Lysets Lund

“På dette sted skilles vores veje” siger Tarbh nøgtern, ”jeg har givet dig det, du skulle lære lige nu. Men det er for tidligt at bevæge dig ud på hovedvejen, Each er der ikke, det er ikke tid endnu. I stedet vil din vej føre dig til Lysets Lund, hvor du kan gøre et hvil og møde en frænde.”

”Jeg behøver altså ikke at hvile mig nu” protesterer jeg. Men Tarbh insisterer uden ord og forsvinder gennem en knirkende låge i stengærdet på marken.

Lysets Lund. Det var alt, han sagde. Alene står jeg tilbage på den støvede sti og har absolut ingen ide om, hvad vej jeg skal gå. Det kunne han da godt lige have fortalt mig. Jeg står lidt med lukkede øjne og mærker efter, føler mig stille ind i min intuition.

Ti skridt frem og en snoet sti mellem bregner vil føre dig frem til din destination.

Ordene kommer fra et sted dybt i mig som en indbygget GPS.

Som hørt, så gjort, ti skridt frem og en snoet sti mellem bregner. Ganske rigtigt. I et grønt bregnekrat løber en lille passage. Jeg slår ind på stien og baner mig vej gennem de fyrige bregner. Snart står jeg i en kæmpe lysning med græs og vilde blomster. Over mig hænger solen som en kæmpe projektør. Lyset er overvældende.

Lysets Lund. Jeg er ankommet og ser mig omkring. Græs og vilde blomster så langt øjet rækker, her er ikke noget, som skygger for solen. Langsomt trasker jeg over lunden uden at få øje på noget som helst. Her er ingen.

”Hov” siger en Valmue med lys stemme, vi er her. Igen har du indstillet din forventning på noget bestemt. Frænder er ikke kun dyr, men også blomster, planter og træer. Valmuen er et symbol på noget, du har glemt, noget du troede du havde mistet, men som igen dukker op i dit liv. En slags genkaldelse.”

“Vi kan lære dig om at så gode frø, når høsten er overstået og om at lade frøene være i tillid til, at de vil gro. Ja, du må faktisk glemme dem for en stund. Ikke pille og rage i jorden for at få dem til at spire og gro. Så med din intention i hjertet og vent så.”

“Mit navn er Meila og jeg er Valmuen.”

Magiske morgensider, 4. august 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Photo: Philip Bird, Dreamstime (c)

Nye skriverejsende?

Det er ved at være sidste udkald for tilmeldinger til online skrivekurset Between Stories, Det Magiske Landkort. Her får du selv lejlighed til at gå på opdagelse i dit indre landskab gennem ord og fortællinger.

Skriveforløbet starter den 7. august og din tilmelding skal være mig i hænde senest på torsdag den 6. august, hvis du skal nå at være med.

Between Stories _ Det magiske landkort

Between Stories – Det magiske Landkort – Høst

Online skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Nyt hold starter den 7. august 2020

Between Stories, det magiske landkort er et eSkrivekursus for dig, som står på en tærskel i livet. For dig som er “between stories”.

Det er for dig, som ønsker at lade dit skrivearbejde blive en del af din spirituelle vej og måde og som har brug for at finjustere kursen og skrive et nyt landkort på den indre rejse.

Lad dit skrivearbejde være sjælearbejde.

De indre landskaber

Forestil dig, at du kan gå på opdagelse i dit indre landskab og at du kan udforske tærsklen. Du kan foretage en skrivende vandring gennem dit indre landskab på samme måde, som du kan vandre i en fortælling.

Det skal vi lege med på mit eSkrivekursus Between Stories, Det Magiske Landkort, som starter den 7. august.

Her får du inspiration af den slags, som taler til sjælen. Du skriver dig ind og behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Lad dig blot fortrylle af fortællingens kraft.

Har du skrivelyst og længsel? Brug for at skabe rum til fordybelse og gøre noget inderligt godt for dig selv?

Så kom og vær med på Between Stories, Det Magiske Landkort. Vi starter den 7. august, når de lyse nætter ender.

Kunsten at eje sin historie

Når vi beskriver og sætter ord på, ejer vi stedet. Det sted, hvor vi befinder os i det indre landskab og de fortællinger, som dukker op.

Vi lytter til det, der vil skrives gennem os.

Det magiske landkort

På sommerens Between Stories online skrivekursus får du lejlighed til at udforske nogle af stationerne på skriverejsen via tarotkort fra The Enchanted Map. 

Jeg kalder det ugens rejsekort.

Når de lyse nætter ender

Between Stories, Det Magiske Landkort, starter helt symbolsk den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Ekstra – eBog om høstens energi- og skrivearbejde

I Høstudgaven af Between Stories, Det Magiske Landkort, får du en lille eBog om høstens skrive- og energiarbejde. Du kan anvende bog og øvelser som supplement til selve kurset og bygge et kraftfuldt forløb op i processen.

Du høster, du sår og du gør klar til vinterens forrådskammer.

Between Stories _ Det magiske landkort

Between Stories – Det Magiske Landkort – Høst
et online skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler

Start: 7. august 2020
Varighed: 8 uger
Pris: DKK 950,-

Beløbet er inklusive moms

som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding.

Der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne deltage. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og din sommer.

Tilmeld mig Between Stories, Det Magiske Landkort, Høst

Klik på link ovenfor for tilmelding.
Herefter sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.

Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.

KLIK HER FOR FULD INVITATION OG FLERE DETALJER

Landing Ørn

Throughout your life, your inner landscape presents
its contents to you again and again. When you are aware of all its elements, you are in continual communication with your soul. 
 – Gary Zukav –

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: