Hver eneste morgen er en ny begyndelse. Foran mig ligger de blanke sider med linjer som en uendelig landevej, linjer der endnu mangler sine ord. Min intention starter i det øjeblik, jeg tænder skrivelyset og trækker mine kort. Her skænkes jeg tre ord, der er som nøgler til usynlige døre og låger undervejs. Med pennen i hånden begiver jeg mig på skrivevej med de tre ord i lomme og hjerte.
Efterhånden fyldes de tomme linjer og jeg lader det ske uden at vide, hvad den næste sætning er. Det er en gerning i tillid, skrivearbejdet, det er en øvelse i tillid og tro. Tro på at noget vil folde sig ud og udpege veje og stier undervejs i processen. Og fortællingerne? De er en del af min intention. For det er sådan en fortællerske skriver og arbejder, hun allierer sig med intentionens kraft.
Det, der synes af ingenting, kan være alt. Den sætning, der får din indre censor til at lave røgsignaler af skrigende modstand, er sandsynligvis vejen til dit gennembrud. Når der er noget på spil, så brøler løverne. Men det er ingen løve, der er min frænde i dag, det er en lille fugl med stor visdom. Han lærer mig om det store i det små. Thi det var ham, som gemte sig i ørnens vinge, da den fugl, der kunne flyve højest, skulle kåres som konge.
Ørnen var favorit, det er klart, men den lille fyr var snu og i samme sekund som ørnen proklamerede sin sejr højt oppe under den skotske højlandshimmel, kom Fætter Lillefugl frem fra sit skjul og fløj lidt højere. Venner, se op, her er jeres konge!
Den lille historie, som er blevet mig fortalt, fletter sig ind mellem linjerne og jeg lader dem skrive. Fortællingens kraft er som et levende felt og i dens energi kan alt ske. Der er hjælp at hente, der er healing, trøst og eventyr, hvor man som en anden prinsesse kan begive sig på heltindens rejse. Der er læring og undervisning af den fineste skuffe. Intet kan sige det som en historie.
Jeg smiler og lader blikket glide ud af vinduet, december er stille og grå her til morgen, men det skal man ikke tage fejl af. Alt er tilsyneladende på fortællerskens vej.
Magiske morgensider, 5. december 2019
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen
Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri
Er der ord i din jord og er dit hjerte fuld af skrivelængsel? Lad mig være din guide på skriverejsen ind i fortællerskens univers.
Der er to Fortællerske skrivekurser til dig først i det nye år. Se mere herunder.
Fortællersken II – Eventyret
Online skrivecirkelforløb for kvinder
Holdstart 15. januar 2020
Fortællersken II er en selvstændig fortsættelse af Fortællersken. Her inviterer vi eventyrets kraft ind i skriveprocessen.
I Fortællersken II skal vi boltre os som fortællersker og nøgleordet er eventyr.
En eventyrrejse i 4. dele
- Heltindens Rejse
- Heksens Univers
- Eventyrets arketyper
- Hverdagsmagi
FORTÆLLERSKEN II – Eventyret – klik for invitation og detaljer
Og husk at du får ravnerabat og sparer 350 kr. på deltagergebyret ved tilmelding senest den 15. december.
Fortællersken I
Online skrivecirkelforløb for kvinder
Holdstart 1. februar 2010
Et solidt skrivefundament
Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.
Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.
Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.
Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.
Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.
Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.
Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive❤️✍️
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –
FORTÆLLERSKEN I – Klik for invitation og detaljer
Til inspiration, læs også gerne
Uglen og fortællersken
Eventyr som guide på den indre rejse
Et eventyr bliver til
Vejen til den vise kvinde
Myten om skriveflow