Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Der er stille dage, hvor solen langsomt stiger og hvor energien er rolig. Det kaldes slowflow. Du kan ikke skynde dig og opnå noget, tværtimod. I stedet kan du svøbe dig i ro. Beslutte dig for at alt kommer til dig, hvis du ikke barrikaderer dig med travlhed og kontrol. Der er dage, hvor man... Continue Reading →
Som inde så ude. Han træder ind på gårdspladsen. Bukken. Det er tidlig morgen, jeg sidder med min kaffe og kigger ud af vinduet. Så kommer han løbende ind i min sfære, stopper op og står helt stille. I kostbare sekunder udveksles energi og jeg ved. Det er en ny begyndelse. Efter kort tid går... Continue Reading →
Hun bringer mig et tæppe af tid, folder det ud for mine fødder og beder mig om at træde ind. ”Du er kommet ud af takt” siger hun og smiler. Det er et varmt smil uden bebrejdelse. Hun ved, hvor let det er at miste fodfæstet og snuble over lave gærde. ”Jeg så det ikke”... Continue Reading →
Tidlig morgen, vi går gennem landsbyen, sol i øst og frost knitrer. Det er her, jeg hører hende hviske. En brise går gennem mig, hendes stemme er som varmen fra solen, der smelter frosten bort. ”Ha’ en venlig dag.” En venlig dag. Hun kommer i rette øjeblik, jeg er på vej ud af et sidespor,... Continue Reading →
”På samme måde som du sidder her nu, kan kvinderne på skriveretreat møde mig i køkkenet til en kop kaffe og en snak. De kan spørge mig om hvad som helst. Intuitivt rådgiver jeg hver enkelt og inviterer dem til at skrive sig ind. De får tillid til deres intuitive pen. Her ved brændeovnen i... Continue Reading →
Skrivelys er en hyldest til mit eget skrivelys, det lys, der altid brænder. Det er håbet, inspirationen og det, der sker, når jeg er i kontakt med energien. Lyset brænder, lyser rummet op, kaster skygger. Lyset danser og når jeg tænder det, tænder jeg for min forbindelse til min skaberkraft, kærlighed og det magiske univers.... Continue Reading →
“Man skal da ikke skynde sig i marts” siger hind, hun står på stien foran mig. I krattet ses bregner og nyt græs, der har fundet vej gennem mulden. ”Hvis man da overhovedet skal skynde sig?” ”Det skal man vel nogle gange. Du har da også brug for at flygte og gemme dig bort?” ”Tja,... Continue Reading →
Det virker, når jeg virker og jeg har ikke virket i et stykke tid. Det har været halvhjertet, et forsøg på at få gang i en ild, der ikke rigtig ville brænde. Den blev ved med at gå ud. Enten slukkede jeg den selv, fordi jeg var for træt til at kæmpe eller også blev... Continue Reading →
”Alle brikkerne vil falde på plads” siger høgen og betragter mig fra pælen i hegnet. ”Du behøver ikke at gøre noget. Faktisk er det bedst, hvis du træder til side. Du har sået dine frø og snart er det tid til spiring. Snart er et nøgleord, det er ikke endnu. Og her kommer din tålmodighed... Continue Reading →
De sidste dage af februar blev tilbragt på kanten til havet bag klitterne et sted. Et sted, hvor hun blev holdt af tåge og et landskab, der ikke lod sig nøjes med tilsyneladenheder. Således talte det åbne klitlandskab til hendes sjæl, det sted, hvor hun befandt sig på en tærskel i tågedis. Havet sang for... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 