Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Den kommende morgen vågner jeg ved, at regnen trommer mod ruden. Jeg kan høre dråberne og fornemme fugten, som har lagt sig over landskabet. Endnu er det mørket, men snart vil lyset komme kravlende ind over klitterne. Snige sig op af havegangen og lægge sig et sted i haven. Horisonten vil være diset, havet skjult... Continue Reading →
Så lærte jeg det. Vejret er ingen undskyldning. Og som man siger ”walk your talk”, jeg så Gwyneth midt om natten ude i stormen. Hun lever sin visdom. Hun er sin vej. ”En ægte fortællerske skriver i al slags vejr”, sagde hun og forlod det gamle bibliotek uden at se sig tilbage. Det må være... Continue Reading →
Natten er forbi og de første spæde solstråler varmer frosne blade. November knitrer denne morgen, natten var kold. Jeg føler mig forbavsende frisk og udhvilet og står snart ud af sengen. Jeg trækker gardinerne fra og åbner for den nye dag, blødt sollys glimter i havet for enden af haven. Haven med nedfaldne blade, farver... Continue Reading →
”Lad dig nu guide af ord og fortællinger. Skriv din sjæl.” Jeg åbner skrivebogen som er fuld af blanke sider bortset fra den forreste side, hvor hun har skrevet sine ord. Da jeg vågner, hænger månen i vest og mørket lever endnu. Jeg står op, tænder stearinlyset på det lille bord foran vinduet og finder... Continue Reading →
Hvis du vil lytte til laksen, må du besøge Visdommens Flod. Den gamle vandvej som løber fra bjergene ned i dalen og ud på den anden side af landsbyen. Få huse er placeret i en klynge på venstre side af floden, det ene med en mølle, som man kan se, når man nærmer sig landsbyen... Continue Reading →
Bedst som jeg beslutter mig for at skrive lidt dagbog, dukker han op og skubber linjerne til side. Der er en frø mellem linjerne. Hovedet stikker ud og bred mund mumler: ”Der er altså en fortælling til dig i dag.” Lettere irriteret over afbrydelsen, nu havde jeg jo besluttet mig, løfter jeg pennen fra kære... Continue Reading →
“Har du tænkt på at lade skønhed være din ledestjerne?” spørger Cù, som er hund. ”At det som er smukt og som føles godt i hjertet vil styrke og nære dig? For jo mere du værdsætter skønhed og bevidst søger den, desto mere vil den fylde i dit liv.” ”Du ved godt, hvad ægte skønhed... Continue Reading →
Når vi skriver intuitivt, starter vi med at skrive efter at vi har formuleret vores intention. Intentionen hjælper med at sætte den indre kurs og den aktiverer et usynligt felt i os, der som en magnet vil tiltrække det, vi vil skrive. Måske lyder det utroligt, men det er sådan det er. Ikke at vide... Continue Reading →
“Du husker, at det var mig, som bragte dig dit solhvervsord. Det undrede dig dengang, for hvad ved ilddrager om ro? Nu mødes vi igen og det er begyndt at dæmre. Noget er sat i gang. Min tilstedeværelse i dag er en påmindelse om, at du er i mesterlære og at du vil møde mange... Continue Reading →
Jeg møder ham de fleste morgener i tusmørket. Han besøger haven og sidder ved rosenbusken, mens jeg går tur med hunden. Når jeg kommer tilbage, hilser vi på hinanden og ofte sker det, at han flyver mod vest. Men jeg så ham, vi så hinanden. Nogle gange synger han, andre gange er han stille. Men... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 