Hvem skulle have troet det

Springroad

”Du vidste det ikke og du skulle heller ikke vide det. Men du vidste, at noget skulle være anderledes, da du først begyndte at rette og redigere i detektivfasen af din bogskrivning. Du vidste, du vidste bare ikke hvad. Og det slog dig lidt ud, så du lagde dit skriveprojekt væk for en stund.

Indtil i går aftes, da du så krimien fra Wales. Huset, kvinden, pensionatet, hvor han kom ind. Detektiven. Da ramte den dig. Visheden. Du fejede det lidt væk, men kunne mærke, hvordan historien kom flydende ind over dig som en elv og tog dig med. Billedet tegnede sig for dine øjne, du mærkede det i krop og sjæl, men først viftede du det væk som en irriterende flue. ”Jeg skal da ikke skrive en roman”. Der tog du fejl.

Du var bare ikke parat sidste år. Alt ville have været anderledes, hvis det havde været din opgave. Men du skrev, 350 sider er det blevet til om skriverejsen gennem årstider og årshjul og nu har du et fint grundlag til din fortælling. Du har præpareret dit historielærred. Jeg beklager, vi kunne ikke indvie dig i hele sandheden fra begyndelsen, men nogle gange er det sådan. Også derfor lærte du om tillid. Du lærte at stole på processen og at give dig selv hen og den læring kan du gøre brug af nu. Du er klar. Nu. På en måde kan man jo sige, at du går ind i en ny sporlægningsfase, men denne gang er det faktisk lidt anderledes. For nu maler du ovenpå, du følger en dans, en rytme og en vished om årshjulet. Alt det, som du nu skal give videre til din kvindelige hovedperson, der snart flytter ind i det hus ved kysten, som hun har arvet af en ukendt tante. Ved Vintersolhverv.

I øvrigt trænger du til det. At skrive en roman. Du trænger til det eventyr, det er. Hver dag. Lidt eller meget. Så tit du orker.

Du er stille lige nu og det er fint. Lad det synke ind, sid lidt med det. Men jeg kan se, at du allerede har skrevet en synopsis og du har fundet et billede af det landskab ved den jyske vestkyst, for huset ligger. Mellem hav og hede. Udsigten. Indsigten. Det hele er parat og det er du også. Tro mig, du vil elske det!”

Sådan lød ørnens forleden dag, da han pludselig fløj gennem vinduet og med en duft af forår landede på mit bord. Dér sad jeg med mit 350 sider manuskript og stirrede ud i luften. Dagen før var det sket, som ørnen fortæller om. Jeg sad i sofaen med en stor kop te, det var aften og mørket havde sænket sig. Jeg gjorde noget, som jeg ofte gør og som jeg elsker. Jeg så en engelsk krimi som er henlagt til Wales. Fuldstændig uforberedt på andet end solid underholdning blev jeg ramt af et indre lyn, da scenen skiftede til pensionatet og zoomede ind på kvinden bag bardisken. Lige dér vidste jeg det. At mit skriveprojekt og alt det, jeg skrev og nedfældede sidste år, skal overføres til en roman. Scenen blev sat lige dér, noget i mig vidste, men jeg protesterede højlydt og følte mig uendelig trist. Det skal jeg da ikke. Skrive en roman. Men det skulle jeg åbenbart.

Jeg gik i seng, jeg sov, vågnede op og historien var der stadig. Jeg kunne se den for mig og begyndte også at mærke en ny form for nysgerrighed. For det føltes så stærkt at jeg på ingen måde kunne ignorere det. Så jeg gjorde, som ørnen også nævner og jeg gjorde det nærmest uden at tænke. Jeg skrev en synopsis til historien og det flød fra min pen.

Deja-vu

Det kom bag på mig. Jeg havde på intet tidspunkt forestillet mig, at bogen skulle være en roman, men så skete det og visheden væltede ind over mig som bølgerne fra Vesterhavet. Jeg har i øvrigt også drømt om huset, det hus, som kvinden i romanen arver. Og da jeg så kvinden bag bardisken i filmen fra Wales var det som et deja-vu. Noget i mig vidste. Og selvom jeg havde stor modstand på ideen et døgns tid, så blev det alligevel sådan som jeg kunne mærke, at det skulle være.

En roman er undervejs

Jeg begyndte at skrive på historien den næste morgen. En roman er undervejs. Det havde jeg ikke set komme. Og til min rådighed har jeg et 350 siders manuskript om livet og skriverejsen forankret i årstiderne, dag for dag, måned for måned. Jeg har selv levet det og skrevet det. Nu henligges scenen til et hus ved kysten og ja, Fortælling ved Vintersolhverv ender med at blive en roman. Hvem skulle have troet det?

Da kvinden flytter ind i huset, er det vinter. Det er december og tæt på Vintersolhverv. Her starter fortællingen. Det er en fiktiv historie om en kvinde og en drøm. Men det er også en historie om ørnen og skriverejsen. Baseret på alt det, jeg har nedfældet i sporlægningsfasen sidste år og med årstiderne og den naturlige cyklus som rød tråd. Vi følger kvinden i huset ved kysten i et år, hvor hun møder de lokale og de gæster, som dukker op på pensionatet. Men allermest handler fortællingen om hendes møde med sig selv og naturen. Den handler om at komme hjem.

Samtidig er det også en bog om at skrive. For kvinden i romanen skriver naturligvis, det er en del af hendes vej og måde og det skal vi også høre nærmere om. Tror jeg, for man ved jo aldrig helt, hvad der kommer til at ske. Jeg lader det være et eventyr og som ørnen så klogt siger det, trænger jeg til det nu. Eventyret.

Gudindecirklen starter den 7. april

Samtidig arbejder jeg videre på skriveafsæt og øvelser til Gudindecirklen, skrivegruppeforløbet som starter på næste fredag den 7. april. Jeg glæder mig til at byde velkommen til 3 måneders skriverejse i gudindens tegn. Vi skal skrive os ind i hendes univers og vække vores indre fortællerske. Der er ikke noget rigtig eller forkert, vi skriverejser med nysgerrighed og undren. Dypper pennen i de tidlige morgener, hvor disen danser i horisonten og solen endnu bare er en antydning. Vi mærker gennem ordene og lader fortællingens kraft hjælpe os med at bygge bro og skabe nye åbninger.

Det er altid spændende at se, hvad der dukker op af fortællinger og visdomsord, når en ny gruppe kvinder slutter cirkel og hengiver sig til skriverejsen. Hver især bliver de inviteret til at formulere en hensigtserklæring med at deltage, som både støtter og løfter dem på deres vej. Intentionens kraft er stor.

Intentionens kraft

Wayne Dyer betragtede intention som en kraft i universet, som muliggør skabelse af alt, hvad der er til. Intention er således ikke noget, man gør eller tilstræber, det er snarere en energi, som vi allerede er en del af. Han forklarer intentionen som et energifelt, der er fuldt tilgængeligt for alle og som vi kan aktivere og bruge til at skabe positiv fremgang i vores liv.

Drop kampen og mistilliden til livet

En af måderne at få kontakt til energifeltet af intention er at droppe kampen, fordommen og mistilliden til livet og i stedet at søge harmoni med det, der omgiver os. Ved at hengive os til det subtile, naturlige flow og bevidst at søge harmonien, giver vi plads til at vores dybeste ønsker kan manifestere sig. Han fortalte, at retningen for vores dybeste ønsker dukker helt naturligt op til overfladen, når vi giver slip.

Ligegyldig hvad din intention er med at møde op og skrive, så hjælper du magien på vej ved på forhånd at formulere en intention med dit forehavende. Ved at bruge ord med god energi, som støtter og løfter dig og som du kan mærke føles godt, når du skriver og læser dem, aktiverer du intentionens felt og gør dig modtagelig for, at det, du ønsker dig, kan finde dig, når du begiver dig på skrivevej. Du åbner simpelthen op og gør dig modtagelig via din intention.

Aktiv deltagelse er en forudsætning

Men du er nødt til at møde op og skrive. Aktiv deltagelse er en forudsætning. Hvis du ikke møder op og skriver, sker der ingenting. Din sjæl kalder på dig via din skrivelængsel, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

gudindecirklen-starter

Der er 2 pladser tilbage i Gudindecirklen

Alt det skal vi lege med i Gudindecirklen. Skulle du have fået lyst til at være med, kan jeg glæde dig med, at der endnu er 2 ledige pladser. Du finder invitationen i linket her og skriver til mig på skrivehuset@gmail.com, hvis du ønsker at deltage.

Der sker altid noget, når vi begiver os på skriverejse og siger ja til den åbning, vi skaber med vores intention og ved vores fremmøde. Men naturligvis er vi nødt til kontinuerligt at møde op og øve os. Skabe rum og give plads og tid til at ordene kan lade og skrivelængslen folde sig ud. Det er blandt andet den slags rum, jeg tilbyder via skrivecirklerne. Så du får en god fornemmelse af skriverejsens magi og får en direkte oplevelse af den kreative proces forankret i årstidernes energi og den naturlige rytme og cyklus.

Når den indre censor kommer på banen

Der sker altid noget, skriver jeg og det gjorde der jo. Og ofte bliver det anderledes end vi havde tænkt os. Jeg havde på ingen måde forestillet mig, at min bog skulle ende med at blive en roman og jeg kan love dig for, at det skræmmer min indre censor. Hun danser en ihærdig cancan i disse dage, men jeg har efterhånden forstået, at hun bliver ekstra ivrig efter at bremse mig, når der er noget vigtigt på spil. Når det jeg gør, er farligt nok og jeg bevæger mig udenfor min komfortzone, slår hun bremserne i og gør alt for at få mig til at slippe mit forehavende. Det har hun mange listige metoder til. Jeg forventer ikke, at hun forsvinder, men jeg har lært hende at kende og ved, at hun blot er bange på mine vegne. Nogle gange skriver jeg hende, andre gange beroliger jeg hende. Alt er præcist som det skal være. Og nu skriver jeg altså en roman.

Din indre censor

Bestil gerne min eBog om den indre censor – den er gratis

Hvis du også har en ihærdig indre censor, er du hjertelig velkommen til at få en kopi af min eBog ”Din Indre Censor”. Den er gratis og den er fuld af små skriveøvelser og fif til, hvordan du lærer din indre censor bedre at kende og lærer dig selv at skrive alligevel.

Husk på, at din skrivelængsel er et kald fra sjælen. Der er gaver at hente, men bliver du i din komfortzone og vender du skrivelyst og længsel ryggen, får du aldrig mulighed for at pakke gaverne ud. Og det er synd.

Beltain Intuitiv Skriveworkshop

BELTAIN– INTUITIV SKRIVEWORKSHOP i livskraftens tegn
for kvinder med skrivelængsel

Beltain finder sted på det tidspunkt på året, hvor foråret kulminerer og er på sit højdepunkt. Her er jordens energier yderst aktive og det er et gunstigt tidspunkt for manifestationer og frugtbarhed. Under Beltain er livskraften potent og stærk og vi kan med fordel forbinde os og bruge energien til vores egen udfoldelse.

Det er et godt tidspunkt for kreative projekter, som har simret og været undervejs gennem vinteren og det tidlige forår. Og uden at gøre noget særligt, kan vi sandsynligvis mærke det dybt i os selv. Det er tid til at springe ud og leve i lyset. Det er tid til at danse.

Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Beltain og livskraften på en skrivedag for sjælen

Lørdag den 29. april 2017
kl. 10:00-16:30
Skrivehuset v. Ringsted

Der er plads til 6 kvinder omkring bordet i min skrivestue og pladserne gives efter først-til-mølle princippet.

På denne dag går vi på skrivende opdagelse i energien omkring Beltain og det vil skriveafsæt og øvelser bære præg af. Kom, giv dig selv en skrivedag for sjælen.

Sommercirklen

Sommercirklen er et online skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel. Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og udnyt sommerens blomstrende energi til at åbne op for din skrivelængsel. Et skriveforløb fuld af læring, inspiration og skrivende fordybelse sommeren igennem.

Forløbet starter den 15. maj og varer i 3 måneder.

At fejre jordens årlige cyklus er at deltage i en urgammel tradition, som er overdraget til os gennem tiden og fra før kelterne. De gamle keltiske festivaler falder på otte tidspunkter af året og er måder, hvorpå vi kan forbinde os til naturen og opleve den måde, det skaber resonans i os selv at være en del af den naturlige verden.
– Glennie Kindred –

I Sommercirklen får du mulighed for at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som varer 3 måneder, lærer du at bruge dine egne sommerfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Forankret i sommeren og den lyse energi

Sommercirklen er for dig, som ønsker at forankre dig i sommerens lyse energi og samtidig finde ro gennem ordene.

Måske er du endda introvert og har brug for alenetid til at nære dig selv og det indre også selvom det er sommer, årets mest udadvendte tid. Sommercirklen kan være med til at give dig en god balance mellem det indre og ydre. Samtidig vækkes din indre fortællerske via skriveafsæt og øvelser.

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne. I Sommercirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem sommeren. Vi arbejder bevidst med den energi, der er til rådighed i sommermånederne og folder sommerens fortællinger ud.

Læs mere i Sommercirklen invitationen her. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Den sidste dag i marts

Det er den sidste dag i marts. Jeg dypper pennen i forårets lys og dvæler ved træerne i horisonten.

Livet er et eventyr. Vinteren er forbi. Udenfor blomstrer anemonerne lystigt i skovbund og på skrænter, jeg har set påskeliljer og store fede knopper på træerne. Jeg har fundet mit helt eget udested lige udenfor haven og på egen grund, en cirkel, hvor jeg kan være, meditere og sidde ude og lytte til naturen og egen sjæl.

Close to home

Close to home. Alt det vi ønsker os i livet er meget tættere på, end vi kan forestille os. Vi siger, at vi godt ved det og det gør vi os, men vi glemmer det igen og igen. Tak Marts, for alt det du lærte og skænkede mig og det, som blev tydeliggjort på skriverejsen. Og det skulle altså blive dig, som overbragte mig det uventede budskab og viste mig, hvordan den skal skæres. Fortælling ved Vintersolhverv. Så jeg skriver altså en roman nu.

Hvem skulle have troet det?

Kærlig hilsen
Lene

Photo “Spring” © Fotofix, Dreamstime

Ulven og den trygge skriveblokering

wolf

“An old Cherokee is teaching his grandson about life. “A fight is going on inside me,” he said to the boy.

“It is a terrible fight and it is between two wolves. One is evil – he is anger, envy, sorrow, regret, greed, arrogance, self-pity, guilt, resentment, inferiority, lies, false pride, superiority, and ego.” He continued, “The other is good – he is joy, peace, love, hope, serenity, humility, kindness, benevolence, empathy, generosity, truth, compassion, and faith. The same fight is going on inside you – and inside every other person, too.”

The grandson thought about it for a minute and then asked his grandfather, “Which wolf will win?” The old Cherokee simply replied, “The one you feed.”

– Cherokee Legende –

Spørgsmålet er, hvem du fodrer, når du skriver, skaber og lever?

Er det sjælen, glæden ved processen, kærligheden til dig selv og det, du folder ud, er det tilliden, tålmodigheden og medfølelsen? Eller fodrer du ego og den indre censor, lader du frygten og modstanden stoppe dig og vælger du at tro på, hvad den hårde dommer siger? Den dommer, foran hvem du aldrig vil blive frikendt og som altid vil straffe dig med piskeslag og alt det, som før har virket og som ikke alene har holdt dig i din komfortzone, men som også har gjort dig langt mindre end du egentlig er. Og som måske er direkte medvirkende til, at du ikke får skrevet og sjældent møder op og tager din skrivelængsel alvorligt.

Hvad vælger du? Hvem vælger du?

Jeg har skam også en benhård indre censor

Det kan måske lyde forenklet, men i sidste ende er det sådan, det er. Og jeg skriver af erfaring her, for hvis du tror, at jeg er sluppet fri for at have en hård og brutal indre censor som evig følgesvend, så tager du fejl.

Tværtimod har jeg en yderst kompetent og benhård korrekturmoster, der gør alt for at forpurre ethvert kreativt tiltag og som med sin skarpe pen og sine sarkastiske bemærkninger slår ned på alt, der ikke er perfekt og lige efter bogen. Hendes bog altså. For min sjæls bog ser helt anderledes ud, men det er hun da ligeglad med. Tilsyneladende. Alt gør hun for at holde mig indenfor de tilsyneladende trygge mure i fængslet, hvor jeg ikke kan se horisonten og hvor eventyr er noget man læser om i bøger. Andres bøger altså. Men ser du, netop fordi jeg altid har været en underdanig og temmelig trist præstationsprinsesse, der opfyldte andres ønsker og sjældent mine egne, måtte jeg på et tidspunkt beslutte mig for, at nu kunne det være nok. Nej fandme nej!

Jeg vælger at følge den ulv, som nærer min sjæl. Jeg vælger at skrive alligevel. Og skriverejsen findes ikke uden forhindringer, frygt, modstand og den indre censor. Det hører med. Det, der står i vejen, er virkelig vejen. Men vi kan skrive det og skrive os igennem.

Jeg har lært hende at kende og skriver alligevel

Jeg fodrer ikke længere Susan, min korrekturmoster, den frygtsomme og perfektionistiske indre censor. Jeg giver hende lov til at være dér, jeg forsøger ikke at skræmme hende væk, jeg truer hende ikke eller giver hende mundkurv på. Derimod har jeg skrevet hende, lært hende at kende, givet hende et navn og hver eneste gang, hun ytrer sig med ord og formaninger, der fornærmer min sjæl, så noterer jeg mig det, hun siger og forkynder. Jeg lærer hende med andre ord at kende, for hvad hun er.

Men jeg er ikke min indre censor og du er heller ikke din indre censor. Lad være med at fodre den frygtindgydende tanke!

Men rette stavefejl og jonglere med grammatik, det kan hun!

Derimod kan jeg med fordel bringe min indre censor på banen, når der skal læses korrektur og rettes stavefejl. Det er hun nemlig eminent til. Hun ser det hele, hun har falkeblik og flair for grammatik. Kontrol og regler, det er lige hende. Så når tid er, får hun lov at boltre sig og som sådan er hun jo ganske god at have. Men alting med måde. Jeg fodrer hende kun, når jeg virkelig har brug hende og ikke, når jeg skriver og har brug for og lyst til at være skrivende løssluppen og på eventyr. Dukker hun op på ubelejlige tidspunkter, må jeg pænt bede hende om at gå tilbage til sin plads. “Når tid er, kære Susan, siger jeg og smiler kærligt til hende. Når tid er, skal du nok få lov at komme på banen.”

Måske kan du også bruge din indre censor?

Måske kan du også bruge din indre censor til noget fornuftigt? Og tro mig, indre censorer vil gerne have små opgaver og gøre nytte. De skal bare vide hvad, hvordan og hvornår og det er vi nødt til at fortælle dem.

Valget er dit

Den gamle indianer, der fortalte sit barnebarn om de to ulve, der kæmper i vores indre, havde ret. Den ulv, som vi fodrer, vinder. Det, vi har fokus på, vokser og bliver større, det fylder mere. Så valget er faktisk vores. Selvom det måske ikke helt synes sådan.

En bid af gangen – giv plads til sjælens smukke ulv

Prøv i stedet for at fodre den ulv, der repræsenterer din sjæl, kreativitet og alt det, der gør dig glad. En bid af gangen. Læn dig ind i det, der føles godt og start med det første ord og måske en hensigtserklæring, der kunne hedde noget lignende:

Jeg vælger at fodre min sjæls smukke ulv, den kreative, medfølende og kærlige del af mig selv, den skabende, eventyrlige og løsslupne kvinde, der elsker at skrive og skabe. Jeg vælger ordene, eventyret og jeg ved, at jeg er nødt til at skrive mig igennem både frygt, modstand og en masse andre følelser, der fra tid til anden dukker op som forhindringer på min vej.

Frygten og modstanden er vores læremestre

For de er ikke fjender, de kære forhindringer. Tag ikke fejl, de kan hjælpe os på vores vej.  Det betyder ikke at vi fodrer dem, men derfor kan vi jo godt lytte til, hvad de har at sige. De er ofte pejlemærker på vores sti, for det vi frygter og har så meget modstand imod, er ofte det, der i sidste ende sætter os fri og åbner nye døre, hvis vi altså vælger at gå igennem. Eller skrive os igennem, for det kan vi også gøre. Med stor fordel og glæde til følge.

Skriv din modstandstrold

Hvis du er i gang med at skrive noget og pludselig føler dig blokeret, eller hvis du strander i hovedet og i den tunge, kviksandsagtige modstand allerede inden du er i gang med at skrive, så skriv i stedet det, du mærker. Skriv modstanden. Gør den levende, se på den som en trold, der dukker op på din vej og giv den taletid.

”Goddag kære Modstandstrold, hvad kan jeg gøre for dig i dag?”

”Jo ser du, svarer trolden og ser frygtelig trist ud, ”jeg er så bange for at du skal bevæge dig ud af din komfortzone og opdage, at det er meget sjovere og langt mere givende på den anden side af fængslet.”

Lad fortællingens kraft hjælpe dig

Her er du i fuld gang med at lade fortællingens kraft hjælpe dig på din skrivevej. I stedet for at føje modstanden og give op, skriver du det, der står i vejen. Du gør modstanden levende, så du kan have en samtale med den kære fætter og lære ham bedre at kende. Som regel åbnes der døre og bygges broer, når fortællingen tager over.

Fortællinger bygger bro

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Og hvem ved, måske er fortællinger i virkeligheden levende ånder, som kommer til stede for at hjælpe os og bygge de broer, vi har brug for, så vi kan komme over kæmpemæssige voldgrave af frygt, modstand og tilbageholdenhed? I nogle kulturer tror man på, at den levende puls i en historie udsøger sig visse mennesker, gennem hvilken den ønsker at blive skrevet. Og min egen erfaring, både på egen skriverejse og i min rolle som skrivecoach og underviser, siger det samme. Det forholder sig faktisk sådan.

Fortællingerne er levende, de er energi og ofte er de gjort af sjælens sandhed og kærlighed. Det gør godt at møde op, lytte, skrive og tage imod. Det er healende. Sjovt. Magisk. Fantastisk. Og det er så sundt for hjerte og sjæl.

Den trygge skriveblokering

En af grundene til skriveblokering er, at det er en tilstand vi kender.  Vi føler os mere trygge, når vi er blokerede end når vi gennem ordene begiver os ud på ukendt vej og den kreative proces er i høj grad en ukendt størrelse. Når vi er blokerede, når vi lader os bremse og befinder os i et vakuum af “jeg kan ikke” er vi måske ikke særlige lykkelige, nærmest tværtimod, men vi er på velkendt territorium og i vores komfortzone. Vi kender de følelser, vi har her og det gør os paradoksalt nok trygge.

Når du fortæller dig selv at du skriveblokeret, har den indre censor opnået sit mål; at holde dig på kendt grund, tryg i din komfortzone. Men det gør ikke din sjæl og dit hjerte godt og det ved du godt.

Mød op og skriv

Prøv at lade din modstand, frygt eller hvad der stopper dig blive til en lille fortælling. Eller skriv et brev til din modstand. Eller lad modstanden skrive et brev til dig. I sidste ende handler det faktisk om, at du møder op og skriver. Så start dér, hvor du er og er det i en mørk og endeløs gyde foran modstandstrolden, så lad det være indgangen til din fortælling. Lad dig ikke stoppe. Skriv det. Skriv dig igennem.

Det, der står i vejen, er vejen.

Der hviler ikke en sjælden forbandelse over dig

Vælg at fodre din skrivende kærlighedsulv og fyld dig selv op med alt det, der gør dig godt. Og tro endelig ikke, at indre censorer, frygt og modstand er noget, som kun er dig forundt og at der hviler en sjælden forbandelse over dig. Det gør der nemlig ikke. Forskellen er bare, at de, der faktisk skriver og måske endda vælger at få historier og bøger udgivet, har lært sig selv at skrive og skabe uanset hvad den indre censor siger og det kan du også gøre. Med tillid, tålmodighed og en god portion selvkærlighed.

Som Natalie Goldberg så rigtigt siger det:

”If you are not afraid of the voices inside you, you will not fear the critics outside you.

Få min eBog om Din Indre Censor
Skriv til mig på skrivehuset@gmail.com, så sender jeg dig et eksemplar (gratis).

Lad ikke din indre censor få det sidste ord!

I eBogen fortæller jeg mere om den indre censor, frygt, modstand og alt det der står i vejen. Bogen er fuld af små øvelser og inspirerende opgaver, som hjælper dig med at identificere din indre censor og lære den at kende for hvad den er. Og ja, den er gratis til dig, som ønsker at lære din indre censor at kende, for hvad den egentlig er og skrive dig igennem. Det, der står i vejen, er vejen. Skriv det.

Solhvervscirklen – sæt din skrivelængsel fri
Næste skrivecirkel er Solhvervscirklen, som starter den 6. januar. Invitation følger i uge 46, men du kan allerede nu smugkigge lidt (se nedenfor) og forhåndstilmelde dig, hvis du bare kan mærke, at du skal være med. Ellers kig forbi igen i næste uge.

Kærlig hilsen
Lene


solhvervscirklen-januar

Den 6. januar starter Solhvervscirklen, som er forankret i tidspunktet omkring vintersolhverv og rejsen med lyset mod forår. I Solhvervscirklen skriver vi os gennem vintermånederne i det nye år helt frem til det første spæde forår.

Solhvervscirklen erstatter den tidligere Nytårscirkel og er et online skrivegruppeforløb.

Varighed: 3 måneder
(januar, februar, marts)
Pris DKK 1090,-
Deltagere: Kvinder med skrivelyst og længsel

Din hjertelige intention

I skrivecirklerne øver du dig på at navigere via din hensigtserklæring, din hjertelige intention med at deltage. Du skaber rum og lader ordene føre dig på vej, for du vil snart opdage, at ordene er både dit transportmiddel og din tryllestav. Du får en fornemmelse af energien bag ordene, når du møder du op og skriver dig gennem de døråbninger, jeg tilbyder i skrivecirklerne.

Skriveafsæt og øvelser, som er forankret i årstiden, årshjulet og som hylder den kreative proces, er nemlig som døråbninger ind og/eller ud til alt det, vi ikke kan tænke os til.

I skrivecirklerne skriver vi os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte.

I SOLHVERVSCIRKLEN er den energien omkring Vintersolhverv og rejsen med lyset mod forår, der er vores naturlige forankring. Du vil lære både dig selv, vinteren og den naturlige cyklus bedre at kende gennem dine egne ord og den visdom, du bærer på. Alt det, der måske lige nu blot føles som skrivelængsel og et kald fra sjælen.

Og du bliver en del af et skrivende netværk, en skrivecirkel som ærer Julia Camerons regler for det, hun kalder for “Den Hellige Cirkel”. Klik på linket, hvis du se reglerne. Du bliver en del af et trygt og kærligt rum, hvor vi skriver, leger og øver os uden dom.

Skal jeg aflevere og bedømmes?

Nej, du skal ikke aflevere øvelser og opgaver! Ingen kigger dig over skulderen og er parat med pen og morderiske røde strenger. Der er ingen dommer eller censor i skrivecirklerne og det er der en god grund til. Vi skal helt væk fra præstation og konkurrence (ego) og ind i ren overgivelse til det, der er (sjæl). For som Mary Oliver har sagt:

DoorKey

It’s not a competition, it’s a doorway.

Døren til dit skrive- og sjælerum

Solhvervscirklen (og de andre skrivecirkler og forløb) er ikke skrivekonkurrencer, det er en døråbning. Døren til dit eget skriverum og sjælerum. Læg alle ambitioner om at skrive noget smukt, enestående og fantastisk væk og gå ind i dit skriverum helt åben og modtagelig. Alt kan ske og det er helt som det skal være. Der kommer det, der skal komme. Mød det med åbenhed, nysgerrighed og kærlighed.

Hvad mon der er af fortællinger og visdom til mig i Solhvervscirklen?
Hvad mon der gerne vil skrives og fortælles gennem mig?
Hvad mon der vil ske, når jeg hengiver mig til vinteren, den mørke tid af året, møder op, skriver og nærer mig selv og min sjæl?

I alle skrivecirkelforløb arbejder og leger vi med fortællingens kraft som energi og omdrejningspunkt. Du er nemlig allerede historiefortæller!

solhvervscirklen

 Fortællinger står som lysende fyrtårne i selv den mørkeste nat og leder os på vej.
De varmer os på kolde dage og vi husker deres budskab
som en indre rislende kilde af visdom og genklang.
Vi mærker dem, varmer os ved dem
og kan endda genfortælle dem for os selv og andre på dage, hvor vi bliver i tvivl.
De står stærkt, for de kommer fra et sted dybt i os selv.
De stammer fra sjælen.

– Lene Frandsen –

INVITATION TIL SOLHVERVSCIRKLEN OG LIDT FLERE DETALJER FØLGER i UGE 46
men hvis du vil sikre dig en plads allerede nu,
er du meget velkommen til at forhåndstilmelde dig ved at skrive til mig på
skrivehuset@gmail.com.