Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Fuldmånen flyder fornøjet over nattehimlen og kaster sølvlys over huset. Træerne vugger i månelyset. Sove kan jeg ikke, så jeg kravler op i vindueskarmen over min seng og sætter mig med benene trukket op under mig. Vinduet står på klem, en duft af nat siver ind og fortryller min sjæl. Et smil glider over mine... Continue Reading →
Hjertelig velkommen til Fortællersken Peregrinas Rejse. Et intuitivt skriveforløb, som tager dig fra efteråret og ind i vinteren. En heltindens rejse, en pilgrimsrejse ind i sjæl og hjerte. Gennem ord og fortællinger folder vi ud, et pennedyp dybere. Vi er i en turbulent tid. Vi står på en tærskel. Det kræver sin kvinde at holde... Continue Reading →
Disen danser over markerne. Det er tidligt og mosekonen brygger. I stedet for at følge stien ind i skoven, har jeg forladt skovområdet og bevæget mig ud i det åbne landskab, hvor markerne bølger på begge sider. En let dis stiger op fra jorden og bliver til en bugtende røg hen over vejen. En skikkelse... Continue Reading →
”Jorden elsker dig” siger Aislinn, da vi på en forårsdag i april går tur sammen. Vi taler om det, hun vil skænke eleverne på sommerens skriveskole, som foregår på et gammelt pensionat et sted i naturen, som kun du ved. Jeg lytter, mærker og nyder bare at gå med hende og bevæge mig, et ben... Continue Reading →
Der er dage i den kreative proces, hvor det er svært at sætte ord på. Jeg kalder stedet for modtagelsesrummet ikke at forveksle med tomrummet eller ventesalen. Samtidig søger jeg efter et bedre ord, noget mere poetisk og jeg ved, at det lander snart. For det er sådanne dage. Jeg er i modtagelse. Her danser... Continue Reading →
Det er en gave og en glæde at have Brónach i baghaven, som Elva engang pointerede. Men i dag er det Brónach, som kommer gående langs stranden med sin krogede vandrestav i venstre hånd. Den grønne frakke flagrer i vinden, det grå hår smyger sig ud under strikhuen, hun vinker og Fleur sætter i fart,... Continue Reading →
Jeg spørger ikke Muireann, som Poppy foreslog. Jeg går direkte til skrædderen. Fleur er ivrig, da jeg parkerer i en sidegade ved torvet og jeg beslutter mig for at tage hende med. Butikken ligger ned af en smøge, en af de smalleste gader i Allesteds Cirkel. Husene står tæt sammen som gamle venner. Øjne af... Continue Reading →
Hun trives i skyggen og bag de store træer. Sjældent har hun behov for at råbe højt eller færdes i flok. Hendes pen er stærk og hendes stemme har dybe rødder. Hun er ravn og hun er ugle. Hun kan anderledes fortællinger om livet og det, der bor under overfladen. Dybet skræmmer hende ikke, det... Continue Reading →
Næste formiddag gør Fleur og jeg noget nyt. Vi går en anden tur. I stedet for at gå ud i klitterne og ende på stranden, følger vi stien på bagsiden af huset og går ud mod landevejen. Her er Fleur i snor, jeg har stor respekt for både trafik og det dyreliv, der er i... Continue Reading →
”Du kom” konstaterer Uglen og ser på kvinden i vinterfrakke. I mørket er hun usynlig, men ikke for uglen, som har nattesyn. Hun står med armene over kors og virker utålmodig. Det er ikke det rigtige ord, Uglen vender det i maven og gylper det op. Det er noget andet, kvinden er. Usikker. Forventningsfuld. Bange.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 