Utroligt hvad der viser sig

Det er mandag formiddag og jeg sidder i min skrivestue med kaffe og ord. Udenfor daler sneen og mens skrivelyset brænder, forbereder jeg næste eSkrivekursus for kvinder, Story Circle, den indre rejse (forår). Jeg elsker arbejdet med at formgive det, der i et stykke tid har danset i dis og tåge, men som alligevel har... Continue Reading →

Sjælen og den gule rute

Lige om lidt går jeg ud. Så forlader jeg min skrivestue og kører ud til sted i skoven, hvor bilen skal parkeres. Herfra går jeg. Jeg vandrer ind mellem stier og stammer af en rute, jeg gik engang for længe siden. Resten lader jeg ske og opstå undervejs. For du kalder. Og det gør du... Continue Reading →

Stille viden hvisker

Stille viden. Vished om noget, der strømmer fra et sted dybt i mig. Det eneste, du skal gøre, er at skrive, hvisker stemmen. Skriv. Hun faldt i et mellemrum Hun faldt i et mellemrum. Sætningen danser for mit indre som en lydløs tone af noget, jeg ikke kan sætte ord på. Skrivning er en kraftfuld... Continue Reading →

Skru op for din intuition

Lytter du til din intuition? Og hvis du lytter, hvis du virkelig hører din stille stemme og fornemmer, at din sandhed og din sjæls sang lyder lige dér, fra et dybt sted i dig selv, følger du så de råd og anvisninger, som du får? Det er ikke så nemt endda, for de fleste af os er udstyret med en god portion skepsis og et rationelt sind, som er hurtig til at feje intuitive fornemmelser og indre signaler af bordet. Og samme sind er udstyret med højrøstede tanker, som er eminente til at skabe splid og tvivl, så snart et signal er modtaget. Men hvad nu, hvis vi kan vælge at skrue op for vores intuition? Hvis vi øver os på at lytte og høre den indre stemme, de godgørende toner og kærlige anvisninger fra vores indre, så vi bliver bedre til at høre? Og hvis vi har en intention om også at følge de anvisninger vi får, når vi så har hørt dem og registreret, hvad de siger?

Så vi husker

Er der ord i dag? Er der en fortælling, et budskab, noget mellem linjerne? Jeg ved det ikke, men jeg sætter mig, tænder skrivelyset og lysene i Brigids stage i vinduet. Det hvide, det røde og det grønne. De to hyacinter, som var stille medvirkende på skriveworkshoppen i onsdags, er nu sprunget ud. Blålilla nuancer... Continue Reading →

Ravnen og skriveworkshoppen

Lyset er dristigere denne morgen, luften frisk og lovende. Måske er regnen færdig med sit rengøringsarbejde for denne gang? Fuldmånen er ikke længere fuld, men hun lyste godt tidligt i morges, så jeg fandt ud på toilettet uden min lommelygte. Jeg vågnede i ro efter en god nats søvn. Jeg oplever endnu engang, at jeg... Continue Reading →

Din healende vejviser

Jeg vågnede op med fred og taknemmelighed i hjertet. Sensommerlys over markerne, det var endnu tidligt og duggen lå som en diset gobelin over landskabet. Jeg valgte at stå op og hengive mig til morgenen. Snart bryggede kaffemaskinen med sine hostelyde og bollerne duftede i ovnen. Taknemmelighed. Det var en fin dag i går, jeg... Continue Reading →

Når høsten kommer

Mens jeg skrev mig ind i den kommende høst og høstarbejdet, både det indre og det ydre, steg fuldmånen op på himlen. Det var som om den klatrede op i et af de træer, der står i markskellet og skinnede som en lygte fra dets top. Jeg hilste på hende, fuldmånen og kom uvilkårligt til... Continue Reading →

Kvinden og skrivelængslen

Jeg kunne ligesom mærke det. Og jeg forestillede mig, hvordan jeg drog af sted til det sted i Danmark, hvor hun holdt sine magiske skriveworkshops. Hvor hun skabte et helt særligt rum af åbenhed, rummelighed og kærlighed i forhold til det at skrive og tage imod historier og fortællinger. Hvor hun lærte os at være... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑