Lad os være enige om én ting. Skriveflow er en skøn ting. Det føles så godt og det er også lækkert at sige det højt og fortælle om det på de sociale medier.
Men skriveflow og kilder, der åbner sig, er kun en del af den kreative proces. Derfor er det en gave at lære sig selv at kende i alle den kreative cyklus facetter og i øvrigt at sætte ord på de forskellige stationer på skriverejsen.
Vi kan ikke altid være i flow
Hvorfor? Fordi vi ikke altid kan eller skal være i flow. Og det betyder på ingen måde, at vi er skriveblokerede. I den kreative proces er der dage og tidspunkter, hvor vi strander og hvor Kilden løber tør. Eller sådan føles det i hvert fald.
Det kan dér være mange grunde til, men den mest almindelig er, at det faktisk er os selv, der løber tør. Vi udtømmer vores kreativitet og har måske drevet rovdrift på ideer og inspiration. Her handler det om at lade op, at slippe pennen og gå ud af skriverummet for en stund.
Lad være med at fortælle dig selv, at du er skriveblokeret, for det er du sandsynligvis slet ikke. Du finder nyt vand og inspiration i din kreative proces ved at sanke og lade op eller tage på date med din indre fortællerske.
If you get stuck, get away from your desk.
Take a walk, take a bath, go to sleep, make a pie, draw, listen to music, meditate, exercise; whatever you do, don’t just stick there scowling at the problem.
But don’t make telephone calls or go to a party;
if you do, other people’s words will pour in where your lost words should be.
Open a gap for them, create a space.
Be patient.
– Hilary Mantel –
Sank, lad op og tag på tur med din indre fortællerske
Selvfølgelig er det fedt, når ordene ruller som garntrisser ned af bakke, men når vi lærer, at det blot er en del af processen, så bliver vi ikke så afhængige af det. Det er som at påstå, at man skal være glad hele tiden og at sorgen ikke har sin tid. Og vi kan sågar lære os selv at sætte pris på tidspunkterne, hvor vi ikke skriver, men går ture i naturen og er ude under andre himmelstrøg for at fodre vores indre fortællerske.
Julia Cameron bruger et begreb, som hun kalder Artist’s Dates, ture som du foretager på egen hånd og gør noget, som gør dig godt.
I den danske oversættelse af Julia Camerons bog “The Artist’s Way” bliver disse aftaler med dig selv og din indre kunstner kaldt for “ugens oplevelse”. Men date er et godt ord, for det er vitterligt det, det er. Du sætter din indre kunstner eller fortællerske stævne og du tager hende i ed, hvilket selvfølgelig vil sige, at du også holder jeres aftaler.
Aftalerne er enkle. De er tidsbegrænsede, måske to-tre timer om ugen, som man afsætter og forpligter sig til for at skaffe næring til kreativiteten. Det kan være en særlig oplevelse, en tur ud, en ekskursion eller en aftale med sig selv om legetid. Man planlægger i god tid, skriver aftalen i sin kalender og lader ikke andre stå i vejen for gennemførelsen.
Sidst i indlægget her finder du et link til Julia Camerons egen side, som giver dig 101 ideer til, hvad du kan lave på disse dates med din indre kunster og/eller fortællerske.
Du er nødt til at fylde dit indre reservoir op
Når vi leger, skriver og skaber trækker vi på en indre kilde, et slags kunstnerisk reservoir. Men vi er nødt til at vedligeholde vores reservoir og sørge for, at det løbende bliver fyldt op og ikke tømmes helt. Når reservoiret er tomt, oplever vi det som tunghed, træthed eller decideret skriveblokering.
Derfor må du som fortællerske lærer dig selv at finde den fornødne næring og give dig selv af det, der gør godt. Du fylder ny energi på, når du bevæger dig lidt væk fra skriverummet og gør noget af det, som gør dig godt. Det kan være helt simple ting som gåture, en tur på museum, en tur i boghandlen eller farvehandlen fuld af pensler og farver. Det kan være inspiration af den subtile slags, men ideen er, at du faktisk hengiver dig og nyder det, du gør.
Brug magi, tænk leg, sjov og gerne i mystiske baner
Når man skal fylde energi på, siger Julia Cameron, må man bruge magi. Man må tænke på glæde, morskab og aldrig tænke i pligter. Man skal foretage sig noget spændende og gerne tænke i mystiske baner, for mysteriet drager, lokker og leder.
Gør noget, du ikke plejer at gøre
Et mysterium kan tage sin begyndelse ved at man foretager sig noget, man ikke plejer. Det kan være, at du går en anden vej, end du plejer eller drejer bilen mod højre og følger en endnu ukendt vej ud mod havet. Du udfordrer dine vaner og det du plejer og gør noget nyt og uvant. Her er nysgerrig og undren gode følgesvende.
Lad intuitionen føre dig på vej
Du kan også foretage dig noget helt intuitivt eller gå en tur, hvor du gør noget per intuition. Det leger vi bl.a. med på mine skrivekurser, hvor du altid inviteres til en tur ud og gerne i naturen for at indhente inspiration og stof til dine skriverier. Det er virkelig sjovt og overraskende givende!
og du må gerne fejle!
Når du lærer trinene i kreativitetens dans, så ved du også, at det ikke kun handler om evigt flow. Det handler om at acceptere og kende alle facetterne i den kreative cyklus og at fodre den indre kunstner eller fortællerske med det, der gør hende godt. Efterhånden vil du lære, hvad der gavner din egen kreativitet mest og det er helt subjektivt. Derfor må du give dig selv lov til at eksperimentere og prøve dig frem. Og ja, du må hjertens gerne fejl, for den slags fejl gavner læringen.
Fejl og fiasko er også en del af den kreative proces. Men ofte kan den slags faktisk være kimen til den succes, der senere vil følge.
Start med din intention
Din skriverejse kan starte med, at du giver dig selv tilladelse til at lære den kreative proces at kende i alle dens facetter. Du har en intention om at lære om ebbe og flod, du vil kende både sol, måne og stjerner og du er ikke bange for tomrum og tidspunkter, hvor det hele synes at stagnere. Din intention vil løfte dig og alle de oplevelser, du får i processen, fortæller du dig selv om i din rejsedagbog.
Du prøver dig frem, du eksperimenterer og du inviterer mysteriet med på rejsen. Du udfordrer stive tanker og meninger om ”hvordan” og gør dig selv smidig. Ud med antennerne, beslut dig for, at du vil møde inspirationen undervejs og at alt godt vil komme til dig, når du først sætter pennen på papiret og begynder at skrive.
Ind og ud af skriveflow
Selvfølgelig er det fint at vide, hvordan man kommer i skriveflow, men man skal også vide, hvordan man kommer ud af det igen, så man ikke tømmer Kilden og løber tør. Her er den kreative dans en proces, hvor du lærer trinene og dig selv at kende undervejs.
Det handler ikke om løbe tør, bedre er det at stoppe mens legen er god og vende tilbage til det sted, hvor legen vitterligt var god. Det er langt lettere at komme retur, når man havde succes end at vende tilbage til et sted, hvor Kilden var udtørret og man følte sig som en omvandrende falliterklæring.
Kunsten er altid at vende tilbage.
Skriveblokering kan også være et tegn
Skriveblokering er som oftest en tilstand, som finder sted i hovedet. Det er et mentalt anliggende, for som sådan er sjæl og hjerte aldrig blokerede. Det er Kilden heller ikke.
Men faktisk kan skriveblokering være et tegn til dig, ja et slags budskab, som siger, at du skal bevæge dig væk fra det sted, hvor du er blokeret. Er du strandet i hovedet, så kom ned i kroppen og ind i sjæl og hjerte. Eller er du blokeret midt i en skriveproces, hvor du måske skriver på et bestemt projekt eller et manuskript sågar, så kan det være et tegn på, at du skal hente din særlige inspiration et andet sted. Lige nu. Der er noget til dig, som du ikke finder ved at sidde stagneret på stolen og forsøge at kæmpe dig fri. Kamp er sjældent en god ide.
Når du skal en anden vej
Fortæl dig selv, at din skriveblokering er et budskab. Det er Universet, som sætter en stopklods op på din vej for at fortælle dig, at du skal i en anden retning.
Bed om hjælp. Og fortæl dig selv om det sted, hvor du er og hvad du gør for at komme væk. Det kan du skrive om og hånden på hjertet, så er du jo egentlig slet ikke blokeret. Din rejsedagbog vil elske skildringer om dine oplevelser i den kreative proces og det er ofte den slags forhindringer eller blokeringer, om du vil, som sætter skub i processen på en ny og forfriskende måde.
Tag ikke noget for givet.
Den trygge skriveblokering
I øvrigt kan skriveblokering også være et snedigt trick fra frygten og din indre censor. Og hvorfor skriveblokering kan være tryg, kan du læse mere om i min eBog Din Indre Censor.
Du bestiller et eksemplar af Din Indre Censor ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com. Og den er gratis.
Du åbner dig, når du forlader kampen
Hvis vi fisker et sted, hvor der vitterligt ingen fisk er at fange, så bliver vi sjældent hængende i timer, dage eller uger. Nej, vi går et andet sted hen. Så forestil dig, at du skal indhente et særligt budskab, en ledetråd eller en særlig slags inspiration til dit skriveprojekt, som du ikke finder ved skrivebordet.
Her puster du automatisk liv i mysteriet og du skal se, det forholder sig faktisk ofte sådan.
Inspiration vil møde dig igen, når du mindst af alt venter det og svar vil komme, når du i accept og nysgerrighed bevæger dig væk. Du åbner dig igen, når du forlader kampen.
Lad stilheden rense dig
Mange forfattere og skrivende mennesker fortæller gerne om, hvor vigtigt det er at læse som en del af skriveprocessen. Det er sandt, jeg læser også selv meget, men faktisk er der noget, som er ligeså vigtigt, hvis vi ønsker at lade op på en godgørende måde og skrive fra sjæl og hjerte, Stilhed.
Intet kan erstatte pauserne, mellemrummene og den tid, hvor vi sidder med os selv og pludselig midt i en tankestrøm mærker, at vi falder igennem et hul af noget andet. Dér, hvor ordene stopper og alle lyde forstummer. Kroppen falder til ro, åndedrættet bliver roligt og mens vi sidder dér i stilhedens favn kan vi pludselig høre sjælens stemme. Små dryp af noget, der næsten ordløst lægger sig tilrette og kysser os blidt. Stilheden renser os, det indre landskab finder sine egne former og farver. Fra det sted kan vi skærpe vores opmærksomhed mod essensen og det væsentlige.
Søg indad og lyt
Når vi bevidst søger stilheden, søger stilheden os. Og vil vi høre vores indre stemme og finde vores egen skrivestemme i øvrigt, er stilheden nok det bedste sted at sanke. I stedet for hele tiden at søge ydre impulser, inspiration, stresse os selv og bilde os ind, at vi mangler noget vigtigt for overhovedet at kunne udtrykke os, opdager vi at det allerede findes dybt i vores egen stilheds muld. Vi skal blot blive stille nok og øve os på at være, lytte og tage imod.
Bevidst at søge stilheden er godt for din indre fortællerske. Og benyt dig gerne af meditation til at finde stilhed og til at søge inspiration og få åndelig vejledning i øvrigt.
Skriveflow – det er noget, du oplever i processen
Dit skriveflow starter med, at du starter med at skrive. Sæt gerne stopuret på tid og giv dig selv små opgaver, hvor du måske skriver ud fra en sætning, 5 ord eller beskriver en genstand i din stue. Når du skriver på den måde, er det vigtigt, at du bliver ved med at skrive indtil tiden løber ud. Du tænker ikke, du skriver og når du ikke ved, hvad du skal skrive, skriver du det.
Vi bliver aldrig for gamle i gårde eller for erfarne til at bruge den slags øvelser. Jeg gør det selv – og vi gør det i min egen skriveklub Mosekoner og Kragetæer, hvor vi mødes hver måned og sætter skrivelysten fri.
Der sker ofte overraskende ting, når vi skriver på den måde og ofte er det lige her, at vi støder på ideer og får hul på kreative årer.
Ikke at vide skaber åbninger – og vildfarelse hører med
Og når man løber tør og vitterligt ikke ved. Så husk at ”ikke at vide” skaber en åbning og ligefrem kan være et sundt sted i den kreative proces. For vi hverken kan eller skal vide alting på forhånd. Og vildfarelsen er en del af den kreative proces og den første kreative fase. Kun den, der farer vild, kan finde lysningen i skoven.
Den kreative proces og læring over tid
Når jeg laver mine online skrivekurser, så har jeg altid fokus på processen og på, at du i forløbet får rig lejlighed til at opleve noget af alt det, der hører med. Det sker over tid og samtidig med at du skriver.
Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som sætter dig i gang, men jeg fortæller dig aldrig, at det er en falliterklæring, når du taber pusten, mister flowet, farer vild eller strander på tomrummets ø. Tværtimod. Jeg ønsker dig tillykke! For alt det, du oplever, er med til at hærde dig og styrke din indre fortællerske.
I øvrigt kan alt skrives og foldes ud og her er det en gave, når vi deler af vores proces og lidt af det, vi skrev i vores rejsedagbog. Vi undres og åbner dermed op for mysteriet, det selvsamme mysterium som fordrer den indre kunstner og fortællerske ditto.
Kom i flow og kom ud igen. Og vend tilbage.
Værdifuld læring i processen
“Getting it right is not as important as paying attention to what and how you are learning” siger Loren Cruden og det er sagen i en nøddeskal.
Fokuser på processen og lad på forhånd være med at udelukke noget. Rejs i nysgerrighed og undren og lad ordene folde det ud, du ikke kan tænke dig til. Der er mange gaver at hente.
Når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en de af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi måske kan føle os til tider.
Når vi danser med kreativiteten, Kilden og naturens ebbe og flod, når vi lærer energien at kende og kan mærke os selv i den energi, så begynder vi at kunne skrive frit. Ikke at vi altid kan eller skal skrive, sankning, pauser og stilhed er også en vigtig del af den kreative proces, men det er i accept af den skiftende rytme, de vekslende toner, dur og mol, at vi begynder at føle os hele, både som kvinder og som skabende væsener.
Det handler ikke om intellektuel forståelse, det er ikke en mental søgen efter mening, vi skriver fra et dybere sted og folder det ud, der rumsterer og som måske fylder os med frygt, skam, sorg, smerte eller glæde naturligvis.
Processen er nøglen til varig skriveglæde og selvudfoldelse via ord og fortællinger. Lytning er et andet nøgleord. Lyt til din skrivelængsel, den er ofte et kald fra sjælen.
Inspirationen kommer ofte først, når vi skriver
Inspirationen kommer, når vi er begyndt at skrive. Det kommer, når vi er kommet og når vi SKRIVER. Det sker ikke i tankerne. Det sker i fremmødet.
Og nogle gange skal vi rejse og skrive opstrøms, op ad floden mod strømmen, som laksen. Det er en del af både livet og skriverejsen.
Kærlig hilsen
Lene