Jeg læser de syv ørnes hemmelighed på vinterhimlen. Jeg lytter til musikken og svanernes sang. Jeg hører det lydløse og fornemmer dansen, den subtile rytme af hjertets klang. Jeg læser, jeg hører, jeg ser og jeg skriver det i min rejsedagbog på årets sidste dag. Der er te i mit krus, min personlige te, som Grace komponerede til mig første gang Elva og jeg besøgte Primrose Café. Den står ved min side og damper duft, en godgørende drik af præcis det, jeg har brug for.
Senere skal vi mødes i biblioteket og gøre os klar til det nye år. Afskedens time er nær. Snart siger vi farvel til både det gamle år og til Scarlett December, som har været vores lærer på etapen gennem årets mørkeste tid. Nu dæmrer det i horisonten og ved midnat forlader hun pensionatet og forsvinder. En ny kvinde tager hendes plads. Hvordan mon det vil ske, tænker jeg og lader blikket glide ud af vinduet, det flyver mod havet og horisonten og jeg fortaber mig i tanker. Vi fejrer jo i aften og er ikke gået i seng ved midnat. Tværtimod. Vi skåler og åbner døren for det nye år. Får jeg det at se denne gang, det magiske skift eller sker der noget, som lægger et røgslør over skiftet?
Selvfølgelig er der ingen svar, mit blik vender hjem og tilbage til skrivebogen. Her står mit solhvervsord, her er min intention for det kommende år. En dag af gangen, magisk nærvær, jeg har lært at ære den kvinde, jeg er.
Afskedens time skriver jeg, men det er en sandhed med modifikationer, for vi har en hel dag til vores rådighed. Tidligt oppe og som den første trådte jeg ind i spisestue til et veldækket bord. Virginia er en mester i sit køkken, i dag stod den på pandekager med blommemarmelade, sirup og kanel. Små grovboller med kerner, kaffe ad libitum og hjemmelavet æblemost fra efterårets høst.
”Fejrer du med os i aften?” spurgte jeg hende, da hun kom med nye forsyninger og hun nikkede. Snart indfandt Elva og Maize sig, men Scarlett var ingen steder at se.
”Scarlett har spist” sagde Maize, ”hun er gået til havet.”
Jeg skal også til havet i dag. Uanset, hvad Scarlett har i ærmet til os, vil jeg ned til havet og udføre mig nytårsritual. Mit solhvervsord skal have sin sten og jeg skal give det gamle år til vinden. Vinden vil modtage mine illusioner. Vinden vil blæse det gamle bort. Og jeg tegner en streg i sand som jeg hopper over, mens havet skyller bølger mod land og mit ansigt vaskes af saltdråber. Himlen over mig. Jorden under mig. De syv ørne, som jeg så over marken i går. Svaner og gæs, solsorten under træet og den hund, der er begyndt at dukke op, når jeg er alene ude. Nogle siger at det er Cù. Han holder øje med mig og det føles forunderligt trygt.
Jeg lukker min skrivebog med et smæld og siger tak. Lufter ud på mit værelse og gør mig klar til det, dagen skal bringe. Vores møde i biblioteket, Scarletts afrunding og middagen, når mørket igen er tæt.
På himlen hænger halvmåne og stjerner. I træet sidder uglen. Ingen fyrværkeri og ingen kunstige lys. Jeg er en heldig kvinde.
Lene Frandsen ©
På vinterrejse i Det Magiske Univers
31. december 2022
Photo by Thomas Langlands, Dreamstime (c)

Et fortryllende nytår
ønsker jeg dig som læser med her. Fortællingen fra pensionatet fortsætter i det nye år. Kig forbi og læs med, snup lidt historiemedicin til dagen og vejen.
Og har du selv lyst til at skrive i pagt med årshjulet og fra sjæl og hjerte, øve dig på intuitiv skrivning og på at danse med fortællingens kraft? Fortællerskens Årshjul starter den 1. januar og igen den 1. februar, så du kan tilmelde dig præcist, når det passer dig. Vil du være med i januar, skal jeg have din tilmelding senest i dag. Se mere herunder.
Fortællersken Intuitiv Skrivning starter den 16. januar 2023 og jeg glæder mig over den fortsat store interesse. Der er få ledige pladser på holdet, så tøv ikke, hvis skrivelængslen kalder.
Kærlig hilsen
Lene
Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri
Skriveskolen for Fortællersker – Vinter 2023

FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL (Klik for invitation og detaljer)
Cyklisk skriveforløb for kvinder
Starter den 1. januar 2023
Pris pr. kvartal
DKK 650,-
Pris / årskort
DKK 2200,-
Betaling sker via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel. Du modtager altid en bekræftelse med faktura ved tilmelding.
TILMELDING FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL

FORTÆLLERSKEN, INTUITIV SKRIVNING (Klik for invitation og detaljer)
Holdstart 16. januar 2023
Online skrivekursus for kvinder
Pris DKK 2600,-
Varighed 4 måneder
TILMELDING FORTÆLLERSKEN INTUITIV SKRIVNING

FORTÆLLERSKEN PENNENS KRAFT (Forår) Klik for invitation og detaljer
Holdstart den 20. marts 2023
Online skrivekursus for kvinder
Pris DKK 2700,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 20. februar 2023
Pris DKK 2500,-
Varighed 4 måneder
TILMELDING FORTÆLLERSKEN, PENNENS KRAFT
Skriv et svar