Hende som mærker

“Alt er timet og tilrettelagt” siger Katten, som sidder midt på vejen, da jeg går mod landsbyen. ”Tag det roligt, svøb dig i dulmende vished om, at du er velguidet på din vej. Beskyttet, med mindre du da insisterer på paniske udfald af egouro og tvivl.” Hun sidder placeret præcist sådan, at jeg ikke kan... Continue Reading →

At vove glæden

“Du er medicinen” siger Losgann i samme øjeblik jeg træder ind i hans landskab. Sø, åkandeblad, frø. Scenen er sat. Halvt i vandet, halvt på jorden, han forbinder de to elementer så fint. Sensitiviteten er en gylden nøgle, nålen i hans kompas. ”Jeg er medicinen” siger jeg højt som et mantra og husker, at jeg... Continue Reading →

I pagt med årshjulet – Vintersjæl

Har du lyst til inspiration til dine kommende vinterskriverier, så er Vintersjæl eSkrivekurset for dig. Cyklisk skrivning i pagt med årshjulet kan noget særligt. I Vintersjæl skriver du alene og på egen hånd, der er ikke en ydre cirkel. Vintersjæl er et inderligt vinterforløb for kvinder, hvor du hver måned modtager et skrivebrev med afsæt og øvelser forankret i årstidens særlige energi.

Taleren på Myrebjerget

Et par dage er gået siden fuldmånen. Efterdønningerne har lagt sig og havet i mig er roligere end det længe har været. Lyset sniger sig op over bakketoppen og skygger flyder som floder i landskabet. En lille fugl synger på afsatsen foran vinduet. ”Kom ud og hils på den nye dag.” Jeg tager overtøj på... Continue Reading →

Fortælling ved Samhain

Don’t fight it, give in to it now. Stemmen hvisker ordene og gentager dem, mens jeg siger min bøn og trækker kort. Stemmen har en klar og ren tone. ”Det er budskabet” siger Eala, svanen, som er min frænde i dag og ledsagerske på tidspunktet for Samhain. Don’t fight it, love is waiting for you... Continue Reading →

Steder der er svære at elske

Morgenen er lyserød, langsomt ånder horisonten og dagen får liv. Jeg har passeret porten til Det Magiske Univers og bevæger mig op af en bakke for siden at stå på toppen med bankende hjerte og skue ud over landskabet. Det åbner sig i en dal for mine fødder og byder så velkommen til et mere... Continue Reading →

Mod nord

Jeg har aldrig rigtig lært dig at kende. Det er som om vi blot passerer hinanden. Der var du, en skygge i natten. Der står du, en klippe når dagen gryr. De store fyrtræer som slanke tårne bag dig. Hulen i klippen, hvor du bor. Sneen som hvide øer i mørket. Det her landskab er... Continue Reading →

Enhjørningen

Jeg har en intention om at leve et fortryllende liv. Det er morgen, jeg har mødt tyren Tarbh på engen og nu præsenterer han mig for en af sine gode veninder, den hvide enhjørning. Hende har jeg aldrig mødt før. Dagen ånder stille, lyset kommer til syne i en dybblå farve. Fuldmånen takker for sig... Continue Reading →

Når den gamle eg taler

Når den gamle eg taler, bliver alle stille. Skoven lytter. Stemmen er dyb og dragende, men ikke alle kan høre. Mennesker vrimler ind og ud af skoven. De cykler, de løber, de taler højlydt og trasker over tæppet af nedfaldne grene og blade. Det havde jeg ikke set komme. Each hentede mig ved daggry og... Continue Reading →

Hvad gæs ved om grænser

”I dag skal du lære om grænser. Og om at sætte dem med respekt, fordi du ærer dig selv og dit hellige rum. Sæt dem med glæde og kærlighed. Hertil og ikke længere. Tidligere vadede andre ind over dine grænser, du turde ikke sige fra, men følte dig øm og invaderet.”Gåsen kommer flyvende med sin... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑