November

Det sker hele tiden nu. Kort og budskaber som indikerer en ny begyndelse. Forberedelser til det, der skal komme og healing af de gamle sår. På vej mod Vintersolhverv og på rejse gennem november. Tågede dage og uklar horisont. Men selvom mange forbander november og synes, at hun er uendelig lang og krævende, befinder jeg... Continue Reading →

Decembercirklen

Decembercirklen Online skrivekursus for kvinder Starter den 1. december 2019 For skriveglade, introverte kvinder med hang til fordybelse I Decembercirklen får du nærende skriveafsæt og øvelser til en blid overgang til det nye år. Du skaber balance mellem det indre og det ydre. I en ellers travl og udadvendt tid finder du rum til fordybelse... Continue Reading →

Eventyrets kraft

Denne dag skænker jeg til eventyrets kraft og til de første egentlige forberedelser til Fortællersken II, som har eventyret i fokus. Thi det at skrive kan være som et eventyr ikke ulig de gamle sagn og fortællinger, når vi først får skrevet os ind og vejen åbner sig. Vi har det i sig, det gemmer... Continue Reading →

Den store misforståelse

Hvis vi er fokuserede og formår at drysse en smule disciplin over vores skriveprojekt og den rejse, vi kan foretage gennem ordene, så skriver ordene os. Og meget sker faktisk, når vi bliver stille og ikke er i hæsblæsende aktivitet. Når vi sætter os og ser solen gå ned, når vi vandrer i naturen eller mediterer efter en travl dag. Meget af det sker i stilhed på en hel subtil måde. For når vi åbner os i det magiske rum, når vi stiller spørgsmål i vores skrivebog og når vi i tillid skriver os ind, så behøver vi faktisk ikke skrive særlig meget hver dag. Resten kommer af sig selv.

Et sted midt imellem

Jeg skriver ikke nøgleordene i dag, jeg kender kortene og blækket flyder allerede. Det stormer og regner her på tærsklen mellem vinter og forår. Jeg skriver mig ind og lytter til vindens sang. Luft er forårets element og retningen er øst, hvor solen står op og alting begynder på ny. ”Men nye begyndelser sker sjældent... Continue Reading →

Når noget er undervejs

Blå morgen hvisker sit kald, en hymne af dis. Tusmørke, endnu lever natten og en snert af søvn og vintertræthed sidder endnu i mig. Men jeg står op og ser ham fra første færd, for jeg drømte om ham og en af hans venner sidst på natten. Himlen var blå, lyset skarpt, det var tidligt... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑