Fra hjertet

“Din tid er faktisk kommet nu”, smiler hun og hilser mig velkommen i dug og morgenlys. Det er nu. Den tanke er helt fremmede og underlig i mit hoved, det har jo altid været noget et sted derude, en prik i fremtiden, en skønne dag. Nu står jeg her på kanten til den nye dag og en anden årstid, luften er tyk af fugt og markerne omkring mig er høstet.

I dag er en skøn dag.

Hun bliver bare stående. Ordene ligger som en bro mellem os, toner, bogstaver og små afsnit af fortællinger går omkring og spejder efter en åbning. En kvinde og en pen. Det hele føles lidt mærkeligt, jeg er utryg og alligevel helt på plads i mig selv. Flugt, siger tankerne, er altid en mulighed, du kan vende hende ryggen og gå den anden vej.

Men jeg ryster på hovedet, den tid er forbi og foran mig, nej ved siden af mig står den kvinde, jeg har længtes efter at være. Rettelse! Helt sådan skal det nemlig ikke formuleres, jeg troede at hun var en kvinde udenfor mig selv, en kommende veninde eller en vis ældre kone med hus dybt i skoven. En seerske, væverske, en heks. En dag ville jeg møde hende. En skønne dag. Det er svært at forholde sig til tanken om …

”Lad være med at tænke så meget” smiler hun med brombær i stemmen og sensommerlyd, en ægte fortællerske diskuterer ikke med forstanden eller lader sig indvikle i mentalt spind. Lev dit liv fra et andet sted nu, lev det fra hjertet.”

“Verden har brug for fortællersker som dig. Jeg ved det, det føles uvant og at det strider mod al lærdom, du modtog i den første del af dit liv. Men kæreste kvinde, du er for længst trådt over grænsen til den anden del og det er her, at hun bor.”

Kvinden, som dypper pennen i blæk gjort af dug og morgenlys. Hun som taler med krager og ravne og som ved, hvor den store tudse bor. Hende, som glæder sig over edderkoppespind i hegnet, når hun i dagens første timer går tur med sin hund. Og som ikke behøver at se vejrudsigten for at vide, hvordan vejret vil arte sig i dag. Hun mærker det i krop og sjæl.

Hende, som har store fornemmelser, sensitivitet og en umiddelbar klarhed bag tankespind og mentalt larm og støj. Og som har en særlig evne til at påkalde sig fortællinger og lade dem skrive gennem sig uden at spørge sig selv, hvordan det mon kan lade sig gøre. Hun gør det bare, for det har hun altid gjort. Intuitivt.

Sensitiviteten. Hvor mange gange har hun ikke forbandet den, fordi hun troede, at den gjorde hende svag og påvirkelig. Nu ser hun, at det forholder sig helt anderledes. Den var nøglen til hendes styrke og nu, hvor hun har taget den til sig, viser den vej til en helt anden måde at forstå livet på. Livet og verden omkring hende.

Det, hun kan. Den, hun er. Det er alt, hvad du har brug for på din rejse i livet. Og du kan få fat i hende via ord og fortællinger, du kan fremkalde hende ved at fatte pennen og skrive dig gennem det, der stod i vejen. Måske står det dér stadig, den slags flytter sig jo ikke bare, du har en indre dørvogter, som vil gøre næsten alt for at holde dig væk fra den blå dør. Døren til det magiske rum og til alt det, du rummer. Men du kan skrive dig igennem og når du gør det, siger du ja til at gøre det, du er kommet for. Leve livet fra hjertet.

Hjertet. Det bankede hjerte, så modtageligt, så sensitivt og alligevel så stærkt. Hvordan kan én kvinde alene rumme så store modsætninger? Uforlignelige, siger nogen og vil gerne sælge dig veje og måder, hvor du kan lære at forråde din sjæl. Skærpe dig, blive en bedre udgave af dig selv og reparere alt det, der er gået i stykker. Men du er ikke i stykker. Du er hel og du er nu.

Jeg ved det, det er stærke ord, men nogle gange er vi nødt til at sætte tingene på spidsen for at forstå. Der er ikke mere tid at spilde, der er fortællinger at skrive og tage imod. Historiemedicin er det nye sort, men i virkeligheden er det en meget gammel mikstur af noget, der kan være svært at forstå. Historiemedicinen rummer dråber og tråde fra ældgamle kulturer og har frø med sig, som du kan vælge at så. Du sår dem ved at fortælle det, der bor i din sjæl og dit hjerte. Du sår dem ved at lytte dybt til din livssang og ære det, der bor i dit bryst.

Og ja, man kan skam både lave ordmarmelade og brygge sjæle-te.

Jeg står stiv som en støtte og lytter til hende, mens dagen rejser sig mellem træerne og lyset vokser over trækronerne. Duggen fordamper ligeså stille, en solsort titter frem i krattet for så at forsvinde igen. Det er som om, at jeg får nye øjne, mens jeg står på broen ved hendes side.

Og dér er en kat. Kan du se ham? Hans hale er høj, hans blik er hovent, mens han kaster sit budskab min vej. Detachment. Og hvad hedder det egentlig på dansk? Men han er en engelsk kat, han lader sig ikke forvilde af oversættelse.

You know what I mean, siger han bare og vender ryggen til mig, spankulerende ud af en støvet grusvej, som ikke var dér før.

Sorte fugle letter fra træer. Krager og råger. Ravne måske. Det er en mærkelig morgen og jeg elsker hvert sekund.

Birds Tree Autumn

Today’s mythical misfits are rejecting a culture which values neither intuition nor imagination, which values neither the land nor its nonhuman inhabitants. They’re deserting the crumbling institutions and creating communities of their own which celebrate life rather than destroying it.
– Sharon Blackie –

Pennen og gentagelsens magi

Når du lærer at lade dig guide af pennens kompas og arbejde spirituelt med ord og fortællinger, åbner du for en indre skattekiste af forbundethed. Du åbner en dør og træder både ind og ud på samme tid. Du væver dine fortællinger af lys og mørke og skriver det, der står i vejen. Alt kan skrives og foldes ud.

Pennens vej over papiret er din vej gennem landskaber. Alt, hvad du støder på i din proces er også spejlet i det ydre. Således får du øje på mønstre og gentagelser, du ser det skrevet og beskrevet og du mærker effekten. Hvorfor? Fordi ord er energi og fulde af kraft. Kriger med pen, kvinde med et særligt redskab, lyttende og årvågen allerede fra første færd. Da morgenfuglen åbnede sit næb og lod natten vide, at den var forbi, begyndte din rejse igen. Forfra. En ny begyndelse. Gentagelsens magi.

Nye pennestrøg og linjer, der tager imod. En cirkel, en repetition men intet er som det var i går og tid viser sig at være en underlig størrelse. Din pen kender ingen grænser, den rækker ind i fortiden for i nutid at skrive de slidte historier om og forsigtigt placere dem i arkivet.

Lige dér ændrer energien sig og fremtiden ser anderledes ud, end den gjorde i går. Så sig aldrig, at dit skrivearbejde er forgæves eller at du ikke har et valg. Men dit fremmøde er alt afgørende, din deltagelse ditto.

Lad disciplin være dit springbræt til kreativitet og frihed

Disciplin er et ord, som vi ikke bryder os om at høre, for det fordrer jo, at vi faktisk også gør det, vi drømmer om og længes efter. At vi møder op og skriver og at vi gør det på alle årstider og i al slags vejr, det indre og det ydre.

Men tro mig, det er en gave at få bygget en form for disciplin op omkring dine skriverier. Ikke en rigid og stram for, som klemmer luften ud af dig, men heller ikke en, der er for løs og vag. Som fortællerske kan det ikke nytte noget, at du har en rygrad som en regnorm. Dér er meget, som står i vejen, men vi kan vælge at hengive os og skrive os igennem. Der er fortællinger overalt, over alt og i alt.

Find frem til præcist den formel, som er god for dig og her er du nødt til at prøve dig frem. Øvelse, øvelse, øvelse. Gør mester. Gør menneske. Gør fortællerske. Og klæder dig på til vitterligt at skrive i al slags vejr og med en intention i hjertet.

Øvelse er en af de vigtigste ingredienser på skriverejsen.

Disciplin skaber magi. Og disciplin gør det muligt at opleve følelsen af frihed. Det lyder måske som et paradoks og det er det også, MEN det er sandt. Præcist, som Gabrielle Roth siger det, når hun spørger:

Do you have the discipline to be a free spirit.

Det starter med dig og din intention

På eSkrivekurserne i pagt med årshjulet og i skrivecirkelforløbet Fortællersken får du rig lejlighed til at øve dig og lære at lukke op for fortællingens kraft. Men uanset, om du har i sinde at skænke dig selv en sådan skrivegave eller ej, så vid, at det ikke sker af sig selv. Det starter og ender med dig. Du er nødt til at møde op og lade dit indre skriverum afspejle det ydre. Og har du skrivelyst og længsel, så er det ingen kuriøs tilfældighed og sjældent et sommerligt lune. Det er din sjæl, som kalder og det gør den via ordets kraft. Der er ord i din jord.

Du mangler ikke noget for at gå i gang

Mangler du noget for at gå i gang med at skrive? Det tror jeg næppe.

En af misforståelserne er, at vi mangler teknikker og værktøjer til at komme i gang med at skrive. Vi tror, at der findes en hemmelig nøgle eller en særlig manual, der kan give os det, vi mangler. Sandheden er en anden. Processen vil skænke os det, vi har brug for.

Værktøjer til at åbne de døre, som ikke fandtes før eller som vi troede var aflåste og utilgængelige. Nøgler til finurlige nøglehuller, svar på de spørgsmål, vi stillede og nye veje, som opstår i den tidlige morgendis, hvor duggen danser. Processen er nøglen. Alt det, du har brug for vil komme til dig undervejs, når du først er begyndt at skrive. Det samme gælder inspirationen.

Dancing Bridge

Kan du høre musikken?

På en inderlig måde forstår jeg nu, at det, der blev forkastet og gemt bort på skændselens mødding er det allervigtigste, jeg har. Det er en kraft og en styrke, en evne til at mærke og tune ind, en sensitivitet og et talent for at lytte. Samtidig er det min bøn og en manifestation af min intention om at følge hjertets vej. At jeg sætter hver morgen i skrivelysets skær. Med pen og skrivebog.

”Vis mig din agenda, åh sjæl og lad mig være din tro tjener …”

Her bryder han ind på en næsten høflig måde, det ligger ikke til ham at lægge fjer i mellem. Men han bærer på en vigtig tilføjelse, som han overrækker mig. Højtidligt.

”På tærsklen til august, på julis sidste dag, vil jeg indvie dig i en hemmelighed, men dit hjerte kender den allerede. Hemmeligheden. Det, der gør dig så godt, som glæder dig og som du elsker at gøre. Den, du er, når du gør det, du elsker, den entusiastiske, begejstrede, koncentrerede og dedikerede, hende, som bare ved. Det bølger i dit blod, det har altid været der og du har mærket det som en inderlig længsel. Hende du er. Tag hende til dig nu.

Kæmp ikke længere, forsøg ikke at ændre dig, krop og sjæl, du er perfekt. Så stop op lige her i regndisen og træk vejret dybt. Gud er din eneste forsyningskilde som jeg er dit vidne. Du vil ikke beskyldes for at være skør, siger du, men ved du hvad? Det er blot et ord, som bruges af dem, der ikke kan se det. De mangler din forestillingsevne og kan end ikke høre de toner, du danser til. Tonedøve er de. Din sjæls musik er dem en gåde. Men skulle det være en undskyldning for ikke at gøre det og være den, din sjæl synger om? Du er kommet for at danse og tage imod frie fortællinger, så lad mig citere min gode ven Nietzsche:

“And those who were seen dancing were thought to be insane by those who could not hear the music.”

Du har altid hørt musikken. Du har altid været glad for at danse og din pen er en forlængelse af den energi. Fortællerske. Du har lært dig selv at danse med fortællingens kraft og vandre i historiske landskaber. Historier, som bare opstår og finder vej, fordi du har lyst, fordi du ikke kan lade være, fordi de vælger dig og ved. At du kan høre musikken.

Lad denne dag være en særlig tærskel, en ceremoni og en hellig overgang. I morgen tager du springet og sammen flyver vi ind i august. Her står porten til høsten åben. Gennem regndis og dråber, gennem tvivl og modstand trænger noget igennem. Kan du høre den? Musikken.

Magiske morgensider, 31. juli 2019
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Fri fantasi og fortællinger ditto

Frie fortællinger. Fri fantasi. Det er jo bare ord, bare fortællinger, bare skøre påfund og noget, du finder på. Aha, ja, det er i høj grad en del af fortællerskens magi. Din forestillingsevne er en del af hele gaven og det er blandt andet den, der gør rejsen gennem ord og fortællinger så kraftfuld.

Når du kan se det for dig

“Jeg kan se det hele for mig” skrev en af kvinder på det Fortællersken hold, som startede først i januar. “Jeg kan se det for mig” og så skrev hun sig ind i det, hun kunne se og fornemme og ordene gav hende vinger. Et landskab åbnede sig malet i ord og dyppet i energi og stemning. Her opstod hendes intention, så fin og så kraftfuld.

Fortællersken – din vej til nye fortællinger og skriveglæde

Karoline lærte at skrive, da hun deltog i mit skrivecirkelforløb Fortællersken. Ja, hun var ovenikøbet med to gange! Hun siger det således:

Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive❤️✍️
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –

For Karoline blev det vejen til et liv som forfatter, men det var ikke hendes intention, da hun startede. Det skete bare. Det var som om det ventede på hende og da hun lærte at lade det ske og skrive intuitivt, var der nærmest ingen grænser for, hvad der ramte hendes pen og strømmede fra hendes indre. Det er nu blevet til en bog med noveller og en ny er på vej.

Men produktet er blot en biting i Fortællersken, hvor mærkeligt det end kan lyde. Glem produktet, hengiv dig i stedet til processen.

Produktet er sekundært, processen er nøglen

På fortællerskens vej er produktet sekundært, selvom vi ofte får ideer til bogmanuskripter, noveller, romaner, digtsamlinger og meget andet i processen. Men det er ikke det, vi sætter ud på skriverejse for at opnå. Vi sætter ud for at modtage det, der er til os og som gemmer sig bag den udefinerbare skrivelængsel.

Hvem mon kalder med hviskende stemme? Og hvad rører dér sig bag frygt, modstand og ulyst mod at gøre det, sjælen synger om?

Din fortællerske, din vise kvinde

For skriverejsen handler allermest om dig og din indre proces. Den handler om, at du har en indre, veludviklet fortællerske, som kalder på dig via din skrivelængsel med en invitation til at kigge indenfor og folde det ud, som gemmer sig bag længslen. Gennem ord og fortællinger.

Bag skrivelængslen. Bag mure af modstand og frygt for at fejle. Bag alt det, der står i vejen. Der finder du hende. Din vise kvinde.

Hun vil gerne skrives

Din vise kvinde er hende, som begynder at vågne, når du møder op og skriver hende. Det er din indre stemme, en stille og kraftfuld stemme, din sjæls stemme og din kvindekraft. Hun vil gerne skrives og fortælles. Hun har noget på hjerte og du er hende.

FORTÆLLERSKEN er næste online skrivecirkelforløb for kvinder
Efterårsholdet starter den 5. september – klik for invitation og detaljer

Skriveglæde, natur og historiemedicin

Skriverejsen handler også om glæden ved at skrive. Den handler om kreativitet. Det gør godt at få åbnet op og lade kreativiteten risle igennem sig. Til det skaber jeg skriveafsæt og øvelser, som du kan arbejde og skrive ud fra på din måde.

Mange skriveafsæt og øvelser er forankret i årstiden og naturen spiller en stor rolle. Ja, i skrivecirklerne inviterer jeg sågar til ture ud, hvor du arbejder med naturen og din intuition i forhold til skriverierne. Du vil opleve, at vi kontinuerligt arbejder med den energi og kraft, som er til stede på de forskellige årstider. Vi forbinder os til det, vi allerede er en del af og lærer at forstå os selv bedre.

Er det din tur nu?

Er det tid til at vække din indre fortællerske og lytte til hendes historier? Hvis du gerne vil have en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og hvis du går rundt med en udefinerbar skrivelængsel i øvrigt, så kan jeg varmt anbefale dig at komme med, når vi stævner ud den 5. september.

Jeg har i skrivende stund 4 pladser tilbage på holdet.

Fortællersken

Fortællersken – online skrivecirkelforløb for kvinder

Hun er dér mellem linjerne og dybt i dig selv. Din indre fortællerske. Har du lyst til at fremkalde hendes kraft og lytte til hendes fortællinger, så kom med på skriverejsen i Fortællersken. Forløbet foregår online, du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelyst og længsel.

Du får en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og lærer at arbejde med ord og fortællinger på den indre rejse.

Du giver dig selv af historiemedicin og du sætter din indre fortællerske fri.

FORTÆLLERSKEN – klik her for invitation og detaljer
FORTÆLLERSKEN – klik her for tilmelding.

Birds Tree Autumn

“The wild woman carries the bundles for healing, she carries everything a woman needs to be and know. She carries the medicine for all things. She carries the stories and words and songs and signs and symbols. She is both the vehicle and the destination”.
– Clarissa Pinkola Estés –

Til inspiration, læs også gerne:

Ordmarmelade
Illusionen og intuitiv skrivning
Hvorfor skrive
Væversken

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: