Med havet som vidne

Det er på septembers syvende dag at jeg beslutter mig for at ære tomrummet. Ubetinget tillid, kaldte Ørnen det. Jeg forstår at tomrummet er et vilkår. Det findes ikke uden. Det er zonen mellem det, der var og det, der skal komme. Her opstår alt nyt liv og alle ny livstråde. Her bor ideer, der... Continue Reading →

Faola

Jeg har ikke altid stolet på min intuition, men den har altid været dér. Stærk, stædig og kraftfuld gennem de mange år, hvor jeg ignorerede dens kald. Du kender det måske? Det er ubelejligt at man bliver opfordret til at gå mod strømmen. Det er farligt, når man kaldes til at være den, der stritter... Continue Reading →

Fortællersken og frygten

Du er draget af Fortællersken og hendes univers, din skrivelængsel kalder. Du er på vej ud af din komfortzone og det ved du godt, for det kan være et frygtindgydende færd at kaste sig ud i noget, man virkelig drømmer om og som man kan mærke helt ind i sjælen. For samtidig er det usikkert,... Continue Reading →

Fortællersken og frygten

Du er draget af Fortællersken og hendes univers, din skrivelængsel kalder. Du er på vej ud af din komfortzone og det ved du godt, for det kan være et frygtindgydende færd at kaste sig ud i noget, man virkelig drømmer om og som man kan mærke helt ind i sjælen. For samtidig er det usikkert,... Continue Reading →

Kunsten at sanke

Det kan synes som en ubetydelig del af den kreative skriveproces, men faktisk er det helt essentielt, at du som fortællerske eller skribent lærer dig selv at holde gode pauser. Jeg fortalte lidt om det i Myten om Skrivflow, for det er en naturlig og uundgåelig del af den kreative proces at støde på tomrum,... Continue Reading →

Myten om skriveflow

Lad os være enige om én ting. Skriveflow er en skøn ting. Det føles så godt og det er også lækkert at sige det højt og fortælle om det på de sociale medier. Men skriveflow og kilder, der åbner sig, er kun en del af den kreative proces. Derfor er det en gave at lære... Continue Reading →

Pennens kald

Når du lærer at lade dig guide af pennens kompas og arbejde spirituelt med ord og fortællinger, åbner du for en indre skattekiste af forbundethed. Du åbner en dør og træder både ind og ud på samme tid. Du væver dine fortællinger af lys og mørke og skriver det, der står i vejen. Alt kan... Continue Reading →

Blød vildskab og skriverier

Der er ingen ord denne morgen, siger jeg med skælvende tvivl og skutter mig. Vinden er iskold. Blåsorte skyer stævner ud på dagens himmelrejse og de allersidste blade tager afsked med deres træ. Af jord er du kommet. Dér ser jeg ham mellem stammerne og hører hans knitrende skridt i løvfaldets tæppe. Pelsen er rød,... Continue Reading →

Skru ned for din indre censor

Vi kender den, vi hører det og vi mærker konsekvensen. Den får os til at tøve og tvivle og i værste fald frarøver den os vores skriveglæde og lyst til at dele. Den indre censor. Den indre censor er et levn fra gamle dage og bor i den del af hjernen, hvor det handler om... Continue Reading →

Det savnede land

Er du bange for at skrive og blive ved, fordi du føler at du ofte mister tråden og farer vild? Fordi du ikke kender historien på forhånd og ved, hvilken vej du skal gå? Tænker du, at du have svar på rede hånd, kende alle ubekendte og strukturere dig på vej, før du kan begynde... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑