Natten er forbi og de første spæde solstråler varmer frosne blade. November knitrer denne morgen, natten var kold. Jeg føler mig forbavsende frisk og udhvilet og står snart ud af sengen. Jeg trækker gardinerne fra og åbner for den nye dag, blødt sollys glimter i havet for enden af haven. Haven med nedfaldne blade, farver og forfald. Det gamle æbletræ i brisen.
Da jeg har været i bad og er kommet i tøjet, går jeg direkte ned af trappen, tøver ikke, åbner døren til spisestuen og bliver mødt af en duft af brændeild og nybagt brød. Værtinden er i færd med at dække bord og hilser på mig med et nik. Gwyneth er ingen steder at se, men der er dækket op til to.
Jeg lader som ingenting, sætter mig og skænker op af den gode kaffe. Værtinden har bagt brød, tykke skiver frister i brødbakken og en rund ost med en ring af peberfrugtblomster pryder en tallerken. Værtinden forsvinder igen og jeg er alene. Hvor mon Gwyneth November er henne? Jeg ved at hun er en morgenfugl, men hun har tydeligvis ikke spist morgenmad endnu, eftersom der er dækket op til to.
Jeg drikker kaffe, skærer skiver af osten og spiser den med lunt brød og peberfrugt. Jeg er næsten færdig, da døren går op og en kølig vind stryger gennem lokalet. Stearinlyset blafrer.
”God morgen” siger Gwyneth og træder ind i rummet. Hun har røde kinder og vindblæst hår, hendes parfume er gjort af frisk luft og havgus. Hun har iført en cremefarvet sweater med høj hals og sorte bukser. Vandrestøvler. Og en stav.
Hun sætter sig, skænker kaffe og smører en ostemad. Jeg betragter hende, mens jeg drikker det sidste af min kaffe. Timingen er ikke så god i dag, når jeg at tænke, er det uhøfligt at blive siddende, når jeg er færdig?
”Overhovedet ikke” svarer Gwyneth og afslører sig som tankelæser. Hun ser og hører alt. ”Hvordan var din nat? Fik du talt med ræven?”
”Ræven talte til mig”. Jeg nikker kort. ”Men jeg kunne godt lide at vide mere om de dér talenter. Urtalenter, kaldte han dem, ræven. Hvor finder jeg dem henne? Eller rettere sagt, hvordan finder jeg ind til dem?”
”Ved at ære den, du er” svarer hun. ”Lyt til din sjæl og den stille hvisken. Mærk længslen og følg den som en retningsanviser. Du kan ikke lære det intellektuelt, det foregår på en anden måde og det sker over tid. Din intention sætter den indre kurs, det er her, du starter.”
Hun skænker mere kaffe, også til mig selvom jeg ikke har bedt om det. Tiden står stille i den gamle spisestue og ilden brænder ud.
”Hvad skal jeg så i dag?” spørger jeg.
”Det er op til dig?” smiler hun underfundigt, ”men hvad med at formulere din intention? Du kan jo passende skrive den i bogen, du fik af Dråbefangeren.”
”Kender du hende?” spørger jeg forbavset og drikker mere kaffe.
”Jeg kender alle”. Nu spiser hun grapefrugt med en ske, hun har en god appetit. ”En ting skal du vide. Din skrivebog er en hellig sag. Den rummer dit inderste, dit liv og dine drømme. Skriv alt det ned, som du lærer nu, men start med din intention. Det kan du jo passende bruge lidt af tiden på og mon så ikke, at vi ses til frokost?”
Hun rejser sig og forlader spisestuen. Den kølige brise følger hende ud. Jeg sidder tilbage med halvtom kop og kommer i tanke om, at det er lørdag. Holder man mon weekend på pensionatet? Det vil tiden vise.
Lene Frandsen ©
På efterårsrejse i Det Magiske Univers
5. november 2022
Photo by Berkay, Dreamstime (c)

Din intention er en stjerne
Din intention er som en lysende stjerne på nattehimlen. Med din intention sætter du den indre kursus. Og vigtigst af alt: Din intention skal stamme fra hjertet.
Hvis du skal med på skriverejse i Fortællerskens Årshjul, vil jeg varmt anbefale at du starter med at formulere din intention:
Lad din intention rumme ønsket om forankring i årshjulet
Lad din intention være en nøgle, som åbner op
Jeg fortæller lidt mere om det i den eBog om cyklisk skrivning, som du får som deltager. Den modtager du faktisk allerede, når du har tilmeldt dig og indbetalt deltagergebyret. Så selvom vi først starter den egentlige skriverejse i årshjulet den 1. januar 2023, kan du allerede nu lege med det.
Husk i øvrigt at du får ravnerabat og sparer lidt på deltagergebyret, hvis du tilmelder dig senest den 1. december 2022.
Se mere herunder.
Skriv dig til større ro og dybere rødder
Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for kvinder.
Start 1. januar 2023.
Fortællersken Årshjulet tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den indre rejse. Du skriver intuitivt og fra sjæl og hjerte.
Du får adgang til fortællerskens værktøjskasse måned efter måned.
Som deltager i Fortællerskens Årshjul skriver du i pagt med årshjulet og fanger energien i din pen.
Skrivebreve med afsæt og øvelser forankret i hver måned
I forløbet modtager du hver måned et inspirerende skrivebrev forankret i den enkelte måneds energi med markering af særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Du får inspiration til at skrive intuitivt og til at arbejde med ord og fortællinger på den indre rejse.
Skrivebrevet indeholder skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips. Du modtager det i PDF format til download og kan udskrive det, hvis du ønsker det.
Skrivecoaching og hjælp til at finde vej
Som deltager i Fortællerskens Årshjul kan du til enhver tid konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Når du strander, når du har brug for inspiration eller er i tvivl om noget. Lad mig hjælpe dig på skrivevej. Jeg guider dig gerne i processen og peger på nye stier og veje. Det sker på e-mail, hvor du får et personligt og vedrørende svar.
Fortællerskens Værktøjskasse
Hver måned får du adgang til Fortællerskens Værktøjskasse med skrivetips, ideer og inspiration.
Jordforbindelse og den naturlige cyklus
Det er ofte den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs følelse. Man vi kan vælge at forbinde os, et skridt, et ord af gangen og skabe små øer af forbindelse i hverdagen. Det kan Fortællerskens Årshjul hjælpe dig med.
Forløbet kan således også medvirke til større indre ro. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiden og hengiver os til processen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.
Naturen spiller en essentiel rolle i Fortællerskens Årshjul og hver måned vil byde på et skriveafsæt, der inviterer til en tur ud. Uanset, om du bor i byen eller på landet, er bevægelse og frisk luft gudegaver og er med til at sætte stagneret kreativitet fri.
Hvis du bor i byen
Hvis du bor i byen, kan du sikkert nikke genkendende til, hvor let det er at glemme den naturlige cyklus. Fortællerskens Årshjul kan støtte dig i at skabe forbindelse til både den naturlige cyklus og din egen natur. Du kan forankre dig via din skrivning. Det giver ro og indre styrke.

eBog om Cyklisk Skrivning i pagt med Årshjulet
Når du tilmelder dig Fortællerskens Årshjul første gang, modtager du min nye eBog om cyklisk skrivning i pagt med årshjulet. Bogen skænker dig værdifuld indsigt i intuitiv skrivning og ideer til, hvordan du i forløbet arbejder med ord og fortællinger.
eBogen indeholder information om:
Årstider og elementer
Intentionens Kraft
Intuitiv Skrivning
Månens Cyklus – skriv ved fuldmåne og nymåne
Kraftdyr på den indre rejse
Ritualer
Særlige kraftfulde tidspunkter på årshjulet (keltisk)
Landskaber på den indre rejse
Kunsten at skrive fra sjæl og hjerte
Vildfarelse og ikke at vide
Den indre censor
Orakelkort – dyr fra den keltiske tradition
I forløbet vil jeg hver måned trække et orakelkort til skriverejsen i Fortællersken Årshjulet. Vi vil arbejde med dyr fra den keltiske tradition.
Som deltager i Fortællerskens Årshjul
Får du min nye eBog Fortællerskens Årshjul (se ovenfor)
Modtager du månedlige inspirationsbreve med skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips.
Kan du få værdifuld proces-skrivecoaching. Hvis og når du har brug for det, skriver du en mail til mig og jeg svarer dig personligt. Det kan handle om intuitiv skrivning, din skriveproces eller noget helt konkret, du er stødt på.
Får du adgang til fortællerskens værktøjskasse måned efter måned
Får du ideer til, hvordan du ved at skrive kan finde indre ro og retning
Får du et månedligt orakelkort fra den keltiske tradition – et dyre- eller plantekort samt ideer til, hvordan du kan arbejde og skrive med kortet
Arbejder du med ord og fortællinger på den indre rejse
Lærer du at skrive intuitivt og lytte til din sjæl
Bliver du efterhånden en erfaren skriverejsende og lærer årshjulet og dets kraft at kende på din helt personlige måde
Allierer du dig med elementer og årstider
Skaber du en godgørende skriveproces og skriver fra sjæl og hjerte

Deltagergebyr
Du tilmelder dig enten Fortællerskens Årshjul for 3 måneder af gangen eller du booker et årskort og sparer 400 kr. Vigtigt er det, at du sætter en proces i gang.
Din deltagelse udløber efter 3 måneder eller 1 år alt efter, hvad du har booket.
Ønsker du at fortsætte, skriver til mig på skrivehuset@gmail.com.
Har du holdt en pause og ønsker du at være med igen, tilmelder du dig på sædvanlig vis. Ved tilmelding er du med fra den 1. i måneden – tilmelder du dig f.eks. den 13. februar, starter din skriverejse i Fortællersken Årshjulet den 1. marts.
Pris pr. kvartal
DKK 650,-
Pris / årskort
DKK 2200,-
Fortællersken Årshjulet starter den 1. januar 2023.
Starttilbud ved tilmelding senest den 1. december 2022
1. kvartal 2023
Pris DKK 550,-
januar, februar, marts
Hele året 2023
Pris DKK 1950,-
1 år
Betaling sker via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel. Du modtager altid en bekræftelse med faktura ved tilmelding.
Du tilmelder dig ved at klikke på billedet nedenfor.
Klik på billedet herunder og rejs videre til tilmeldingsformularen. Her vælger du, om du tilmelder dig 3 måneder eller 1 års skriverejse i årshjulet. Herefter modtager du en skriftlige bekræftelse og en faktura til dit regnskab.
Din skriverejse i Fortællerskens Årshjul er først booket, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyr.

Lidt af det praktiske
Du modtager eBogen om Cyklisk Skrivning, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyret. Du får den tilsendt på e-mail sammen med en bekræftelse på din betaling.
Hvis du tidligere har været med i Fortællerskens Årshjul, får du ikke en kopi af eBogen med mindre du ønsker det.
Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, der er ikke en ydre cirkel. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.
Jeg vil løbende skabe nye skriveafsæt og øvelser, så forløbet bliver organisk og levende. Det betyder, at du altid kan deltage i Fortællerskens Årshjul og opleve, at du får nye afsæt, tips og inspiration som månederne går.
Samtidig vil du praktisere gentagelsens magi, når du skriver fra afsæt og øvelser, som du gjorde det sidste år. Du vil komme pennedyp dybere og opleve glæden ved at følge elementer, årstider og årshjulet i din skrivning og i dit liv.
Fortællerskens Årshjul er for kvinder i alle aldre. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.
Du modtager skriveafsæt og månedsbreve pr. e-mail og kan herefter logge af. Sluk for det elektroniske udstyr og skænk dig selv stille stunder i selskab med din pen og din sjæl.
Du skriver dig til større ro og dybere rødder.
Skriv et svar