Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Det fine ved intuitiv skrivning er, at det er vores intention, der føres os på vej. Intentionen sætter en indre kurs, der altid stammer fra hjertet og således kan din intention rumme et ønske om åbne op for noget, som allerede findes i dig, men som du har nedtonet, gemt væk eller nærmest glemt. Din... Continue Reading →
Der er et blidt flow i dag. Solen skinner på frosten, frosten ligger på mark og græs. Lyset er dristigt og mine skridt lette i den kolde morgenluft. Jeg mærker det med det samme. Noget er forandret. ”Du er forandret” siger solsorten og det er ikke løgn. Jeg har bøvlet med det, jeg har kæmpet,... Continue Reading →
”Vent lidt med at drage konklusioner” siger Uglen i det gamle egetræ. Det er nat, det er mørkt og tåget. Stjernerne er gemt bag grå dis. Jeg er træt, vågen og endt på et sted, hvor jeg har været før, men denne gang har jeg ingen kræfter til at gå videre. Ingen lindrende ord kommer,... Continue Reading →
Det er en gave og en glæde at have Brónach i baghaven, som Elva engang pointerede. Men i dag er det Brónach, som kommer gående langs stranden med sin krogede vandrestav i venstre hånd. Den grønne frakke flagrer i vinden, det grå hår smyger sig ud under strikhuen, hun vinker og Fleur sætter i fart,... Continue Reading →
De første dage af juli er en kølig affære. Jeg afbryder mine morgenbade, tager regnjakke på og går tur langs havet mod syd. En halv time ud, en halv time tilbage. Over mig svæver mågerne og små skrig af fryd rammer sandet. Småsten ruller, latter rumler. Eller er det torden? Fleur nyder at løbe til... Continue Reading →
“Keep some room in your heart for the unimaginable” skrev Mary Oliver. Hun er min yndlingspoet og citatet har jeg haft i mit hjerte længe. Men jeg havde glemt det. Det lå et sted, trukket lidt tilbage fra dagslyset, forsvundet fra min sfære og opmærksomhed. Indtil jeg for ni dage siden besluttede mig for at skabe rum til magi og at holde det rum i 10 dage. Med næb, kløer og kærlighed på samme måde, som jeg også holder rummene på mine intuitive skrivekurser. Men kan man skabe rum til magi? Mit svar kan du læse her.
Ugen efter på præcis samme tidspunkt forlader jeg Pensionatet og går ud for at møde Gwyneira på engen. Det er tidligt, disen danser i vejkanten og ind over marken. Dér står hun midt på engen med sin gryde. Jeg er ventet, hun vinker til mig. Jeg kravler ind over stenene. Hun smiler, mens hun rører... Continue Reading →
Så lærte jeg det. Man har planer med mig. Jeg er ikke bare en tilfældig gæst på Pensionatet og min læring er ikke kun til eget brug. Cailean og Willow har talt. Det forunderlige er, at alting føles anderledes nu og at det, de fortalte mig forleden i Caileans hus, mærkes som en selvfølge. Det... Continue Reading →
Hvad vil det egentlig sige at skrive intuitivt? Er det det samme som at bruge sin intuition? Og hvorfor hører frygt, modstand og den indre censor med, når vi begiver os ud på en intuitiv skriverejse? Intuitiv skrivning. Er det det samme som at bruge sin intention? Mange formoder at intuitiv skrivning er det samme... Continue Reading →
Næste morgen vågner jeg tidligt. Lyset er kommet, men der er længe til det tidspunkt, hvor Virginia åbner døren til spisestuen og bærer kaffen ind. Jeg kan ikke sove mere, så jeg beslutter mig for at stå op og gå til havet. Bag pensionatet tøver solen i flimrende morgenlys sejlende ind og ud mellem skyer.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 