Kronhjorten

Næste formiddag gør Fleur og jeg noget nyt. Vi går en anden tur. I stedet for at gå ud i klitterne og ende på stranden, følger vi stien på bagsiden af huset og går ud mod landevejen. Her er Fleur i snor, jeg har stor respekt for både trafik og det dyreliv, der er i... Continue Reading →

Kvinden som gik ud i natten

”Du kom” konstaterer Uglen og ser på kvinden i vinterfrakke. I mørket er hun usynlig, men ikke for uglen, som har nattesyn. Hun står med armene over kors og virker utålmodig. Det er ikke det rigtige ord, Uglen vender det i maven og gylper det op. Det er noget andet, kvinden er. Usikker. Forventningsfuld. Bange.... Continue Reading →

Fortællersken Den Indre Rejse

I efteråret 2023 lancerede jeg Fortællersken Den Indre Rejse skrivekurset, som har fokus på historiemedicin og det første hold skriver på sidste kapitel nu. Det har været en fin og forunderlig skriverejse og alle uden undtagelse har meldt tilbage og givet udtryk for deres glæde og taknemmelighed over de fine fortællinger og historiemedicinen, der er opstået i vores midte. Det... Continue Reading →

Alt det jeg ikke ved

Hun bringer mig en dampende varm kop te og et stykke julekage på en tallerken. ”Jeg hedder Poppy” siger hun, ”og som du sikkert har gættet, er det min café. Du var heldig, for jeg går på juleferie i aften.” ”Jeg hedder Eidheann” svarer jeg og drikker forsigtigt af den varme te. Den er stærk... Continue Reading →

Det der ligger bagved

Fem gæs flyver over mit hus ved havet. Dybt i november og på et sted, hvor mørket har fået magt. Daggry opstår som et hul i himlen, jeg står bag huset ved brændeskuret og ser det ske. Altid har jeg været en morgenfugl. Nu hilser jeg på de fem gæs som venner. Venner, der som... Continue Reading →

Med havet som vidne

Det er på septembers syvende dag at jeg beslutter mig for at ære tomrummet. Ubetinget tillid, kaldte Ørnen det. Jeg forstår at tomrummet er et vilkår. Det findes ikke uden. Det er zonen mellem det, der var og det, der skal komme. Her opstår alt nyt liv og alle ny livstråde. Her bor ideer, der... Continue Reading →

På bar bund

Dagen før ”Stille nu” siger Willow May pludselig, da vi på majs fjerde dag sidder omkring spisebordet. Virginia har serveret frokost bestående af en nærende salat, brød og hjemmelavet hummus. Der er vand på kanden, hvor citronskiver og mynte svømmer omkring som havfruer. Stemningen er løssluppen og snakken går. Vi taler i munden på hinanden.... Continue Reading →

Hvor de vilde kvinder bor

Næste morgen møder jeg igen Ceridwen på stranden. Hun kommer gående mod mig fra syd. Jeg står stille og vinker til hende, hun nikker og med lange skridt når hun frem. Vinden har vendt sig og kommer nu fra vest, havet bruser kraftfulde bølger mod land. Det er køligt, diset og dråber af saltvand og... Continue Reading →

To kvinder på sten

Solsorten sidder på taget, da jeg træder ud af døren og lukker den bag mig. Jeg hører hans sang, før jeg får øje på ham i lyset på tagryggen. Han synger, fordi han kan og fordi dagen er ny. En hymne til solen, der er gledet op i horisonten bag pensionatet. En hymne til livet... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑