historiemedicin for krop og sjæl.

Skal du med på Between Stories, Det magiske Landkort? Så læs med videre.

Between Stories _ Det magiske landkort

Online skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Nyt hold starter den 7. august 2020

Between Stories, det magiske landkort er et eSkrivekursus for dig, som står på en tærskel i livet. For dig som er “between stories”.

Det er for dig, som ønsker at lade dit skrivearbejde blive en del af din spirituelle vej og måde og som har brug for at finjustere kursen og skrive et nyt landkort på den indre rejse.

Lad dit skrivearbejde være sjælearbejde

Harvest Sunset

Når de lyse nætter ender

Between Stories, Det Magiske Landkort, starter helt symbolsk den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Between Stories høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Ekstra – eBog om høstens energi- og skrivearbejde

I Høstudgaven af Between Stories, Det Magiske Landkort, får du en lille eBog om høstens skrive- og energiarbejde. Du kan anvende bog og øvelser som supplement til selve kurset og bygge et kraftfuldt forløb op i processen.

Du høster, du sår og du gør klar til vinterens forrådskammer.

Old map lighthouse

De indre landskaber

Forestil dig, at du kan gå på opdagelse i dit indre landskab og at du kan udforske tærsklen. Beskriv landskabet. Hvad ser du? Er der bakker? Marker? En sø eller et bjerg?

Du kan foretage en skrivende vandring gennem dit indre landskab på samme måde, som du kan vandre i en fortælling. Ja, faktisk kan du med fordel kombinere de to og lade fortællingens kraft støtte dig på din rejse. Med dig har du din rejsedagbog, hvor du noterer dig det, du ser og oplever.

Det skal vi lege med på mit eSkrivekursus Between Stories, Det Magiske Landkort, som starter den 7. august.

Her får du inspiration af den slags, som taler til sjælen. Du skriver dig ind og behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Lad dig blot fortrylle af fortællingens kraft.

Har du skrivelyst og længsel? Brug for at skabe rum til fordybelse og gøre noget inderligt godt for dig selv?

Så kom og vær med på Between Stories, Det Magiske Landkort. Vi starter den 7. august, når de lyse nætter ender.

Kunsten at eje sin historie

Når vi beskriver og sætter ord på, ejer vi stedet. Det sted, hvor vi befinder os i det indre landskab og de fortællinger, som dukker op.

Og det er stort at eje sin historie. Det fjerner os fra offerrollen og fra følelsen af magtesløshed. Det lærer os at vente aktivt, mens vi skriver om det. Her bruger vi følelserne som blæk af både accept og forandring dog uden at forcere.

Vi lytter til det, der vil skrives gennem os.

Between Stories – Det Magiske Landkort – Høst
et online skriveforløb for kvinder på livets tærskler
uanset alder og tidligere skriveerfaring

Start: 7. august 2020
Varighed: 8 uger
Pris: DKK 950,-

Beløbet er inklusive moms

som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding.

Der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne deltage. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og din sommer.

Tilmeld mig Between Stories, Det Magiske Landkort, Høst

Klik på link ovenfor for tilmelding.
Herefter sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.

Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.

KLIK HER FOR INVITATION OG FLERE DETALJER

Klipper kyst tåge

Uden skrivningen og mine morgenritualer ville jeg blot skøjte på overfladen af længslens tågede kyst. Mit skib ville aldrig finde sin havn, hvor jeg kan få fra borde og udforske de indre landskaber. Skrivningen er som en kraftfuld fiskestang, men den er også et anker til en dybere sandhed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: