Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
”Jeg er sådan en, der giver udtryk for sine følelser” siger pigen til kronhjorten, som står i hvælvingen. Birketræer, en ny begyndelse, sølvstammer i lyset fra sol og sne. Det er midt i februar og faktisk er det fastelavn. Men her skal det hverken handle om katte, tønder, boller op eller boller ned. Det skal... Continue Reading →
Hun har stået på klippen længe. Helt ude på kanten. Med vindblæst hår, dramatisk himmel, kæmpe bølger mod hendes kyst. Så blev hun blæst tilbage og forsvandt. Der gik et døgn, måske lidt længere. Hun var tilbage på et gammelt sted. Det kan du ikke se, hvis dit blik er fæstet på klippekanten og den... Continue Reading →
Det er ikke altid lange fortællinger. Nogle gange er det få ord. Vi kalder dem trædestene i fortællerskens univers, de er små lanterner i mørket. Nogle gange springer en gnist fra et bål, man troede var gået ud. Der er rester af liv i kompostbunken. Tag ikke fejl af det. Det, der var, er i... Continue Reading →
Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for kvinder. Du lærer om årshjul, årstider, energi og fejringer gennem direkte erfaring og egne fortællinger. Nye deltagere 1. maj 2026 - klik og læs mere
”Du kan ikke skynde dig” siger han henkastet, hunden, der står ved min side. Jeg ved ikke, hvor han kommer fra. Han kom bag på mig, lydløse spor i sneen, en snude i min vante, jeg stopper op og ser, hvem han er. Vi mødes i timen efter daggry på det tidspunkt, hvor solen rejser... Continue Reading →
Hun rører forsigtigt i den gamle gryde. Den er hendes cauldron og har en særlig plads i hendes hjerte. Det er stedet, hvor hun simrer med det, der skal komme, hvor hun lader opstå og lader processen gøre sit. Og hun er ikke bange for processen. Hun ved, at der er mange trin i gode... Continue Reading →
Så sker et sted på rejsen at du møder den gamle laks. Et landskab åbner sig, du får øje på søen bag sivene. Solen skinner i øjnene, det skarpe vinterlys, fortæller at dagen er blevet større. Bare lidt, et skridt af gangen og nu står du her foran søen, hvor den gamle laks bor. Bradan... Continue Reading →
Lyd af ravn et sted mellem træerne. Lav sol og dybe skygger. Knitrende skridt over nedfaldne blade, opløsning og forfald. Det er smukt, tænker jeg og mærker energien, den flyder fra kilden, når jeg ikke stritter imod. Om vinteren er den langsom, den bor i dybe rødder. Ranke graner byder velkommen, jeg forlader den vante... Continue Reading →
Nogle gang møder man kronhjorten på kanten af daggry. Sådan er det for mig i dag. Himlen farves af nattens tårer, vinden tørrer dem bort. Tårerne. De er gode, de åbner en vej. Det er her, han står under birketræer af sølv. Temmelig aftagende måne kaster lys, i landet mellem nat og dag kan jeg... Continue Reading →
Dagene går og november bliver ældre. Lyset forsvinder tidligt, tusmørket sniger sig rundt i Fjordbys gader og der er lys i Peregrinas Café. I det store vindue ud mod gaden bor en lyskæde i nedfaldne blade. Midt i vinduet ligger en enkel bog med brunt lædercover og ovenpå ligger en fyldepen. De sædvanlige lamper er... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 