Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Nogle gang møder man kronhjorten på kanten af daggry. Sådan er det for mig i dag. Himlen farves af nattens tårer, vinden tørrer dem bort. Tårerne. De er gode, de åbner en vej. Det er her, han står under birketræer af sølv. Temmelig aftagende måne kaster lys, i landet mellem nat og dag kan jeg... Continue Reading →
Jeg har i høj grad allieret mig med mit magiske barn, når jeg igen byder velkommen til Pensionatet for Skrivende Sjæle. Denne gang skriver vi os ind i efterårets energi og processer. Længe havde jeg lyst til at gøre noget anderledes og det nye skrivekursus, som jeg introducerede i sommer og som jeg har fået... Continue Reading →
Så hurtigt kan livet ændre sig. Et øjeblik, et skilt og en beslutning. Jeg går ud af caféen og føler mig lettere end før. Livet på landevejen er ovre. Jeg ser den lille by i et nyt lys og smiler til de gæster, der sidder ved bordene udenfor. Snart er det mig, som vil servere... Continue Reading →
Fuldmånen flyder fornøjet over nattehimlen og kaster sølvlys over huset. Træerne vugger i månelyset. Sove kan jeg ikke, så jeg kravler op i vindueskarmen over min seng og sætter mig med benene trukket op under mig. Vinduet står på klem, en duft af nat siver ind og fortryller min sjæl. Et smil glider over mine... Continue Reading →
Hjertelig velkommen til Fortællersken Peregrinas Rejse. Et intuitivt skriveforløb, som tager dig fra efteråret og ind i vinteren. En heltindens rejse, en pilgrimsrejse ind i sjæl og hjerte. Gennem ord og fortællinger folder vi ud, et pennedyp dybere. Vi er i en turbulent tid. Vi står på en tærskel. Det kræver sin kvinde at holde... Continue Reading →
Disen danser over markerne. Det er tidligt og mosekonen brygger. I stedet for at følge stien ind i skoven, har jeg forladt skovområdet og bevæget mig ud i det åbne landskab, hvor markerne bølger på begge sider. En let dis stiger op fra jorden og bliver til en bugtende røg hen over vejen. En skikkelse... Continue Reading →
”Jorden elsker dig” siger Aislinn, da vi på en forårsdag i april går tur sammen. Vi taler om det, hun vil skænke eleverne på sommerens skriveskole, som foregår på et gammelt pensionat et sted i naturen, som kun du ved. Jeg lytter, mærker og nyder bare at gå med hende og bevæge mig, et ben... Continue Reading →
Der er dage i den kreative proces, hvor det er svært at sætte ord på. Jeg kalder stedet for modtagelsesrummet ikke at forveksle med tomrummet eller ventesalen. Samtidig søger jeg efter et bedre ord, noget mere poetisk og jeg ved, at det lander snart. For det er sådanne dage. Jeg er i modtagelse. Her danser... Continue Reading →
Det er en gave og en glæde at have Brónach i baghaven, som Elva engang pointerede. Men i dag er det Brónach, som kommer gående langs stranden med sin krogede vandrestav i venstre hånd. Den grønne frakke flagrer i vinden, det grå hår smyger sig ud under strikhuen, hun vinker og Fleur sætter i fart,... Continue Reading →
Jeg spørger ikke Muireann, som Poppy foreslog. Jeg går direkte til skrædderen. Fleur er ivrig, da jeg parkerer i en sidegade ved torvet og jeg beslutter mig for at tage hende med. Butikken ligger ned af en smøge, en af de smalleste gader i Allesteds Cirkel. Husene står tæt sammen som gamle venner. Øjne af... Continue Reading →
