Historiemedicin for sjæl og hjerte

Historiemedicin

In many shamanic societies, if you came to a shaman or medicine person complaining of being disheartened, dispirited, or depressed, they would ask one of four questions. When did you stop dancing? When did you stop singing? When did you stop being enchanted by stories? When did you stop finding comfort in the sweet territory of silence?
– Gabrielle Roth –

Når vi mister kontakten til vores sjæl

Når vi undlader at danse, lege, at skrive, skabe og blive fortryllet af historier eller når vi undgår stilhedens gave, så mister vi kontakten til vores sjæl. Det kan føles som en indre tørke, mismod eller depression. Vi er skabt til at skabe og den bedste medicin mod mismod, depression og livssorg er netop at hengive sig til en kreativ syssel og i øvrigt at danse, synge og bevæge sig.

Og har du skrivelængsel er det åbenlyst. Det er igennem ordene, dine egne ord, at din sjæl ønsker at komme til udtryk.

Du skaber din egen vej ved at se indad og lytte til din sjæl

Og det er her, at ordene og skriverejsen kan hjælpe dig. Gennem dine skriverier, om det er dagbog, morgensider, fortællinger eller en kombination, du dedikerer dig til, kan du lære dig selv at skabe forankring og finde fodfæste i det, der er dit liv. Du kan skrive dig til klarhed, du kan skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Her bliver skriverejsen en kraftfuld affære, for du rummer så meget mere end det, der buldrer og brager i tanker og sind.

Det fine ved skriverejsen er, at du kan tage den med dig overalt. Og hvis du vælger at brug ord, skriverier og fortællinger som en støtte og glæde på din spirituelle vej og i din praksis, kan ordene hjælpe dig med at se klarere. Efterhånden som du skriver og øver dig på at lytte, vil du opdage, at din sjæl gerne vil skrive visdomsord til dig, men at det kan være nok så svært at få ørenlyd, når tankerne råber og gamle historier vælter ind på din kyst. Igen og igen.

Gode, kærlige og styrkende ord

Når du skriver og har en intention om at skabe forbindelse til både sjæl og Kilde, vil du snart opdage, at din sjæl er fuld af gode og kærlige ord. Den gnist af guddommelighed, du kan skrive dig ind i her, har en kærlig og opmuntrende stemme og en energi, du kan læne dig ind i og tappe af. En energi, som strømmer dybt i dig selv. Personligt forestiller jeg mig, at det er min livsflod, som strømmer dér, en rislende kilde af visdom og kærlig energi, som jeg kan sætte mig ved. Her kan jeg lytte til min livssang, lytte og sætte ord på det, min sjæl synger om.

Sjælen er stille og vis

Sjælen er stille og sjælen er vis. Mens tankerne er heftige, hurtige og ofte overaktive, mens de har travlt med at dømme, bedømme og fortælle os alle de gamle historier om fejl og mangler, er sjælen blid, stille og afventende. Stemmen er som en dyb hvisken, der let kan blive overdøvet af den moderne verdens larm og støj og det er en kunst at tune ind og blive lydhør overfor det, der bølger under overfladen. Også det kan vi øve os på på skriverejsen.

“We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing. Yet this voice is no longer audible in the modern world.”

Sådan siger John O’Donohue det så fint i “Anam Cara” og det er essensen af skriverejsen og de forløb, jeg tilbyder. Det er en måde, hvorpå du bevidst kan møde op og via ordene og den proces, du med dit fremmøde sætter i gang, kan skabe rum og komme i sync med din livssang og den flod, som flyder dybt i dig.

Fordi du nu lytter

Fordi du nu lytter og fordi du forankrer dig i nuet, det skabende øjeblik og via skriveafsæt og øvelser skrive fra og arbejder med den energi, der er til rådighed på det givne tidspunkt. Uanset om du skriver sommer, efterår, vinter eller forår.  Du kommer til stede, du har en intention om at lytte, du følger din skrivelængsel og du skriver fra det sted, hvor længslen bor. Et ord af gangen.

Historiemedicin

Skriverejsen kan have mange spor afhængig af, hvad din intention er. Men jeg kan love dig for, at den er en stærk måde at skabe forbindelse og klarhed på. Og hvis du vælger at invitere fortællingens kraft med på din rejse, vil du opleve den godgørende eliksir i historiemedicin og opleve de ældgamle, helende egenskaber.

Telling = healing, siger man. Og historier kan være som medicin.

De har en sådan styrke og kræver ikke, at vi gør noget særligt eller er noget særligt. De inviterer os til at lytte. Og vi kan have stor glæde af at lytte til andres historier og fortællinger, men der sker noget særligt, når vi selv tager pennen i hånden og lader kreativitet og fortællerkraft virke gennem os.

Historiemedicin er ligeså gammelt som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor. Og den rummer en god portion healing.

Fortællingen er som en guide, der viser os det næste skridt

Historier og fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når vi får serveret eller selv skriver den rigtige historie på det rigtige tidspunkt er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt. Nogle gange er forholdet mellem historiens indhold og vores liv helt åbenlys, andre gange er det ubevidst. Sindet er ikke altid i stand til at se forbindelsen, men sjælen genkender de helende egenskaber i fortællingen på samme måde som kroppen genkender et manglende vitamin.

Under alle omstændigheder vil fortællingen eller historien bane vej til sjælen og folde sit healende potentiale ud. Det er ikke altid noget, vi kan sætte en finger på, men vi kan mærke det ved en forunderlig genklang, et strejf af berøring og en dyb forståelse af, at her er noget vigtigt på spil. For os.

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde dine svar

Ingen ved bedre end du. Selvom du føler dig forvirret eller fortabt, du er måske faret vild og kan hverken se skoven for bare træer eller lysningen i skoven, bærer du selv svarene et sted dybt i dig.

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde svarene og bringe dem op til overfladen. På en nænsom måde, der passer nøjagtigt til dig, baner de vej og hjælper dig til at huske alt det, du har glemt. De er med til at bygge bro fra din forvirring og følelse af forladthed til nye veje og stier, som åbner op for din sjæls visdom og vej. Broer, som ikke fandtes før, men som via fortællingens kraft og de eksempler, fortællingen bringer på banen, bliver bygget ord for ord.

Fyrtårn

Fortællingens kraft kan lindre og vise vej. Det er ikke uden grund, at jeg beskriver fortællinger som fyrtårne, for de kan vitterligt vise os vej via deres budskab. De sørger for, at vores skib ikke støder på grund. En dyb visdom bevæger sig som en slags mellem linjerne og når vi først skriver, aktiveres vores indre fortæller af netop det, vi har brug for at høre og vide. Lige nu. Andres fortællinger kan skabe genklang, men intet er mere lindrende og healende end selv at holde pennen og i det skabende øjeblik tage imod den visdom, der bor i egen sjæl.

Kreativitet og skriveglæde i Gudindecirklen

I Gudindecirklen skal vi arbejde og lege med fortællingens kraft. I forløbet bliver du hjulpet godt på vej af skriveafsæt og øvelser, men du vil snart opdage, at fortællingerne tager nøjagtig den drejning, du har brug for.

Gudindecirklen er næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Der er stadig ledige pladser

Jeg kan glæde dig med, at der stadig er ledige pladser, så hvis du vil med på efterårs skriverejse i Gudindecirklen, så læs endelig videre og lad din nysgerrighed lede dig på vej. Du er hjertelig velkommen.

Hvad nu hvis du …

Hvad nu, hvis du også kunne bruge dine ord og skriverier som del af din spirituelle praksis og skrive dig til klarhed? Hvad nu, hvis du også kunne lære at lytte til din sjæls stemme gennem de ord og fortællinger, der dukker op, når du skriver dig på vej?

Jeg kan forsikre dig om, at du sagtens kan. Hvis du altså møder op og skriver.

Processen kører i to spor

Når kvinderne i skrivecirklerne har været undervejs i et stykke tid, bemærker de det snart.  Skriveprocessen kører i to spor.

Der er selve opgaverne og de fortællinger, som opstår, når vi møder op og skriver OG så er der vores helt personlige proces, det, vi fortæller os selv i rejsedagbogen.

Tråde og forbindelser mellem livet og fortællingerne

Nogle gange krydses de spor og det hele flyder sammen, andre gange er det som en parallel vandring og skrivning. Men efterhånden opdager kvinderne noget, som jeg for længst har opdaget på min egen skriverejse. Der opstår tråde og forbindelser mellem det liv, vi lever og de fortællinger, vi skriver og tager imod. Fortællingerne er ikke bare. Og det er vanvittigt kraftfuldt at betragte sig selv i processen og lade hverdagen vandre ind og ud af det magiske rum. Efterhånden opdager vi nemlig, at en form for transformation finder sted. Vi øver os, vi bliver bevidst mere lyttende og vi opdager også, hvor godt det gør at hengive sig i stedet for at kæmpe imod.

Vi får vished om at den er nøglen til vores livsdans og kvindelige visdom: Den stille stemme. Sjælens sang.

Vi skriver i livet

Det er vigtigt at huske på én ting, hvis du har fået lyst til at begive dig på skriverejse. Vi skriver i livet. Og vi skriver det, som er. Og det er her, at nøglen til forandring ligger, fordi vi i kærlig accept af det liv, vi lever og de begrænsninger, vi måske har, kan skabe nye åbninger og veje, som ikke fandtes før. Og vi kan ikke tænke os til det; vi er nødt til at møde op og skrive.

I Gudindecirklen skaber du selv din tid og dit rum, så det passer ind i dit liv. Du skal ikke rydde kalenderen for at være med, der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, hvor du skal kunne deltage, men jeg vil naturligvis opfordre dig kærligt til at skabe en vis form for disciplin og finde en rytme og rutine, som passer til dig og som gør dig godt.

Du vil opdage, at disciplin baner vej for magi.

Alt har en fortælling

Og du vil opdage, at det, som står i vejen, er vejen og at du kan skrive dig igennem. Alt kan skrives, der er en fortælling i hver eneste forhindring og den fordamper efterhånden, når den skrives, beskrives og får sin helt egen fortælling at ånde ud i. Du vækkes, du vågner og du opdager, at du virkelig er hende. Den stemme, som hvisker og kalder via længslen. Din sjæl. Din indre vise kvinde, om du vil. Hun skriver sig gennem dig.

Du opdager også, hvordan kreativiteten gør dig godt, for skriveprocessen er også en kreativ udfoldelse og handler ikke om retstavning, grammatik eller dom. Ikke på skriverejsen. Skriverejsen er helliget formålet og den intention, du møder op med, ført på vej af længslen af dit bryst.

Et magiske univers af fortællinger

I Gudindecirklen arbejder og leger vi med fortællingens kraft med øget kreativitet og skriveglæde til følge. Du får masser af inspiration og næring til din skriveproces. Jeg er med som skrivecoach og rejseleder i det magiske univers af fortællinger og du vil opleve, at du også bliver løftet og støttet i den cirkel af kvinder, som er med på rejsen.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. Det er lov at øve sig og din indre fortællerske skal have lov til at lege og eksperimentere. I Gudindecirklen lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture.

For når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en del af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi til tider kan føle os.

På skriverejse ind i efteråret

Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Gudindecirklen og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud. Her får du mulighed for at forankre dig i efteråret, du bliver via ord og skriverier opmærksom på flere af de skønne detaljer, som rummer kimen til din livsglæde og du får direkte erfaring med den kreative proces i alle dens facetter.

Kom, skriv og fold din indre fortællerske ud

Er du nysgerrig? Har du fået lyst til at være med? Så kom og fold din indre fortællerske ud i et skriveforløb for sjæl og hjerte. Og husk at skrivelængsel ingen alder har. Det er aldrig for sent at møde op og fatte pennen.

En af kvinderne i Vintercirklen udtrykker sin oplevelse med skrivearbejdet og rejsen i ord og stemninger gennem vinteren således:

”Tornerose blev vækket af et kys, men jeg blev vækket af en pen. En pen, som skrev sig gennem eventyr, mareridt, sorg, glæde og aha-oplevelser. Alle fortællinger har sat spotlight på noget, der har bidraget til forvandling af mig. Som har bragt mig frem til det billede og den sandhed, som er mig lige nu.”

gudindecirklen

Vil du med på skriverejse? Gudindecirklen starter den 8. september

I Gudindecirklen får du rig mulighed for at folde din indre fortællerske ud med øget skriveglæde til følge. Du opdager fortællingens kraft og intentionens magi. Du vil se, at ordene virkelig er din tryllestav, når du skriver dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Og det er aldrig for sent at møde op og fatte pennen. Gudindecirklen er for kvinder i alle aldre.

Gudindecirklen er et forløb dedikeret til de kvindelige fortællinger. I forløbet får du mulighed for at møde dig selv som fortællerske og jeg lover dig, du vil blive glædelig overrasket. Du får inspiration til, hvordan du kan gribe dit skrivende forehavende an og via din intention skaber du rum og baner vej for, at fortællingens kraft kan berige og beruse dig.

Invitation til Gudindecirklen finder du i linket her. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com. Du er hjertelig velkommen så længe pladser haves.

Giv dig selv en dosis historiemedicin for sjæl og hjerte.

Kærlig hilsen
Lene

Thumb nail photo “Hand, magic potion, ancient books” © Maya Kruchankova, Dreamstime

Din aktive deltagelse

Book and candle

Jeg sætter mig forsigtigt midt i disen og placerer min kaffekop. I dag tænder jeg nyt lys og siger farvel til Brigids stage for denne gang. Det hvide, det røde og det grønne lys er brændt ud og Imbolc er for længst passeret. Jeg placerer det nye lys, en cremet sag med små krystaller, midt på bakken omgivet af mine solhvervssten, symbolerne for tillid og forbindelse. Og det er netop det, jeg ønsker mig af dagen i dag. At genskabe den forbindelse, der er så essentiel.

Der er mange måder at gøre det på. Selv åbner jeg døren til stilheden, den knirker lydløst og da jeg træder indenfor, flyder disen ud som et mælkehvidt tæppe af fugt og tidligt forår. Vi nærmer os forårsjævndøgn, som for mig er det egentlige tidspunkt for forårets kommen. Her balancerer naturen energien og vi opfordres til at søge samme balance i os selv. Det ved jeg, men først må jeg have genskabt forbindelsen.

Min aktive deltagelse er en forudsætning

Min aktive deltagelse er en forudsætning. Min intention og at jeg faktisk møder op, gør forskellen. Det sker ikke af sig selv. Og ofte må jeg kravle over mure af modstand, jeg må adressere frygten og se min skygge i øjnene.

Det sker på skriverejsen som i livet, der er ingen forskel. Men på skriverejsen kan jeg invitere fortællingerne til at hjælpe mig, jeg kan påkalde mig hjælpere og endda bruge de gamle myter og symboler som støtte på min vej. Fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Derfor er de så kraftfulde, vores sjæl genkender dem og deres helende egenskaber, længe inden vi måske opdager det mentalt. Det er ikke altid noget, vi kan sætte en finger på, men vi kan mærke det ved en forunderlig genklang, en dyb resonans eller et strejf af berøring.

Jeg kan lære at lytte og blive bedre til at høre. Skærpe min intention og min fornemmelse for de subtile toner, der altid spiller bag den høje musik i en fortravlet verden.

Fremmøde og historiemedicin

Det er blandt andet derfor, jeg er så begejstret for fortællingens kraft og den historiemedicin, den tilbyder. Og det er så fint at opleve, hvordan de fleste af kvinderne i skrivecirklerne finder ud af, at de gennem deres fremmøde og de små ritualer, der er med til at skabe forbindelse, kan få en direkte erfaring med både den kreative proces og etablere deres helt egen og særlige kontakt til Kilden.

Det gøres så fint ved at forankre sig i både årstid og den naturlige cyklus, men som udgangspunkt er vi nødt til at have tillid til processen. Vi er nødt til at træde helt ind i den cirkel, hvor dansen danses og få direkte erfaring med trinene. Vi må lære at lytte og skabe en oase omkring vores proces og skriverier, så vi kan høre og samtidig må vi have vished om, at vi ikke kan tænke os til det. Vi kan have formodninger, men når vi med vores intention begiver os på vej og lader ordene være vores transportmiddel, må vi også være parate til at lade os overraske. Fortællingerne tager ofte den drejning, der er nødvendig for at vi kan se. De åbner vores øjne og vores hjerter og det er ofte her vi oplever, at historien skriver sig selv. Det kan meget vel blive lidt anderledes end vi havde tænkt os, men som regel det gør godt. Her mærker vi kreativitetens kilde strømme gennem os, vi lytter til dens rislen og mærker dens kraft.

Det sker bare. Og vi må turde lade det ske.

Jeg sætter mig forsigtigt i disen og lytter. Stirrer lidt ind i flammen på mit nye skrivelys og mærker forårets stille trine i græsset udenfor. Træerne står ubevægelige i deres stille dans, mens et par måger flyver henover marken og huset.

Besøg af Ravnen

”Har du mon brug for min assistance i dag” spørger hun og kommer til stede. Jeg har inviteret hende med mit fremmøde og med min intention. I dag vil jeg simre lidt videre med Gudindecirklen, det skrivegruppeforløb, som jeg starter op den 7. april og som er dedikeret ti at vække din indre fortællerske.

Gudindecirklen Forårsholdet er færdige med deres skriverejse nu. Efterårsholdet Gudindecirklen starter den 8. september og der er stadig ledige pladser.

Jeg er i simrefasen

”Jeg har altid brug for din assistance” udbryder jeg og mærker et suk af lettelse bølge i min krop. ”Men jeg er lidt usikker på, hvordan du kan hjælpe mig i dag. Jeg er nemlig i simrefasen og har egentlig bare tænkt mig at gå lidt med alt det, der rumsterer. Lade det opstå indefra og blive til ideer, jeg kan manifestere i Gudindecirklen. Velkomstbrevet er næsten klar og denne gang har jeg en skinnende klar intention om, at delingen i cirklen er essentiel af altafgørende. ”

Hun klikker med næbbet og tygger lidt på det, jeg har sagt. Rrrrråååå, siger hun så og ser på mig. ”Klooung.”

”Og det betyder?” Jeg føler mig tryg ved hendes lyde og hendes selskab, selvom jeg ikke altid forstår hendes sprog. Men jeg vil gerne lære det, så jeg lytter. Lukker øjnene og forsøger at huske, for jeg har efterhånden vished om, at vi selv er bærere af den visdom, som fuglene kommer med. De bringer den til os for at vække steder i os selv, som har slumret. Sovet.

En urgammel visdom

”Alle kvinder er bærere af en mystisk kraft, svarer hun prompte, en urgammel visdom som altid hvisker. Når I bliver stille nok, kan I høre stemmen hviske, men I mærker den også på andre måder. Den er som et rytmisk flow, der er forbundet med jorden. En guddommelig kraft som stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle, så mystisk og dragende som månens lys og skinnende som solen. En hellig kraft som har været indestængt og begrænset i århundrede, men som er klar til vågne igen.”

Jeg nikker. Jeg kan godt mærke det. Det er ikke bare foråret, der er ved at ske, mens jeg skriver og simrer med indholdet af Gudindecirklen og de skriveafsæt og øvelser, som vi skal lege og arbejde med. Det er noget andet. Noget i mig og i de kvinder, som jeg har fornøjelsen af at møde på skriverejsen. Jeg lytter og ser det mellem linjerne i de fortællinger, som kvinderne deler i skrivecirklerne. Der er en rød tråd og der er en dyb og forunderlig rytme, som bliver tydeligere og tydeligere. Og det var også det, som kvinden i Vintercirklen mente, da hun beskrev det således:

”Tornerose blev vækket af et kys, men jeg blev vækket af en pen.”

Du må opleve den selv

”Kan du mon sige noget mere om den mystiske kraft, vi alle er bærere af” spørger jeg hende. Det får hende til at le. Højt. Ravnen.

Du kan også skrive dig ind i det

“Jeg vil meget hellere invitere dig til at opleve den selv” svarer hun og klikker igen med næbbet. Du er selv inde på det, når du siger, at din aktive deltagelse er essentiel. Den er en forudsætning for at mærke kraften. Og når du møder op og forbinder dig, når du via din intention bevæger dig på vej og lader ordene være dit transportmiddel, så kan du faktisk skrive dig ind i det. Og det ved du jo, for det er netop det, som skriverejsen har været for dig. En måde at vågne på. Gradvist og via fortællingens kraft. En kraftfuld affære, ikke sandt?”

Den evige gentagelse. Rytmen. Cirklen. Den cyklus, vi alle er en del af og som vi bevidst kan vælge at hengive os til. Det sker ikke af sig selv, for vi lever i en lineær verden. Det meste af vores liv har vi forsøgt at passe ind og få succes i en verden, som ikke passer til os og vores sande natur. Vi har mistet vores kraft og vores forbindelse til den mystiske kraft, som Ravnen taler om. Den kraft, der er som tidevandet og som bølger i sælsomme rytmer.

Det er her, fortællingerne kan hjælpe os. Det er blandt andet det, jeg skaber rum for og i netop Gudindecirklen skal vi arbejde helt bevidst med at få liv i den indre fortællerske, som rummer så meget visdom. Vi må bejle lidt til hende og vi må vise os villige. For hun har slumret længe og hvem ved, måske er hun blevet lidt træt af kontinuerligt at hviske og kalde på os via længslen.

Direkte erfaring med kreativitetens ebbe og flod

Det er i den direkte erfaring med kreativitetens ebbe og flod, at vi mærker kraften dybt i os selv. Her får vi nemlig lov at opleve, at rejsen på ingen måde er lineær og vi heller ikke er det. Vi mærker, hvordan det hele bevæger sig i cirkler, vi lytter og hører de subtile toner af en rislende kilde, som på et tidspunkt springer ud som flod og senere bliver til et vandfald. Vi følger flodens vej til havet og vi er med hende i hvert eneste trin på rejsen.

Jeg sætter mig dybt i disen og lader den rulle ind over mig. Ravnen bliver utydelig og på et tidspunkt ser jeg hende lette og sætte kurs mod vest. Jeg forsøger ikke at holde på hende, men lader hende flyve, velvidende at hun kommer igen, når tid er. Skrivelyset brænder, flammen er rank. Når jeg stirrer længe nok ind i den orange ild, kan jeg fornemme et væsen af ren energi stirre tilbage på mig.

Skriv, så kommer hun til stede

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker og hun beder os ikke om at skrive bogmæssige bestsellers eller at få vores digte udgivet. Hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme.

Din aktive deltagelse er en forudsætning

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme og helt særlige fortællinger. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der bobler og rumsterer i os, et sted, hvor vi endelig får sat ord på og hvor vi først og fremmest lytter til det, vores sjæl synger om. Stemmen bag længslen, den hvisken, du mærker i dit skød og i dit hjerte. Skrivelængslen.

Men du er nødt til at møde op og skrive hende. Din aktive deltagelse er en forudsætning.

At møde sig selv

Måske tænker du, at du ikke har noget at skrive om. At du ikke lever et liv, som er i overensstemmelse med din sande natur, men du har opgivet, fordi det vil kræve for meget af dig at ændre din kurs. Du har kastet håndklædet i ringet og måske ubevidst valgt at tro på de historier, der siger at du ikke er værdig og at du ikke kan.

Det passer ikke. Men i modsætning til, hvad dine tanker fortæller dig, så er beslutningen om at møde op og tage din skrivelængsel alvorligt ikke et drastisk skridt, som vil kræve at du laver dit liv om. Det eneste, du er nødt til at gøre er at erkende, at din aktive deltagelse er essentiel. Du kan have en intention om at lytte til den hvisken og rumsteren, som du mærker dybt i dig. Du kan give den ord og vinger. Lade fortællingens kraft hjælpe og støtte dig på din skriverejse og simpelthen dedikere dig til et rum, du giver dig selv og hvor du langsomt folder det ud, der bor bag den pirrende længsel.

Mange af kvinderne, som vælger at tage på skriverejse i skrivecirklerne, gør det med en intention om at lytte til sig selv. At møde sig selv og måske undervejs skrive nye historier, som passer langt bedre til den kvinde, de er og som gør godt. De ønsker at smage historiemedicinen, som er både bitter og sød, den rummer alle smagsnuancer og lindrer der, hvor det gør ondt. Den viser dig vej, den skubber ikke til dig eller kræver dig. Den er glad, når du møder op. Når du deltager. Den viser dig dansetrinene og I øver jer sammen.

Vi skriver i livet

Og som altid vil jeg sige til dig, der overvejer at tage på skriverejse: Vi skriver i livet. Vi lægger ikke livet bag os og flygter fra det, som er. Det er nok en af de vigtigste lektioner på skriverejsen. Det er en illusion at tro, at det at skrive er noget løsrevet fra det liv, vi lever. Tværtimod. I vores fremmøde udviser vi tillid, for der sker virkelig ikke noget, før vi møder op og skriver. Vi skaber rum til at skrive og være med os selv. Vi skriver det, der er og lader det forvandle sig i processen, så processen kan forvandle os.

Og vemodet, melankolien, lys og mørke har et budskab til os Vi lærer at acceptere sårbarheden og betragte den som grobund for forvandling. Vi lærer os selv at kende gennem årstiderne skiften og den rytme, den dans, som også vi er indbudt til at danse. Med alt hvad det indebærer. Vi tager det med til skrivebordet, smerten, sorgen, hverdagen, glæder og frustrationer. Vi tager det med og dypper pennen i det. Vi åbner døren til det magiske rum, vi går ind, men vi inviterer livet med indenfor. Og her smelter det sammen. Livet og magien. Vi skriver ikke udenfor livet, vi skriver i livet. Og det er aldrig for sent at møde op og fatte pennen.

”I hope you will go out and let stories, that is life, happen to you and that you will work with these stories. Water them with your blood and tears and your laughter until they bloom, until you yourself burst into bloom.”
– Clarissa Pinkola Estés –

Simrebogen er som en stor gryde

Ravnen er fløjet, disen bølger over marken. Skrivelyset blafrer og simrebogen ligger ved min side. Her skriver jeg lidt af det, som rumsterer og som jeg ønsker skal blive en del af skrivegruppeforløbet Gudindecirklen. Jeg lader mig berige af citater og jeg noterer mig pludselig indfald og ideer, der dukker op. Det er som en kæmpemæssig simregryde, der står på lavet blus og hvor jeg kan tilføje ingredienser efterhånden som de dukker op.

Woman and raven

Troldkvinden i os alle

Et smil glider over mine læber, jeg føler mig lidt som en vis gammel kvinde med en helt særlig gryde af potent eliksir. Og måske er der virkelig en troldkvinde i os alle, som blot venter på at få lov at boltre sig? I hvert fald trives jeg ualmindelig godt ved tanken om, at alt det, jeg putter i gryden og som nu simrer i gryden på lavt blus, efterhånden vil blive til en kraftfuld og endda magisk eliksir, som jeg også kan dele ud af i Gudindecirklen. Jeg hvisker min intention og folder mine hænder for at understrege, at jeg mener det af hele mit hjerte.

Vil du være med i Gudindecirklen?

Hvis du har fået lyst til at være med i Gudindecirklen, så starter der et nyt hold op den 8. september. Gudindecirklen er et online skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel, dedikeret til at vække din indre fortællerske og åbne op for din kreativitet og skriveglæde.

Forløbet er for dig, som ønsker at arbejde bevidst med at skrive din indre vise kvinde frem og gennem fortællingens kraft at styrke dig selv som både kvinde og fortællerske. Du kan med fordel bruge forløbet, som varer 3 måneder, som en del af din personlige proces og få indsigt i både fortællingens kraft og hvad der egentlig gemmer sig bag skrivelængslen.

gudindecirklen

Invitationen og detaljer finder du her. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Hoestcirklen

Høstcirklen er næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Vi starter den 7. august samme dag, som de lyse nætter ender. Der er stadig ledige pladser. Du finder invitation og detaljer i linket her. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration, læs også gerne:

Så jeg kan høre hende hviske
Vejen til den vise kvinde
Når Tornerose vågner

Photo “Burning candle on black magic book” © Samiramay, Dreamstime
Billedet af kvinden og ravnen er lånt hos Sharon Blackie, Mythsmakings

Når Tornerose vågner

tree-soul

Det tomme papir, de første ord, den sidste dag i februar. Jeg har tændt Brigids lys og flyttet den store støbejernstage fra vinduet hen på skrivebordet. Nu synger de tre lys en næsten lydløs sang om det forår, som er undervejs. Det hvide, det røde og det grønne.

Den sidste dag i februar, tidspunktet for Imbolc er for længst passeret og i det lille vildnis i haven herude boltrer erantis og vintergæk sig. Et gult tæppe med hvide stænk. Lyset er dristigt i horisonten, solen bryder igennem skyerne kun for at forsvinde igen for en stund. Stilheden er stor og i morgen er det marts. Langsomt rejser vi mod forårsjævndøgn, balancetidspunktet i naturen. Også det skal vi skrive om og arbejde med gennem ord og fortællinger i Forårscirklen.

Vintercirklen lakker mod enden. Jeg smiler ved tanken om de kvinder, som nu har været på skriverejse gennem vinteren og som i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen har forankret sig i det, der er vinterens gave. Via fortællingens kraft har de rejst gennem månederne og opdaget nye sider af både sig selv og det, der før bare var en lang, mørk vinter. De har fået vinterens gave. Fortællinger er opstået og har fundet vej og mange af dem er blevet delt i det fælles rum.  Og den deling er der noget ganske magisk i, når vi altså gør det i et kærligt og støttende rum, som i skrivecirklerne.

At dele er at helbrede

”Det er påvist videnskabeligt, at shamaner, som opfordrer deres klienter til at opføre deres drømmearbejde offentligt i form af digte, sang og dans, har en effektivitet på 80% i deres helbredelse. ”

Sådan skriver Barbara Tedlock i sin bog ”Kvinden i Shamanens Krop” og min erfaring siger mig, at det samme gælder for skrivearbejdet. Der er en forunderlig helbredelse i det at gøre sit livs fortælling og alt det mellem linjerne til noget deleligt på den ene eller anden måde. Gennem fortællingens kraft eller gennem digte og selvfølgelig sang og dans. For som Karen Hering siger det:

”Telling our stories, putting our experiences into words and poetic narratives is more than an act of artistic expression; it can be the transformation and the healing work of survival.”

Sårbarheden er essentiel

Delingen er også en vigtig del af skrivecirklerne for de, som finder modet og sårbarheden i at turde. At sige det højt og lade det fortælle. Og det kommer efterhånden, modet, når vi lærer at sårbarheden hører med. Den er essentiel.

Når Tornerose vækkes af en pen

En af kvinderne i Vintercirklen udtrykker sin oplevelse med skrivearbejdet og rejsen i ord og stemninger gennem vinteren således:

”Tornerose blev vækket af et kys, men jeg blev vækket af en pen. En pen, som skrev sig gennem eventyr, mareridt, sorg, glæde og aha-oplevelser. Alle fortællinger har sat spotlight på noget, der har bidraget til forvandling af mig. Som har bragt mig frem til det billede og den sandhed, som er mig lige nu.”

Skriverejsen forvandler

Jeg blev også vækket af en pen, da jeg i tidernes morgen startede på min egen skriverejse. Og skriverejsen forvandler. Ord for ord. Hvis vi altså møder op og skriver. Din aktive deltagelse er en forudsætning. Og når vi finder modet til at ”sige det højt”, når vi deler, så får healingen og transformationen en ekstra dimension. Vi smider et lag, en maske og vi står frem. Det gør os mere sårbare, javist, men det er i den sårbarhed at styrken vokser. Her slår vi rødder og får et større underjordisk netværk, så vi kan skinne mere udadtil. Blive hele. Som de kvinder, vi egentlig er, bag det hele. Den vise kvinde og hende, som ved.

Når det er tid

For når den tid kommer, hvor det gør mere ondt at lade sit lys stå under en skæppe end at lade det skinne og brænde frit, er det tid. Og det er virkelig en nærmest fysisk smerte, vi mærker. Sjælen ved, at det er tid, at vi ikke længere passer ind i vores gamle roller. De ellers så bekvemme masker må krakelere. Vi kan ikke længere hugge en hæl og klippe en tå, gå på konstant kompromis med vores eget hjerte og gemme os bag alle de gamle historier, som definerede os. Vi er nødt til at møde op og skrive nye historier. Gennem frygt, modstand og det, vi kalder skriveblokering. Den trygge skriveblokering, som vi gemte os bag. Nu gør det ondt at gemme sig.  For det er tid.

“And the day came when the risk to remain tight in a bud was more painful than the risk it took to blossom.”
– Anaïs Nin-

Det gør godt at blive bevidnet

Tornerose blev vækket af et kys, men jeg blev vækket af en pen. En fyldepen, som fyldte mig med ord om de sandheder, der er mine at forkynde bag et tæppe af det tilsyneladende. Og det er blandt andet det, som Skriverejsen kan hjælpe dig med. Du bliver vækket af dine egne ord og skriverier. De fortællinger, der udspringer af din rejse og dit liv, den vej du har valgt eller den vej, som valgte dig, er dine at skrive og fortælle. Ingen andre kan gøre det. Men det gør godt at blive bevidnet undervejs. Det gør godt at være i skrivecirkel med andre kvinder på samme slags rejse, som lytter, løfter, støtter og siger tak. Det gør godt, for det healer og forvandler.

Hvad sjælen egentlig længes efter

En af kvinderne i Solhvervscirklen skrev om, hvor godt det har gjort for hende at opdage, hvad det egentlig er hun har lyst til at gøre med sit skrivearbejde og den lyst og det behov deler hun med mange af os.

”I virkeligheden længes jeg mest af alt efter at dele og være sammen med andre i kærligheden til kunsten, til det levende udtryk og historierne. Det lå som en ordløs længsel, en konstant søgen efter ”det ægte”, ”det levende” og det ”magiske”. Og nu opdager jeg langsomt, at der faktisk findes andre i verden, der også har det sådan. Der også bare vil dele og udtrykke sig uden at det handler om at måle, veje og sammenligne sig.”

Når vi skriver i det magiske rum

Det er lige netop det. Vi har hverken lyst til eller brug for ris, ros eller konstruktiv kritisk, når vi skriver i det magiske rum. Når vi hengiver os til det, som sjælen egentlig bare vil: Udtrykke sig gennem det ægte, det levende og det magiske. De fleste af os ønsker egentlig bare at få lov til at danse. For det er nemlig dansen, det handler om. Udtrykket. Vi er kreative væsener, vi er kvinder, som er skabt til at skabe. Men i en meget tidlig alder lærte vi om bedømmelse, kritik og om at passe ind i kasser, rum og rammer, hvor vi skulle forsøge at leve op til noget bestemt på en bestemt måde. Vi fik kritik og vi fik karakterer. Vi kunne dumpe.

Mange af de sår, som vi fik dengang, bløder stadigvæk, andre er blevet til ar. Og vi husker det. Og hvis vi husker det som sandheden og en historie, der ikke kan skrives om og blive anderledes, går vi i stykker i vores kreative udfoldelse. Så gør det godt at have en skriveblokering at gemme sig bag. For vi tør simpelthen ikke give udtryk for os selv og vores sandhed. Vi tør ikke skabe os, for vi fik jo at vide, at vi ikke måtte være for meget. Så blev vi for lidt. Alt for lidt. Vi skrumpede.

Når kortet ikke stemmer overens med landskabet

På skriverejsen er en stor del af læringen at aflære meget af det, vi lærte og fik påskrevet i en tidlig alder. For ofte er det de tillærte tanker eller måder at være i livet, der skaber uro, smerte og endda sygdom. Fordi de ikke stemmer overens med det, som sjælen synger om. Eller som den norske forfatterinde Kristin Flood så rigtigt siger det: Kortet stemmer ikke overens med landskabet.

At skrive et nyt landkort

Vores opgave er nu at skrive et nyt landkort, som passer perfekt til vores sjæl og det, vi egentlig er kommet her for. Ord for ord. Og som det er med pilgrimsfærd og den slags rejser, så må vi skrive os igennem mange slags landskaber og forhindringer endda. Bjerge, dale, åbent landskab og moser. Gennem skove, hvor vi farer vild og tror os fortabt, men hvor vi pludselig opdager lysningen i skoven. Alt er tilsyneladende, intet er som det ser ud til at være og da slet ikke, som vi engang fik at vide, at det var.

Vi må udfordre vores egne tanker, som blot gentager de gamle historier og overbevisninger, vi må lære forhindringer og blokeringer at kende, for hvad de egentlig er. Men når vi opdager, at vi faktisk kan skrive os igennem, give det svære ord og stemme, så begynder der at ske noget. Det, der stod i vejen, viser sig at være vejen. Vi skriver os igennem.

Når Tornerose vågner

”When Sleepy Beauty (Tornerose) wakes up, she is almost fifty years old”, siger Maxime Kumin. Og så er vi tilbage ved Tornerose, som kan vækkes på mange måder. Kys er godt, men pennen er mindst ligeså god. Især hvis du har skrivelyst og længsel. En pen, som skriver sig gennem eventyr, mareridt, sorg, glæde og aha-oplevelser. Og inviterer du fortællingens kraft med på din skriverejse, så bliver magien så meget større, for fortællinger kan noget ganske særligt. De lindrer, de healer og når du først er kommet i gang, vil du også opdage det. Du har en indre fortællerske med sin helt egen stemme, som har ventet på at få ordet. Kun du kan give hende det. Ordet.

Lyt til hendes sang, hun har gaver med til dig.

Fortællingens gave

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Fortællingen er som en guide, der viser os det næste skridt

Historier og fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når vi får serveret eller selv skriver (!) den rigtige historie på det rigtige tidspunkt er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt. Nogle gange er forholdet mellem historiens indhold og vores liv helt åbenlys, andre gange er det ubevidst. Sindet er ikke altid i stand til at se forbindelsen, men sjælen genkender de healende egenskaber i fortællingen. Under alle omstændigheder vil fortællingen eller historien bane vej til sjælen og folde sit healende potentiale ud. Det er ikke altid noget, vi kan sætte en finger på, men vi kan mærke det ved en forunderlig genklang, et strejf af berøring og en dyb forståelse af, at her er noget vigtigt på spil. For os.

”The story itself becomes a vessel that holds us up, that sustains us and allows us to order our jumbled experiences into meaning.”
– Sue Monk Kidd –

Når vi deler og siger det højt

Skriverejsen og fortællingerne får en ekstra dimension, når vi i skrivecirkel med andre kvinder vover os frem og deler med hinanden. I kærlige, rummelige og støttende rum, hvor vi deler og lytter til hinanden. Ofte runger rummet af dyb genklang, for vi opdager at vi på mange måder deler de samme smertelige fortællinger. Og at glæden og længslen er den samme. Vi mødes for en stund i det magiske rum, vi læser, lytter og er vidner til hinandens skriverejse og udvikling skabt af ord og fortællinger. Der er healing i det rum.

Vi er kreative kvinder

Vi er kreative kvinder. Vi er skabt til at skabe og dele vores fortællinger, de sjove, de glædelige, de svære og de sørgelige. Engang sad vi omkring bålet og fortalte hinanden om det, vi havde oplevet, vi gav vores erfaringer videre og satte ord på det liv, vi havde levet. Vi lyttede til vinden, til træerne og til den dansende, orange ild, der knitrede i bålet i vores midte. Vi var vores egen ild og vi var en cirkel. I samhørighed. Vi valgte at mødes for at dele, berige, løfte og støtte. Vi lyttede til de kloge ældre kvinder og vi hvilede os i deres visdom.

Det er tid til at tage den glæde og healing tilbage, der er i at dele vores historier og fortællinger. At skrive uden nødvendigvis at skulle gøre ordene til en bogmæssig bestseller eller det, der ligner. At skrive og fortælle uden at blive dømt eller bedømt.

Skriverejsen starter med det første ord

Skriverejsen starter med det første ord og det er aldrig for sent at fatte pennen. Hvor gammel Tornerose egentlig er, når hun vækkes af enten kys eller pen, betyder i sidste ende ikke så meget. Hovedsagen er, at hun vågner og begynder at tage alt det tilbage, som hun glemte undervejs.

På rejsen møder hun ganske ofte sin indre pige og på et tidspunkt smelter de sammen. Det magiske rum åbner altså også op for legen, glæden ved at skrive og udtrykke sig og bare at skrive, fordi vi kan.  Vi synger og vi danser med ord og stemninger og til sidst bliver vi vores egen dans. Tornerose sov i 100 år, men uanset hvor længe du har sovet og vandret omkring med skrivelængsel og en udefinerbar smerte i dit bryst, så er det aldrig for sent at vågne og skrive nye historier.

Det er aldrig for sent at vække Tornerose og genfinde skriveglæden.

Lad sangen synge dig

skriverejsen skaber du din egen vej og måde ved lytte til din sjæl. Du danser med livets mysterium og du øver dig. Øver dig, indtil du gør det til en slags sang, som i sidste ende synger dig.

Din vise kvinde dukker op mellem linjerne, du hører nye toner og lyde, som din sjæl kender. Det føles godt, det giver dig både lindring og kuldegysning. Du bringes frem til det, der er din indre sandhed og du forvandles. Ord for ord, lidt efter lidt.

Jeg har fundet en ny skrivetone”, siger en af kvinderne, som deltog i Vintercirklen.

Tornerose er vågnet

Det tomme papir, de første ord, den sidste dag i februar. Jeg har tændt Brigids lys og flyttet den store støbejernstage fra vinduet hen på skrivebordet. Nu synger de tre lys en næsten lydløs sang om det forår, som er undervejs. Min egen skriverejse fortsætter, for jeg har for længst indset, at skriverejsen er min vej og måde. The path of writing. Jeg vidste bare ikke, at den ville ende med at skrive mig. Skriverejsen.

Tornerose er vågnet. Hun strækker sin krop og misser med øjnene mod lyset. En stemme dybt i hende hvisker noget, som får hende til at synge. Først forsigtigt, stille, men snart lyder hendes røst som en storm, der er undervejs og som vil forvandle landskabet:

“My ultimate authority is the divine voice of my own soul.”

Og snart er det forår.

Kærlig hilsen
Lene

Læs mere om SKRIVEREJSEN i linket her

Tak Bitten, for ordene om Tornerose og pennen. De vækkede noget i mig ❤

Thumbnail Photo “Tree Soul” © Circlephoto, Dreamstime


gudindecirklen

Nyt skrivegruppeforløb med start den 7. april 2017
Væk din indre fortællerske og Gudinden i dig selv

Gudindecirklen er et online skriveforløb til dig og din skrivelængsel. Forløbet er dedikeret til at vække din indre fortællerske og åbne op for din kreativitet og skriveglæde.

Forløbet er for dig, som ønsker at arbejde bevidst med at skrive din indre vise kvinde frem og gennem fortællingens kraft at styrke dig selv både som kvinde og fortællerske.

I Gudindecirklen arbejder og leger vi med fortællingens kraft og ud fra devisen: Alle kvinder har en indre fortællerske, som blot venter på at blive vækket og skrevet frem. Du kan også kalde hende Tornerose, for måske har hun sovet i 100 år, men det er aldrig for sent at vågne og fatte pennen. Skrivelængslen kalder og den har gaver med til dig. Hvis du altså møder op og skriver.

Du finder invitation til Gudindecirklen og flere detaljer i linket her eller ved at klikke på billedet ovenfor. Der er plads til 15 kvinder i denne skrivecirkel og pladserne gives efter først-til-mølle princippet. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Dit livs forfatter

time-to-write

Jo mere jeg skriver og underviser, jo flere kvinder, jeg har den glæde at møde og som er i skriveforløb og på intuitiv skriveworkshop hos mig, desto mere begejstret og taknemmelig bliver jeg for ”det at skrive”. Skrivning er ikke kun bogudgivelser, anmeldelser og kritik. Skrivning er heller ikke kun retstavning og grammatik. Det er en misforståelse hos mange, som tænker, at hvis man skal skrive så handler det om produktet og et bestemt udfald.

Skrivning er så meget andet end det, og når vi slipper forestillingen om det perfekte produkt og perfektionismen i det hele taget, opstår en åbning. Hengivelse til processen er en nøgle.

Læs også gerne: Tag din skriveglæde tilbage

Du kan ikke tænke dig til det

“I begin with an idea and it becomes something else”, sagde Pablo Picasso. Det er ofte sådan, det er. Når vi forlader hovedet og skriver os ind I krop og sjæl, når vi giver slip på kontrollen og følger med ordene, den vej de nu leder os, begynder der at ske ting og sager. Den ide, vi måske lagde ud med, forvandles undervejs. Noget nyt opstår og ofte hænder det faktisk, at vi møder en helt ny ide eller fortælling et sted på skriverejsen. Inspirationen dukker op undervejs. Vi kan ikke tænke os til det.

Skriverejsen vil forvandle dig

Jeg har sagt det før og jeg siger det igen, du kan virkelig ikke tænke dig til det. Stol på processen, gå i tillid og nysgerrighed og begynd så at skrive. Tillad dig selv at blive overrasket. Skriverejsen vil forvandle dig, ord for ord. Tillid til processen er endnu en nøgle.

Vinterskriverier

Skriv om det

”Skriv om det” siger den stille stemme med noter af duftende kærlighed. Jeg ved, at det er hende. Der er ingen tvivl, hun synger som en fugl dybt i mig, så jeg sætter mig og lytter. ”Fortæl, at det handler om at blive ved. Det handler om igen og igen at møde op og at ville det. Tro på det. Og at have tillid til det. Måske er der dage, hvor det ikke flyder helt så let, hvor modstanden og frygten er stor, men det hører med. Det betyder ikke, at vi ikke kan eller skal skrive.

Vi skriver os gennem dage og nætter, de lette og de tunge, vi skriver os gennem dale og over bjerge. Vi skriver i alt slags vejr, gennem sneen, tågen og regndisen. Og vi skriver på sommerdage, hvor vores hjerter er fulde af solskinsord. Vi skriver visdommen og vi skriver sandheden. Vores sandhed. Vi skriver træer, fugle og årstider. Ja, vi skriver os gennem det hele uden at have en mening om at det ene er bedre end det andet. Vi skriver sårene og sorgen, for vi dypper altid pennen i det, der er. Undervejs opdager vi så, at det, der er, ofte er meget anderledes end vi troede det var.”

Skrivning som et redskab, transportmiddel OG som medicin

Du betror dig til papiret. Papiret lytter. Papiret spejler dig med dine egne ord. Ordene er vigtige, de er nemlig fulde af energi og når du lytter og lader din sjæls ord komme op til overfladen, kan du mærke den. Genklangen. Sødmen. Kærligheden. Selv det tunge og svære får en anden lyd, når det kommer fra et sted dybt i dig. Det er dine ord. Kærlighedsord fra din sjæl til dig.

Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

Du kan skrive dig til klarhed

Du kan bruge skrivningen som en slags kortlægning af dit liv. Du kan skrive dig til klarhed. Med ordene tegner du et landkort over dit liv og du ser alle byerne og landskaberne dér: Glæder, sorger, grænser, frygt, modstand, guldminer og genvordigheder. Undervejs opdager du noget, som du måske ikke havde set eller troet på før. Du er slet ikke magtesløs. Du har valgmuligheder, for det står der sort på hvidt og du har selv skrevet det. Desuden får du ofte at vide hvilke valgmuligheder, du har. Du får øje på det undervejs og du mærker, at du egentlig godt ved besked.

Den måde, man beskriver og forstår sit liv på, at er i sidste instans uløseligt forbundet med den måde, man lever det på, siger terapeut og skrivemanuduktør Mandy Aftel. Man er i direkte betydning sit eget livs forfatter. Det kan jeg i øvrigt selv skrive under på. Jeg har skrevet mit liv og skrevet det om. Ord for ord.

Lidt af min historie kan du læse i blogindlægget her: Pigen der fortalte eventyr.


Du er dit eget livs forfatter

Tror du på det? At du er dit eget livs forfatter? Prøv at luk øjnene og smag lidt på ideen. Måske tvivler du lidt, men så lad tvivlen komme dig til gode og drag ikke forhastede konklusioner. Åbn døren på klem med et gavmildt stænk nysgerrighed. Lukker du af for tro og tillid, lukker du nemlig en ellers tung dør og boltrer den forsvarligt. Tro, tillid og kærlighed til dig selv og processen er universalnøgler, som lukker op igen.

Lad os antage, at det er sandt. Du er dit eget livs forfatter. Så hvorfor ikke skrive dit liv på en mere aktiv måde? Hvorfor ikke give det mere eventyr og selvkærlighed eller noget, som er personligt tilfredsstilende og godt for dig? Du ved bedst selv, hvad du vil skrive frem i dit liv? Hvad du savner? Kun du ved, hvad der gemmer sig bag skrivelængslen også selvom du lige nu tror, at du ikke ved det. Svarene findes dybt i dig og du kan skrive dem frem. Manifesterer længslen sig som skrivelængsel, er der kun én ting at gøre. Mød op og skriv.

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

There is no greater agony than bearing an untold story inside you”
– Mary Angelou –

Du kan skrive det frem

Du kan skrive det frem. Og længslen kan sågar handle om, at du savner skaberkraft og kreativitet i dit liv, at du har en veludviklet fortællerske, som bor i din indre skattekiste, og gerne vil frem og have ordet. Vil du give det til hende? Ordet.

Under alle omstændigheder er du nødt til at møde op og skrive for at finde ud af, hvad det egentlig handler om. For dig.

Ord er energi

Ordets magt er ægte, hvad enten man er bevidst om det eller ej.
– Sonia Choquette –

Ord er kreative. De er informative, de indeholder information og budskaber, men de er også formative. Det må vi aldrig glemme. Ord er formative, for på magisk vis bliver vi det, vi skriver. Ordene former os og det gør de via den energi, der er i spil. De er derfor, vi skal vælge vores ord med omhu. Ord sliber kanter, viser vej og skaber nye døre og åbninger, som ikke fandtes før. Også på skriverejsen bliver vejen til, mens vi går og skriver.

I sårbarhedens muld

Vi skriver vejen. Vi skriver døre, åbninger og nye stier. Vi skriver os frem til de steder i os selv, hvor der er ar og sår og opdager, at midt i sårbarhedens muld er der grobund for nye skud og blomster. Træer. Og lige dér kan vi senere høste vores styrke, selvværd og glæde ved at være dem, vi egentlig er. I sårbarhed, medfølelse og kærlighed.

Fortællingens Kraft2

Historiemedicin og fortællingens kraft

Og her kommer historiemedicin og fortællingens kraft ind i billedet. Du kan bevidst vælge at invitere fortællingens kraft ind i dit liv og tage den med på skriverejsen.

Historiemedicin er ligeså gammelt som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor. Og den rummer en god portion healing.

Fortællingen er som en guide, der viser os det næste skridt

Historier og fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når vi får serveret eller selv skriver (!) den rigtige historie på det rigtige tidspunkt er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt. Nogle gange er forholdet mellem historiens indhold og vores liv helt åbenlys, andre gange er det ubevidst. Sindet er ikke altid i stand til at se forbindelsen, men sjælen genkender de healende egenskaber i fortællingen.

Under alle omstændigheder vil fortællingen eller historien bane vej til sjælen og folde sit healende potentiale ud. Det er ikke altid noget, vi kan sætte en finger på, men vi kan mærke det ved en forunderlig genklang, et strejf af berøring og en dyb forståelse af, at her er noget vigtigt på spil. For os.

Fortællingens healende kraft

Det kan ske, når vi læser eller lytter til andres historier og fortællinger. Vi mærker genklang, vi bliver berørt. Forbindelsen skabes via ordene og de billeder, vi maler med vores ord. På skriverejsen opstår fortællinger, som på sælsom vis har forbindelse til vores sjæls rejse. Fortællingens kraft kan lindre og vise vej. Det er ikke uden grund, at jeg beskriver fortællinger som fyrtårne, for de kan vitterligt vise os vej via deres ord og budskab. De sørger for, at vores skib ikke støder på grund. En dyb visdom bevæger sig som en slange mellem linjerne og når vi først skriver, aktiveres vores indre fortæller af netop det, vi har brug for at høre og vide. Lige nu. Andres fortællinger kan skabe genklang, men intet er mere lindrende og healende end selv at holde pennen og i det skabende øjeblik tage imod den visdom, der bor i egen sjæl.

WomanForest

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde dine svar

Ingen ved bedre end du. Selvom du føler dig forvirret eller fortabt, du er måske faret vild og kan hverken se skoven for bare træer eller lysningen i skoven, bærer du selv svarene et sted dybt i dig.

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde svarene og bringe dem op til overfladen. På en nænsom måde, der passer nøjagtigt til dig, baner de vej og hjælper dig til at huske alt det, du har glemt. De er med til at bygge bro fra din forvirring og følelse af forladthed til nye veje og stier, som åbner op for din sjæls visdom og vej. Broer, som ikke fandtes før, men som via fortællingens kraft og de eksempler, fortællingen bringer på banen, bliver bygget ord for ord.

Vi arbejder og leger med fortællingens kraft

I alle de forløb, jeg tilbyder, arbejder vi med fortællingens kraft som omdrejningspunkt og du vil efterhånden selv opdage de healende egenskaber i historiemedicinen. Bivirkninger? Ja, så mange at der skal skrive lange indlægssedler, men her er et par eksempler

  • Du oplever større indre glæde
  • Du får øget energi
  • Din kreativitet vokser
  • Du mærker en øget ro: Angst, stress og uro dulmes, når vi skriver os gennem årstider, forankrer os i nuet, det skabende øjeblik og tager imod det, vores sjæl synger om.
  • Du får større indsigt og bedre udsigt
  • Du lærer at sætte pris på dit liv og din rejse, i alle dets facetter, i al dets skrøbelige glædelighed
  • Du ser dig selv som en aktiv skaber af dit liv og din lykke
  • Du oplever dig selv som ansvarlig for glæden og de valg, du skal træffe i dit liv. Der er ikke længere nogen tilfældigheder. Det er valg. Bevidste valg. Du har skrevet det og det er sandt. Du er din egen lykkes smed og du har de redskaber, der skal til. Du har din pen. Du har papir eller en magisk notesbog med linjer skabt til at skrive på.

Tror du på det?

Tror du på det? At du er dit eget livs forfatter? Måske tvivler du lidt, men lad så tvivlen komme dig til gode. You never know.

Under alle omstændigheder er du nødt til at møde op og skrive, for at finde ud om, hvad det egentlig handler om for dig og hvad der gemmer sig bag din rumsterende skrivelængsel.

Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

Kærlig hilsen
Lene


Skrivelyst og længsel?

forarscirklen

Online skriveforløb til dig og din skrivelængsel

Forårscirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft med større skriveglæde til følge. I forløbet, som strækker sig fra 1. marts til slutningen af maj, lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og udnyt forårets spirende energi til at åbne op for din skrivelængsel. Et skriveforløb fuld af læring, inspiration og skrivende fordybelse, hvor du skriver dig helt ind i foråret og i din egen kerne.

At fejre jordens årlige cyklus er at deltage i en urgammel tradition, som er overdraget til os gennem tiden og fra før kelterne. De gamle keltiske festivaler falder på otte tidspunkter om året og er måder, hvorpå vi kan forbinde os til naturen og årstiderne og opleve den måde, det skaber resonans i os selv at være en del af den naturlige verden. – Glennie Kindred –

Forankret i årshjulet og naturens visdom

Forårscirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både månederne, energien og din egen kerne, vil du mærke større glæde og finde indre ro. Du vil lære dig selv bedre at kende på den samme rejse gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Ro og skrivende fordybelse

Forløbet kan også medvirke til større indre ro og fordybelse. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiderne og hengiver os til skriveprocessen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Er du introvert og/eller har du brug for at hengive dig til dit indre rum for at finde næring og skabe harmoni og balance?

Det er bestemt ingen bagdel, hvis du egentlig er introvert og har brug for at hengive dig til dit indre, som nærer dig og skænker dig visdom og styrke. I Forårscirklen skaber og holder jeg bevidst rummet således, at der er plads til dig, din proces og den indre næring. Forårscirklen er en dans mellem ude og indre med fokus på den indre proces. Du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, du lærer og øver dig i at skrive på din måde.

Du lærer forårets måneder og dig selv at kende på en ny måde gennem ord, stemninger og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja til den skrivelængsel, der ofte er et kald fra sjælen.

Har du skrivelængsel, så kom og vær med. Vi starter den 1. marts. Forløbet er for kvinder med skrivelængsel i alle aldre, det er aldrig for sent at møde op og genfinde sin skriveglæde. Du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, du øver dig i at skrive på din måde og vil efterhånden opleve, hvordan din særlige forfatterstemme finder sit leje.

Et skriveforløb fuld af inspiration, læring og skriveglæde.

Invitation til Forårscirklen og detaljer finder du i linket her eller ved at klikke på billedet ovenfor. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com og der er stadig ledige pladser.

Kærlig hilsen
Lene

Et kald fra sjælen

De fleste kvinder, som dukker op i Skrivehuset og deltager i skrivecirkler, på intuitive skriveworkshops eller vælge at booke en helt personlig skriverejse har én ting til fælles:

En dyb, spirituel længsel, som manifesterer sig gennem sproget.

Skrivelængslen kan paradoksalt nok være svær at sætte ord på. Umiddelbart fortæller vi os selv at det må være fordi vi har en bog i maven og at vi er nødt til at ”lære at skrive bøger”, hvis vi skal gøre noget med vores skrivelængsel. Men selvom det ofte sker, at der opstår bogideer, digte, noveller og magiske manuskripter i skriveprocessen, så er det faktisk sjældent dér, at skoen trykker.

Vi længes efter os selv og vores livssang

Det er noget andet vi har i maven. En dyb og inderlig længsel efter os selv, vores sjæl og den livssang, som vi hver især bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder vi først ud af, når vi møder op og dedikerer os, når vi begynder at skrive og beslutter os for at hengive os til processen.

Og hvad så med sårbarheden?

Der findes ingen ord fra hjerte og sjæl uden sårbarhed. Når vi er lukkede, kan hverken lys, fortællinger eller sange for den sags skyld trænge igennem. Vi kan stadig skrive, men det er tvivlsomt om vores ord vil flyde, hænge sammen og skabe magisk genklang i eget og andre hjerte.

Alt det, vi mærker og alt det, der er på spil, når vi er sårbare og skriver fra det sted, åbne og modtagelige, det kan andre også mærke, når de læser vores ord. Når vi taler og skriver fra vores sårbare steder, taler vi direkte ind i andres sårbarhed. Så taler vi fra og til hjertet. Styrken består i at turde, for styrken vokser i det lys, der trænger igennem sårene og de steder, hvor vi er sårbare. På en måde minder ordet sårbar mig om frodig muld. Her er grobund for at nyt liv kan opstå.

The wound is where the light enters you –
Rumi –

Det hudløse sted i os selv

Det er modigt at turde vælge sårbarheden og det hudløse sted i os selv, hvor vi ikke beskytter os med skjold og svær. Det er et smukt sted at være, men det er ikke altid så let. For når vi står i sårbarhedens muld og vælger kærligheden, vælger vi også risiko for sorg og smerte. Vi er udsatte, for vi beskytter os ikke længere, men vi siger ja til det, der kommer.

Hvad vælger du?

Men for at give den spirituelle længsel plads og folde det ud, der bor bag den gnavende længsel efter at sætte ord på og skrive, er vi nødt til at møde op med hjertet åben. Det kan synes som om livet hele tiden giver os udfordringer, der i sidste ende peger på én ting: Hvad vælger du? Låser du din dør, lukker du hjertet eller tør du vende tilbage til udgangspunktet. Sårbarheden. Kærligheden. For vi kan ikke elske helhjertet, hvis vi skjuler os bag skjold og sværd. Og vi kan ikke leve fuldt og helt, hvis vi ikke tør fejle. Og vi kan heller ikke skrive og skabe fra sjæl og hjerte uden sårbarhed.

Modtageligheden og sårbarheden er en essentiel del af skriverejsen.  Den findes ikke uden. Og af sårbarheden opstår styrken, som Freud også har sagt det: Af din sårbarhed skal din styrke komme.

Hvorfor skriver du så ikke?

Men hvorfor skriver du ikke, når du går rundt med skrivelængsel? Hvad forhindrer dig i at møde op, tage pennen i hånden og skabe rum til det, der taler sit hele tydelige sprog fra et sted dybt i dig?

Sommerfugle i maven er et godt tegn

Får du pludselig sved på panden og bankende hjerte ved tanken om faktisk at gøre det? Møde op og sige et dybfølt JA til det, der gemmer sig bag frygt, modstand og den indre censors evindelige kaglen. Fortvivl ikke, det er helt normalt. Sommerfugle i maven er et godt tegn og selvom de måske nærmere føles som flagermus, så er de ikke et tegn på, at du skal stikke halen mellem benene og flygte i den anden retning. Tværtimod!

Du behøver ikke andres tilladelse

Hvis du venter på, at nogen skal opdage dig, prikke dig på skulderen og give dig tilladelse til at gøre og skrive det, din sjæl synger om, så kommer du til at vente forgæves. Den gode nyhed er dog, at du slet ikke behøver andres tilladelse til at sige ja til kreativitet, intuition og skriveglæde. Det er en ret, du er født med. Hvornår vil du benytte dig af den ret? Hvad holder dig tilbage fra at gøre det, du inderst inde drømmer om?

Typiske tegn på frygt

Følgende undskyldninger eller adfærd er typiske udslag af frygt

1) manglende tid
2) manglende råd
3) kritik af andre (give andre skylden for at du ikke får skrevet)
4) 0verspringshandlinger
5) selvkritik og nedgørelse af det, du skriver

Din indre censor modarbejder din sjæls kald

At mærke frygt er absolut ingen forhindring for at møde op og skrive. Tværtimod. Her er frygten ofte et tegn på, at der er noget på spil og derfor gør den alt for at forpurre dit forehavende. Den indre censors opgave er at holde dig i din komfortzone og sørge for, at du ikke møder op eller at du ikke får skrevet ret meget og giver op, når du faktisk skriver. Den modarbejder med andre ord din sjæls kald og derfor er det en fordel at lære din indre censor at kende for hvad den er.

Den indre censor er et levn fra gamle dage og bor i den del af hjernen, hvor det handler om overlevelse. Egentlig vil den bare beskytte os, men det er misforstået form for beskyttelse, fordi den ofte forhindrer dig i at gøre det, du egentlig drømmer om.

Din indre censor

Lad ikke din indre censor få det sidste ord – bestil min gratis Ebog

Jeg har skrevet en lille eBog om den indre censor, som du kan få tilsendt ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com. I bogen får du også ideer og øvelser til, hvordan du kan lære din indre censor bedre at kende og få et mere afslappet forhold til den kære fætter, som vi alle er udstyret med.

Inviter fortællingens kraft ind i dit liv

En af de allerbedste metoder til at folde skrivelængslen ud er ved at invitere fortællingens kraft ind i dit liv. I alle mine forløb, kurser og skriveworkshops arbejder jeg bevidst med fortællingens kraft for at få åbnet op for den indre skattekiste af kreativt guld, som samtlige kvinder uden undtagelse bærer rundt på.

Nænsomhed og kærlighed

Fortællinger kan noget helt særligt. De forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når vi hører eller selv skriver den rigtige fortælling på det rigtige tidspunkt (og sker som regel, når vi først møder op og dedikerer os) er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt på vores vej. Det, vi før havde svært ved at sige og sætte ord på, får nu vinger via fortællingens måde at gribe essensen an på. Det sker ofte med nænsomhed og stor kærlighed.

Klumpen i halsen

Jeg oplever det ofte på de intuitive skriveworkshops, når kvinderne læser højt for sig selv og hinanden og lytter til det, de selv lige har skrevet og taget imod. Det er ganske magisk og det giver gåsehud rundt om bordet. Dér er virkelig hjælp at hente (!) og fortællingerne ved, hvordan det skal siges og serveres, så vi mærker en dyb genklang og forstår budskabet helt ind i hjertet. Det giver anledning til både tårer og latter og begge dele byder vi velkommen i erkendelse af, at vi nu står midt i sårbarhedens muld og siger det, der så længe har trykket for brystet og sat sig som en klump i halsen.

Det er en lettelse at skrive det! Det er en gave at få lov til at sige det højt. Noget slippes fri og letter som en fugl på nye vinger. Ord for ord.

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde svarene og bringe dem op til overfladen. På en nænsom måde, der passer nøjagtigt til dig, baner de vej og hjælper dig til at huske alt det, du har glemt. De er med til at bygge bro fra din forvirring og følelse af forladthed til nye veje og stier, som åbner op for din sjæls visdom og vej. Broer, som ikke fandtes før, men som via fortællingens kraft og de eksempler, fortællingen bringer på banen, bliver bygget ord for ord.

flyve

Hvornår holdt du op med at danse?

In many shamanic societies, if you came to a shaman or medicine person complaining of being disheartened, dispirited, or depressed, they would ask one of four questions. When did you stop dancing? When did you stop singing? When did you stop being enchanted by stories? When did you stop finding comfort in the sweet territory of silence?
– Gabrielle Roth –

Når vi mister kontakten til vores sjæl

Når vi undlader at danse, lege, at skrive, skabe og blive fortryllede af historier eller når vi undgår stilhedens gave, så mister vi kontakten til vores sjæl. Det kan føles som en indre tørke, mismod eller depression. Vi er skabt til at skabe og den bedste medicin mod mismod, depression og livssorg er netop at hengive sig til en kreativ syssel og i øvrigt at danse, synge og bevæge sig. Og har du skrivelængsel er det åbenlyst. Det er igennem ordene, dine egne ord, at din sjæl ønsker at komme til udtryk.

Hvor længe vil du holde din sjæl bag lås og slå?

Jeg har dedikeret mit liv til at skabe rum, hvor kvinder og mænd kan møde op og sige ja til skrivelængslen. Uanset om du vælger at deltage på en intuitiv skriveworkshop her i min spisestue, om du melder dig til en skrivecirkel eller du booker en personlig skriverejse, kan du være forvisset om, at jeg vil hjælpe og støtte dig på din skrivevej.

Skrivemor eller en guide i bjergene

Du kan se på mig som en slags skrivemor, som en af mine tidligere skriverejsende døbte mig, eller måske som en guide i bjergene, der uden at blande sig unødigt viser hvilke stier, der fungerer bedst og som hjælper dig med at finde skrivevej.

Jeg tror på historiemedicinen. Den er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.

Kærlig hilsen
Lene


solhvervscirklen-januar

Har du skrivelyst og længsel?

Den 6. januar starter Solhvervscirklen, som er forankret i tidspunktet omkring vintersolhverv og rejsen med lyset mod forår. I Solhvervscirklen skriver vi os gennem vintermånederne i det nye år helt frem til det første spæde forår.

Solhvervscirklen erstatter den tidligere Nytårscirkel og er et online skrivegruppeforløb.

Varighed: 3 måneder
(januar, februar, marts)
Pris DKK 1090,-
Deltagere: Kvinder med skrivelyst og længsel

Invitation følger i løbet af november, men
hvis du vil sikre dig en plads allerede nu, er du meget velkommen til at forhåndstilmelde dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

“Standing in the circle
Beneath the web of light
Dancing in the moonlight
On a cold new year’s night
And it seemed we were lifted
Flown across the years
Power-circle shifted
By power-circle seers”
– Brian Boothby –

solhvervscirklen

Din healende vejviser

WomanForest

Jeg vågnede op med fred og taknemmelighed i hjertet. Sensommerlys over markerne, det var endnu tidligt og duggen lå som en diset gobelin over landskabet. Jeg valgte at stå op og hengive mig til morgenen. Snart bryggede kaffemaskinen med sine hostelyde og bollerne duftede i ovnen.

Taknemmelighed. Det var en fin dag i går, jeg afholdt intuitiv skriveworkshop og et nyt hold kvinder gæstede mit hus og min stue til en magisk skrivedag for sjælen. Og her sidder jeg dagen derpå i selvsamme stue, mens solen skinner gennem vinduet og rammer bordet, hvor vi sad. Her dufter stadig af de kvinder, som kom og fortællingerne, som landede i blandt os. Fine, rørende og berigende fortællinger, som blev læst højt efter modtagelse og skrivning. Stemmer, som voksede og blev både kraftigere, stærkere og kærligere, som dagen skred frem.

I går var det tydeligere end nogensinde før. Fortællinger forvandler os. De kaster lys over ellers skjulte steder, de sætter ord på og bygger bro. Det er ingen tilfældighed, at jeg kalder de intuitive skriveworkshops for sjæledage. Der falder hurtigt både ro og koncentration over skrivecirklen, vi har mediteret og vi har varmet op. For meget hurtigt opdager kvinderne, at det bliver sådan, som vi har haft en intention om, at det skal være og som vi har formuleret det i vores hensigtserklæring. Der kommer det, der skal.

Det er som at se en film, sagde en af kvinderne efter en skriveøvelse, en helt tydelig film, som udspiller sig for mit indre. Jeg skal bare skrive den ned. Og en anden kvinde beskrev den selvsamme følelse af flow. Vi skal blot lytte til de fortællinger, som vil skrives gennem os og skrive det, vi hører. Hele dagen øvede vi os på at lytte. Til os selv, hinanden og til historierne. Det var rørende, berigende og forvandlende. Og alle drog de herfra med en ny intention: Jeg ønsker at skabe rum til at skrive meget fremover på den måde, jeg nu har lært. Det gør noget ved mig. Det gør mig uendelig godt.

Vi er gjort af historier

Vi er omgivet af fortællinger og historier. Vi kan ikke undslippe deres indflydelse. Og vores eget liv er en historie som er undervejs. Med hver eneste gerning og hver eneste beslutning, vi træffer, fortsætter vi vores histories fortælling. Vores egen historie er en del af en endnu større fortælling, en historie som er flettet ind i de mange fortællinger, vi møder på vores vej. Vi er gjort af historier og derfor finder vi ofte hjælp og støtte i de historier og fortællinger, som kommer til os.

Historiemedicin for sjælen

Historiemedicin er ligeså gammelt som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor. Og den rummer en god portion healing.

Fortællingen er som en guide, der viser os det næste skridt

Historier og fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når vi får serveret eller selv skriver (!) den rigtige historie på det rigtige tidspunkt er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt. Nogle gange er forholdet mellem historiens indhold og vores liv helt åbenlys, andre gange er det ubevidst. Sindet er ikke altid i stand til at se forbindelsen, men sjælen genkender de healende egenskaber i fortællingen på samme måde som kroppen genkender et manglende vitamin.

Under alle omstændigheder vil fortællingen eller historien bane vej til sjælen og folde sit healende potentiale ud. Det er ikke altid noget, vi kan sætte en finger på, men vi kan mærke det ved en forunderlig genklang, et strejf af berøring og en dyb forståelse af, at her er noget vigtigt på spil. For os.

Fortællingens healende kraft

Det kan ske, når vi læser eller lytter til andres historier og fortællinger. Vi mærker genklang, vi bliver berørt. Forbindelsen skabes via ordene og de billeder, vi maler med vores ord. På rejsen gennem ord og stemninger opstår fortællinger, som på sælsom vis har forbindelse til vores sjæls rejse. Fortællingens kraft kan lindre og vise vej. Det er ikke uden grund, at jeg beskriver fortællinger som fyrtårne, for de kan vitterligt vise os vej via deres budskab. De sørger for, at vores skib ikke støder på grund. En dyb visdom bevæger sig som en slags mellem linjerne og når vi først skriver, aktiveres vores indre fortæller af netop det, vi har brug for at høre og vide. Lige nu. Andres fortællinger kan skabe genklang, men intet er mere lindrend eog healende end selv at holde pennen og i det skabende øjeblik tage imod den visdom, der bor i egen sjæl.

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde dine svar

Ingen ved bedre end du. Selvom du føler dig forvirret eller fortabt, du er måske faret vild og kan hverken se skoven for bare træer eller lysningen i skoven, bærer du selv svarene et sted dybt i dig.

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde svarene og bringe dem op til overfladen. På en nænsom måde, der passer nøjagtigt til dig, baner de vej og hjælper dig til at huske alt det, du har glemt. De er med til at bygge bro fra din forvirring og følelse af forladthed til nye veje og stier, som åbner op for din sjæls visdom og vej. Broer, som ikke fandtes før, men som via fortællingens kraft og de eksempler, fortællingen bringer på banen, bliver bygget ord for ord.

Jeg vågnede op med fred og taknemmelighed i hjertet. Sensommerlys over markerne, det var endnu tidligt og duggen lå som en diset gobelin over landskabet. Det er mig en stor glæde og ære at få lov til at skabe kærlige og magiske rum, hvor fortællinger kan lande, berige, forvandle og heale os. Vi har alle en indre vejviser, som via ordene kan transformere og føre os på vej. Og uanset hvad og hvorfor, så gør det godt at skrive og sætte ord på.

Ha’ en smuk søndag, dér hvor du er.

Kærlig hilsen
Lene


Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Hvis du har fået lyst til at komme med på intuitiv skriveworkshop, så afholder jeg endnu en lørdag den 22. oktober kl. 10. Det er sidste skriveworkshop i år. Læs mere her.

Fortællingens Kraft2

Og ellers er du mere end velkommen i mit nye online skriveforløb Fortællingens Kraft, som starter op den 11. september. Invitationen finder du i linket her og jeg har en plads til dig, hvis du vil have den.

Alle tilmeldinger sker til skrivehuset@gmail.com.

Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig,
men du er nødt til at møde op og holde pennen.