Skru op for din intuition

Intuition Woods

Lytter du til din intuition? Og hvis du lytter, hvis du virkelig hører din stille stemme og fornemmer, at din sandhed og din sjæls sang lyder lige dér, fra et dybt sted i dig selv, følger du så de råd og anvisninger, som du får?

Det er ikke så nemt endda, for de fleste af os er udstyret med en god portion skepsis og et rationelt sind, som er hurtig til at feje intuitive fornemmelser og indre signaler af bordet. Og samme sind er gjort af højrøstede tanker, som er eminente til at skabe splid og tvivl, så snart et signal er modtaget.

Men hvad nu, hvis vi kan vælge at skrue op for vores intuition? Hvis vi øver os på at lytte og høre den indre stemme, så vi bliver bedre til at høre? Og hvad hvis vi har en intention om så også at følge de anvisninger vi får, når vi har hørt dem og registreret dem?

Tvivlen er en sabotør

Du har sikkert også oplevet det. Det har de fleste af os, også selvom vi egentlig har en stærk og insisterende intuition, der ikke bare sådan giver op. Det kan være så svært at tage intuition, mavefornemmelser og indre signaler alvorligt. For ikke så snart har vi mærket signalerne, før tvivlen og det kritiske sind tager over.

Tvivlen er en sabotør. Den sætter straks spørgsmålstegn ved alt det, vi netop mærkede fra et dybt sted i os selv og snart danser vi til dens pibe. Og tvivlen strøer om sig med tanker, der kunne lyde som følger:

Er det virkelig sandt, hvad jeg hører og fornemmer?
Er det ikke bare min fantasi, som er på spil?
Er jeg ved at blive skør, ja jeg er ved at blive skør?!
Kan jeg virkelig stole på de fornemmelser, jeg får?
Og budskaberne, er de sande, kan jeg virkelig have tillid til dem?
For tænk, hvis jeg farer vild, hvad vil der så ske? Er jeg så fortabt?
Kan det virkelig være sandt, at jeg har en indre stemme i mig, som kender mig og som ved bedre end både mit intellekt og mine stærke, højrøstede tanker?
Tør jeg lytte?
Tør jeg følge min intuition?

Selvfølgelig tør du lytte

”Selvfølgelig tør du lytte” siger hun med en stemme gjort af vingeslag. Som en engel lander hun på mit bord ganske tæt på skrivelysene. Skæret får hendes fjer til at skinne som blodsten. ”Du tør vel ikke andet?”

”Tør er vel så meget sagt. Men du har ret, jeg har efterhånden lært, at det eneste sande navigationssystem for mig er min sjæls kompas.”

Vi nærmer os Vintersolhverv

Jeg drikker af den nylavede kaffe og lader mig synke ind i morgenen. Lyset vokser på himlen, vi er midt i december og nærmer os med langsomme skridt Vintersolhverv. Et tidspunkt, som jeg ser frem til at fejre og i år mere end nogensinde.

”Jeg glæder mig til at fejre sammen med dig” siger hun med fast stemme og læser som altid mine tanker. Ser dybt i min sjæl. Der er ingen hemmeligheder mellem os, eller rettere sagt, jeg har ingen hemmeligheder, som hun ikke kender. Den anden vej er lidt mere tvivlsom. Men jeg har efterhånden lært, at jeg først får aktindsigt, når jeg er klar og det, jeg skal se, er klar til at blive set. Ikke før, ikke siden.

Så jeg venter og fylder mig op med både tillid og tålmodighed, to gode egenskaber i livet og på skriverejsen.

Jeg befinder mig vel i min hule

”I øvrigt er det dejligt at se dig, Ravn”, udbryder jeg og mærker at min stemme er af fuld af smil. En dejlig fornemmelse her midt i vinterens mørke. Jeg befinder mig vel i min hule, den hule, som jeg før var bange for at gå ind og …

”The Cave you fear to enter, holds the treasure you seek”. Hun ler med, en rullende latter, som jeg kender og som får mit mellemgulv til at juble af latterkrampe. Åh, det gør godt at give slip og tage imod. Hende. Ravnen. Jeg ser nu, hvor meget hun ligner den Cailleach, som jeg mødte forleden dag og som jeg skrev om i Mirakelbogen.

Fik du læst det? Og har du mon lavet din egen Mirakelbog i mellemtiden? Jeg er i fuld gang med min, jeg skriver i den hver dag og ved du hvad? Den er virkelig ganske magisk!

Jeg var altså ved at skrive om intuition!

”Men jeg var ved at skrive om intuition”. Min stemme ændrer karakter, jeg mærker alvoren trænge sig på, ikke som en streng af frygt med som en kærlig intention om at holde fokus og få skrevet det, jeg har på hjerte i dag.

Måske kan ravnen hjælpe mig? Hvis jeg altså kan få hende til at holde sig til emnet. Jeg kan mærke, at hun sprudler af provokerende livslyst i dag, hendes blik er både kærligt og drilsk. Som altid udfordrer hun mig til grænsen og er således med til at udvide mit univers. Lidt efter lidt.

Du lod tvivlen komme dig til onde

”Du har ganske sikkert selv oplevet, hvor vanskeligt det er at tage din intuition eller mavefornemmelse, dit indre signal, alvorligt. Åh, hvor mange gange har du ikke givet afkald på dine stærke indre fornemmelser og det, du egentlig godt vidste, fordi du lod tvivlen komme dig til onde?

Du valgte at tro på, hvad andre sagde, ja du lagde nærmest din tvivl i munden på dem. Du hørte deres ord, du mærkede, hvordan noget vred sig i dig og kæmpede imod, men du gik med, fordi det er sådan, man gør. Som menneske. Man vil så gerne passe ind og være en del af flokken og lederen er ofte den, der kan tale højst og hurtigst.”

Min sjæl græd om natten

”Ja, du har ret. Tvivlen og mit kritiske sind har været tro følgesvende. Tvivl og kritik overfor mig selv, mine stærke fornemmelser, følelser, det indre kompas. Jeg har klippet hæle, hugget tæer og fundet grimasser, der kunne passe, masker, som klemte om mit hjerte, men jeg gjorde det. Og ingen opdagede noget. Ingen så det. Men jeg mærkede det. Min sjæl græd om natten.”

Jeg græder igen lidt ved tanken og tårerne siver ned mellem bogstaverne på mit tastatur.

Stilhed

”Men nu har jeg endelig lært at lytte og skrive det, jeg hører.” Jeg snøfter og skyller tårerne ned med en kop kaffe. ”Det er som en trinvis proces, det kræver øvelse, ja disciplin endda og stilheden har hjulet mig meget her.

Stilhed er det rum, intuitionen har brug for at vokse sig stor og stærk.

”Stilhed er det rum, du har brug for, så du kan lære at lytte og høre din sjæls stemme og tage imod al den vidunderlig hjælp, der er til dig.” Hun retter på mig uden at spotte. ”Intuitionen din har været der hele tiden, den er en af din sjæls stemme og et ganske magisk og vidunderligt kompas, som kan guide dig på vej. Det vil føre dig af den vej, som er din at gå. En vej, der åbner sig præcist som himlen åbner for lyset på en vinterdag. ”

Jeg nikker og ser ud af vinduet, hvor solen stiger op mellem træerne. Der er ikke et eneste blad tilbage, nøgne og tillidsfulde står de nu, træerne, og venter uden at ville det anderledes. Det er tid for rodenergi. Jorden er dækket af et tyndt lag sne. En flok krager dukker op i horisonten og lader sig føre med vinden. På samme måde, som jeg nu lader mig føre af min intuition.

Kan man så skrue op for sin intuition?

”Er du enig i, smukke Cailleach, gode Ravn, at man kan skrue op for sin intuition og endda have en intention om, at den skal blive kraftigere og lettere at høre og mærke?”

”Så absolut! Gennem daglige stille stunder, hvor du lærer at betragte dine tanker og bare observere. Du vil både kunne se og høre tvivlen. Men du kan lære dig selv ikke at gøre noget med den. Tvivlen. Du lader den være som den er. Du ser den, betragter og accepterer, at den findes.

Og så lytter du. At blive god til at lytte er også et spørgsmål om øvelse. Du observerer de bevægelser og impulser, som opstår i dit indre, du betragter og lærer lidt efter lidt mere om dig selv. Du ser, hvor meget frygten driver dig. Du opdager, hvilken pibe, du helt automatisk danser til og har gjort det det meste af dit liv. Men lige dér, i en pause mellem tanker, frygt og tvivl opstår et rum af ingenting og du falder blidt og blødt ind i et tæppe af stilhed.

Og lige dér ved du. At der findes en anden vej og måde.

Din sjæl kalder, din intuition er din sjæls kompas

Din sjæl kalder, din intuition er din sjæls kompas. Og jo mere, du giver dig selv af stilhed og stunder, hvor du blot sidder og er med det, som kommer og går, lærer du at lytte og tvivlen bliver mindre. Du begynder at sige det højt, det, du mærker og fornemmer, det bliver lettere og snart oplever du, at du ikke længere kan indgå kompromis, der fornærmer din sjæl.

Brug bevidst Skriverejsen til at styrke din intuition

Og som du allerede ved, kan du med fordel bruge Skriverejsen og dit pilgrimsfærd i fortællingernes univers til at lære at lytte og skrive det, du hører. Som du gør det nu. Med en velformuleret intuition, stærke ord og tillid i hjertet. På den måde skruer du automatisk op for din intuition. Du viser, at du er villig, du møder op og skriver, papiret bliver din åndfælle og så meget mere end det. Hjælpere dukker op. Og resten er historie.”

”Nu skal du videre!” Det er ikke et spørgsmål, det er en konstatering. Jeg ser på hende, min flyvende blodsten og opfyldes af kærlig taknemmelighed. ”Tak fordi du kom og skænkede mig en fortælling i dag.

Hendes vinger løfter hende fra bordet så let som ingenting. Snart forsvinder hun i horisonten.

Farvel, flyv, jeg lader dig gå og ser dig forsvinde i en stribe af ferskenfarvet lys, der har åbnet sig i horisonten. Du har den smukkeste silhuet. Ravn. Cailleach.

Du er min skygge. Du er mit lys. Min læremester og min hjælper. Hvor du kommer fra, ved jeg ikke helt. Men jeg tror på dig. Jeg stoler på dig. Og derfor kommer du.

Det er visdom at stole på hjertet.
– George Santayana –

Lytter du til din intuition?

Intuitionen er flydende ligesom livet. Den er ikke fikseret, statisk eller ubøjelige. Den diskuterer ikke, men røber ganske enkelt i hvert øjeblik, hvad der sandt. Lige nu. Derfor er stilhed og bevidsthed om at være til stede i nuet også en gudegave, når det handler om at blive bedre til at lytte og følge sin intuition.

Intuitionen kræver ikke, at du planlægger og skriver lange lister, som du følger slavisk. Faktisk kan det sætte en stopper for dens saft og kraft. Dermed ikke sagt, at lister ikke kan være gode, når vi skal huske, men vi må aldrig blive slaver af dem. Hvis vi altså har en intention om at være i nuet og lytte til vores intuition.

Det intuitive sind er en hellig gave og dets rationelle sind dets tro tjener. Vi har skabt et samfund, der ærer tjeneren, men som har glemt gaven.”
– Albert Einstein –

Hvorfor ikke bruge din medfødte gave?

Hvorfor ikke bruge din medfødte gave til at guide dig vej og skabe netop det liv, du inderst inde drømmer om? Gaven, din intuitive viden, er kontakten til din ånd. Den guddommelige ånd, din sjæl, som er inde i os alle og som oplyser vores vej som et lys i mørket. Den er vores beskytter og den rummer også vores kreative genialitet og vores livsglæde.

Jo mere du ærer din ånd, din intuition, din sjæl, og jo mere du lytter, desto mere vil den dukke op og hjælpe dig, guide dig og støtte dig i alle mulige og umulige situationer.

Hvis du tør. Hvis du tror. Og hvis du har en intention i hjertet.

skriverejsen

Også på skriverejsen!

Intention og intuition – dine kraftfulde hjælpere

På de intuitive skriveworkshops og i skrivecirklerne bruger vi bevidst hensigtserklæringer, vores intention til at sætte den indre kurs og så vi øver os på at lytte. Vi skærper vores evne til at lytte til vores egen stille viden, sjælens toner, og kommer i kontakt med vores intuition og det, der instinktivt føles rigtig for os og som kommer til os, når vi giver slip og lader komme. Og på skriverejsen gør vi det gennem ordene og fortællingens kraft.

Du kan det allerede!

Jeg viser dig gerne hvordan og guider dig på vej i skrivebjergene. Men du kan allerede, det vil du opdage, du har bare glemt det. På skriverejsen husker du og skriver det.

Det er ganske magisk!

Vil du med på skriverejse? Booste din skriveglæde, din intuition og lære kreativitetens cyklus at kende, der minder forbavsende meget om naturens?

Næste online skrivegruppeforløb er Solhvervscirklen og vi starter den 5. januar. Der er stadig ledige pladser.

solhvervscirklen

SOLHVERVSCIRKLEN

Solhvervscirklen er et online forløb og en skrivecirkelgruppe for dig og din skrivelængsel med start den 5. januar 2018. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Forbindelse til kreativitet og intuition gennem fortællinger

Solhvervscirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra januar til slutningen af marts, lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Masser af læring, næring og skriveglæde.

Du finder invitation og detaljer ved at klikke her eller på billedet ovenfor. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

imbolc-intuitiv-skriveworkshop

Sjælesteder og et møde

Der er steder, som taler til min sjæl og hvor jeg umiddelbart føler mig hjemme. Hvor min sjæl synger sagte og alting i mig falder til ro. Fordi landskabet afspejler mit indre og jeg kan spejle mig i det ydre. I de bløde bakker. I havet for mine fødder. I himlen og det særlige lys, der er ved kysten. Steder, hvor jeg instinktivt føler, at jeg egentlig burde bo. Steder, hvor naturen rundt omkring mig føles rigtig og byder mig velkommen.

Jeg kalder dem sjælesteder.

Et andet kald

Efter turen til Sverige, som du kan læse mere om i “Mørket kalder mig hjem”, har jeg båret på en længsel efter at vandre i naturen og være tæt på havet. Igen og endnu mere.

Jeg har siddet foran skærmen, jeg har forsøgt at skrive, men hele tiden har jeg hørt et andet kald som tydeligvis kom fra naturen. En stemme i mig har responderet, sagte og næsten sørgmodigt, fordi jeg absolut ikke havde intention om at flygte ud og væk fra skrivebordet. Jeg skal jo skrive og bl.a. forberede den intuitive skriveworkshop i mørkets tegn, som finder sted i anledning af Samhain. Årets sidste skriveworkshop den 31. oktober. Jeg har en intention om at skrive og samle tankerne, ideer til noget brugbart. Skabe rummet og skrive mig derind.

Det er for tidligt

“Det er for tidligt”, hviskede hun, da jeg endelig adlød, forlod skrivebordet og tog ud for at møde hende i skoven. Jeg havde forsøgt at skrive mig ind i hendes univers, jeg havde mediteret og hun kom da også til mig en sen aftenstund, lige før jeg lagde mig til at sove.

Jeg kunne mærke hendes væsen dybt i mig og det kan jeg stadig, mens jeg skriver dette. Cailleach. Jeg kan se hende for mig, hendes smil midt i rynkerne og fornemme latterens rungen. Hun ved. Så hvad bedre end at invitere hende ved selv at skabe rum og åbne op for hendes fortællinger og visdom? Det gjorde jeg. Jeg satte mig. Og jeg følte hendes tilstedeværelse som en sagte summen, men snart kunne jeg mærke en rastløshed, som fortalte mig, at noget ikke var helt rigtigt.

Gå til Kilden

Jo, hun var dér, men alligevel ikke helt. Så jeg gik ud, tog en tur i skoven, ud i efteråret med våde blade under mine fødder og et hav af farver over mit hoved. Blade, bær og forfald. Himlen serverede sig selv på store tallerkener af blåt, solen brød frem bag skyerne og så gik jeg bare. Hunden var med, hun snusede og det samme gjorde jeg. Duftede mig ind i efterårets sang og begyndte at nynne med. Det var vådt, vi gik ned af bakken og ud i det åbne landskab, ud på græsmarken og langs skovbrynet tilbage til skoven.

Så hørte jeg hende. Dér var hun, klart og tydeligt. Hendes stemme var en rislen fra den bæk, der flød langs skovstien og fulgte mig på vej. Hun var Kilden.

”Endelig forstod du det. Selvfølgelig vil jeg gerne skrives, bagefter, men du er nødt til komme ud og mærke jorden under dine fødder. Opleve, hvordan landskabet bugter sig og gå op af bakken mellem træerne og ud på den anden side. Mærke stigningen. Grene, der knækker under dine fødder, kastanjer og visne blade. Se, nu åbner landskabet sig og himlen slår armene ud. Kan du se det? Kan du se mig? Mærke min kraft for hvert skridt du tager, når tankerne aftager og du går intuitivt. Instinktivt. Ser du mig nu? Hører du mig?”

Hun er ikke bare en skrivebordsbordsaffære

Det gjorde jeg og en sten faldt fra mit hjerte. Hun er ikke bare en skrivebordsaffære, selvom det er dér, at jeg kan gøre hendes budskab til ord og sætninger. Hun er livet. Døden. Urgammel og vis. Rachel Patterson beskriver hende således:

She is ancient.
She is the landscape beneath our feet.
She is the mountains and the rolling hills.
She is the rock and stone that leads down to the shore.
She is wisdom
She is knowledge
She is mysteries
She is the old hag
She is the Cailleach

Intuitiv timing

Hun smeltede sammen med min længsel og jeg forstod. At det kald, jeg havde hørt, ikke var et snedigt flugtforsøg fra min frygt og modstand, men endnu et eksempel på den intuitive timing, som jeg har oplevet så mange gange før. Ofte er jeg for tidligt på den, som Cailleach så rigtigt sagde det til mig. Jeg vil gerne være i god tid, velforberedt og på forkant. Men tit sker tingene i sidste øjeblik og eg oplever, at jeg først kan skrive og formgive, når tidspunktet er rigtigt.

Nu viste hun mig vej som et væsen, der rislede i vandet. Hun var kilden langs stien. Og hun var stadig med mig og i mig, da jeg gik videre ind i skoven, nu som en ravn over mit hoved. Landede i et træ, udstødte sit velkendte rrrråå og lod sin ravnelatter lyde som et ekko mellem stammerne. Hunden for sammen og så op.  Et smil skilte blidt mine læber. Latteren rungede i mellemgulvet.

Jeg er efterår nu

Vi kom til en lysning og jeg satte mig på en træstub. Efterårslyset sejlede ind og sendte små bølgeskvulp gennem min krop. De rødbrune farver blandede sig med grønt. Hunden faldt til ro ved min side og for en stund sad vi meditativt og lod os gribe af eftermiddagens bløde lys. Der var kulde og fugt mellem træerne, men dér hvor vi sad, i lysningen, kunne vi mærke solen varme, mens vi lyttede til hendes sang. Cailleach.

Jeg er efterår nu. Og snart bliver jeg vinter.

Jo mere, jeg søger ud i naturen og gør mig modtagelig for den sang, der lyder, spejler mig i himlen, lytter til træernes fortællinger og mærker jorden under mine fødder, desto tættere kommer jeg på min sjæl. Det er ikke nok at blive ved skrivebordet og det ved jeg også godt, men det er let at glemme.

Det er i øvrigt også derfor, at naturen spiller en så stor rolle i de skrivecirkelforløb, jeg tilbyder. Den naturlige cyklus og årstiderne, månederne, fuglene. Hvad det nu, der kommer til os hver især og vil fortælles. Forankringen sker via den åbning, vi skaber, når vi formulerer vores intention. Men vi er også nødt til at komme ud. I naturen. Flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud, hvor du også øver dig på at skærpe din intuition.

Porten til vinter

En kilde. Et træ. En ravn. Hun er vejret, tiden og hun er vinter. Efteråret er fremskredent nu og ved Samhain går vi gennem porten til vinter. Det er blandt andet det, vi skal skrive os ind i og fejre på den intuitive skriveworkshop den 31. oktober. På samme måde som vi skrev og fejrede lysets fortællinger ved Imbolc tilbage i februar skal vi nu skrive os ind i mørket. For mørket kalder os hjem. Vi skal lytte og bevæge os ind i Cailleachs fortællinger uanset i hvilken skikkelse, hun kommer til os i. Vi skal skrive os igennem porten til vinter og gøre os klar til vinter. Gennem fortællingens kraft på en skrivedag for sjælen.

Cailleach, den ældre vise kvinde. Hun er kællingen. Heksen. Hende, som ved.

En tur til fjorden

Skovturen var ikke nok. Der skulle mere research til, så dagen efter rev jeg gavmildt en dag ud af kalenderen og begav mig op til sommerhuset ved fjorden. Vandrede langs kysten med det bakkede landskab på venstre side. Fulgte snoede stier med mågerne skrigende over mit hoved. Mærkede hende og så hende i endnu flere skikkelser. I naturen. Det gamle egetræ, hvis skikkelse ligner en dansende kvinde. Den tykke stamme, de bløde former og alle de agern, som hun har givet slip på. Og jeg oplevede igen følelsen af at høre til og komme hjem. At blive hel.

Sjælesteder

Der er visse steder, hvor jeg instinktivt føler mig hjemme og hvor jeg kan høre en ganske særlig sang. En sang, som jeg kender. En sang, som hun kender. The Cailleach. Heksen. Kællingen. Den vise kvinde og hende, som ved.

Det er efteråret og snart vinter. Nu kalder hun, nu kalder hun igen. Det er på tide at komme hjem.

As the Heroine moves on through her life and through whatever new Journeys may come, the time will come to work on becoming Elder. The word ‘elder’, of course, can mean many things. The Elder may be fierce, eccentric, wild; she may be the Trickster energy that sets about disrupting the status quo. She may also represent the deep, restful dark: the slow sinking back into the quietness within that is arguably one of the greatest gifts of extreme old age.

To a woman of the Celtic nations, to become elder is above all to become Cailleach: to represent the integrity and health of the wild places and creatures of this world. To become Elder is to become strong – strong as the white old bones of the earth, strong enough to endure the long, lonely vigil to the end of the world. To become Elder is to hold the power, stay the course. Above all, to become Elder os to become the bean feasa, the Wise Woman: the one who knows the secrets and speaks the language of the land, who speaks with the moral authority of the Otherwold, who weaves the dreaming of the world.
-Sharon Blackie –

Samhain - Intuitiv Skriveworkshop (1)

Den intuitive skriveworkshop i anledning af Samhain finder sted den 31. oktober kl. 10 og der er endnu et par ledige pladser, hvis du har lyst til at være med. Vi fejrer mørkets kommen og gør os klar til vinter på en ganske særlig skrivedag for sjælen.

Skriveworkshoppen finder sted her i Skrivehuset ved Ringsted og der er plads til 6 kvinder omkring bordet. Vi skriver, mediterer og tænder bål. Vi lytter til Cailleach, hører uglens budskab og tager imod de fortællinger, som kommer til os på denne særlige dag, hvor porten til vinter åbner sig. Vi lytter og skriver os ind.

Du kan se invitationen i linket her, tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com. 

Læs mere om de intuitive skriveworkshops for kvinder med skrivelængsel her.

Du er hjertelig velkommen.

Kærlig hilsen
Lene

Vintercirklen_2017

Hvis du ikke kan være med den 31. oktober på skriveworkshoppen, men har skrivelængsel og lyst til at skrive og forankre dig i vinterens budskab, skabe rum og lade fortællingens kraft berige dig og lede dig på vej, så kom med i Vintercirklen, som starter den 9. november. Der er endnu et par ledige pladser.

Vintercirklen er næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com og de sidste pladser gives efter først-til-mølle princippet.

Fortællersken

Du kan konsultere din egen vise kvinde via ordene og på skriverejsen. Med en intention om at skærpe din intuition og skrive dig ind, kan du blive bedre til at lytte til den stille stemme og høre hendes røst og kraft. Du åbner op via din intention og den hensigtserklæring, som du formulerer.

Du kan åbne op for de fortællinger, som bor i din sjæl og i dit hjerte. Du kan sætte ord på og lade dig fragte dybere, efterhånden som du øver dig og får tillid til skrivegerningens kraft. Nu handler det at skrive nemlig ikke længere så meget om retstavning, grammatik og om at skrive noget på en bestemt måde. Nu handler det om at finde din stemme og skrive på din måde. Så du vågner og opdager, at du har det hele i dig.

Kom med i Fortællersken

Kom med i Fortællersken og genfind din skriveglæde. Væk din indre fortællerske, skærp din intuition og dans med fortællingens kraft gennem vinteren.

Fortællersken er et online skrivegruppeforløb for en mindre gruppe af kvinder, som har intention om at åbne op for det magiske rum og invitere den indre fortællerske op til dans.

Det gør vi via fortællingens kraft. Skriveafsæt og øvelser er som døråbninger til alt det, du ikke kan tænke dig til. Du vil opdage døre, som ikke fandtes før. Du vil finde nye veje eller rettere sagt, du vil selv skabe dem via skriverejsen og den kraft, du sætter i spil, når du møder op og skriver dig på vej.

Du får masser af læring, næring og skriveinspiration. Du lærer at danse i den kreative proces og være med alt det, der dukker op undervejs. For ligegyldigt hvad det handler om, sætter vi ord på og lader det skrive. Vi skriver i livet.

Klik på billedet ovenfor eller her for invitation og detaljer. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Vinterum

Lidt mere om The Cailleach (Wikipedia)

Thumbnail photo by Rdonar, Dreamstime

Uglen og sommerens fortællinger

Valmuelys

Det hænder tit og ofte, at man forbavses på skriverejsen. Som jeg blev det i går. Stor var min forundring, da det var uglen, som fløj gennem mit vindue og landede i vindueskarmen. Det første daggry, tidlig morgen. Som mig er hun en morgenfugl, skulle jeg lige til at skrive, men jeg ved jo godt, at uglen tilhører natten og at natten er hendes. Hun er den, der kender den anden side af sandheden og hun er ofte afbilledet med månen lysende bag sig.

Mørket er hendes ven

Hun er ikke bange for mørket, mørket er hendes ven. Hendes univers. Derfor undrede det mig noget, at hun pludselig kom anstigende på smukke vinger og aflagde mig et morgenbesøg. Og egentlig synes jeg jo også, at hun hører til ved fuldmåne, men da hun kom, var det mørkmåne.

Der er i sandhed vendt op og ned på ting og sager i disse dage og det, jeg troede jeg vidste, må jeg give slip på og lade gå. Alt er tilsyneladende. Åh!

Jeg havde måske forventet ørnen. Eller ravnen, kragen eller endda den røde glente, som har cirkuleret udenfor mine vinduer i den forgangne uge og lavet flyveopvisning. Men ikke uglen. Det er jo slet ikke hendes tid og tidspunkt og … jeg sank en klump ængstelse og slog gæstfrit ud med armene.

”Det er morgen” udbrød jeg. ”Det er morgen, lyset er for længst stået op og ja, så er det jo faktisk forår. Næsten Beltain. Hvad skylder jeg æren, kære ugle? Jeg troede faktisk, at du hørte natten til?”

Hun ser på mig gennem sine runde øjne, blikket hviler bare i mit. Ikke en lyd kommer ud af hendes næb. I øvrigt kom hun flyvende på samme lydløse facon, gjorde ikke stor stads af sig. For at sige det, som det er, kom hun bag på mig. Forfra. Gennem vinduet, mens tunge regnskyer sejlede over himlen og April slog en skælmsk slag med halen, mens hun på bedste havfruevis svømmede forbi og trak på skuldrene.

Sometimes it snows in April
– Prince – 

Igen denne følelse af, at alting er vendt på hovedet og ingenting er som det ser ud til.

Tøbrud

Jeg sukker lidt og forsøger at lade være med at blinke, mens uglen og jeg stirrer på hinanden. Jo mere, jeg ser på hende, jo mere rørt bliver jeg. Noget i mig begynder at skælve, først som at blive vækket af blide kys ved daggry, men siden som en decideret rystelse. Tårn og tøbrud! Ja, det er sådan, det føles. Som is, der tør. De store isblokke, som har holdt mig fastfrossen, smelter og risler nu som en kilde gennem mig.

Har hun ikke tænkt sig at sige noget, uglen? Jeg er både bange, nysgerrig og utålmodig på samme tid. Hvor længe skal jeg kigge ind i hendes blik uden at vide? Hun ser bare igennem mig. Ser alt. Hun ved og tilsyneladende er hun ikke spor påvirket af min tilstand. Ængstelse og eventyr risler igennem mig i nogenlunde lige store doser.

”Fortæl, søde ugle, fortæl. Hvad har du på hjerte, hvorfor er du landet i min stue? Jeg har sådan en stærk følelse af, at du ved noget, som jeg ikke gør og at du kan afsløre hemmeligheder, der har været gemt alt for længe. Ting, som jeg har holdt skjult for mig selv og ja. Hvad ved jeg?”

Hun trækker på smilebåndet, for det kan ugler godt. Fastholder blikket, men blinker så langsomt med øjnene og ser endelig ud til at ville kommunikere verbalt. Hun er brun, hvid og gylden, hendes fjer er holdt i jordfarver og det hvide tegner kontraster. Pludselig får jeg øje på symboler i hendes fjerdragt, som jeg ikke så før, små tegn og … jeg svømmer lidt væk, men så kaldes jeg tilbage ved lyden af hendes sprøde stemme.

owl-in-the-night

Og så taler hun engelsk! 

”Once there was and once there was not”. Det siger hun. Ja, uglen taler engelsk. Og jeg har ikke tænkt mig at oversætte for dig her, jeg håber at du forstår, for jeg er nødt til bare at følge med og lade historien risle igennem mig. Noget er sket, en dør er blevet åbnet på vid gab. Men hun kan åbenbart også dansk, for pludselig slår hun over og … ligner hun ikke Karen Blixen? Hun lyder i hvert fald sådan.

“I had a farm in Africa at the foot of the Ngong Hills. The Equator runs across these highlands, a hundred miles to the north, and the farm lay at an altitude of over six thousand feet. In the day-time you felt that you had got high up; near to the sun, but the early mornings and evenings were limpid and restful, and the nights were cold.”
(Karen Blixen)

Nye tider er på vej

”Nye tider er på vej. Intet er som det ser ud til at være. Du tror, at ugler hører natten til og at mørket kun findes om vinteren. At du nu kender årstiderne og har styr på, hvordan det hele forholder sig. At du ikke længere kan blive overrasket, fordi du gentagne gange har skrevet dig gennem årshjulet, forankret dig i de kraftfulde tidspunkter, fejret, mærket, danset og bedt. Men sådan forholder det sig ikke. Vel?

En ægte troldkvinde diskuterer ikke med forstanden

Du ved, men du ved ikke. Du ser, men hvad er det egentlig, du ser? Er det tankernes billede af, hvordan verden forholder sig eller er du kommet så langt på din rejse, at du har erkendt, at en ægte troldkvinde slet ikke diskuterer med forstanden? Alle diskussioner opstår af tanker, de finder sted i sindet og troldkvinden tænker ikke. Hun ser. Og det er nøglen til det mirakuløse, for alt, hvad du ser i din indre verden, vil du give lyd og billede i den ydre.

Kunsten er at lære at se i stedet for at tænke. Og du ser jo, så hvorfor lade som om at du ikke gør? Du skjuler dig stadig. Derfor kommer jeg til dig på en forårsdag.

Nu lyder hun pludselig lidt som Deepak Chopra, har jeg ikke hørt ham sige det om troldemænd og tanker før? Troldmandens Lære? Her er det jo så bare troldkvinder, det handler om. Forvirringen bruser over som en sodavand, man åbner efter at have rystet den først.

”Jeg er forvirret” hører jeg mig selv sige. I det mindste er jeg da ærlig.

four-seasons

Jeg lever i bedste velgående på alle årstider

”Du spurgte mig om, hvorfor jeg kom til dig om dagen. Fordi du sover om natten. Du spørger mig, hvorfor jeg ikke venter med at dukke op, til det bliver vinter igen og det ligesom er min tid. Så kan du bedre sætte mig i bås og tænke: Så, nu ved jeg, hvor jeg har hende. Uglen. Den vise kvinde, heksen eller hende, der ved. Kald mig hvad du vil. Jeg lever i bedste velgående på alle årstider og i øvrigt hedder jeg Srona.”

”Dejligt at hilse på dig, Srona. Du er velkommen. Og hvis jeg forstår dig ret, fortæller du mig at alting er tilsyneladende og at mine tanker, mit sind, har skabt et billede af en verden, som langt fra er den verden, der egentlig er? Eller kunne være? Bag det tilsyneladende? Er det det, du mener?”

Så fisker jeg igen

Fiske, fiske, fiske. Jeg vil jo så gerne fange et eller andet, for både forvirring og ugle følger efter en periode med tomrum og en symbolsk vinter, der fik tænderne til at klapre. Det kan du læse om i Timian og Tomrummet.

Ugletid og tæt på Beltain

Men nu er det altså ugletid. Igen. Tæt på Beltain, tidspunktet, hvor foråret kulminerer, er på sit højdepunkt og vi danser og tænder bål på markerne for at fejre foråret, frodighed og vitalitet. Livskraft. Tidspunktet fejres i øvrigt også på Valborgsaften, men det er en helt anden historie.

”Hvad laver ugler egentlig om sommeren?” spørger jeg så, for Srona siger ikke noget og min tålmodighed er næsten sluppet op. Nysgerrigheden svirrer som en dansemyg.

A wise old owl lived in an oak
The more he saw the less he spoke
The less he spoke the more he heard.
Why can’t we all be like that wise old bird?
– Old English Nursery Rhyme –

Hvad laver ugler om sommeren?

”Ja, hvad laver ugler egentlig om sommeren?” gentager hun og blinker til mig. ”Det kan du jo tænke lidt over. Og så kan du jo fortælle alle de kvinder, som læser med her, at sommerens fortællinger og energiarbejde er stærkt undervurderet. Der er så meget saft, kraft og underfundighed i det, man håber, vil blive en eng fuld af solskin og lethed.

Men letheden kan først rigtig nydes, når man bærer alle årstider i sit skød. Følger sin egen cyklus, rytme og ved, at den vise kvinde aldrig sover. At hun forvandler sig alt efter omstændighederne og at hun altid lever i bedste velgående og i dig selv, selvom du forkaster hende og sender hende bort.

Hun er dér på alle tidspunkter af døgnet og i alle årstider. Hun skifter karakter, energi og ja, hun har mange fortællinger og skikkelser. Hun forvandler og forvandles.

Læs også: Den Mystiske Kraft

Valmuelys

Få sommerens gave med jer

“Men glem ikke at få sommerens gave med jer, hvis I virkelig mener det. For tiden er inde. Verdens fortællersker må vækkes og komme frem af deres musehuller, hvor de krøb sammen og skjulte sig for omverdenen.

Du får brug for din indre kærlighedsstyrke

De urgamle fortællinger lever endnu, eventyret danser mellem linjerne og ingenting er, som det ser ud. Tag din kraft og styrke tilbage og gør dig ikke mindre, end du er. Du får brug for den. Din indre kærlighedsstyrke. Lad kreativiteten risle gennem dig og giv dig selv af det, du har brug for og som styrker og gør dig godt. Og lad historiemedicinen være din daglige vitaminpille”

Farewell Srona (jeg håber, at du snart kommer igen)

Så flyver hun. Vender sig om, letter på lydløse vinger og svæver forbavsende langsomt væk fra min synsvinkel og ind i krattet af brændenælder, æble- og lindetræer. Hun flyver fra øst mod syd og følger lyset på sin vej videre gennem dagen. Langsomt.

”Farewell Srona”, hvisker jeg med et stuk. Og tak”.

Er du spændt på, om Srona mon kommer igen og har du også hang til ugler og andre fugle, ord og fortællinger? Godgørende doser historiemedicin til sjæl og hjerte?

Så kom, tag med på skriverejse i SOMMERCIRKLEN, som er det næste online skrivegruppeforløb. Kom og fold din indre fortællerske ud.

Vi skriver i livet

Vi arbejder og leger med fortællingens kraft og vækker kreativitet, intuition og skriveglæde.
Vi løfter og støtter hinanden.
Vi er vidner til hinandens skrivende udvikling og efterhånden, som vi lærer at møde op og folde det ud, der rumsterer bag skrivelængsel og mellem linjerne, opdager vi, hvor godt det gør at indtage historiemedicin. Ikke mindst den, vi selv har komponeret. Uanset hvad det handler om. For husk, at vi skriver i livet. 

Kvinder_Skriverejsen

Din indre fortællerske

Hun er dér. Også i dig. Hun lever mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde, hun er din fortællerske og hende, som ved. Du behøver ikke længere spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads, giv hende rum og ha’ en intention om, at du vil lytte til hende og følge hendes visdom og underfundige råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun navigerer dig via din intuition.

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun er fortællerske. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker. Og i modsætning til så mange andre, beder hun os ikke om at skrive bogmæssige bestsellers eller få vores digte udgivet, selvom det også kan være nok så fint.

Hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme. Ja, for hun hjælper os på sin helt særlige måde med at komme hjem.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. VI kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme og helt særlige fortællinger. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der rumsterer i os og danser mellem linjerne. Nu får vi endelig lejlighed til at sætte ord på og lytte til det, vores sjæl synger om.

Hun giver os altid et skud godgørende historiemedicin, vores indre fortællerske. Og som en af kvinderne i Forårscirklen forleden konstaterede: Historiemedicinen virker altid.

Sommercirklen starter

Uglerabat

SOMMERCIRKLEN – nu med uglerabat, hvis du tilmelder dig senest den 1. maj.

Og her kommer SOMMERCIRKLEN ind i billedet, for det er næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Vi starter den 17. maj og hvis du har lyst til at være med, får du early bird rabat ved tilmelding inden den 1. maj. Uglerabat!

Der er et begrænset antal pladser, så tøv ikke, hvis du bare kan mærke, at du skal være med. Lige nu er lidt over halvdelen af pladserne snuppet, men cirklen er ikke  sluttet endnu. Kom, hvis skrivelængslen kalder. Og …

Er du introvert som jeg? Så giv dig selv en sommergave …

Introvert? Du elsker sommeren og de udadvendte aktiviteter men har brug for alenetid til at nære dig selv og det indre, selvom det er sommer, årets mest udadvendte tid? Plejer du at lægge lidt for store byrder på sommerens skuldre og ender du ofte med at være drænet, fordi du glemte dig selv og dine behov til fordel for ”alt det sociale” og lyset, som vælter frem og kræver dig?

Lad dig forankre i sommerens energi og find ro gennem ordene

Sommercirklen er for dig, som ønsker at forankre dig i sommerens lyse energi og samtidig finde ro gennem ordene. Sommercirklen kan være med til at give dig en god balance mellem det indre og ydre. Samtidig vækkes din indre fortællerske via skriveafsæt og øvelser.

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne. I Sommercirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem sommeren. Vi arbejder bevidst med den energi, der er til rådighed i sommermånederne og folder sommerens fortællinger ud.

Kreativitet, intuition og skriveglæde

Sommercirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet lærer du at bruge dine egne sommerfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Der er ikke faste dage, du skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og din sommer.

EARLY BIRD deltagergebyr: 
Hvis du tilmelder dig Sommercirklen senest den 1. maj er din pris kun 900,- DKK. (Normalpris DKK 1090,-)

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com

Invitation og detaljer om SOMMERCIRKLEN finder du i linket her og som sagt; lige nu opnår du uglerabat, hvis du har fået lyst til at være med.

HER KAN DU LÆSE OM, hvad andre siger om at være i skrivecirkel eller forløb hos mig.

OG TIL YDERLIGERE INSPIRATION, læs også gerne

Vejen til den vise kvinde
Væversken
Timian og Tomrummet
Den mystiske kraft
Når Tornerose vågner

She is ancient
She is the landscape beneath our feet
She is the mountains and the hills
She is the rock and the stone
that leads down to the shore
She is wisdom
She is knowledge
She is mysteries
She is the old hag
She is the Cailleach
– Rachel Patterson –

Kærlig hilsen
Lene

Læs mere om SKRIVEREJSEN her

women-writing

Alle billeder i indlægget her er købt på Dreamstime.com (c).