Når skrivelængslen kalder
Nu mærkes tomrummet som en ekkodal af længsel. Jeg vifter impulser væk, jeg registrerer utålmodighed, rastløshed og let frustration. Indtil det dæmrer. Det gør det om morgenen kl. 6, da jeg smider badekåben og løber ud i vandet. Bølgerne griber mig og skubber mig fra land. Østenvinden tuder. Et strejf af panik, så lander jeg... Continue Reading →
Jeg mødte sælen på stranden i går og selvom jeg forsøgte, var det ikke tid til en fortælling. Så giver man slip og lader simre, indtil dagen igen er ny. Fra lummer varme til uvejr og sensommerregn. Så hurtigt kan det skifte. Men det som Sælen fortalte mig er ikke forsvundet, det følges med mig... Continue Reading →
“Har du tænkt på at lade skønhed være din ledestjerne?” spørger Cù, som er hund. ”At det som er smukt og som føles godt i hjertet vil styrke og nære dig? For jo mere du værdsætter skønhed og bevidst søger den, desto mere vil den fylde i dit liv.” ”Du ved godt, hvad ægte skønhed... Continue Reading →
”I dag skal du lære om grænser. Og om at sætte dem med respekt, fordi du ærer dig selv og dit hellige rum. Sæt dem med glæde og kærlighed. Hertil og ikke længere. Tidligere vadede andre ind over dine grænser, du turde ikke sige fra, men følte dig øm og invaderet.”Gåsen kommer flyvende med sin... Continue Reading →
Elegant landing i morgensol, dug slynger sig som tynde grene over plænen. Det sker i øst, den nye dag vokser med lyset, tøvende hæver den sig i horisonten. Luften er frisk og fuld af tidligt efterår. Jeg trækker vejret dybt, åbner havelågen og hører det velkendte knirk og så lyden af egne skridt over gruset.... Continue Reading →
”Du bad om luft under vingerne i går. I dag ankommer hjælpen. Og en fortælling naturligvis. Husk at ting tager tid, men vid at alt godt er undervejs. Jeg var ikke i tvivl om, at det var mig, du sendte bud efter.” Så står han dér i morgensolen i sin rødbrune fjerdragt. Ørnen. Skyer har... Continue Reading →
Kom nærmere, tøv ikke længere, efteråret er nær. Tunge skyer blokerer for solen og holder sommeren fanget. Regn falder. Det er morgen i huset for enden af markvejen, hvor kragerne er venner. I dag tænder hun skrivelysene, alene det at stryge tændstikken gør godt. Lyden og duften af svovl. Det er som at sætte nøglen... Continue Reading →
“Use your intuition and see through illusions.” Det hænder, at der er digte i mit hoved. Ord flyder som vand. Floder af poesi skyller ind på min kyst, men jeg vandrer af støvet vej. Håbet vender tilbage som valmue på blød bakke. Dansende i vinden, så skrøbelig og smuk. Hvilken styrke. Det sker i dag.... Continue Reading →
Disen danser over markerne, luften er tyk af fugt og modent korn. Gyldne er de farver, som møder mit øje i en cirkel af tåge og lys. Lige dér træder hun frem som en rødlig skygge, forsigtigt bevæger hun sig frem. Yndefulde bevægelser bevæger mig og kalder nåden frem i mit hjerte. ”Kom nærmere” hvisker... Continue Reading →
I mørket og i sorgens tidevand er der døre. Det fortæller jeg mig selv, mens jeg står på broen og spejder ud i horisonten. Jeg kan sige det med sikkerhed, fordi jeg har set det. Og i modsætning til tidligere tror jeg nu på det, som jeg ser. Det i sig selv er en dør.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 