Guddommelig tilladelse

Uglen og det gamle sværd

Bum! Overskriften er ankommet. Som hvid fjer sendt fra himlen, engel, due, fugl. Fællesnævneren? Vinger, siger du prompte og smiler, fordi du uden at tænke vidste. Du behøvede ikke at regne den ud. Med de ord er en fortælling sat i spil, en underfundig dans af blæk og fjer.

Du møder uglen om sommeren, vinterfuglen, hvad laver den dog her? I det gamle egetræ i lunden. På vej ind i skoven stopper du op, løfter blikket og ser hende sidde på en tyk gren i skyggen. Hun er så stille, at du troede, hun var død. Det får hende til at fnise, hun kan ikke lade være, hvorfor mener du at stilhed er døden?

Der var engang og engang var der ikke. Har du været i denne fortælling før?

Så taler uglen og du lytter dybt uden dom. Der er skruet helt ned for analysen.

”Du ved, men du ved ikke. Du ser, men hvad er det egentlig, du ser? Er det tankernes billede af, hvordan verden forholder sig eller er du kommet så langt på din rejse, at du har erkendt, at den vise kvinde ikke diskuterer med forstanden? Hun ved, at alle de endeløse diskussioner, der skaber splid og uro, finder sted i sindet. Derfor værdiger hun det ikke sin opmærksomhed. Og det er forskellen. Hun er ikke fri for skingre tanker og mental krig og kævl. Hun har blot lært at lade det fare. Som vind og vejr. Skyer, der flyder frit over himlen.”

”Det har du fortalt mig om før” siger du og nikker, du kan godt huske det. Men du glemte og lod dig forføre af støjen. Kravet om omgående tilfredsstillelse. I det ydre, vel at mærke, for sjælen er slet ikke glad.

Det svarer uglen ikke på og det er tid til at gå videre. Men du har brug for at sidde lidt i stilhed, så du finder en plads ved egetræets fod i landet mellem sol og skygge. Stilheden er en oase, kroppen falder til ro, hjertet finder en langsommere rytme. Dybe toner fra egetræet fylder din sfære og du falder ind i dansen igen. Det sker ikke, fordi du kæmper med det og farer frem som en kriger. Det sker, fordi du tillader. Så let som ingenting. Guddommelig tilladelse.

Det er her, du kommer i tanke om sværdet i overskriften. Uglen har du allerede mødt, men hvad med sværdet? Her er det let at lade tankerne tage over, at gribe et svar og lede efter et sværd. Rejse sig fra roen og forfølge tanken om, at der partout skal være et sværd, bare fordi det står i overskriften.  Men du er blevet klogere, du har fået øvelse og hvis du tillader din vise kvinde at tone frem, lader du tanken om sværdet fare. Hvis der er et sværd, så dukker det tidsnok op. Og hvis ikke, så var det bare et finurligt afsæt. Fordi du skriver nu. Har du opdaget det, kan du mærke det, du skriver! Du lader fortællingens kraft risle gennem dig og du sætter energien fri. Holder ikke på den, analyserer ikke unødigt, du er nysgerrig og åben, fordi det er meget sjovere sådan.

Og pludselig er sjælen glad. Det kan du mærke.

Uglen letter fra grenen, hun har bevidnet dig og gjort det, hun kom for. Hvis det var en anden fortælling, ville en af hendes smukke fjer falde og lande i dit skød. Det gør den ikke i denne fortælling. Og sværdet? Det dukker måske op en anden gang, næste gang du skriver? Spørg om der et sværd, stil spørgsmålet på linjen uden at besvare det og gå så videre.

Du rejser dig fra egetræets fod, de krogende rødder, der slynger sig på overfladen. Du ser op gennem grenene, får øje på lyset og hvordan det falder ned gennem det gamle træ. Her slutter din fortælling, men resten af dit liv er kun lige begyndt og andre fortællinger venter, næste gang du åbner din magiske skrivebog og ikke tager noget for givet.

You never know.

Lene Frandsen ©️
Vejen til Fortællingernes Medicin
31. juli 2026

De frie fortællingernes sfære

Når sindet ikke længere griber efter et svar, åbnes et rum. Det er sikkert og vist. Og det er det rum, jeg kalder magisk, når det handler om intuitiv skrivning og vejen til fortællingernes medicin. Du har sikkert dit eget ord og det er helt, som det skal være. Rummet skaber vi igen og igen og efterhånden, med øvelse, bliver vi bedre til ikke at tage overfladetanker og mentalt ævl og kævl for givet.

Vi ser det, hører det og mærker det også (registrerer), men vi skænker det ikke vores energi, når vi skriver intuitivt.

Det, der står i vejen? Alt kan skrives og foldes ud

Når “det” insisterer, bruger vi det som afsæt i vores fortælling. Alt kan skrives og foldes ud. Og her bliver det sjovt, fordi det, der står i vejen, ikke længere er vejspærringer eller blind vejs fiasko, men en måde at skrive videre i flow. Uden dom. Uden analyse. Nu baner vi vej for noget vildt og originalt. Eller vi sætter “bare” stagneret energi fri.

Begge dele er en gave.

Som danser i den kreative cyklus kan du ikke dumpe

Det er svært, siger du, jeg er så vant til at tænke og analysere. Jeg ved, at man kan dumpe og jeg er bange for at gøre forkert. Jeg har brug for nogen, som validerer mine ord og siger, om jeg er god eller dårlig. En slags eksamen. Er der en dommer til stede eller en anmelder måske? Kom, døm mig og sig, at jeg ikke duer til noget. Så kender jeg komfortzonen igen.

Hvis du skriver med mig, så kan du ikke dumpe og hver tilsyneladende fiasko er kimen til en kommende succes. Hvis vi altså skal bruge den retorik.

Efterårets intuitive skriverejse simrer, men er snart klar

Efterårets intuitive skriverejse (som stadig simrer, men snart er klar) inviterer dig ind i de frie fortællingers rum. Og det er et rum, som jeg holder med næb, kløer og kærlighed.

Det fælles rum bliver et sted udenfor de sociale medier og med så lidt ydre forstyrrelse som mulig. Men meget af tiden skriver du på egen hånd i det indre magiske rum. Et rum, som du lærer at holde med næb, kløer og kærlighed og som jeg hjertens gerne hjælper dig med at holde. Ikke for løst, ikke for fast.

Du finder snart din egen rytme og dansen vil gøre dig godt.

Hvis du vil følge mig

Hvis du vil følge mig direkte her, kan du tilmelde dig min blog (nederst i blogindlægget eller til højre på skærmen) og få en e-mail notifikation, når jeg udsender en ny fortælling, fortæller mere om kommende skrivekurser og skriverejser OG giver dig intuitive skrivetips, der både kan bruges i livet og på skriverejsen.

Eller du kan blot komme flyvende, lande lidt og flyve igen, når du har læst, hvad dit hjerte havde brug for.

Jeg kommer til at bruge mindre tid på de sociale medier på den måde, man opfordrer til (det gør min sjæl så træt) og på Substack, som jeg har flirtet lidt med, for jeg fungerer bedst i de frie fortællingers rum og på min egen hjemmeside. Lige her. Og du er hjertelig velkommen.

Og jo, du kan tro, at jeg igen, snart, vil åbne op for intuitive skriveworkshops, hvor vi mødes fysisk og har skønne skrivedage. Jeg har bare været under opbygning og det fundament, jeg skaber nu, er nødt til at passe til den kvinde, jeg er og til det, der synger min sjæl.

Men nu har jeg vist fået sjælen med, for noget i mig synger ligeså stille.

May the life I create
reflect the freedom of my soul

And so it is …

Kærlig hilsen
Lene

Skriveskolen for Fortællersker
Rejsebureauet for Magiske Skriverejser