Vildskud

”Denne fortælling er en redegørelse for noget, som skete i går”, begynder jeg og Ulven ler højt. ”Det lyder meget officielt. Der er ingen domstole i det magiske univers, tværtimod, her øver vi os på at lægge dommen væk.” Hun smiler bredt. ”Lad mig starte forfra. I går lagde vinden sig og ud på eftermiddagen... Continue Reading →

Lysets Lund

“På dette sted skilles vores veje” siger Tarbh nøgtern, ”jeg har givet dig det, du skulle lære lige nu. Men det er for tidligt at bevæge dig ud på hovedvejen, Each er der ikke, det er ikke tid endnu. I stedet vil din vej føre dig til Lysets Lund, hvor du kan gøre et hvil... Continue Reading →

Bregneskoven

Hver eneste morgen møder jeg op ved mit skrivebord og fatter pennen. For at møde mig selv og den sjælelige del, der ikke domineres af tanker. For at trænge igennem overfladen af tilsyneladenheder og kontakte den visdom, der bor indeni. Det er en øvelse, jeg gentager og som må gentages for at virke. Det er... Continue Reading →

Harmoni

Det er hende igen på listefødder i tidlig morgen, en kærlig påmindelse om at bevæge mig videre på vild sti. Tættere på jorden og dybt inde i krattet bliver min vandring en sanselig færd, hvor hver eneste dag byder på mirakler, store som små. Hun viser mig, hvordan jeg bevidst kan forbinde mig og søge... Continue Reading →

Stilhedens orakel

Kvækha! Det er frøen. Jeg forsøger instinktivt at få fat i en klat latter og er ved at kløjes i det. Men så meddeler han højtideligt, at han har taget en ven med og at det er denne ven, som har fået ordet. Navnet er bynke eller … det er en oversættelse, for hun præsenterer... Continue Reading →

Et eventyr bliver til

På et tidspunkt, hvor Merkur er i retrograd og der er klumper i kommunikationen, sidder en kvinde bag sit skrivebord og komponerer et nyt skrivecirkelforløb for kvinder. Det er en selvstændig fortsættelsen af Fortællersken og i det nye forløb er der en særlig ingrediens, som vi skal lege med og gøre brug af. Eventyret. Du... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑