Pensionatet

Så sker det at den første frost kommer og landskabet vågner til knitrende lyde af potespor. Jeg trækker gardinet fra i værelse nummer 3 og ser det fra første sal. Et åndedrag af vinter. Det hvide skær på græsset i haven og havet, der strækker sig i vest.

”Din morgen starter med en tur ud” sagde hun til mig i går, kvinden som bor i huset. ”Senere får du kaffe og morgenmad serveret ved et af bordene i den gamle spisestue.”

Det er her jeg opdager at det er et pensionat og det går op for mig, at jeg nok ikke er den eneste gæst. Men jeg har hverken set eller hørt de andre. Hun serverede suppe og solnedgangsboller til aften, vi sad i køkkenet foran brændeovnen og alt åndede fred. Indtil videre er hun en kvinde af få ord. Jeg har ikke fået meget at vide.

Jeg tager tøj på og forlader værelse nummer 3. Der er stille på gangen, jeg tæller dørene som alle er malet i forskellige farver, der er seks i alt. Trappen knirker som gamle trapper gør, trinene er beklædt med et slidt rødt tæppe og gelænderet bevæger sig lidt, da jeg går ned. Jeg lytter efter lyde fra køkkenet, men her er stille.

Da jeg træder udenfor, møder kulden mig med et gisp, vinteren er nær. Ud af flisegangen, ud af havelågen og huset ligger bag mig som en kulisse i solopgang. Jeg står midt i klitterne og kan lugte havet, det drager, så jeg går derned. Helt derud, hvor sandet bliver til vand og tang, sten og muslingeskaller skylles op på land. Nu møder jeg vel snart en frænde, tænker jeg og ser mig omkring, men her er ingen. Kun en død krabbe ligger for min fod. Et strejf af vemod fylder mig og jeg begynder at gå.

Hvad laver jeg dog her? spørger jeg himlen, men jeg får intet svar.

Hvad er mon meningen? spørger jeg havet, men det fortsætter bare med at være hav og skylle bølgerne mod land.

Lyset er mere markant nu, bag mig er solen stået op og jeg tænker på kaffe. Jeg er sulten og utålmodig. Jeg plejer altid at spise morgenmad, inden jeg går min tur, hvorfor skal det være anderledes nu? Skal hun bestemme det? Og hvem er hun egentlig, den unge kvinde, som er ældre end man tror?

”Der er meget, du gerne vil vide?” hører jeg en stemme sige og får øje på ham i sandet. Det er Tranen. For første gang møder jeg ham et andet sted end ved søen. Alting er anderledes nu.

”Det er sandt.” Jeg nikker. ”Kan du hjælpe mig med at besvare nogle af de mange spørgsmål, som trænger sig på.”

Han ler kort.

”Tålmodighed er budskabet” siger han bare, ”det er simredage nu. Tid til at reflektere, gå langsomt og observere uden at drage forhastede konklusioner. Svar vil komme, når svar er klar.”

”Men måske kan du sige mig, om det er et pensionat, jeg bor på nu?

Han nikker.

”Ja, vidste du ikke det? Pensionatet for rejsende kvinder.”

”Så der er flere end mig?”

”Det kan jeg ikke svare på. Gæster kommer og går. Jeg holder ikke øje, jeg har andre opgaver.”

”Og kvinden som har pensionatet?”

”Har hun da ikke præsenteret sig endnu?”

Jeg ryster på hovedet og kan mærke uvisheden tage kvælertag.

”Ærlig talt Corr, jeg aner ikke, hvad jeg laver i det røde træhus, det, du bekræfter er et pensionat.”

”Lad uvisheden opløse sig selv” siger han bare. ”Gå langs stranden i det bløde morgenlys og lyt til havets sang. Vid at svar vil komme, men at der er tidspunkter på en kvindes rejse, hvor det er bedst at vide ingenting. Du vil få dage med stilhed og åbne vidder. Gå ind i det med hele din væren. Forsøg ikke at forstå mentalt, men lad din sjæl få plads. Lyt og vær.”

Med de ord letter Corr fra stranden og flyver tilbage til sin sø. Formoder jeg, for jeg ved ingenting. Men jeg gør som han anbefalede, jeg går langs stranden og lytter til lyden af bølger, der skyller mod land. Jeg mærker vinden i håret, de sidste kys af frosten lander på min kind og lyset har vokset sig stort. Jeg går tilbage til pensionat. Det er kaffetid.

Lene Frandsen ©
På efterårsrejse i Det Magiske Univers
20. oktober 2022

Skriv dig til større ro og dybere rødder

Den 1. november introducerer jeg Fortællerskens Årshjul, som er et cyklisk skriveforløb for kvinder. Holdstart 1. januar 2023.

Fortællersken Årshjulet tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den indre rejse. Du skriver intuitivt og fra sjæl og hjerte.

Som deltager i Fortællerskens Årshjul skriver du i pagt med årshjulet og fanger energien i din pen.

Du tilmelder dig enten for 3 måneder af gangen eller du booker et års skriverejse årshjulet rundt.

eBog om Cyklisk Skrivning i pagt med Årshjulet

Til forløbet har jeg skrevet en eBog som hedder Fortællerskens Årshjul. Den får du som en ekstra bonus, når du deltager. Bogen skænker dig information om og ideer til, hvordan du kan arbejde med ord og fortællinger på den indre rejse. I pagt med årshjulet.

Glæd dig til den 1. november.

Andre skrivekurser efterår og vinter 2022/23


VINTERENS eSkrivekursus 2022

Vintersjæl
eSkrivekursus for kvinder (der er ikke en ydre cirkel)
Starter den 1. november 2022
Varighed: 4 måneder

Dybt i vinterens muld, dybt i dig selv

Der er særlige tidspunkter, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang. Et af de tidspunkter er vinteren og det er her, at Vintersjæl har sit afsæt. Dybt i vinterens muld. Dybt i dig selv.

Pris DKK 1100,-

Beløbet er inklusive moms

TILMELDING VINTERSJÆL


FORTÆLLERSKEN, INTUITIV SKRIVNING
Holdstart 16. januar 2023
Online skrivekursus for kvinder
Pris DKK 2600,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 10. december 2022
Pris DKK 2200,-

Varighed 4 måneder

TILMELDING FORTÆLLERSKEN INTUITIV SKRIVNING


FORTÆLLERSKEN PENNENS KRAFT (Forår)
Holdstart den 20. marts 2023
Online skrivekursus for kvinder
Pris DKK 2700,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 20. februar 2023
Pris DKK 2500,-

Varighed 4 måneder

TILMELDING FORTÆLLERSKEN, PENNENS KRAFT
skriv til skrivehuset@gmail.com for tilmelding


Hvad skal jeg vælge? Fortællersken intuitive skrivekurser

Fortællersken, Intuitiv Skrivning får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning
(Nyt hold starter til januar 2023)

Fortællersken, Pennens Kraft oplever du pennens kraft og forankrer dig spirituelt i din skrivning
(Nyt hold starter den 1. oktober 2022)

Skrivningen er forankret intuitivt i alle forløb.

Din deltagelse

Du kan deltage i Fortællersken III, hvis det kalder på dig og du behøver ikke at tage taget Fortællersken I først.

Tværtimod oplever jeg over tid, at de 2 kurser kan blandes og tages i præcist den rækkefølge, det giver mening for dig. For du vil altid opleve det, det er din intention med at deltage, hvis du altså skriver og hengiver dig til forløbet.

Er du helt ny ud i intuitiv skrivning og vil du allerhelst have en grundlæggende introduktion til det at skrive intuitivt, så vil jeg dog anbefale dig at starte med Fortællersken I, Intuitiv Skrivning.

Der er et begrænset antal pladser på hvert hold.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: