Hun er blevet stærkere og mærker det som en styrke af forbundethed i sig selv. Fortællerske, hun havde ingen anelse om, at stien gennem skov og krat ville lede hende denne vej. Lyset er både blødt og skarpt som det kan være, når den første bid af efterår kommer til syne.
Morgenen er dyppet i dug på samme måde, som hun er dyppet i tillid og tro på, at vejen vil hende vel. Da hun valgte, var hun langt fra sikker og usikkerheden var hendes trofaste følgesvend på en lang strækning af rejsen gennem dybe dale af mismod og fortvivlelse. Men hun fortsatte med at gå. Og hver eneste etape var som en ny fortælling, hvor ord og sætninger bød sig til og lod sig skabe som fortællinger af håb. Fyrtårne, kaldte hun dem og lærte sig efterhånden at påkalde sig deres kraft.
Med tiden voksede hendes tillid og sommeren hjalp hende med at se. Lyset var skarpt og gennemtrængende, der var ingen gemmesteder og søvnen var knap. Fuglene, solsorten, krager og råger sørgede for, at hun blev vidne til en buket af daggryets drømme og nye begyndelser, der tog sine første skridt lige dér. Dér hvor hjertet slår sit allerførste slag og det hele begynder igen.
Efterhånden lærte hun sig at være sit eget daggry og starte igen med et løfte, når den nye dag kom. Jeg går sjælens vej, jeg følger mit hjerte. Gennem årshjul og årstider genskabte hun sig selv og vævede tæpper af vished med nye tråde. Det er jo en slags kunst, tænkte hun, et håndværk. Noget, jeg må øve mig på og det kan jeg kun gøre ved at gå vejen. Hele vejen. Over bjerge og gennem dale.
Nu står hun på toppen af et mindre bjerg og ser sig tilbage. Den vej, hun gik, ligger svøbt i morgendis, mosekonen har travlt med sit bryggeri og røgen stiger til vejrs som en søjle. The Primrose Path siger hun til brisen, der uden besvær finder vej op af bjerget og leger med hendes hår. Glædens vej. Det forstod jeg aldrig rigtig, for på den vej mødte jeg alt det, der altid har lagt en dæmper på min glæde. Jeg mødte mig selv. I alle mulige og umulige afskygninger så jeg blokeringer, forhindringer og mærkede, hvad det gør ved en kvinde, når hun træffer beslutninger baseret på frygt.
Bjerget er hendes vidne. Hun er blevet stærkere og det mærker hun som en lyst til at begynde igen. Hendes ben vil bære hende videre, ned af bjerget og gennem krattet af kodrivere, over vandhullet på marken og ind i folden, hvor soen og hendes afkom har deres hjem. Det går op for hende, at hun har været her før og at hun stod her sidste år på samme tid. Hvis hun lukker øjnene, kan hun høre årshjulets stille snurren, lyden af tid, der går og vender tilbage. Hun glæder sig til at hilse på soen igen, som hun nu ved hedder Zoe. Det var dér en anden fortællerske, som fortalte hende tidligere på året.
Fortællerske i hjertet. Alt det, jeg ser, alt det jeg mærker. Hun smiler til bjerget og takker for pausen, som gjorde hende godt. Nu går vejen videre gennem den sidste bid af høsten og ind i efteråret. Hun kan se lågen et sted i horisonten, hvis hun kniber øjnene sammen og vælger at ville se.
Det er min vej, sukker hun og mærker glæden som et strejf af lykke. Lykkelig fordi. Jeg går min egen vej.
Magiske morgensider, 21. august 2019
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)
Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.
Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.
Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel.
Efterårsholdet
Holdstart den 5. september 2019
Et solidt skrivefundament
Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.
Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.
Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.
Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.
Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.
Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.
Nyt hold starter den 5. september 2019
Pris DKK 2000,- inkl. moms
Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.
Jeg skal være med i FORTÆLLERSKEN!
Tilmeld mig holdet med start den 5. september
Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du bekræftelse og betalingsinformation fra mig.
Du er hjertelig velkommen i Fortællersken. Der er et begrænset antal pladser på hvert hold, så tøv ikke for længe, hvis du bare kan mærke, at du skal være med.
Tilmelding sker pr. e-mail til skrivehuset@gmail.com eller via tilmeldingslinket herover.
KLIK HER FOR INVITATION OG DETALJER
Something is happening
in the power and practice of story
In the midst of overwhelming noise and distraction
the voice of story is calling us
to remember our trues selves.
– Christina Baldwin –
Skriv et svar