I Fortællersken, mit online skrivecirkel for kvinder, var dér tidligere på året en kvinde, som havde en magisk og rørende intention om at lytte til den stille stemme og skrive fra et andet sted. Hun var nemlig vant til at skrive, hun var uddannet til det. Dog skrev hun ikke for sig selv og til sig selv, der var fortællinger, hun overhørte og det mærkede hun. Ikke mindst da hun formulerede sin intention. Det sitrede i hende, der var noget på spil.
Når tampen brænder og vi er på vej ud af vores komfortzone
Tampen brændte. Nu var tiden kommet til at stoppe op og sige ja til sjælens kald og det, der rumsterede indeni. For det handler nemlig ikke kun om at skrive. Det handler om at skrive på en anden måde, end vi måske er vant til og at skabe et indre rum, et magisk rum, hvor vi åbner os og lytter.
Manglende tid er ofte en undskyldning fra frygtens lejr
Men snart tog hverdagen over og kvinden lod sig gribe af det liv, hun hele tiden havde levet. Hun fik ikke stoppet op og faktisk fik hun pludselig endnu mere travlt end ellers.
Selvom hun havde booket en skriverejse og var med i Fortællerske-forløbet, fik hun ikke skabt rum til sin indre fortællerske og hun fik ikke skrevet (på den måde, hun havde en intention om). Da vi sluttede, efter fire måneder, fik hun øje på det og det ramte hende som et piskeslag. Ja, hun græd faktisk over, hvor let det var bare at glide videre uden at skabe tid og rum og få skrevet. Hun græd over, at hun havde svigtet sin inderlige intention og hvor let det var at suse videre og glide henover det, sjælen synger om. Hamsterhjulet rullede glad videre. Skrivelængslen og lysten til at skrive fra et andet sted forblev en saga blot. For nu blev rummet lukket og forløbet var forbi.
Hendes læring var tydelig.
Hun blev bange
Men hvorfor mon kvinden ikke fik skrevet, selvom hun havde meldt sig til et skriveforløb og havde formuleret en inderlig intention? Fordi noget i hende blev bange. Og at blive bange, at mærke frygt, er bestemt ikke sjovt, men det er en del af skriverejsen og den kreative proces, for vi er nødt til at komme ud af vores komfortzone og ind i sjæl og hjerte, hvis vi har en intention om at lytte til sjælens sang og skrive fra det sted, hvor den lyder.
Når der virkelig er noget på spil, når tampen brænder og når vi er på vej ud af vores komfortzone, så buldrer den indre censor, dommeren eller sabotøren. Alle kneb og undskyldninger gælder, når det handler om at forhindre os i at komme ud i vildnisset og gøre det, vi inderst inde drømmer om.
Manglende tid er en af de mest brugte undskyldninger for ikke at gøre det, sjælen synger om.
Andre typiske tegn på frygt
Følgende undskyldninger eller adfærd er typiske udslag af frygt
- manglende tid
- manglende …. andre ting som f.eks. penge, evner
- kritik af andre (give andre skylden for at du ikke får skrevet)
- overspringshandlinger
- selvkritik og nedgørelse af det, du skriver
- sammenligning med andre og efterfølgende dom (jeg er ikke god nok)
- episoder fra fortiden (gamle historier) som bakker op om “det går jo aldrig, det her”
Lad ikke din indre censor få det sidste ord
Den indre censor er et levn fra gamle dage og bor i den del af hjernen, hvor det handler om overlevelse. Den vil egentlig bare beskytte os, men det er en misforstået form for beskyttelse, fordi den ofte forhindrer os i at gøre det, vi egentlig drømmer om. Den vil gerne holde os i status quo, på sikker grund.
Engang har stemmen nok hjulpet os og forhindret os i at gøre dumme og farlige ting, men i dag er den ofte en forhindring for handling og for at træde ud af vores komfortzone og få gjort det, der kan udvikle os og sætte os fri af fortidens historier. Når du bevæger dig i retning af noget nyt, kommer stemmen med sine velkendte argumenter og advarsler. Også på skriverejsen. Og den er snu og kommer i mange afskygninger og forklædninger. Den kender alle de gamle historier og ved, hvordan de skal serveres.
Kender du det?
Den indre censor har også en stor del af skylden for, at vi ikke rigtig kommer i gang med vores skriverier eller fortsætter, når vi er kommet i gang. Den elsker kontrol og er hurtig til at bedømme det, der folder sig ud på papiret. Den kan janteloven udenad og gør alt for at være lyseslukker, så vi ikke får skrevet os fri og kommer derud, hvor der virkelig begynder at ske ting og sager. Den vil jo helst have, at vi bliver hvor vi er.
Når vi lytter for meget til stemmen, bliver vores sprog i bedste fald en smule stift og uden sjæl. I værste fald kan den være skyld i skriveblokering (komfortzone), modløshed og sågar depression. Og vi bliver så pokkers misundelige på alle dem, som tilsyneladende bare skriver og øser af gode og flydende fortællinger. Har de da slet ikke en indre censor?
Alle har en indre censor, den hører med
Jo. Alle har en indre censor. Og det er ikke en stemme, vi bare sådan kan slippe af med. Det hjælper heller ikke at kæmpe imod den, kamp gør den bare endnu stærkere og endnu mere snedig. Men vi kan benytte os af metoder og tricks og dermed undgå, at den indre censor kommer til at bestemme over vores liv, forhindre os i at gøre det, vi drømmer om og skrive fra sjælen og hjertet.
Få min gratis eBog om din indre censor og skriv dig fri
Det har jeg skrevet en lille eBog om, den er god og gratis og byder på skriveafsæt og øvelser, som kan hjælpe dig med at identificere din indre censor og sætte ord på alt det, der står i vejen. For det, der står i vejen, er vejen.
Du rekvirerer eBogen ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com, så sender jeg den til dig.
Skrivecoach Lene Frandsen 