Når skrivelængslen kalder
”Du står ved en skillevej”, siger Solsorten. Han sidder under hybenbusken i pink og orange. Bag ham er der en mur. En af dem med mursten og graffiti. Med snørklede spraydåsebogstaver står: Her må du vælge med hjertet. Ha ha, meget morsomt. Er det ikke det, jeg har gjort hele tiden? Og hvor har det... Continue Reading →
“Use your intuition and see through illusions.” Det hænder, at der er digte i mit hoved. Ord flyder som vand. Floder af poesi skyller ind på min kyst, men jeg vandrer af støvet vej. Håbet vender tilbage som valmue på blød bakke. Dansende i vinden, så skrøbelig og smuk. Hvilken styrke. Det sker i dag.... Continue Reading →
Den 7. august 2021 starter eSkrivekurset Det Magiske Landkort - Høst. Her får du lejlighed til selv at gå på opdagelse i de indre landskaber, præcist som du ofte oplever, at jeg selv gør det via ord og fortællinger. Du opdager, at dit rige indre liv rummer en masse skatte og at du, hvis du... Continue Reading →
Jeg er gået videre, men står stadig på samme sted. Det er morgen igen og varmen danser allerede på sti og mellem træer. ”Hør skulle du ikke videre?” spørger hun og kommer nærmere, nysgerrig og fuld af undren. Jeg ryster på hovedet. ”Åbenbart ikke. Der er vist noget mere, jeg skal have med mig fra... Continue Reading →
“På dette sted skilles vores veje” siger Tarbh nøgtern, ”jeg har givet dig det, du skulle lære lige nu. Men det er for tidligt at bevæge dig ud på hovedvejen, Each er der ikke, det er ikke tid endnu. I stedet vil din vej føre dig til Lysets Lund, hvor du kan gøre et hvil... Continue Reading →
”Vælg den vej, som får dit hjerte til at synge. Det er nøglen.” Tyren Tarbh og jeg går langsomt ud af den støvede landevej og ind i dagens første timer. Jeg føler mig forunderlig tryg i hans selskab, den mægtige tyr som har en svaghed for poesi. ”Og den svaghed er min styrke” ler han,... Continue Reading →
Jeg forlader lunden og går tilbage til stien, som fører ud til hovedvejen. Her venter hesten Each på mig, hvis det altså er tid. Solen er stået op over trætoppene og da jeg har besteget en lille bakke, er der pludselig udsigt til gyldne marker og modent korn. Han står afventede på den anden side... Continue Reading →
Jeg forlader Each på stien, går nogle meter og drejer så ned af den lille vej til højre. Mine skridt er tunge og modstanden stor. Tankerne plaprer op om omveje og forsinkelser og sætter spor i min krop. Men jeg bliver ved med ag gå. På vej ind i et stenet og mere ufremkommeligt landskab,... Continue Reading →
På julis 16. dag indvier jeg en ny skrivebog. Endelig kan jeg træde fra tærsklen og ind i en ny begyndelse. Jeg tøver lidt, uvidende om næste skridt og pennestrøg, men det sker næsten helt af sig selv. Jeg skal bare holde pennen. En streg i sandet og fodspor, som viskes bort af bølgerne på... Continue Reading →
Uden skrivningen og mine morgenritualer ville jeg blot skøjte på overfladen af længslens tågede kyst. Mit skib ville aldrig finde sin havn, hvor jeg kan få fra borde og udforske de indre landskaber. Skrivningen er som en kraftfuld fiskestang, men den er også et anker til en dybere sandhed. Det er morgen og vinden er... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 