Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
Dagen efter er solen forsvundet. Vinden hyler i trætoppene og regnen pisker mod ruden. Jeg kan mærke det i det samme, jeg slår øjnene op. I dag bliver en grå dag. Det er en voldsom kontrast til lyset i går og til vores tur i skoven med madpakker, termoflasker og intention om at møde Brigid... Continue Reading →
“I nat er det fuldmåne” siger Niamh den næste morgen, vi sidder ved bordet i spisestuen og nyder vores morgenmad. Virginia har serveret fredagsgrød med blåbær og smeltet kokosolie. Kaffe, juice og vand med citron. Vi nikker i kor, det ved vi godt. Som fortællersker er vi opmærksomme på månens cyklus, vi mærker dens faser... Continue Reading →
Jeg læser de syv ørnes hemmelighed på vinterhimlen. Jeg lytter til musikken og svanernes sang. Jeg hører det lydløse og fornemmer dansen, den subtile rytme af hjertets klang. Jeg læser, jeg hører, jeg ser og jeg skriver det i min rejsedagbog på årets sidste dag. Der er te i mit krus, min personlige te, som... Continue Reading →
Pennen førte mig frem til pensionatet, ordene skabte en vej. Det er den intuitive skrivnings kunst. At skrive fra et andet sted. Jeg havde ingen anelse om, at jeg ville ende på et sted, hvor rejsende kvinder kommer. Stedet findes ikke på et kort, kun det indre kompas kender ruten. Som var det meningen. Bestemt.... Continue Reading →
Selvfølgelig har hun planlagt det hele. Men om hendes natlige udflugt har noget med undervisningen at gøre, ved jeg ikke. Efter morgenmaden og ti minutters pause, hvor vi lige kan nå op på værelserne og hente pen og notesblok, samles vi i det gamle bibliotek bag spisestuen. Værtinden har sørget for friske forsyninger af vand,... Continue Reading →
Han står under to birketræer, der danner en port. Han velsigner den nye begyndelse. Jeg forlader huset ved daggry, hvor lyset blot er en sprække på himlen. Afskedens time kom og hjertet var tungt, da hun omfavnede mig og gav mig en madpakke til rejsen. ”Du er klar” hviskede hun i mit øre og skubbede... Continue Reading →
Da sker det, at hun banker på min dør nogle minutter før midnat. Det er fuldmåne og tid til at betræde natten under åben himmel. Jeg skynder mig at tage tøj på og følger efter hende ned af trappen og ud i sølvlyset gennem den åbne hoveddør. Katten smutter forbi os og løber gennem haven... Continue Reading →
Han svæver over huset ved daggry og kalder med sit skrig. Uglen svarer. Jeg registrerer men lægger oplevelsen i skuffen med drømme. Søvnen hænger ved og vil ikke slippe, det er den tid på året og hvile er en fast bestanddel på menuen. Jeg synker tilbage og lader mig fragte. Da jeg vågner igen, er... Continue Reading →
Hvis du vil lytte til laksen, må du besøge Visdommens Flod. Den gamle vandvej som løber fra bjergene ned i dalen og ud på den anden side af landsbyen. Få huse er placeret i en klynge på venstre side af floden, det ene med en mølle, som man kan se, når man nærmer sig landsbyen... Continue Reading →
Et par dage er gået siden fuldmånen. Efterdønningerne har lagt sig og havet i mig er roligere end det længe har været. Lyset sniger sig op over bakketoppen og skygger flyder som floder i landskabet. En lille fugl synger på afsatsen foran vinduet. ”Kom ud og hils på den nye dag.” Jeg tager overtøj på... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 