Ulven og den trygge skriveblokering

wolf

“An old Cherokee is teaching his grandson about life. “A fight is going on inside me,” he said to the boy.

“It is a terrible fight and it is between two wolves. One is evil – he is anger, envy, sorrow, regret, greed, arrogance, self-pity, guilt, resentment, inferiority, lies, false pride, superiority, and ego.” He continued, “The other is good – he is joy, peace, love, hope, serenity, humility, kindness, benevolence, empathy, generosity, truth, compassion, and faith. The same fight is going on inside you – and inside every other person, too.”

The grandson thought about it for a minute and then asked his grandfather, “Which wolf will win?” The old Cherokee simply replied, “The one you feed.”

– Cherokee Legende –

Spørgsmålet er, hvem du fodrer, når du skriver, skaber og lever?

Er det sjælen, glæden ved processen, kærligheden til dig selv og det, du folder ud, er det tilliden, tålmodigheden og medfølelsen? Eller fodrer du ego og den indre censor, lader du frygten og modstanden stoppe dig og vælger du at tro på, hvad den hårde dommer siger? Den dommer, foran hvem du aldrig vil blive frikendt og som altid vil straffe dig med piskeslag og alt det, som før har virket og som ikke alene har holdt dig i din komfortzone, men som også har gjort dig langt mindre end du egentlig er. Og som måske er direkte medvirkende til, at du ikke får skrevet og sjældent møder op og tager din skrivelængsel alvorligt.

Hvad vælger du? Hvem vælger du?

Jeg har skam også en benhård indre censor

Det kan måske lyde forenklet, men i sidste ende er det sådan, det er. Og jeg skriver af erfaring her, for hvis du tror, at jeg er sluppet fri for at have en hård og brutal indre censor som evig følgesvend, så tager du fejl.

Tværtimod har jeg en yderst kompetent og benhård korrekturmoster, der gør alt for at forpurre ethvert kreativt tiltag og som med sin skarpe pen og sine sarkastiske bemærkninger slår ned på alt, der ikke er perfekt og lige efter bogen. Hendes bog altså. For min sjæls bog ser helt anderledes ud, men det er hun da ligeglad med. Tilsyneladende. Alt gør hun for at holde mig indenfor de tilsyneladende trygge mure i fængslet, hvor jeg ikke kan se horisonten og hvor eventyr er noget man læser om i bøger. Andres bøger altså. Men ser du, netop fordi jeg altid har været en underdanig og temmelig trist præstationsprinsesse, der opfyldte andres ønsker og sjældent mine egne, måtte jeg på et tidspunkt beslutte mig for, at nu kunne det være nok. Nej fandme nej!

Jeg vælger at følge den ulv, som nærer min sjæl. Jeg vælger at skrive alligevel. Og skriverejsen findes ikke uden forhindringer, frygt, modstand og den indre censor. Det hører med. Det, der står i vejen, er virkelig vejen. Men vi kan skrive det og skrive os igennem.

Jeg har lært hende at kende og skriver alligevel

Jeg fodrer ikke længere Susan, min korrekturmoster, den frygtsomme og perfektionistiske indre censor. Jeg giver hende lov til at være dér, jeg forsøger ikke at skræmme hende væk, jeg truer hende ikke eller giver hende mundkurv på. Derimod har jeg skrevet hende, lært hende at kende, givet hende et navn og hver eneste gang, hun ytrer sig med ord og formaninger, der fornærmer min sjæl, så noterer jeg mig det, hun siger og forkynder. Jeg lærer hende med andre ord at kende, for hvad hun er.

Men jeg er ikke min indre censor og du er heller ikke din indre censor. Lad være med at fodre den frygtindgydende tanke!

Men rette stavefejl og jonglere med grammatik, det kan hun!

Derimod kan jeg med fordel bringe min indre censor på banen, når der skal læses korrektur og rettes stavefejl. Det er hun nemlig eminent til. Hun ser det hele, hun har falkeblik og flair for grammatik. Kontrol og regler, det er lige hende. Så når tid er, får hun lov at boltre sig og som sådan er hun jo ganske god at have. Men alting med måde. Jeg fodrer hende kun, når jeg virkelig har brug hende og ikke, når jeg skriver og har brug for og lyst til at være skrivende løssluppen og på eventyr. Dukker hun op på ubelejlige tidspunkter, må jeg pænt bede hende om at gå tilbage til sin plads. “Når tid er, kære Susan, siger jeg og smiler kærligt til hende. Når tid er, skal du nok få lov at komme på banen.”

Måske kan du også bruge din indre censor?

Måske kan du også bruge din indre censor til noget fornuftigt? Og tro mig, indre censorer vil gerne have små opgaver og gøre nytte. De skal bare vide hvad, hvordan og hvornår og det er vi nødt til at fortælle dem.

Valget er dit

Den gamle indianer, der fortalte sit barnebarn om de to ulve, der kæmper i vores indre, havde ret. Den ulv, som vi fodrer, vinder. Det, vi har fokus på, vokser og bliver større, det fylder mere. Så valget er faktisk vores. Selvom det måske ikke helt synes sådan.

En bid af gangen – giv plads til sjælens smukke ulv

Prøv i stedet for at fodre den ulv, der repræsenterer din sjæl, kreativitet og alt det, der gør dig glad. En bid af gangen. Læn dig ind i det, der føles godt og start med det første ord og måske en hensigtserklæring, der kunne hedde noget lignende:

Jeg vælger at fodre min sjæls smukke ulv, den kreative, medfølende og kærlige del af mig selv, den skabende, eventyrlige og løsslupne kvinde, der elsker at skrive og skabe. Jeg vælger ordene, eventyret og jeg ved, at jeg er nødt til at skrive mig igennem både frygt, modstand og en masse andre følelser, der fra tid til anden dukker op som forhindringer på min vej.

Frygten og modstanden er vores læremestre

For de er ikke fjender, de kære forhindringer. Tag ikke fejl, de kan hjælpe os på vores vej.  Det betyder ikke at vi fodrer dem, men derfor kan vi jo godt lytte til, hvad de har at sige. De er ofte pejlemærker på vores sti, for det vi frygter og har så meget modstand imod, er ofte det, der i sidste ende sætter os fri og åbner nye døre, hvis vi altså vælger at gå igennem. Eller skrive os igennem, for det kan vi også gøre. Med stor fordel og glæde til følge.

Skriv din modstandstrold

Hvis du er i gang med at skrive noget og pludselig føler dig blokeret, eller hvis du strander i hovedet og i den tunge, kviksandsagtige modstand allerede inden du er i gang med at skrive, så skriv i stedet det, du mærker. Skriv modstanden. Gør den levende, se på den som en trold, der dukker op på din vej og giv den taletid.

”Goddag kære Modstandstrold, hvad kan jeg gøre for dig i dag?”

”Jo ser du, svarer trolden og ser frygtelig trist ud, ”jeg er så bange for at du skal bevæge dig ud af din komfortzone og opdage, at det er meget sjovere og langt mere givende på den anden side af fængslet.”

Lad fortællingens kraft hjælpe dig

Her er du i fuld gang med at lade fortællingens kraft hjælpe dig på din skrivevej. I stedet for at føje modstanden og give op, skriver du det, der står i vejen. Du gør modstanden levende, så du kan have en samtale med den kære fætter og lære ham bedre at kende. Som regel åbnes der døre og bygges broer, når fortællingen tager over.

Fortællinger bygger bro

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Og hvem ved, måske er fortællinger i virkeligheden levende ånder, som kommer til stede for at hjælpe os og bygge de broer, vi har brug for, så vi kan komme over kæmpemæssige voldgrave af frygt, modstand og tilbageholdenhed? I nogle kulturer tror man på, at den levende puls i en historie udsøger sig visse mennesker, gennem hvilken den ønsker at blive skrevet. Og min egen erfaring, både på egen skriverejse og i min rolle som skrivecoach og underviser, siger det samme. Det forholder sig faktisk sådan.

Fortællingerne er levende, de er energi og ofte er de gjort af sjælens sandhed og kærlighed. Det gør godt at møde op, lytte, skrive og tage imod. Det er healende. Sjovt. Magisk. Fantastisk. Og det er så sundt for hjerte og sjæl.

Den trygge skriveblokering

En af grundene til skriveblokering er, at det er en tilstand vi kender.  Vi føler os mere trygge, når vi er blokerede end når vi gennem ordene begiver os ud på ukendt vej og den kreative proces er i høj grad en ukendt størrelse. Når vi er blokerede, når vi lader os bremse og befinder os i et vakuum af “jeg kan ikke” er vi måske ikke særlige lykkelige, nærmest tværtimod, men vi er på velkendt territorium og i vores komfortzone. Vi kender de følelser, vi har her og det gør os paradoksalt nok trygge.

Når du fortæller dig selv at du skriveblokeret, har den indre censor opnået sit mål; at holde dig på kendt grund, tryg i din komfortzone. Men det gør ikke din sjæl og dit hjerte godt og det ved du godt.

Mød op og skriv

Prøv at lade din modstand, frygt eller hvad der stopper dig blive til en lille fortælling. Eller skriv et brev til din modstand. Eller lad modstanden skrive et brev til dig. I sidste ende handler det faktisk om, at du møder op og skriver. Så start dér, hvor du er og er det i en mørk og endeløs gyde foran modstandstrolden, så lad det være indgangen til din fortælling. Lad dig ikke stoppe. Skriv det. Skriv dig igennem.

Det, der står i vejen, er vejen.

Der hviler ikke en sjælden forbandelse over dig

Vælg at fodre din skrivende kærlighedsulv og fyld dig selv op med alt det, der gør dig godt. Og tro endelig ikke, at indre censorer, frygt og modstand er noget, som kun er dig forundt og at der hviler en sjælden forbandelse over dig. Det gør der nemlig ikke. Forskellen er bare, at de, der faktisk skriver og måske endda vælger at få historier og bøger udgivet, har lært sig selv at skrive og skabe uanset hvad den indre censor siger og det kan du også gøre. Med tillid, tålmodighed og en god portion selvkærlighed.

Som Natalie Goldberg så rigtigt siger det:

”If you are not afraid of the voices inside you, you will not fear the critics outside you.

Få min eBog om Din Indre Censor
Skriv til mig på skrivehuset@gmail.com, så sender jeg dig et eksemplar (gratis).

Lad ikke din indre censor få det sidste ord!

I eBogen fortæller jeg mere om den indre censor, frygt, modstand og alt det der står i vejen. Bogen er fuld af små øvelser og inspirerende opgaver, som hjælper dig med at identificere din indre censor og lære den at kende for hvad den er. Og ja, den er gratis til dig, som ønsker at lære din indre censor at kende, for hvad den egentlig er og skrive dig igennem. Det, der står i vejen, er vejen. Skriv det.

Solhvervscirklen – sæt din skrivelængsel fri
Næste skrivecirkel er Solhvervscirklen, som starter den 6. januar. Invitation følger i uge 46, men du kan allerede nu smugkigge lidt (se nedenfor) og forhåndstilmelde dig, hvis du bare kan mærke, at du skal være med. Ellers kig forbi igen i næste uge.

Kærlig hilsen
Lene


solhvervscirklen-januar

Den 6. januar starter Solhvervscirklen, som er forankret i tidspunktet omkring vintersolhverv og rejsen med lyset mod forår. I Solhvervscirklen skriver vi os gennem vintermånederne i det nye år helt frem til det første spæde forår.

Solhvervscirklen erstatter den tidligere Nytårscirkel og er et online skrivegruppeforløb.

Varighed: 3 måneder
(januar, februar, marts)
Pris DKK 1090,-
Deltagere: Kvinder med skrivelyst og længsel

Din hjertelige intention

I skrivecirklerne øver du dig på at navigere via din hensigtserklæring, din hjertelige intention med at deltage. Du skaber rum og lader ordene føre dig på vej, for du vil snart opdage, at ordene er både dit transportmiddel og din tryllestav. Du får en fornemmelse af energien bag ordene, når du møder du op og skriver dig gennem de døråbninger, jeg tilbyder i skrivecirklerne.

Skriveafsæt og øvelser, som er forankret i årstiden, årshjulet og som hylder den kreative proces, er nemlig som døråbninger ind og/eller ud til alt det, vi ikke kan tænke os til.

I skrivecirklerne skriver vi os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte.

I SOLHVERVSCIRKLEN er den energien omkring Vintersolhverv og rejsen med lyset mod forår, der er vores naturlige forankring. Du vil lære både dig selv, vinteren og den naturlige cyklus bedre at kende gennem dine egne ord og den visdom, du bærer på. Alt det, der måske lige nu blot føles som skrivelængsel og et kald fra sjælen.

Og du bliver en del af et skrivende netværk, en skrivecirkel som ærer Julia Camerons regler for det, hun kalder for “Den Hellige Cirkel”. Klik på linket, hvis du se reglerne. Du bliver en del af et trygt og kærligt rum, hvor vi skriver, leger og øver os uden dom.

Skal jeg aflevere og bedømmes?

Nej, du skal ikke aflevere øvelser og opgaver! Ingen kigger dig over skulderen og er parat med pen og morderiske røde strenger. Der er ingen dommer eller censor i skrivecirklerne og det er der en god grund til. Vi skal helt væk fra præstation og konkurrence (ego) og ind i ren overgivelse til det, der er (sjæl). For som Mary Oliver har sagt:

DoorKey

It’s not a competition, it’s a doorway.

Døren til dit skrive- og sjælerum

Solhvervscirklen (og de andre skrivecirkler og forløb) er ikke skrivekonkurrencer, det er en døråbning. Døren til dit eget skriverum og sjælerum. Læg alle ambitioner om at skrive noget smukt, enestående og fantastisk væk og gå ind i dit skriverum helt åben og modtagelig. Alt kan ske og det er helt som det skal være. Der kommer det, der skal komme. Mød det med åbenhed, nysgerrighed og kærlighed.

Hvad mon der er af fortællinger og visdom til mig i Solhvervscirklen?
Hvad mon der gerne vil skrives og fortælles gennem mig?
Hvad mon der vil ske, når jeg hengiver mig til vinteren, den mørke tid af året, møder op, skriver og nærer mig selv og min sjæl?

I alle skrivecirkelforløb arbejder og leger vi med fortællingens kraft som energi og omdrejningspunkt. Du er nemlig allerede historiefortæller!

solhvervscirklen

 Fortællinger står som lysende fyrtårne i selv den mørkeste nat og leder os på vej.
De varmer os på kolde dage og vi husker deres budskab
som en indre rislende kilde af visdom og genklang.
Vi mærker dem, varmer os ved dem
og kan endda genfortælle dem for os selv og andre på dage, hvor vi bliver i tvivl.
De står stærkt, for de kommer fra et sted dybt i os selv.
De stammer fra sjælen.

– Lene Frandsen –

INVITATION TIL SOLHVERVSCIRKLEN OG LIDT FLERE DETALJER FØLGER i UGE 46
men hvis du vil sikre dig en plads allerede nu,
er du meget velkommen til at forhåndstilmelde dig ved at skrive til mig på
skrivehuset@gmail.com.

Skriv dig over muren

 

Det er helt normalt. Frygten, modstanden og tunge følelser hører med på skriverejsen. Det samme gør den fæle indre censor, der vil gøre alt for at holde dig på sikker grund og dermed holde dig fra at skrive.

Måske fortæller stemmen dig, at det, du har skrevet, ikke er godt nok. Du mærker en velkendt følelse af sorg og det giver en masse tvivl i både hoved og i krop. Det kan føles tungt. Men hjertet er ikke i tvivl. Så tag i stedet imod det, der kommer og se på det som vejvisere og læremestre på din vej. Når vi begiver os på skriverejse for at folde den længsel ud, som har været dér så længe, når vi skriver os ud af hovedet og på vej, når vi rejser gennem ordene, så er vi på ukendt grund. Det vil den indre censor (frygt, modstand) for alt i verden gerne forhindre.

Typiske tegn på frygt

Typiske tegn på frygt kan være
1) manglende tid
2) kritik af andre (give andre skylden for at du ikke får skrevet)
3) Overspringshandlinger
4) Selvkritik og nedgørelse af det, du skriver

Byd det velkommen

Alt er præcist som det skal være på skriverejsen. Byd frygt, modstand og den evindelige indre censor velkommen og vid, at du kan skrive dig igennem.

Din indre censor

Få min e-bog om din indre censor

Hvis du har lyst til at lære din indre censor bedre at kende (kan varmt anbefales!) og skrive dig igennem, så har jeg lavet en lille e-bog om netop det. Du kan få e-bogen tilsendt ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com og samtidig tilmelde dig min blog. Så sender jeg dig et gratis eksemplar.

Den trygge skriveblokering

Skriveblokering? Vidste du at en af grundene til skriveblokering er, at det er en tilstand vi kender.  Vi føler os mere trygge, når vi er blokerede end når vi gennem ordene begiver os ud på ukendt vej og den kreative proces er i høj grad en ukendt størrelse. Når vi er blokerede, når vi lader os bremse og befinder os i et vakuum af “jeg kan ikke” er vi måske ikke særlige lykkelige, nærmest tværtimod, men vi er på velkendt territorium og i vores komfortzone. Vi kender de følelser, vi har her og det gør os paradoksalt nok trygge.

Når du fortæller dig selv at du skriveblokeret, har den indre censor opnået sit mål; at holde dig på kendt grund, tryg i din komfortzone. Men det gør ikke din sjæl og dit hjerte godt og det ved du godt.

En mur mellem ordene og dig

Oplever du en mur mellem dig og ordene? Prøv følgende.

SKRIV MUREN

Forestil dig, at du via ordene kan kravle over muren og over på den anden side. Du skriver dig på vej, du skriver dig over muren og det gør du ved at beskrive muren.

Hvordan ser muren ud, hvordan føles den? Sæt ord på, skriv det hele og efterhånden forestiller du dig så, at du kan kravle over muren. Også det gør du via ordene. Når du sidder oppe på kanten, kan du se det nye, kreative landskab, hvor der ingen modstand er. Prøv at beskrive det, du ser. Nu kan du så forestille dig, at du forsigtigt kravler ned og indtager “Dit nye land”. Det er her, du har længtes efter at være. Her kan du skrive. Her har du lov til at lege og der er ingen dom over det, du skriver. Alt er tilladt. Alt er såre godt.

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration læs også gerne:
Dit magiske legerum
Lad ikke din indre censor få det sidste ord


Skriv det

Måske har du også oplevet, hvordan godt det gør at skrive om det? Uanset hvad det handler det, så er det en terapeutisk handling at skrive og give det til papiret. Og du behøver på ingen måde at have en bog i maven eller have ambitioner om nødvendigvis at skulle dele dine skriverier med andre. Som en af kvinderne i Sommercirklen så smukt sagde det i sin evaluering: “Ordene og skriverierne er en gave til mig selv”.

Har du lyst til at invitere ordene ind i dit liv og endelig møde op og skrive? Give dig selv den gave, din sjæl længes efter? Se her

Fortællingens Kraft2

Væk din indre forfatter og skriveglæde. Luk op for Fortællingens Kraft.

Online skriveforløbet FORTÆLLINGENS KRAFT er for kvinder med skrivelængsel og kræver ikke særlige forkundskaber. Det er for dig, som længe har haft skrivelængsel og lyst til at skrive, men som ikke rigtig ved, hvordan du skal komme i gang. Eller også har du skrevet længe, men trænger til ny inspiration. Du ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft og at skrive fra sjæl og hjerte.

I forløbet, som strækker sig over 3 måneder lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Din intention

Du kan være med uanset hvad din intention er. Måske går du igennem en svær periode i dit liv og har brug for at sætte ord på, at skrive dig til klarhed, ro og retning. Fortællingens kraft vil hjælpe og støtte dig på din vej. Måske har du haft skrivelængsel i årevis, men finder aldrig rigtig tid eller rum til at møde op og tage den alvorligt. Eller også er du strandet i et skriveprojekt, du føler dig drænet for energi og ideer og har brug for ny inspiration. Du ønsker at starte din skriveproces fra et nyt sted.

Forløbet vil styrke dig i din proces og skabe ro og retning. Din skriveglæde bliver vakt og du vil opleve magien i at skabe rum, formulere en hensigtserklæring og begive sig af sted gennem ordene med nysgerrighed og åbenhed. Hvad mon der gerne vil skrives gennem dig?

Et forløb fuld af inspiration, skriveglæde, værktøjer som hylder processen og meget andet godt. Du lærer at invitere både fortællingens og intentionens kraft med på dit skrivende færd.

Du finder INVITATIONEN til FORTÆLLINGENS KRAFT her. Jeg udbyder forløbet minimum 2 gange årligt. Næste forløb starter i april 2017.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Du er hjertelig velkommen ❤

Fortællingens Kraft2

Lad ikke din indre censor få det sidste ord

Featured Image -- 5135

Skriveblokering. Er det en tilstand, du er bekendt med? Og er du klar over, at en af grundene til skriveblokering er, at det er en tilstand, vi kender. Vi føler os mere trygge, når vi er blokerede end når vi gennem ordene begiver os ud på ukendt vej og den kreative proces er i høj grad en ukendt størrelse. Når vi er blokerede, når vi lader os bremse og befinder os i et vakuum af “jeg kan ikke” er vi måske ikke særlige lykkelige, nærmest tværtimod, men vi er på velkendt territorium og i vores komfortzone. Vi kender de følelser, vi har her og det gør os paradoksalt nok trygge.

Når du fortæller dig selv at du skriveblokeret, har den indre censor opnået sit mål; at holde dig på kendt grund, tryg i din komfortzone. Men det gør ikke din sjæl og dit hjerte godt og det ved du godt.

Den falske fortællerstemme

Vi kender den alle sammen. Alt for godt. Den fortællerstemme, som lever i vores hoved og som konstant fortæller os, hvem vi er og som evaluerer, dømmer og bedømmer hver eneste oplevelse, vi har. Den indre censor. Den forsøger hele tiden at overbevise os om, at vi skal genopleve fortiden, bekymre os om fremtiden og den analyserer konstant vores oplevelser og relationer. Det er faktisk ret opslidende!

Den indre censor er den falske fortællerstemme. Og den vil så gerne føre pennen eller rettere sagt: Forhindre dig i at skrive flydende, glædeligt og med hjertet.

Den indre censor

Den indre censor er et levn fra gamle dage og bor i den del af hjernen, hvor det handler om overlevelse. Den vil egentlig bare beskytte os, men det er en misforstået form for beskyttelse, fordi den ofte forhindrer os i at gøre det, vi egentlig drømmer om. Den vil gerne holde os i status quo – på såkaldt sikker grund. Engang har stemmen nok hjulpet os og forhindret os i at gøre dumme og farlige ting, men i dag er den ofte en forhindring for handling og for at træde ud af vores komfortzone og få gjort det, der kan udvikle os og sætte os fri af fortidens historier. Når du bevæger dig i retning af noget nyt, kommer stemmen med sine velkendte argumenter og advarsler.

Kender du det?

Den indre censor har også en stor del af skylden for, at vi ikke rigtig kommer i gang med vores skriverier eller fortsætter, når vi er kommet i gang. Den elsker kontrol og er hurtig til at bedømme det, der folder sig ud på papiret. Den kan janteloven udenad og gør alt for at være lyseslukker, så vi ikke får skrevet os fri og kommer derud, hvor der virkelig begynder at ske ting og sager. Den vil jo helst have, at vi bliver hvor vi er. Og når vi lytter for meget til stemmen, bliver vores sprog i bedste fald en smule stift og uden sjæl. I værste fald kan den være skyld i skriveblokering, modløshed og sågar depression. Og vi bliver så pokkers misundelige på alle dem, som tilsyneladende bare skriver og øser ud af gode historier og så videre. Har de da slet ikke en indre censor?

Indre-Censor-Dagbog

Jo. Alle har en indre censor. Og det er ikke en stemme, vi bare sådan kan slippe af med. Det hjælper heller ikke at kæmpe imod den, kamp gør den bare endnu stærkere og endnu mere snedig. Men vi kan benytte os af metoder og tricks og dermed undgå, at den indre censor kommer til at bestemme over vores liv, forhindre os i at gøre det, vi drømmer om og skrive det, vi har lyst til.

Den indre censor mister meget af sin kraft i det øjeblik, vi identificerer den. Så begynd at lægge mærke til, hvornår den dukker op. Du kan simpelthen vælge at lave dig en slags ”Indre Censor Dagbog” og skrive ned, hver gang den dukker op.

  • Hvornår dukker den op?
  • Hvordan føles det? Gå helt ind i kroppen og beskriv de følelser, der opstår, når stemmen dukker op.
  • Føles kroppen tung? Er der smerter? Irritation?
  • Og hvad siger den indre censor, skriv det ned også. Alle de ord, den typisk bruger, lær dem at kende.

Gå på opdagelse og gør det til en vane at notere det, stemmen siger og gør. Det svækker dens kraft, for den bryder sig nemlig ikke om at blive afsløret. Og du bliver så i stand til at træffe andre valg – blandt andet at fortsætte med at skrive.

Du er ikke dine tanker

Husk i øvrigt på, at du ikke er dine negative tanker eller din indre censor. Du kan vælge at få stemmen til at virke dum og lege med de udtalelser, den kommer med. På den måde opdager du, at det slet ikke er dig, der tænker og er stemmen.

Giv din indre censor et navn

Da jeg i sin tid tog mit coachingcertifikat lærte vi at identificere den indre censor i os selv og vi blev opfordret til at give den et navn. Min indre censor kom således til at hedde Susan og det hedder hun den dag i dag. Susan er korrekturmoster, perfektionist til fingerspidserne og så er hun i øvrigt lidt bange. På mine vegne. Men jeg har lært at overhøre hendes formaninger og sætte hende lidt til side. Alene ved at kalde hende ved navn og love hende et kram, hvis hun bliver lidt stille, gør at hun bliver lidt mere mild. Måske vil den indre censor i virkeligheden bare elskes?

Undren

En måde at undslippe egen bedømmelse på er gennem undren og nysgerrighed. Der findes ingen form for bedømmelse i undren. Nysgerrighed beskæftiger sig med hvad og hvorfor, men stiller sig hverken positiv eller negativ over for resultaterne. Når du begynder at skrive, kan du således formulere højt for dig selv og skrive i din hensigtserklæring at du har til hensigt at begive dig ud på skriveeventyr fuld af undring og med nysgerrigheden i behold. Du er jo på opdagelsesrejse og du vælger at lade være med – i første omgang- at dømme det, der opstår og bliver skrevet. Du tager bare imod.

Den indre censor er bange for magi

De eneste sætninger, den indre censor kan lide er dem, den har set mange gange før. De sikre sætninger og dem, som lyder bekendte. Den indre censor bryder sig ikke om søgende og udforskende sprog, den bliver bange for de ukendte veje og de steder, hvor vi slipper os selv i det direkte møde med kreativiteten. Det er her, magien opstår, men den indre censor tror ikke på magi. Det gør den usikker, det gør den bange.

Skriveblokering

Naturligvis er det ofte den indre censor, der gør, at vi ikke får skrevet det, vi egentlig gerne ville. Den kan være direkte medvirkende til, at vi får blokeringer, for hvem vil ikke blive desillusioneret, hvis man bliver mødt af en kugleregn af kritik, misbilligelse og i øvrigt bliver gjort til grin, hver gang man vover sig ud og tager et skridt ud i det ukendte.

Det er trygt at være blokeret

Skriveblokering. Er det en tilstand, du er bekendt med? Og er du klar over, at en af grundene til skriveblokering er, at det er en tilstand, vi kender. Vi føler os mere trygge, når vi er blokerede end når vi gennem ordene begiver os ud på ukendt vej og den kreative proces er i høj grad en ukendt størrelse. Når vi er blokerede, når vi lader os bremse og befinder os i et vakuum af “jeg kan ikke” er vi måske ikke særlige lykkelige, nærmest tværtimod, men vi er på velkendt territorium og i vores komfortzone. Vi kender de følelser, vi har her og det gør os paradoksalt nok trygge.

Når du fortæller dig selv at du skriveblokeret, har den indre censor opnået sit mål; at holde dig på kendt grund, tryg i din komfortzone. Men det gør ikke din sjæl og dit hjerte godt og det ved du godt.

Fra hjerte og sjæl

Det at skrive fra sjæl og hjerte er ukendt territorium for den indre censor. Det er farligt. Den vil gøre alt for at forhindre dig i at begive dig derud, hvor det begynder at blive sjovt, spændende og overraskende flydende. Det er her, vi er på gyngende grund, men stoler på vores intuition og det, der folder sig ud. Det er her, vi mødes vores sande sjæl og de dybere sandheder, hvor ordene får vinger og fortællinger kommer flyvende. Det er en tillidssag mellem dig og Kilden og her har din indre censor ikke noget at gøre.

Hvad skal der til, før du forlader din komfortzone og vælger ikke at lytte til det, den indre censor siger? Hvad skal der til, før du møder op og beslutter dig for, at din indre censor ikke skal have det sidste ord?

Kend din indre censor

Gør dig selv den store tjeneste at kend din indre censor, for hvad den er. Skridt for skridt. Det kan tage tid, men det skal nok lykkes. Du slipper ikke af med din indre censor, den er en del af os alle, men jo bedre, vi lærer den at kende, desto bedre kan vi anerkende den, for hvad den er og skrive løs alligevel.

Lad ikke din indre censor få det sidste ord!

Kærlig hilsen
Lene


Skriv udenfor_sommercirklen

Skrivelængsel og lyst til at forlade det trygge vakuum af blokering og mellemfornøjethed, hvad skrivning og din kreative udfoldelse angår?

Jeg afholder intuitive skriveworkshops og tilbyder personlige skriveforløb, intuitiv skrivecoaching, som jeg kalder Skriverejsen. Begge dele er med til at styrke dig som fortæller og forbinder dig gennem ord og fortællinger til din dybe visdom og din sjæl.

Næste intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel finder sted
Lørdag den 11. juni kl. 10 – og der er stadig et par ledige pladser. Kom og vær med!

Og som noget nyt kan du nu også deltage i magiske og kærlige skrivecirkler, skrivegruppeforløb, hvor du i cirkel med andre skrivende kvinder er på skriverejse. Skrivecirklerne er ofte forankret i et bestemt emne eller en årstid.

Sommercirklen startede i mandags den 9. maj og du kan stadig nå at komme med. Jeg tager imod tilmeldinger indtil den 20. maj. Næste skrivecirklen bliver så Høstcirklen, som stævner ud i slutningen af august.

Lad ikke din indre censor få det sidste ord!

port

 

Lene Frandsen

port

Vi kender den alle sammen. Alt for godt. Den fortællerstemme, som lever i vores hoved og som konstant fortæller os, hvem vi er og som evaluerer, dømmer og bedømmer hver eneste oplevelse, vi har. Den indre censor. Den forsøger hele tiden at overbevise os om, at vi skal genopleve fortiden, bekymre os om fremtiden og den analyserer konstant vores oplevelser og relationer. Det er faktisk ret opslidende!

Den indre censor er den falske fortællerstemme. Og den vil så gerne føre pennen eller rettere sagt: Forhindre dig i at skrive flydende, glædeligt og med hjertet.

Den indre censor

Den indre censor er et levn fra gamle dage og bor i den del af hjernen, hvor det handler om overlevelse. Den vil egentlig bare beskytte os, men det er en misforstået form for beskyttelse, fordi den ofte forhindrer os i at gøre det, vi egentlig drømmer om. Den vil gerne holde os i status quo –…

View original post 1.370 more words

Det du længes efter

Døråbning_christianshavn

Når sindet ikke længere griber efter et svar, åbnes et rum.
Bag frygt og modstand findes nye veje og andre sange.
Træf aldrig en beslutning baseret på frygt.
Lad hjertet vise vej.
Det du længes efter, længes også efter dig.


Frygten og modstanden

Måske tror vi, at vi på et tidspunkt slipper helt af med Frygten og Modstanden. Måske forestiller vi os, at vores Indre Censor afgår ved døden og at vi så kan skrive frit og helt vidunderligt. For nu er der ingen stemme, der fortæller os noget andet og væk er følelsen af uduelighed og tvivl. Nu danser vi til vores egne toner og det gør så godt. Men desværre forholder det sig ikke helt sådan. Jo, vi danser til vores egne toner, vi spiller musik, når vi skriver og historien flyder igennem os, men det sker ikke altid uden modstand og frygt. De dukker op med jævne mellemrum. Og begge dele er som døre, vi må vælge at åbne og gå igennem. Mit bedste råd er at favne både frygt og modstand og skrive videre i vished om, at der findes et andet slags skriveland bagved den dør, der tilsyneladende er låst.

Lad aldrig det tilsyneladende stoppe dig.

Dansklæreren i femte

Frygten for ikke at slå til, for at blive en fiasko, der er så meget hængt op på det at skrive, at det kan føles som klæberigt harpiks. Svært at få af, svært at blive færdige med. Vi har dansklæreren i femte klasse, som sagde noget til os, der gjorde ondt dybt i sjælen. Du kan ikke skrive. Fire ord. Bare fire ord, men de var stærke de ord, de var mordere. De slog vores skriveglæde ihjel. De tog bolig dybt i os og forhindrede os fremover i at gøre det, der engang føltes både naturligt og glædeligt. Vi blev vores eget fængsel.

Men ved du hvad, det handlede slet ikke om skriveglæde eller om at folde historier ud dengang i klasseværelset. Det handlede om retstavning og grammatik. Det var ikke et kreativt eller sjæleligt anliggende, det var udelukkende et spørgsmål om at følge nogle regler og gøre det godt nok. Det var et spørgsmål om at passe ind i kasser, så vi kunne blive bedømt og få karakter. Det handlede ikke om kreativitet og skriveglæde.

Tilgiv dem, de vidste ikke bedre

Dansklæreren i femte klasse har mange ansigter. Det kan være en tante eller sågar ens egne forældre, der kommer til at sige noget forkert. Fordi de ikke vidste bedre. De vidste ikke, at ord kan dræbe. Ord er virkelig stærke, de er energi og de kan gøre så godt. Eller gøre ondt. Derfor må vi vælge vores ord med kærlig omhu, men det anede de ikke dengang. Så ser du, vi må undskylde dem og tilgive dem. De vidste ikke bedre. Skaden er sket. Og det er en skade, som vi må lære at favne. Engang i femte klasse sagde en dansklærer noget til os. Han eller hun fortalte en løgn, som vi valgte at tro på. Du kan ikke skrive. Men du kunne sagtens skrive. Det vidste hun bare ikke, for hun stirrede sig blind på ord, der ikke var stavet korrekt eller sætninger, der lød anderledes end hun var vant til.

Bange for kreativitet og fantasi

Eller også gjorde vores livlige fantasi hende bange. Kan du se det for dig? Kan du se, at hun blot var et bange menneske, som mødte et fantasifuldt barn? Det barn må jeg standse, tænkte hun og gjorde sig ekstra umage for at finde fejl og mangler. Fejl og mangler. Det er ofte dem, vi husker. Suk.

Det kan være en tilfældig bemærkning, det kan være ord fra en ven, der sagde noget i delvis sjov. Ha ha ha. Latteren lød en smule hånlig og vi blev dybt sårede. Så sårede at vi aldrig skrev på den måde igen. Vi gik ikke længere på opdagelse i vores egen fantasi eller viste andre vores historier. Vi skjulte os og vi skammede os. Gemte os væk og de historier væk, der måske blev skrevet i dagbogen i lyset fra natlampen. Vi var som forbrydere i vores eget fængsel. Og vi gik videre gennem dage, måneder og år og mærkede kun en dyb og hudløs længsel efter at vende tilbage til det sted, hvor vi mistede vores glæde.

Vend tilbage til glæden. Rejsen starter med din hensigtserklæring.

Men vi kan vende tilbage. Det starter med en hjertelig intention og en hensigtserklæring:

“Jeg har til hensigt at vende tilbage til det sted, hvor jeg mistede min glæde ved at skrive og skabe og tage den tilbage”

Sådan, så har du sagt det og skrevet det. Ja, måske har du endda sagt det højt og fortalt det til dit hjerte. Og dit hjerte nikker samtyggende. Der er intet, det hellere vil end at banke for din glæde. Der er så meget glæde og sprudlende kreativitet gemt i dig. Men ofte må du rejse tilbage og hente det frem.

På skriverejsen kommer vi både frem og tilbage. Men mest af alt forankrer vi os selv i nuet som skrivende sjæle og opdager, hvor godt det gør. Og hvordan vi med ét forandres, fordi vi tager længslen alvorligt og møder det, der bobler indeni. Og måske skal vi tilbage i klasseværelset og have en snak med vores dansklærer, men så gør vi det. Vi skriver det, som det er. Og vi skriver os igennem frygt og modstand i stedet for at flygte eller forsøge at gå udenom.

Du er din egen nøgle

Det gør godt at erkende, at det slet ikke handler om at slippe af med hverken frygt, modstand eller indre censor, men om at lære dem at kende, for hvad de er. Og måske gør det godt at vide, at alle andre har det som dig. Også jeg. Men på et tidspunkt lærte jeg at skrive mig om bag de døre, der findes bag frygt og modstand. Jeg opdagede, at jeg var min egen nøgle og at det var et valg, om jeg stak nøglen i døren og gik ind. Nu bruger jeg flittigt nøglen. Jeg hilser på både frygt og modstand og fortæller dem, at jeg vælger at gøre det alligevel. Af ord er jeg kommet, så naturligvis skal jeg da skrive! Og det skal du også, hvis du mærker skrivelængsel. Det du længes efter …

Luk døren op og skriv en ny historie

Hvad hvis jeg fortæller dig, at du er din egen nøgle. At du selv er nøglen til de døre, der findes bag frygt og modstand. At du er den eneste, som kan skænke dig det, du længes efter og at ingen andre end dig kan gøre det. Gå gennem døren bag frygt og modstand. Vælge at møde op og skrive det, der skrives vil. Kysse dansklæreren på panden og fortælle hende (eller ham!), at hun er tilgivet. Og i øvrigt tilhører hun en gammel historie, der ikke længere tjener dig. Hvorfor ikke skrive en helt ny historie? Hvad med at skrive hjertets version?

Du kan vælge låse døren bag frygt og modstand op og skrive dig fri. Og kun du kan gøre det, for du er din egen nøgle.

Mere læsning om frygt, modstand og magiske døråbninger?
Lad ikke din indre censor få det sidste ord
Døråbningen

Falke
Har du lyst til at genfinde din skriveglæde?

Mærker du en dyb længsel, der gerne vil manifestere sig via sproget? Noget, der gerne vil fortælles og sættes fri? Har du lyst til at genfinde din skriveglæde, huske det gode, du glemte undervejs og  igen lade kreativiteten blive en del af dit liv? Lære at skrive fra sjæl og hjerte og nyde processen med din intuition og dit hjerte som kompas?

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

Lad ikke frygten og modstanden tage glæden fra dig. Skriv dig igennem.

ordkvinderne

Ordene er din tryllestav, så hvorfor ikke lære at trylle?

Jeg holder intuitive skriveworkshops og tilbyder personlige skriveforløb, skrivecoaching, som jeg kalder Skriverejsen. Begge dele er med til at styrke dig som fortæller af din helt egen historie og forbinder dig gennem ord og fortællinger til din visdom og din sjæl.

engel

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Vil du gerne opleve, hvordan du kan skrive dig ud af hovedet og helt ind i hjerte og sjæl. Skrive fra det sted, hvor længslen rumsterer? Bagved tilsyneladende skriveblokering, modstand og frygt findes et indre reservoir af vished og visdom og du kan skrive det frem. Fortællingens kraft er stor. Ordene er både vores transportmiddel og vores tryllestav.

Det bliver en dag fuld af skrivende nærvær, en magisk skrivecirkel, hvor vi både tager imod fortællinger og læser dem højt for hinanden i cirklen. Vi taler om modstand, den indre censor og skriver os gennem det, vi møder på dagen. Du vil lære, at det er muligt at skrive sig ud af hovedet, forlade tankerne og skrive fra et andet sted.

Næste skriveworkshop finder sted lørdag den 16. april kl. 10 og der er stadig et par ledige pladser. Skal du med? Læs mere om den intuitive skriveworkshop i linket her. Du tilmelder dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

engelSKRIVECIRKLER – skrivegruppeforløb

Du kan også deltage i skrivecirkler, skrivegruppeforløb, hvor du i cirkel med andre skrivende kvinder er på skriverejse. Skrivecirklerne er som udgangspunkt forankret i årstiderne og den naturlige cyklus.

Læs mere om skrivecirklerne og ideen bag her.
Næste skrivecirkelforløb er Sommercirklen, invitation følger snart.

engelSKRIV DIN SJÆL

Skriv din sjæl er et skrivegruppeforløb for 6 dedikerede kvinder. For dig, som ikke vil nøjes med enten skrivecirkel eller skriveworkshop, men som i et forløb, der varer fra maj til september ønsker at gå lidt mere intensivt til værks og samtidig blive en del af en magisk skrivecirkel. Masser af LÆRING og SKRIVEGLÆDE! Næste forløb starter den 17. maj. Der er 3 pladser tilbage på holdet. Læs mere her.


Det du længes efter, længes efter dig

Det du længes efter, længes efter dig. Og mærker du skrivelængsel, er det ingen tilfældighed. Også selvom frygt, modstand og indre censor gør alt for at fortælle dig, at det ikke forholder sig sådan.

Vil du have mere inspiration om livet og skriveprocessen til sjæl og hjerte?

Du tilmelder dig BLOGGEN her på velkomstsiden. Og følg gerne med på SKRIVEHUSET PÅ FACEBOOK.

Vi skrives ved ❤

Kærlig hilsen
LeneDøråbning_christianshavn

Rejsen ud af hovedet

forårstegn

Jeg har nu sendt kvinderne i Forårscirklen af sted på skriverejse. Jeg mærker, hvordan de længes efter at spire og folde alt det ud, der har ligget og ulmet i vinterens løb og måske længere end som så. Godt gemt under sneen og den iskolde vintermuld har noget vokset sig stærkere. Nu brænder det for at komme til orde. Længes efter at forlade den lune rede, sprede sine vinger, lette og flyve med lyset ind i foråret og sommeren.

Den indre censor er med på rejsen

Flere af kvinderne ved på forhånd, at de har en heftig indre censor med på rejsen. Det giver de udtryk for, det er ingen hemmelighed. Alligevel har de valgt at møde op og skrive. Det kræver mod og det kræver hjertevilje. En dedikation og en hensigt med rejsen, en hjertelig intention, der løfter, støtter og sætter den indre kurs. Herfra kan skibet stævne ud.

Skrivecirklerne danner ring om vores intentioner

Cirklerne er med til at danne ring om de hellige intentioner, Kilden er inviteret og vi holder sammen det magiske rum, så fortællinger kan lande og være som fyrtårne på vores vej. Vi deler, vi løfter og støtter og vi rejser lidt sammen, inden vores veje igen skilles. Skrivecirklerne kan være med til at skabe nye veje og åbninger og støtter os i vores proces. Vi forankrer os i nuet, det skrivende øjeblik og gennem afsæt og skriveopgaver forankrer vi os endvidere i naturen og den naturlige cyklus. Derfor bidrager skrivecirklerne, hengivelse til årstider og processen også til større indre ro og glæde.

Sammen i det magiske rum

På de intuitive skriveworkshops er vi sammen i det magiske rum. Vi danner en fysisk cirkel, vi mediterer, vi lytter og lader skriveafsæt og øvelser være døråbninger til alt det, vi ikke kan tænke os til. Vi skriver, vi læser højt og vi forundres. Opdager en forunderlig synkronicitet i de fortællinger, vi skriver og tager imod og mærker en dyb tilstedeværelse af det, der muligvis er Kilden. Vi griner, vi græder og vi får kuldegysning, når vi hører vores egen stemme læse det højt, vi skrev lige før. Genklangen, sødmen og visheden. Alle er stille, lyttende og man kan høre en fjer falde til jorden.

Bagefter er vi glade, taknemmelig og trætte. Vi hengav os og vi tog imod. Vi gav os selv lov til at rejse ud af tankerne og ind i krop og sjæl. Og vi gjorde det sammen. Vi skrev og vi lyttede, vi skabte forbindelse og fortællinger. Hvilken vidunderlig følelse!

Og der er meget mere, hvor det kom fra.

Den næste intuitive skriveworkshop finder sted lørdag den 16. april kl. 10. Du er hjertelig velkommen.

Rejsen ud af hovedet

Vi finder ud af, at vi kan rejse ud af hovedet og ind i kroppen, at vi kan smide snøren ud i det ubevidstes flod og fange fisk, vi slet ikke vidste eksisterende. Fisk forklædt som sjælsomme fortællinger og ord, der baner vej. Afslører et hidtil ukendt univers for os, et reservoir af visdom og kvindekraft. Men vi må skrive os på vej og ofte bremser frygt, modstand og den ihærdige indre censor os.

Vi skriver det, som det er

Det nytter ikke noget, at vi prøver at undslippe den indre censor. Og det nytter slet ikke noget, at vi forsøger at kæmpe med den. Jo mere, vi kæmper, desto mere vokser den. Kampen er som brænde på det bål, der nu brænder lystigt, men hvad gør vi så?

På skriverejsen skriver vi os igennem, akkurat på samme måde, som jeg gør det nu. Jeg fortæller højt og deler endda med dig, læseren, hvad min indre censor i færd med. Jeg registrerer og jeg er bevidst om, at hun er yderst aktiv lige nu. Men jeg bliver ved med at skrive.

Vi kan lære vores indre censor bedre at kende gennem ordene. Og i stedet for at flygte eller gemme bort, skriver vi det, som det er.

Den indre censor har ofte en stor del af skylden for, at vi ikke rigtig kommer i gang med vores skriverier eller fortsætter, når vi er kommet i gang. Den elsker kontrol og er hurtig til at bedømme det, der folder sig ud på papiret. Den kan janteloven udenad og gør alt for at være lyseslukker, så vi ikke får skrevet os fri og kommer derud, hvor der virkelig begynder at ske ting og sager. Den vil jo helst have, at vi bliver hvor vi er. Og når vi lytter for meget til stemmen, bliver vores sprog i bedste fald en smule stift og uden sjæl. I værste fald kan den være skyld i skriveblokering, modløshed og sågar depression

Læs mere om den indre censor i linket her og om, hvad du kan gøre for at identificere din indre censor og langsomt suge kraften ud af dens anstrengelser.

Vi ønsker at skabe forbindelse

Hvis vi først begynder at spekulere over det, stemmen siger og i værste fald vælger at tro på det, kommer vi ikke så langt på vores skrivende vej eller i det hele taget. Vi tænker i stedet for at skrive, vi strander i tankerne og det er et tungt sted at være. For egentlig ønsker vi jo at skabe forbindelse til det guddommelige i os selv, vores indre reservoir af visdom og rislende kreativitet. Det gør vi ikke ved at tænke. Det gør vi heller ikke ved at brokke os eller flygte i den anden retning. Det gør vi ved at skrive og blive ved med at skrive. Uanset hvad den indre censor siger og hvilke følelser, der ellers opstår i den forbindelse. Vi bliver ved med at skrive.

Din indre censor kender dine sårbare steder

Jeg ved, at min indre censor egentlig bare vil beskytte mig og holde mig på sikker grund. Hun tror, at den hellige grav er velforvaret, hvis jeg bare bliver dér, hvor jeg er. Hun er bange for de åbne vidder, de steder, der endnu ligger hen i mørke, hun er bange for det ukendte og det tilsyneladende usikre. Hun er hurtig på aftrækkeren, hun finder fem fejl i løbet af ganske kort tid, hun er en erfaren korrekturmoster og hun ser det hele. ALT. Hvis det stod til hende, havde jeg et trygt 8-16 job og fik en fast månedsløs. Pension. Sikkerhed. Tryghed. Og jeg skrev kun det, jeg blev bedt om i forretningsøjemed.

Det skræmmer hende med al den sjælesnak. Hun ved egentlig ikke, hvad det betyder og hun er bange for at miste fodfæstet på sjælerejsen. Hvad er det egentlig, du søger? siger hun, ryster på hovedet og klamrer sig til det, hun tror hun ved.

Hun finder de steder, hvor jeg er sårbar. Hun kender mig, hun ved det og hun bruger de trick, som per definition skræmmer livet af mig. Og når jeg lettere rystet sidder lidt og sunder mig, lokker hun med alt det, som hun kender og som giver tryghed.

Natalie Goldberg har sagt noget klogt, som vi kan lære meget af. Det er faktisk slet ikke de ydre dommere og kritikere, vi frygter. Det gør vi kun i det omfang, vi er bange for vores egen indre stemme. Så projicerer vi vores indre dommer og censor på andre, mennesker i den ydre verden som nu på forunderlig vis siger og gør lige nøjagtigt det, vi frygtede. Av!

If you are not afraid of the voices inside you, you will not fear the critics outside you.

Så hvad gør jeg selv, hvis hun bliver for højrøstet, min indre censor? Hvor går jeg hen?

Meditation, natur eller sjælekonsultation

Enten sætter jeg mig i meditation og søger bevidst stilheden. Måske søger jeg ud i naturen, ud i skoven eller til havet. Her kan jeg høre min sjæl synge og jeg mærker min forbundethed. Alt det, den indre censor plaprer op, betyder pludselig ingenting. Noget er større end det, jeg er større end det.

Alternativt konsulterer jeg sjælen, min stille stemme, ved at skrive i sjælebogen. At skrive er min måde at skabe forbindelse på. Efter et stykke tid er det sjælen, der skriver, og sjælen, den stille stemme, som blidt hvisker i mit øre:

”Ordene er din tryllestav, din magi. Gør nu det, du er kommet for at gøre og glem alt om Susan, din indre censor, den søde korrekturmoster med rød pen og frygten dryppen fra hvert næsebor. Brug hende dér, hvor hun er nyttig. Lad hende vide, at du sætter pris på hendes omsorg og at du ved, at det er en frygtindgydende rejse, du er taget ud på, set med hendes briller. Men for Guds og min skyld, tag aldrig hendes briller på. Du er ikke din indre censor. Husk glæden, husk dit hvorfor og dit livsformål. Bliv det, lev det og skriv det.”

Lad din indre censor fungere som skriveafsæt

Som du måske har bemærket, kan din indre censor, frygten og modstanden fint fungere som skriveafsæt. Husk på, at du, hver gang du skriver, øver du dig og at alle afsæt er velkomne. Hvert eneste afsæt er en magisk døråbning ind til noget andet og du kan ikke tænke dig til, hvad der vil ske og hvad du vil skrive frem, når du først er kommet ind på den anden side. Det findes ikke i dine tanker, dine tanker er fuld af begrænsninger, frygt og fastlåshed. Tro dem ikke, tankerne, og lad ikke din indre censor få det sidste ord.

Hav tillid til dine egne vinger

Hvis jeg havde lyttet til min indre censor, ville jeg ikke have siddet her i dag. Så arbejdede jeg ikke som skrivecoach og underviser og jeg turde ikke dele mine fortællinger med omverdenen. Men jeg var kommet til et punkt i mit liv, hvor det måtte briste eller bære.

Nu er jeg er som fuglen i træet. Den har ikke tillid til at grenen vil bære, den har tillid til sine egne vinger.

Tillid skaber forbindelse

Og det er den tillid, der skaber forbindelse. Efterhånden vil du opdage, at der findes et velgørende reservoir af visdom, som du kan skrive frem, men som du ikke kan tænke dig til. Skriv i tillid til, at noget vil folde sig ud og åbenbare sig, når du først kommer ud af hovedet og ordene flyder. Tag afsæt i det, der står i vejen og skriv det. Flygt ikke fra modstand, frygt og indre censor, men favn det og skriv det. Inden længe vil du have skrevet dig igennem, så får du løsnet noget og pludselig begynder det at flyde. Tilbage på vejen står frygt, modstand og indre censor og ser forbavset mod horisonten, hvor du forsvandt.

Du havde tillid til dine egne vinger. Og dine vinger bar.

Kærlig hilsen
Lene


engel

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Hvis du vil give dig selv en skrivedag fuld af fordybelse, nærvær og skrivende magi, så kom og vær med, når jeg lørdag den 16. april kl. 10 igen åbner dørene for forårets første intuitive skriveworkshop. En skrivedag for sjælen.

Sammen vil vi danne en cirkel omkring vores fælles intention for skrivedagen; at turde være åbne, modtagelige, lyttende, nysgerrige og undrende. Forestil dig, at vi er på pilgrimsfærd og at vi denne dag møder hinanden og slutter cirkel for at tage imod de ord, sætninger og fortællinger, som ønsker at blive skrevet gennem os.

Der er kun plads til 6 kvinder på workshoppen, det skaber både nærvær og giver mulighed for personlig vejledning.

Læs mere i linket her.


engelSKRIV DIN SJÆL

Skriv Din Sjæl er et skrivegruppeforløb for 6 dedikerede kvinder med skrivelængsel. Der er 3 pladser tilbage på holdet og du er velkommen.

Forløbet består af 2 intuitive skriveworkshops (19. maj og 17. september), 4 x skriveopgaver og afsæt samt skrivecoaching, inspiration og en skrivecirkel.

Forløbet er for dig, som ikke længere vil nøjes med at drømme om at skrive. Det er for dig, som måske allerede skriver lidt eller meget og som har lyst til at blive udfordret, klædt på og inspireret til at gå hele vejen. Skrivevejen. Forløbet er en mulighed for at blive en del af en skrivegruppe og i øvrigt at kickstarte din skriveproces fra et nyt sted. Vi øver os på at skrive fra sjæl og hjerte og gør det i et tempo, så alle kan være med. I forløbet vil du endvidere blive mere klar på dit egentlige livsformål og selvfølgelig dit “hvorfor”, når det handler om at skrive.

På workshops og i skrivecirklen vil vi bl.a. arbejde med følgende

  • Fortællingens kraft
  • Kernen i dit budskab, dit hvorfor
  • Årstidernes betydning og indvirkning på vores energi og kreativitet
  • Den indre censor
  • Den kreative proces
  • Mindfulness, meditationer og mantras

Du vil have glæde af forløbet uanset om du ønsker at skrive “for dig selv” eller om du har en virksomhed, hvor du ønsker at blive mere tydelig i dit sprog og formulere dit “hvorfor” og dit budskab, så det vækker genklang hos dine læsere.

Der er kun 6 plads på holdet, det skaber både nærvær og giver mulighed for personlig vejledning undervejs.

Læs mere om Skriv Din Sjæl forløbet her.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com. Hjertelig velkommen ❤

forårstegn

 

Døråbningen

Gåtur_i_februar

Den er skarp nu, solen. Kuglerund, jeg undgår at kigge direkte ind i den, men jeg fornemmer dens magt, mens jeg skriver og drikker kaffe. Det er en februardag fuld af selvtillid. Og jeg beslutter mig for at lade mig opfylde af den tillid og det mod, som solen udviser ved at stå op gang på gang. Uanset om himlen er klar eller den må gemme sig bag et uigennemsigtigt skydække. Den er dér altid, trofast og uanfægtet.

Det er sådan, jeg ønsker at leve resten af mit liv, ser jeg mig selv skrive og ved, at det er sandt. Møde op uanset hvad og vise, at jeg er indstillet på at favne hver eneste dag uanset om solen skinner eller ej. Det samme fremmøde vil jeg mestre når det gælder skrivningen. For det er ofte, når vi mindst af alt venter det, at der pludselig dukker ord og sætninger op, som viser sig at være en døråbning til noget andet. Ofte går vejen til en historie gennem en anden historie. Vi ved det ikke på forhånd. Men vi må stole på døråbningen og skrive os på vej.

En døråbning

port

It’s not a competition, it’s a doorway.
– Mary Oliver –

Det er ikke en skrivekonkurrence, det er en døråbning. Sådan skriver jeg altid i velkomstbrevet til deltagerne i de skrivecirkler, jeg afholder. Det er vigtigt at notere sig, at vi ikke er i konkurrence med hverken os selv eller hinanden. Vi er skrivende pilgrimsrejsende på vej gennem døråbninger, som kan lede ud på fantastiske veje og bringe os historier og fortællinger, vi ikke havde drømt og som vi ikke kunne forestille os på forhånd. Fortællinger, som støtter os på vores rejse og vores vej.

De skriveopgaver og afsæt, som jeg hver måned byder på i skrivecirklerne, skal opfattes som trædesten på vej til noget andet. Men ofte er det her, at modstanden dukker op som en kæmpe mur i det, der skulle have været døråbningen. Den indre censor er på tæerne og parat til at bremse os, før vi begiver os på eventyr og ud, hvor vi måske ikke umiddelbart kan bunde. Hvad sker der? Jo, vi mærker modstanden og fortæller os selv, at vi ikke er inspirerede. Jeg er ikke inspireret, opgaverne fanger mig ikke. Det er nok den mest populære modstandstale fra den indre censor. Men det mærkes ikke som den indre censor, det er jo virkelig os, som ikke er inspirerede. Vi bilder os ind, at inspiration er noget, der skal være til stede fra første færd. Så hvis en opgave umiddelbart fænger, er det opgaven, der er noget galt med. Eller hvis vi bare sidder og kigger på et tomt stykke papir uden at føle inspiration. Hvad så? Giver vi op og forlader skrivebordet? Gør du?

Inspiration

Nu er det sådan, at inspiration ofte er noget, vi møder på vejen. Ja, vi skal ofte skrive os på vej og møde inspirationen et sted ”derude”. Men den indre censor, vores kritiker og dommer, benytter den først givne lejlighed til at forhindre dette møde og det gør den blandt andet ved at fortælle os, at vi ikke føler os inspireret. Af skriveopgaver, afsæt eller det tomme stykke papir endsige den historie eller bog, vi er i gang med at skrive.

Jeg er ikke inspireret, det fænger ikke, ergo kan jeg ikke skrive. Eller også er der noget andet i vejen. Så strander vi foran muren i stedet for at gå igennem døråbningen og hvis den indre censor er rigtig dygtig, forhindrer den os i overhovedet at prøve. I stedet fylder den brænde på bålet, der nu brænder lystigt og sangen vi hører handler om den manglende inspiration. Vi forventer med andre ord, at nogen eller noget skal tænde os fra første ord, men sådan er det faktisk sjældent. Vi må lære os selv at vove at skrive os gennem modstand, hvor tung den end føles og gå på opdagelse via de døråbninger eller trædestene, som skriveopgaver eller afsæt er.

I’ve learned that inspiration does not come like a bolt, nor is it kinetic, energetic striving, but it comes into us slowly and quietly and all the time, though we must regularly and every day give it a little chance to start flowing, prime it with a little solitude and idleness.
– Brenda Ueland –

Citatet fra Brenda Ueland siger alt. Inspiration kommer ofte langsomt og stille, men vi er nødt til dagligt at give inspirationen en chance til at flyde og toppe den med lidt ensomhed og uvirksomhed. En måde at give inspiration mulighed for ligeså stille at dukke op er at begynde at skrive. Det er derfor vi har de små skriveopgaver og afsæt. De er vores hjælpere, ikke vores modstandere. Og selvom vi fortæller os selv, at vi ikke er inspirerede og fanget af det, som opgaverne inviterer os til, skal vi gøre os selv den tjeneste ikke at tro dem.

Modstanden vokser, hvis vi fodrer den. I stedet kan vi skrive os igennem. Træffe et bevidst valg og gennem ordene gå gennem den døråbning, der ikke umiddelbart rummer inspiration, men som kan være en vej til at blive inspireret. Vi må fylde os selv op med tillid til, at noget vil ske, når vi skriver os på vej.

Tro ikke på alt, hvad du tænker

Sådan er det også blevet nu. Jeg vidste ikke på forhånd, at jeg i dag ville fortælle dig om magiske døråbninger og den modstand, vi ofte møder, når vi bliver præsenteret for opgaver og afsæt. Det er helt normalt. Det sker på de intuitive skriveworkshops, jeg afholder og det sker i skrivecirklerne. Igen kan vi gøre os selv en kæmpe tjeneste ved at lære vores indre censor bedre at kende, så vi ved, hvad den bilder os ind. Du skal ikke tro på alt, du tænker. Nej, tanker er ikke nødvendigvis af det gode. Og når vi strander foran døråbninger og ikke tør skrive os igennem, men oplever det som manglende inspiration, er det ofte den indre censor, der er på spil. Dygtig og erfaren gør og siger den lige netop det, der kan bremse os på vores skrivende færd og forhindre os i at komme ud af komfortzonen.

Hvis jeg havde lyttet til min indre censor

Ikke at vide er i øvrigt en del af det skrivende eventyr. Mens jeg skriver på min bog i sporlægningsfasen har jeg faktisk ikke en klar ide om, hvad det skal ende med. Tidligere ville det have bremset mig, jeg ville være stoppet her og havde jeg lyttet til min indre censor, var jeg for længst holdt op med at skrive. Det er frygtindgydende ikke at vide, vi vil have sikkerhed, tryghed og gøre det, vi plejer på den måde, vi plejer at gøre det på. Også når vi skriver.

Er du er vant til at skrive, vil du måske også stejle lidt, hvis du kommer på skriveworkshop eller deltager i en cirkel og bliver inviteret til at skrive ud fra et afsæt, som ikke ligner det, du kender i forvejen. Straks fortæller du dig selv, at det kan du ikke eller også er skriveafsættet uinspirerede og dumt. Men gør dig selv en tjeneste at overhøre, hvad du tænker og hører, ignorer modstanden og lad blot det første ord ramme papiret. Det første og så det næste. Lad dig føre på vej og forestil dig, at du hengiver dig fuldstændig til noget, du ikke aner, hvad er. Du fører pennen, men noget vil skrives gennem dig. Du ved ikke hvad, du har fået et afsæt. Se på det som et eventyr. En invitation til at gøre det lidt anderledes og få en oplevelse. Prøv at lægge dommeren langt væk og mærk, hvordan det langsomt bliver lettere, jo mere du får skrevet dig fri.

At skrive sig fri

Ofte strander vi på øverste etage, vi strander i hovedet. De tunge tanker tager os med på tur og hvis vi skriver fra det sted, bliver det ofte stift og rigidt. Vi er underlagt regler og mærkelige ideer om, hvad der er muligt eller ej. Og vi er underlagt den stemme, der hele tiden fortæller os, at det ikke nytter noget, ikke duer. Det er tungt og slidsomt.

I stedet skal vi huske på, at vi faktisk kan skrive os ud af hovedet. Det er muligt at komme væk fra tungheden og bevæge os videre ind i kroppen, ind i hjertet og så dybt, at vi efterhånden skriver fra sjælen. Det kan indledningsvis gøres ved at skrive flydende på tid. Nogle kalder det flowskrivning, jeg vil snarere kalde det intuitiv skrivning, fordi vi samtidig følger en subtil energi og lader os føre af det, der kalder på os.

Vi øver os

Når vi skriver på tid og ikke løfter pennen fra papiret eller fingrene fra tastaturet, sker der noget. Pludselig kan vi mærke, at vi er kommet et nyt sted hen og at ordene risler fra en ny kilde. Tungheden er forsvundet og med ét bliver vi opfyldt af en lindrende nysgerrighed og opdager, at det faktisk er sjovt at skrive på denne måde. Hvis den indre censor skulle se sit snit til at dukke op på dette tidspunkt og forsøge at stikke en kæp i vores skrivende hjul, kan vi blot sige højt ”jeg øver mig” og skrive videre, for det er det, vi gør.

Hver eneste gang vi møder op og skriver, øver vi os. Vi er musikere, som øver sig på vores instrumenter, vi er modtagere af en musik, vi ikke kender på forhånd, men som nu strømmer gennem os. Hvert eneste ord er en tillidserklæring til processen og når dommeren bliver efterladt udenfor den døråbning, vi nu for længst har skrevet os igennem, har vi ikke længere behov for at overveje, om det vi skriver er ”godt” eller ”skidt”.

Being in the mood to write, like being in the mood to make love, is a luxury that isn’t necessary in a long-term relationship. Just as the first caress can lead to a change of heart, the first sentence, however tentative and awkward, can lead to a desire to go just a little further.” – Julia Cameron

Det handler med andre ord slet ikke om at være i humør til at skrive eller at føle sig inspireret til at skrive. Er det ikke en befriende tanke? Det handler simpelthen om at møde op og skrive. Punktum. Her starter eventyret.

Kærlig hilsen
Lene


Forårscirklen

Hvis du har lyst til at tage på skrivende eventyr gennem månedlige skriveopgaver og afsæt, modtage skrivecoaching, inspiration, fodre din spirende skrivelængsel og blive en del af en skrivecirkel, der gennem ord og stemninger rejser sammen gennem foråret og folder ud, er du velkommen i Forårscirklen. Læs mere i linket.

Vi starter i marts og begiver os ud på en skrivende rejse, der hylder det tidspunkt på året, hvor vi nu befinder os. Skrivecirklen er forankret i foråret, den tid på året hvor alting igen begynder at spire og gro. Som ude så inde. Lad din skrivelængsel blomstre.

Jeg ser frem til at byde velkommen i Forårscirklen og glæder mig til at udnytte og arbejde med den spirende energi, der er i foråret. Lyset vokser, dagene bliver længere og alting begynder at spire og gro. Også vi kan mærke noget lette, pludselig er det som om vi får vinger og håbet fødes på ny. Det er fra det sted, at vi kan skrive og folde ud. Nu er vinterens små frø blevet til grønne spirer og inspirationen kommer dansende. Afsæt og skriveopgaver tager udspring i alt det, der opstår i foråret og skrivecirklen støtter og udvikler os på vores rejse hver især.

At være en del af en skrivecirkel er lærerigt og givende og det støtter dig på din indre rejse. Flere af deltagerne i skrivecirklerne siger, at de ved at skrive har fundet nøglen til en hemmelig dør i sig selv og udtrykker ønske om rejse videre i en ny skrivecirkel og fortsætte processen.

Eller som Pia Lykke Jespersen, der deltager i Vintercirklen, siger det:

Der er sket noget vidunderligt. Jeg har fået kontakt til min skriveglæde og dermed til en vigtig del af mig selv. Gennem skriveriet fandt jeg nemlig vejen tilbage til noget af det af mig, der var blevet væk. Noget af det der var blevet glemt. Jeg er slet ikke færdig. Jeg er kun lige begyndt. Men jeg er over de første spæde skridt og jeg har skrevet mig igennem en del af min modstand.

Jeg har længe talt med mig selv om at jeg ville skrive, men Skrivehusets Vintercirkel blev anledningen. Lenes skriveafsæt tilsammen med hendes egne inspirerende tekster, blev det der fik mig i gang med skriveriet. Øvelserne og erfaringerne herfra gav mig mere blod på tanden. Lenes kommentarer til os i Cirklen sammen med hendes løbende coaching af os, hjælper mig med at holde det ved lige. Så, hvis du ligesom jeg, inderst inde ved at skrivning det er dig, men alligevel ikke rigtigt får gjort noget ved det, så skulle du måske give dig selv en skrivegave. Jeg har i hvert fald aldrig været så skriveglad før.

Der er stadig ledige pladser i Forårscirklen, den sidste skrivecirkel inden sommer. Skriv til mig på skrivehuset@gmail.com, hvis du vil have en plads i cirklen.

TheCircle

 

Det der står i vejen

 

theolddoor

Om få dage har vi rejst hele vejen gennem mørket, de dunkle måneder november og december og ankommer til årets endestation, Vintersolhverv. Personligt har jeg opdaget hvilken befrielse det er, når jeg både i mit personlige liv, min proces og i min virksomhed følger og hengiver mig til årets naturlige cyklus.

Derfor kan jeg nu med glæde i stemmen sige højt: Du vil fremover opleve, at aktiviteterne i Skrivehuset følger årets cyklus. Det vidste jeg ikke for et år siden, da jeg for alvor trådte frem og gjorde min drøm til virkelighed. Jeg valgte at leve af det, som mit hjerte brænder for og det, som har været min egen vej. Skrivevejen eller skriverejsen, som jeg også kalder den. Jeg kan nu samle min uddannelse, min viden, min vished og min erfaring under ét tag og det er det, jeg gør i Skrivehuset. Jeg arbejder nu som fuldblods skrivecoach, underviser og fortællerske og jeg elsker det.

Dér, hvor vi er

Årets cyklus. Vintersolhverv. På samme måde som man i shamanistisk praksis arbejder med den energi, som er i naturen alt efter årstiden, har jeg valgt at gøre det samme i forhold til de skriveworkshops og aktiviteter, som jeg tilbyder. Hver årstid inviterer til forskellige fokusområder i vores liv. Og selvom det selvfølgelig altid handler om at skrive, når du kigger indenfor hos mig i Skrivehuset, så kan skrivningen ikke stå alene. Skrivningen er vores transportmiddel på rejsen, men når vi møder op, så lægger vi ikke livet bag os eller skriver os væk fra det, der er. Tværtimod. Vi forankrer os i nuet og vi er med det, der er. Det er vores udgangspunkt, vi starter dér hvor vi er og ikke hvor vi ønsker at være.

Årstidens energi er også din energi

Derfor vælger jeg også bevidst at bruge årstidens energi og den naturlige cyklus, som vi er en del af, til at bestemme, hvilke skriveaktiviteter, kurser og workshops, der er åbne lige nu. Når vi går ind i vinteren, den mørke tid, vil der være fokus på skrivecirklerne, hvor vi nærer det indre og vores egen proces, selvom vi naturligvis deler, løfter og støtter i cirklerne. Vi lærer den mørke del af året bedre at kende gennem skriveøvelser og afsæt og på den måde lærer vi også vores eget mørke bedre at kende. Vi leger med ord og stemninger, men vi gør det hjemme fra vores egen skrivehule eller det, jeg kalder dit magiske, hellige skriverum. Vi ærer processen og vi gør det på en forholdsvis langsom og godgørende måde.

Skrivecirklerne

Vintercirklen startede op i november og er i fuld gang. Nytårscirklen starter op den 8. januar 2016 og i denne skrivecirkel rejser vi sammen og hver for sig gennem vinteren mod lyset. Skriveøvelser og afsæt vil være forankret i det tidspunkt på året, hvor vi befinder os og den energi, der er til rådighed. Der er i øvrigt stadig et par ledige pladser i Nytårscirklen, hvis du vil være med.

Foråret, udadvendthed og nye intuitive skriveworkshops

Senere, når vi når frem til det første forår og lyset er vokset og bærer os mod spiring og frodighed, slår jeg igen dørene op for nye intuitive skriveworkshops og mere udadvendte aktiviteter. Så mødes vi igen ved spisebordet i Skrivehusets hjerte, skriver, folder ud og deler vores fortællinger.

Vi skriver det, der står i vejen og skriver dermed vores vej

Som noget nyt i 2016 vil jeg også tilbyde skriveworkshops, som er forankret i et bestemt emne og/eller udfordring. Det, der står i vejen, er vejen. Derfor forsøger vi ikke at bilde os selv eller andre ind, at vi på skriverejsen og i processen ikke kender til frygt, modstand, overspringshandlinger og den til tider frygtindgydende indre censor. Nej, vi møder de trolde, der dukker op vores vej og skriver dem.  Alt det, der står dér med armene over kors og stædig nægter at ”gå væk”, det er vores pejlemærker. Det er hjælpere, selvom det kan være angstprovokerende og synes som det stik modsatte.

Skriv din indre censor

Så hvis du tør, og selvfølgelig gør du det, så kom og vær med, når jeg i det tidlige forår tilbyder et forløb, der som arbejdstitel lige nu hedder ”Skriv din indre censor”. I forløbet, som både vil bestå af intuitiv skriveworkshop her i skrivehuset og i et delvist online skrivegruppeforløb, en skrivecirkel, skriver vi ud fra afsæt og opgaver, der handler om alt det, der står i vejen. Frygt, modstand, overspring og så videre. Vi påkalder os de hjælpere, vi ellers har brugt hele vores liv på at flygte fra og så byder vi op til skrivende dans. Men Kilden vil selvfølgelig også være inviteret. Bag det hele er Kilden og kreativiteten til vores rådighed, hjælp og støtte. Det bliver sjovt, lærerigt og befriende. Og der er kun få pladser i forløbet, jeg vil invitere 6-7 kvinder og er du en af dem, så hold øje med siden her eller skriv til mig på skrivehuset@gmail.com, hvis du umiddelbart er interesseret.

Taknemmelighed

Det, der står i vejen, er vejen. Det har jeg selv måtte sande i det år, der snart er gået. Og hvis du har læst mine tidligere blogindlæg er du til dels bekendt med min egen proces og lidt af det, jeg har gået og skrevet mig igennem. Det var også mit første år som skrivecoach og underviser i eget regi, fortællerske har jeg været lige siden jeg blev født.

Jeg er så taknemmelig for alle de skønne, skrivende kvinder, der kom min vej og som har deltaget i personlige skriveforløb, bogcoaching, på de intuitive skriveworkshops og nu også i skrivecirklerne. Selvom jeg sjældent taler om mål og resultater og gerne hylder processen hele vejen, så må jeg med stolthed i stemmen også lige huske at sige, at ingen er gået herfra uden at have lært noget essentielt. Om sig selv. Ej heller jeg.

Så lad os danse, lad os fejre.

Som at komponere, spille og lytte til musik

Skrivningen er ofte et transportmiddel på vejen, sjældent et mål i sig selv. Og som jeg skriver det, ved jeg instinktivt, at det heller ikke er sandt, for det at skrive og folde ud, kreativitet, er et af de fornemmeste mål, vi kan have. Intet er mere saliggørende end ren skriveglæde. Det er bare ikke endestationen eller et glamourøst produkt, selvom vi sagtens kan ende med at putte resultatet af vores proces ind i en bog og vælge at få den udgivet.

Vi skal øve os, for øvelse gør både mester og menneske

For mig er det at skrive som at komponere, spille og lytte til musik. Du er instrumentet, men hvilken slags musik, du ender med at komponere og spille og hvad der føles godt og rigtigt for dig, ved du sjældent på forhånd. Du er nødt til at skrive dig ind i det og mærke efter. Lytning er en af de vigtigste kompetencer i skrivning og vi kan øve os på at blive bedre til at lytte. Vi skal i det hele taget øve os. Det gør dygtige musikere i øvrigt også. Og øvelse gør ikke alene mester, det gør også menneske.

Nysgerrighed, åbenhed og kærlighed til det, du møder på din vej, er gode ingredienser at putte i din simregryde eller i din rygsæk, hvis du tager på skriverejse.

Når vi farer vild

I året, der snart er gået, lærte jeg noget som har på mange måder har sat mig fri. Man skal turde fare vild. Det er ikke altid, at det bliver eller går, som vi håbede, men i kontrast til vores tilsyneladende vildfarelse bliver det pludselig essentielt, at det netop ikke gik, som vi håbede eller troede. For kun sådan kan vi se og få øje på den lysning, der pludselig åbner sig i skoven for os. Vildfarelsen var tilsyneladende. Den bærer i sig kimen til nye åbenbaringer og en læring og erkendelse, som vi aldrig havde fået med os, hvis vi ikke netop for vild. Derfor var det slet ikke vildfarelse. Som Tomas Tranströmer så fint har skrevet det:

Midt i skoven findes der en lysning, der kun kan opdages af den, der er faret vild.

Tillad dig selv at fare vild

På baggrund af min egen erfaring med tilsyneladende vildfarelse og alt det, der dukker op på vejen og gør processen så forhindringsfuld, kan jeg nu med begejstring i ordene skrive: Tillid dig selv at fare vild. Giv dig selv lov. Det er sårbart, det er frygtindgydende til tider, men det er en gave til sjæl og hjerte. Paradoksalt nok. Hvis vi altså tager imod udfordringerne, går i tillid og giver os selv masser af kærlighed midt i vores eget mørke og store sårbarhed. Din sårbarhed er nøglen. Det er ganske vist.

Hvad giver du slip på og hvad tager du med dig videre?

Hvad tager du med dig videre i året, der kommer? Hvad giver du slip på, hvad er du færdig med og hvad værner du om og tager med dig videre?

Tillid er en magisk kraft

Selv har jeg en hjertelig intention om at skrive og gå i tillid. For den tillid skaber forbindelse. Den er en magisk kraft og energifyldt tilstand, som kobler os til Kilden og guddommelig vejledning. Tillid skaber således også forbindelse til vores egen sjæl og giver os adgang til vores intuition. Prøv at tænk lidt over, hvad tillid betyder for dig og om ordet også har en særlig, kærlig og magisk kraft for dig. For mig er tillid blevet altafgørende og derfor er det også overskriften på det kommende år for mig. Det år, der starter ved Vintersolhverv om ganske få dage.

Forleden morgen landende fortællingen ”I tillid” i min pen og i mit hjerte og her citerer jeg ørnen. Resten kan du læse i fortællingen, hvis du har lyst.

”Styrken opstår i de handlinger, der er båret af tillid” siger han og gør mine til, at vores snak er forbi. ”Den kan ikke se dagens lys, den kan ikke blive født, før du vover springet. Før du faktisk springer. Den er findes simpelthen ikke før springet, den eksisterer ikke. Først i det øjeblik du springer, fødes styrken.

Du opfordres til at vove springet, til at folde dine smukke vinger ud, følge dit hjerte og kaste dig ud i himlens rum. For himlen, en engel eller måske en ørn vil gribe dig og føre dig derhen, hvor du allerbedst kan medvirke til netop det, der er dit store hjerteønske. Fred og kærlighed på jorden. ”

Hvem har sagt, at det skal være svært?

Et af mine hjerteønsker er at kunne medvirke til at du møder op og tager din skrivelængsel alvorligt. Men alvoren skal tages med et gran salt eller to, for du vil ofte opleve, at det føles som en leg, når du først har lært dig selv at give slip og tage imod. Igen må du øve dig. Igen og igen. ”Hvem har sagt, at det skal være let?” bliver vi tit spurgt, og det ved vi vist godt efterhånden, at det ikke er. Det kan være så svært, at vi giver svært så meget fokus, at svært vokser og bliver svært stædig og ufremkommelig.

Men er vi ofre? Er vi klynkere, der hellere vil lade være, fordi det tilsyneladende er svært og bare tale om, hvor svært det er? Valget er dit. Hvad vælger du?

Så jeg vil i stedet spørge: Hvem har sagt, at det skal være svært? Så længe vi skriver i tillid og ved, at frygten, modstanden, tvivlen, de mange overspring og den evigt plaprende indre censor hører med og kan skænke os gaver, vi troede var personlige forbandelser, er vi både kommet langt og er samtidig tæt på at være hjemme.”

Glædeligt Vintersolhverv og god rejse videre

Jeg ønsker dig glædeligt Vintersolhverv og jeg gør det med et lille citat af Jeff Brown. Må tilliden og kærligheden være det, der bærer dig videre ind i det nye år. Jeg håber, at vi ses og hvis ikke, skrives vi uden tvivl ved. Du skal i hvert fald være hjertelig velkommen til at læse, dele og blive inspireret af de fortællinger og blogindlæg om livet og skriverejsen, som jeg deler her på siden og i Skrivehusets Facebook univers.

“Although you may think that your sacred purpose is way ahead of you on the path, it’s actually just sleeping inside of you. It will appear now and then, like a butterfly floating behind your eyes, rehearting you of what lives inside of you. You may not see it often, but it always has you in its sights.”
– Jeff Brown –

Glædeligt Vintersolhverv og på skrivende genklang. Det, der står i vejen, er vejen. Kys det og skriv det.

Kærlig hilsen
Lene

cropped-2011-november-003_b.jpg

 

 

Når du strander

skoven_sverige

Når du strander på skriverejsen og synker ned i modstandens fæle kviksand, når undskyldninger, frygt og tunge tanker rammer dig som en kugleregn fra et maskingevær, så prøv lige så stille at træde et skridt tilbage. Luk øjnene, tag en dyb vejrtrækning og lad langsomt hele kroppen slappe af. Sæt dig enten i en stol med fødderne plantet solidt i gulvet, i lotusstilling på gulvet eller læg dig fladt ned på gulvet på ryggen. Brug gerne en yogamåtte eller andet underlag og tag et tæppe over, så du ikke bliver kold.

Træk vejret dybt

Bare sid lidt stille og træk vejret. Dybt. Når du trækker vejret ind, trækker du ny og frisk energi til hver celle i din krop. Og når du puster ud igen, giver du slip på modstand, frygt og alt det, der tynger. Bare bliv siddende lidt og lyt til din egen vejrtrækning og vinden i næsen. Hvis en tanke dukker op, byder du den velkommen. Du registrerer, accepterer og vender blidt tilbage til din vejrtrækning. Hvis en følelse eller anden kropslig sensation dukker op, gør du det samme. Du byder den velkommen, du registrerer, accepter og vender blidt tilbage til vejrtrækningen.

Sid eller lig gerne i 10-15 minutter og bare træk vejret. Stille. Roligt. Dybe vejrtrækninger.

Skriv uanset hvad du tænker eller mærker.

Hvis du, når du har mediteret, har lyst til at skrive, så gør det.  Selvom tanker eller kropslige fornemmelser fortæller dig, at du ikke kan, skal eller har tid, så adlyder du ikke. Du ved nemlig bedre, for efterhånden har du opdaget, at du hverken er dine tanker eller dine følelser. Du er en skrivende sjæl, som er kommet for at skrive og du har en hjertelig intention om at skrive og folde det ud, der bor bagved din skrivelængsel.

Modstand, frygt og den indre censor hører med

Register, accepter og byd alle tanker og følelser velkommen. Modstand, frygt, indre censor og alle de velkendte overspringshandlinger er en del af eventyret. De er medrejsende, så kys dem for hvad de er og skriv alligevel. Kun du kan gøre det. Ingen andre kan skrive dine ord for dig. Der findes ingen genveje eller lave gærde at springe over på skriverejsen. Hvis nogen påstår det, påstår jeg at de lyver.

Åbn døren og træd ind i dit hellige skriverum

Forestil dig, at du bevidst vælger at åbne døren til dit hellige skriverum. Du går ind, tænder dit skrivelys, åbner bogen, fatter pennen og så starter du med at skrive det første ord. Hvis du ikke ved, hvad du skal skrive, så starter du dér. Skriv det.” Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive, jeg vil så gerne skrive, men jeg føler…”

Skriv det, du mærker. Start dér, hvor du er.

Skriv det, du mærker. Skriv modstanden, frygten eller den vrede, du mærker i forhold til hende Lene, skrivecoach og underviser, der påstår at det er så simpelt. Hende med de mange blogindlæg og fortællinger om livet og skriverejsen. Hende, der henviser til den magiske hensigtserklæring, du vil blive inviteret til at formulere, hvis du deltager på en af de intuitive skriveworkshops eller i en af skrivecirklerne. Og i det hele taget.

Læs også “Start dér, hvor du er”

Hvad for en hensigtserklæring?

Ja, det er sandt. Jeg anbefaler dig at lave en hensigtserklæring fra hjertet. Det har ofte hjulpet mig på ganske højtidelig vis at formulere min hjertelige intention med det, jeg ønsker at skrive og skabe, og jeg anvender altid hensigtserklæringen som anker i forbindelse med skrivecoaching, på de intuitive skriveworkshops og i de magiske skrivecirkler. Med hensigtserklæringen sætter vi nemlig vores indre puls på sjælekurs.

Den indre puls i vores hjertebaserede intentioner er en af de mest kraftfulde gaver, vi kan give os selv hvad skrivegerningen angår. Intentionen vil både reflektere og ære vores visioner og hvis vi forbliver åbne overfor dets tilskyndelser, vil den føre os meget længere ind i noget, vi ikke havde troede var muligt og på måder, vi aldrig kunne have forestillet os.

Lad din intention eller hensigtserklæring sætte dig fri

Gør allerførst dig selv den tjeneste at formulere en hjertelig intention med dine skriverier, noget, der umiddelbart føles godt. Og lad gerne intentionen sætte dig fri fra dine tankers tyranni.

  • Jeg ønsker via mine ord, formuleringer og fortællinger at gå på opdagelse i …
  • Jeg har en intention om at sætte ord på mine indsigter, så de kan være til glæde for andre …
  • Jeg ønsker at skrive fra hjertet og med sjælen og sætter hermed mig selv fri fra alle på forhånd definerede regler og ”sådan gør du” …
  • Jeg ønsker at gå på opdagelse i min skrivelængsel og tage imod det, der kommer til mig, når jeg møder op og forholder mig åben og imødekommende.

Har du først formuleret en hjertelig intention, som føles godt i hjertet og ærer du den, hele vejen i processen, så skal du se, så ved noget i dig godt, hvor du skal hen. Du behøver ikke at vide det mentalt. Du skal blot lade dig lede på vej. Af din sjæls stemme, intuitionen, af Kilden og af det, der flyder gennem dig, når du endelig giver slip på kontrollen og sætter fri.

Igen og igen

Og apropos hensigtserklæringen, så er det en god ide at tage den frem igen efter et stykke tid og se lidt på den igen. Læs den højt for dig selv, lyt til den, mærk den og stil så igen ind på din hjertelige intention, det, der fik dig til starte din skriverejse, dit proces og/eller dit bogprojekt.

Vend tilbage, for det er sådan, vi gør og sådan det er. Vi vender tilbage. Igen og igen. Vi farer vild, vi kommer på afveje, men det er kun tilsyneladende. For hvis vi lærer af det, hvis vi lærer os selv bedre at kende i processen og efterhånden kan se vores egne mønstre og opdager, hvordan frygt og indre censor har fat i kraven på os, så er vi kommet langt. Og vi er kommet endnu længere, når vi kysser frygten midt på snuden og skriver den. Folder den ud og lader den danse i morgenrøden eller finde fodslag i en fortælling. Den findes, den er der, men vi skriver sgu alligevel. Hvilken befrielse!

Og så siger den altid gode Julia Cameron i øvrigt følgende om “Den hellige cirkel” og kreativitet i øvrigt.

Vi er med for at trækkes seje træk, for at modnes og høste, ikke for at få et hurtigt fix.

God skrivelyst.

Kærlig hilsen
Lene


engelSkrivecirkler

Jeg tilbyder løbende skrivecirkler til dig og din skrivelængsel. Her bliver du en del af et skrivende netværk i cirkel med andre skrivende kvinder. Forløbet, cirklen, vil typisk være forankret i et givent emne eller i en årstid.

I forløbene vil du modtage skriveopgaver, afsæt og andet fra mig, som inspirerer og styrker dig i din skriveproces, ofte på månedsbasis. Du vil få en god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas på den indre rejse og du vil samtidig dele og blive inspireret af de andre i skrivecirklen.

Læs mere om skrivecirklerne her.

En døråbning, en have

bur

Hvorfor længes, når man kan skrive hver dag, var der en kvinde, som skrev til mig på Skrivehusets Facebook side. Og det har hun jo ret i. Hvorfor længes vi så inderligt efter noget, som vi faktisk bare kunne gøre? Det er så simpelt, for hele hemmeligheden ved at skrive handler primært om en ting: At møde op og gøre det. Skrive. Skabe sig selv et helligt skriverum, tegne en cirkel omkring rum og intention og så begynde at skrive. Simpelt og tilsyneladende dog så svært.

Skrivelængslen er et symptom

Som jeg tidligere har været inde på, er skrivelængsel et symptom, som ikke altid handler om, at vi partout skal forfatte bøger og drømme om udgivelse og berømmelse. Her kommer egoet ofte på banen og ødelægger det for os i den første spæde proces. Vi sammenligner os og får præstationsangst, vi kommer i tanke om klasselæreren i 5, der i et udbrud af irritation fortalte os, at vi ikke kunne skrive. Det gjorde ondt, det slukkede vores indre lys og myrdede både kreativitet og eventyrlyst. Frygt og indre censor får kronede dage, vi blokeres og opgiver vores forehavende, men længslen er der endnu.

Vi længes efter os selv

Vi længes efter os selv, den del af os, der er skabt til skabe og være kreative. Vi har et dybt indre behov for at give udtryk for os selv, vores sjæl, det rumsterer og vækkes blandt andet til live, når vi læser andres ord om noget, der giver genklang i egen sjæl. ”Det kunne jeg have skrevet”, siger vi måske og sukker dybt eller også bliver vi irriterede og frustrerede over, at andre tilsyneladende har så nemt ved at sige det, vi inderst inde også gerne vil give udtryk for. For det gør godt at sige det, skrive det og sætte fri.

Skrivecirkler i skriv-fra-sjælen regi

Blandt andet derfor har jeg skabt de skrivegruppeforløb, som jeg nu tilbyder i skriv-fra-sjælen regi. Skrivecirkler, hvor vi møder op, skaber et helligt skriverum hjemme hos os selv og skriver ud fra månedlige skriveøvelser og afsæt.

Vi hengiver os til det, vi længes efter, og vi går på skrivende opdagelse gennem ord og stemninger. I det fælles rum løfter og støtter vi hinanden, deler lidt af det, vi skriver, folder ud undervejs og fortæller om vores glæder og udfordringer i processen. For det er en proces. Derfor varer forløbene ofte 4-5 måneder og giver rig lejlighed til at få startet eller genstartet en god og vedvarende skriveproces. Som skrivecoach og underviser byder jeg ind med viden og vished om skriveprocessen. Nå du bliver medlem af en skrivecirkel, får du således en enestående mulighed for at modtage skrivecoaching, inspiration og læring uden at det koster særligt meget. Denne vinter tilbyder jeg nemlig skrivecirkel-forløbene til en ekstra særlig kærlig pris.

port

En døråbning

I skrivecirklerne bevæger vi os væk fra præstation og konkurrence (ego) og ind i ren overgivelse til det, der er (sjæl). For som en af mine yndlingspoeter Mary Oliver har sagt:

It’s not a competition, it’s a doorway

Skrivecirklerne er ikke en skrivekonkurrence, det er en døråbning. Døren til dit eget skriverum, dit sjælerum og dit hellige skriveværelse. Læg alle ambitioner væk om at skrive noget smukt, enestående og fantastisk, siger jeg indledningsvis til kvinderne, inden de begiver sig på skriverejse, gå ind i dit skriverum helt åben og modtagelig. Alt kan ske og det er, som det skal være. Vi møder det, der kommer med åbenhed, nysgerrighed og kærlighed.

Vi lærer at have en åben, modtagelig og nysgerrig tilgang til skriveprocessen. Vi øver os i at tage imod og bruge ordene som transportmiddel på skriverejsen. Og vi stiller gerne åbne, undrende spørgsmål som f.eks.:

Hvad mon der er af fortællinger til mig i vinterens mørke?
Hvad mon gerne vil skrive og fortælles gennem mig?
Hvad mon der sker, når jeg hengiver mig til skriveprocessen og nærer mig selv og min sjæl?

Giv tid

Processen får lov at arbejde i sit eget tempo. Der er ingen deadlines og blinkede lygter, der kræver os. Vi lytter og vi lærer at tage imod det, der kommer til os og som flyder dybt i os. Vi skriver. Lidt eller meget. Stort og småt. Vi lærer os selv at kende i processen og jeg adresserer det, vi støder på undervejs.

Vinteren kalder os hjem

Vi er med det hele, vi deler og inspirerer med det, der er. Vi deler det sørgelige, det smertefulde, det glædelige og det sjove, vi deler både lys og mørke. Og vejen bliver til, mens vi går, også i skrivecirklerne, efterhånden som vi lærer os selv lidt bedre at kende i processen. Processen arbejder for os hele tiden, også når vi ikke skriver og foretager os noget andet. Og jeg opfordrer skam også til at hvile og sanke, det hører med og er en vigtig del af skriveprocessen. I øvrigt er det jo vinter. Vinteren kalder os hjem, opfordrer os til at hengive os til mørket, blive mere stille, indadvendte og reflekterende måske. Derfor er der vægtning på det indre rum, din egen skriveproces hjemme hos dig selv.

Vintercirklen er nu i fuld gang, alle pladser er optagede og kvinderne skriver fra hjerte og sjæl, nu ud fra december måneds opgaver og afsæt. De fleste skrivecirkler er nemlig forankret i årstiden og følger naturens cyklus.

Det er den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs, ensom følelse. Og vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Forbindelse til den naturlige cyklus, der om vinteren i høj grad handler om at værdsætte mørket og den tid, der er skabt til hi og langsomhed. Vi trækker energien hjem og giver os selv lov til at bare at være. Vi stiller os åbne overfor det, mørket og vinteren kan tilbyde af visdom og læring, vi gør os bløde og modtagelige, så vi kan lade os fortrylle. Og så skriver vi. Lidt. Meget. Vi ved det ikke på forhånd, men vi stiller os åbne overfor muligheden af, at vi vil blive glædeligt overraskede.

Nytårscirklen – vil du være med?

Hvis du har fået lyst til at være med i en skrivecirkel i skriv-fra-sjælen regi har du nu muligheden. Nytårscirklen starter op til januar og der er stadig ledige pladser. Du kan læse invitationen og se flere detaljer i linket her. En kærkommen lejlighed til at møde op og sige ja til din skrivelængsel og det eventyr, det er, at gå på skrivende opdagelse i det, der gemmer sig bag den rumsterende længsel og følelsen af noget uforløst, hvad skrivning og ord angår.

Når tampen brænder

For det er skam ikke tilfældigt, hvis du mærker længsel og føler dig draget. Der er noget til dig, noget som gerne vil udtrykkes og skrives frem og som begynder at flyde, når du først kommer bag ved muren af modstand og den frygt, der altid er nærværende, når tampen brænder og vi er tæt på det, vores sjæl synger om.

Kom, lad os danse  og rejse mod lyset

Kom, vær med, lad os danse med ord og stemninger og støtte hinanden gennem vinterens sidste måneder og i det første spæde foråret. Lad os følge med lyset på rejsen mod forår og give udtryk for det, der bor i vores sjæl. På vejen støder vi på frygt, modstand og den altid parate indre censor, men det er helt som det skal være. Også det favner vi og skriver os igennem. Lad ikke den indre censor få det sidste ord, plejer jeg at sige, lær hende i stedet at kende for hvad hun er og skriv og skab alligevel.

Måske ses vi? Der er nu åbent for tilmeldinger til Nytårscirklen og du er hjertelig velkommen. Flere kvinder har allerede taget plads i cirklen, men der er stadig plads til dig.

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Lad os være nænsomme ved hinanden. Lad os ikke rykke hinandens ord og ideer op med rode, før de har haft mulighed for at blomstre. Lad os give tid til udviklingsprocessen, de sovende tanker, regelmæssigheden, dannelsen af frugt og at ny sæd sås. Lad os aldrig afsige forhastede domme eller være letsindige i vores trang til at fremme en unaturlig hurtig udvikling. Lad der altid være et sted, hvor kunstnerens tumling kan forsøge sig, vakle, mislykkes og forsøge igen. (Julia Cameron).

Kærlig hilsen
Lene

Tulipan og bl¨å

Når følelser påvirker skriveprocessen

Augustmorgen

Det er i skriveprocessen som i livet. Vi oplever dage med pludselig tristhed eller andre tunge følelser. Som om en sky er gledet ind foran solen og vi bevæger os langsomt ind i en tåge af tvivl. Jeg har også sådanne dage, men jeg har lært mig selv at skrive alligevel.

Accept

Når jeg mærker tristheden, starter jeg med at acceptere den. Erkender dens tilstedeværelse og ønsker mig det ikke anderledes. I accepten sker der noget, et subtilt skift. Jeg kæmper ikke, jeg hengiver mig til tristheden og læner mig ind i følelsen af det, der rumsterer. Sidder lidt med følelsen, måske i meditation. Det kan også være, at jeg går en tur, hvis jeg mulighed for det. Men jeg forsøger ikke at gå fra tristheden, jeg går med den. Bevæger mig gennem landskabet, det indre og det ydre, mærker pulsen gennem kroppen og tager et skridt af gangen. Det hænder at tristheden fordufter, forsvinder mellem træerne i skoven eller tages af vinden ved havet. Andre gange kommer den med hjem igen.

Men det betyder ikke, at jeg ikke kan skrive. Man kan skrive fra alle slags steder i sig selv, også dem med tristhed, frygt og smerte. Så skriver jeg det, jeg mærker, fortæller tristheden og giver den sit eget sprog. For kun når vi kender tristhedens mørke kroge kan vi virkelig beskrive den, som den er. Sætte ord på og skabe billeder af vores følelser og det at være menneske.

Uanset vejret

Hvis vi lader vind og vejr afgøre, om vi kan skrive eller ej, får vi sikkert ikke skrevet særlig meget. Vi udsætter skriveprocessen for frygtelige rutsjebaneture og en god oplevelse vil afhænge af, om solen skinner eller ej. Så vi må vælge at møde op uanset vejret og uafhængig af vores eget humør. Det, der skal skrives, vil gerne skrives alligevel, det er ikke afhængig af, hvordan vi lige har det i dag.

Meditation, mol og dur

Meditationen hjælper os her, fordi vi gennem vores meditationspraksis lærer at betragte tanker og følelser, for hvad de er. Tanker og følelser. De definerer ikke, hvem vi er og vi identificerer os ikke med dem. De bestemmer heller ikke om vi skal skrive eller ej.

Uden at gøre stor stads af humøret kan man alligevel få en forståelse af det, der rører sig indeni, når man skriver det. Det er næsten som at skrive musik, nogle gange i dur andre gange i mol. Det er alt sammen musik og det har lov at være sådan. Den accept giver en lindrende fleksibilitet, som man kan tage med sig i bådet livet og i skrivegerningen. Den giver lov til at være menneske på godt og ondt. Og samtidig sætter vi os selv fri af tilstanden, således at vi kan leve og skrive alligevel.

Påvirker følelserne skriveprocessen?

Mærker du at dine følelser påvirker skriveprocessen? Prøv eventuelt at skriv dig fri via opvarmningsøvelsen (du må gerne skrive mere end 5 minutter, prøv med 20-30 minutter) eller et andet form for afsæt. Friskrivningsøvelser kan være meget virkningsfulde, fordi vi ikke alene tvinger os selv til at skrive, men samtidig også tømmer os for det, der sidder og trykker. Skriv det, du mærker og det, der smerter. Lad det strømme ud på papiret, giv det ord og dermed vinger. Du vil som regel føle dig lettere bagefter og under alle omstændigheder får du en god fornemmelse af, hvad det egentlig handler om. Og du får skrevet.

Skriveprocessen er ikke afhængig af vores humør eller solen på himlen. Det, der vil skrives, er der til alle tider. Det venter bare på at vi skal møde op og tage imod. Uanset vind, vejr og humør.

Kærlig hilsen
Lene


Intuitive skriveworkshops efterår 2015

Næste intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel finder sted onsdag den 16. september.
Næste intuitive skriveworkshop “Fortællingens Kraft” finder sted torsdag den 24. september.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com