Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
Hvad skal jeg vide i dag? Er der noget, jeg kunne have glæde af at kende til? Og hvem mon er min frænde og hjælper på denne dag i marts? Spørgsmålene stiller jeg på engen tæt ved søen. Tågen er tyk og luften fugtig. Vandperler dingler fra kanten af min hue og en enkelt rammer... Continue Reading →
Skrivelysene brænder og solen skinner fra horisonten over marken og ind gennem vinduet. Scenen er sat og kort trukket. Det er en særlig dag, for jeg har taget en ny skrivebog i brug og indvier den ved at lade fyldepennen glide over linjerne som solen, der langsomt glider op på himlen. Endnu en ny begyndelse... Continue Reading →
Tyren brummer og Ørnen cirkulerer i luften over ham. Den nye dag er få timer gammel, genfødt og klar til at navigere fra intentionens center uanset, hvordan dagsform og energi er. Intentionen er evig gyldig og gælder, uanset hvordan du har det. Ser du, det handler sjældent om at gøre, med mindre du handler på... Continue Reading →
Det var kattens. Så er hun her igen, det er længe siden sidst, men i skrivelysets skær står hun frem med sit budskab. Stolt i sin krop, sikker i sjælen, hun er ikke til salg og det nytter ikke at lefle for hende. ”Befriende” udbryder jeg, mens pennen glider over papiret og et landskab åbner... Continue Reading →
"Kan du huske de somre?", siger hun og svæver ind over mit landskab med østenvinden. Iskold er den, men hendes stemme er varm og indbydende. Hun lander foran mig og ser indtrængende på mig for at høre mit svar. Jeg nikker bare. Jeg husker dem som om, det var i går. De somre, hvor jeg... Continue Reading →
Gennem skrivning kan du få kontakt til det, din sjæl hvisker om og inviterer du fortællingens kraft med på dit skrivende færd, vil du opleve at du gennem ord og fortællinger kan give dig selv den historiemedicin, du har brug for at få åbnet for Kilden. Du finder veje til at kommunikere med dig selv... Continue Reading →
Så blev der stille. Så stille at hun kunne høre den gyldne nål falde til jorden. Den sang i faldet. Og nålesang er gjort af ganske særlige toner. Stilheden flettede sig ind i lyden fra nålen og i korte øjeblikke lyttede hun til en underskøn symfoni. Så blev der helt stille og ikke flere nåle... Continue Reading →
Budskabet er tydeligt i dag som stod det skrevet med blæk. Jeg forstår det helt ind i sjælen og hører en hvisken om at lade dagen i dag blive en ceremoni. På tærsklen til vinter og med tunge skridt bag mig frem til dette sted, denne mørke morgen dybt i november. Lyset tøver og nægter... Continue Reading →
"Din tid er faktisk kommet nu", smiler hun og hilser mig velkommen i dug og morgenlys. Det er nu. Den tanke er helt fremmede og underlig i mit hoved, det har jo altid været noget et sted derude, en prik i fremtiden, en skønne dag. Nu står jeg her på kanten til den nye dag... Continue Reading →
Skønne kvinde, din tid er kommet, løb ikke længere fra dig selv. Frygt ikke din alenehed, thi den er udgangspunktet for nye og stærkere relationer. Du hørte rigtigt, jeg kaldte den din hellige ensomhed. Den er et alter. Den kvinde, du vandrer med gennem skov og krat er din bedste ven, men du så hende... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 