Hvad gæs ved om grænser

”I dag skal du lære om grænser. Og om at sætte dem med respekt, fordi du ærer dig selv og dit hellige rum. Sæt dem med glæde og kærlighed. Hertil og ikke længere. Tidligere vadede andre ind over dine grænser, du turde ikke sige fra, men følte dig øm og invaderet.”Gåsen kommer flyvende med sin... Continue Reading →

At blive et egetræ

Elegant landing i morgensol, dug slynger sig som tynde grene over plænen. Det sker i øst, den nye dag vokser med lyset, tøvende hæver den sig i horisonten. Luften er frisk og fuld af tidligt efterår. Jeg trækker vejret dybt, åbner havelågen og hører det velkendte knirk og så lyden af egne skridt over gruset.... Continue Reading →

Den hvide svale

”Du bad om luft under vingerne i går. I dag ankommer hjælpen. Og en fortælling naturligvis. Husk at ting tager tid, men vid at alt godt er undervejs. Jeg var ikke i tvivl om, at det var mig, du sendte bud efter.” Så står han dér i morgensolen i sin rødbrune fjerdragt. Ørnen. Skyer har... Continue Reading →

Støvet i rummet

Kom nærmere, tøv ikke længere, efteråret er nær. Tunge skyer blokerer for solen og holder sommeren fanget. Regn falder. Det er morgen i huset for enden af markvejen, hvor kragerne er venner. I dag tænder hun skrivelysene, alene det at stryge tændstikken gør godt. Lyden og duften af svovl. Det er som at sætte nøglen... Continue Reading →

Velsignet

“Use your intuition and see through illusions.” Det hænder, at der er digte i mit hoved. Ord flyder som vand. Floder af poesi skyller ind på min kyst, men jeg vandrer af støvet vej. Håbet vender tilbage som valmue på blød bakke. Dansende i vinden, så skrøbelig og smuk. Hvilken styrke. Det sker i dag.... Continue Reading →

De tusinde følelsers sang

Disen danser over markerne, luften er tyk af fugt og modent korn. Gyldne er de farver, som møder mit øje i en cirkel af tåge og lys. Lige dér træder hun frem som en rødlig skygge, forsigtigt bevæger hun sig frem. Yndefulde bevægelser bevæger mig og kalder nåden frem i mit hjerte. ”Kom nærmere” hvisker... Continue Reading →

Mørkets døre

I mørket og i sorgens tidevand er der døre. Det fortæller jeg mig selv, mens jeg står på broen og spejder ud i horisonten. Jeg kan sige det med sikkerhed, fordi jeg har set det. Og i modsætning til tidligere tror jeg nu på det, som jeg ser. Det i sig selv er en dør.... Continue Reading →

Poesiens Træ

Jo mørkere det bliver, desto bedre kan jeg se. Det er en konstatering, som får mig til at smile. Jeg har altid haft sans for livets paradokser. Uglen i træet giver sig til kende thi skumring er ugletid. Jeg standser op foran træ og ugle for at lytte. Den Gamle Eg. De utallige fortællinger, alt... Continue Reading →

Hjertets vej

”Vælg den vej, som får dit hjerte til at synge. Det er nøglen.” Tyren Tarbh og jeg går langsomt ud af den støvede landevej og ind i dagens første timer. Jeg føler mig forunderlig tryg i hans selskab, den mægtige tyr som har en svaghed for poesi. ”Og den svaghed er min styrke” ler han,... Continue Reading →

Mælkebøtter og krageskrig

Lad os lige få en ting på det rene. Jeg har faktisk truffet et valg og det er baseret på kærlighed. Men noget i mig er frygteligt bange. Det, som synes så kærligt og indlysende ved højlys dag, virker ikke helt efter hensigten kl. 3 om natten. Tværtimod. Og jo mindre jeg sover, desto større... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑