Den hemmelige kilde

”Den hemmelig kilde” synger Solsorten, ”det er den, du skal finde.”

”Kan du ikke bare fortælle mig, hvor den er?” Det svarer han ikke på og jeg indser, at det er endnu en gåde på sjælens listige vej.

Det er smuk morgen, solen lader sig hejse op på himlen som et skinnende flag. Det var klart i nat, jeg sov under et tæppe af stjerner. Dagen kommer senere nu, den første del af morgenen er som nat. Men nu gryr det.

Solsorten hopper rundt på stien foran mig, så stopper han op for at pirke i et nedfaldent æble. De fleste af æblerne er gået i forrådnelse nu. Dem, ingen plukkede. De, som faldt ned og nu gives tilbage til jorden. Han er uanfægtet af, hvad jeg foretager mig. Solsorten. En frænde, som ofte dukker op i skumringen og på tærskler. En frænde, som kan vise dig vej, når du færdes mellem verdener.

Mest af alt har jeg lyst til at bare at gå forbi ham og fortsætte med raske skridt ind i solopgangen., men jeg kan ikke glemme hans ord. Den hemmelig kilde, det er den, du skal finde. I den keltiske tradition var hemmelige kilder magiske. Vand var kilden til liv og i de gamle sagn dukkede magiske væsener op i kilderne. Vandfeer og alfer måske? I hvert fald var kilderne steder, hvor man søgte hen for at kommunikere med det guddommelige.

Er det derfor, han anbefaler mig at finde kilden og skal jeg finde den nu? Jeg betragter den sorte fugl, som roligt spiser sit æble.

”Kan du hjælpe mig med at finde den dér kilde” spørger jeg så. Min stemme forskrækker stilheden. En krage letter fra æbletræet og flyver bort. Solen er steget højere til himmels og lyset er skarpt på den bløde efterårsmåde. Gyldne blade glimter i sollyset, dugdråber og edderkoppespind ditto.

”Jeg forstår det faktisk godt” siger jeg så. ”Jeg skal finde den hemmelige kilde i mig selv. Det sted i mit indre landskab, hvor magien ånder og min sjæls søde hemmeligheder åbner sig som en dør. Der må være en grund til min længsel.

Hvornår jeg er lykkelig, hvornår mærker jeg ro og føler mig som blommen i et æg? Når jeg er forbundet. Og solsorten har ret, jeg har tabt forbindelsen til kilden for en stund.

”Det har jeg ikke sagt!”. Nu løfter han hovedet og ser alvorligt på mig. ”Den tanke skal du altså ikke tro. Du er så hård ved dig selv, kvinde. Vær rar, blid og stå ved din kraft. Du er et sandt mesterværk af lige dele sårbarhed og styrke. Med stor sensitivitet og magiske evner. Du har fået gaven, du kan se. Og jeg ved godt, at det ikke altid føles som en gave, men det er fordi, du ikke helt har accepteret den endnu.”

”Ja, du skal søge kilden nu og hvis jeg skal give dig en ledetråd, så finder du den i tomrummet. Åh, det troede du ikke. Vov at blive lidt dér, hvor ingenting er og du vil opdage, at alt er dér. Du er ikke faret vild. Det er ikke en mystisk gåde. Du er hvor du skal være.”

”Se den hemmelige kilde for dig og lyt til den beroligende rislen af vandet. Søg lyden uden at forcere og lad vandet drage dig som en magnet.”

Med de ord letter han og flyver bort i samme retning som kragen. Og så sagde han, at det ikke er en gåde?

Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
30. oktober 2021

The big question is whether you’re going to say a hearthy “YES” to your adventure.
– Joseph Campbell – 

Samhain og porten til vinter

En spire, som har brug for sin vinter. En kvinde, som har brug for sit indre rum og mørket til at favne hende og rumme det, der var og det, der skal komme. Et rum, som tilbyder hvile, restitution og tid til fordybelse. Et sted, hvor hun kan være og lytte til sin sjæl, den visdom, der bølger i hendes bryst. Hvor hun kan hvile, give slip og lade energien flyde ud i rødderne, båret af jorden, dækket af muld. Vinterrummet.

Lidt om Samhain

I slutningen af oktober og begyndelsen af november er det Samhain, en efterårskvartalsfestival, som hører det keltiske årshjul til. Det er en festival, som blandt andet fejrer mørket. Tidspunktet markerer også slutningen af det keltiske årshjul og begyndelsen på det keltiske nytår.

Du kender uden tvivl Halloween eller Allehelgen i den kristne tradition. Halloween er altid d. 31. oktober. Fortællingen lyder, at natten mellem d. 31. oktober og d. 1. november er den nat, hvor de døde har lettest ved at vende tilbage til de levendes verden, eventuelt for at skræmme eller gøre regnskaber op.

De fejrede mørket

MEN sådan var det ikke oprindeligt. De gamle keltere fejrede mørket, for dem var mørket ligeså vigtigt som lyset. Mørket og døden havde kræfter, som de ikke frygtede.

Ved Samhain, hvor mørket er dybt og på sit højeste, velsignede de frøene i jorden, som nu lå trygt i den mørke muld og igen ville spire, gro og blomstre, når lyset kom tilbage.

De kommunikerede med deres forfædre og mødre, da de troede på at afdøde familiemedlemmer kunne besøge deres slægtninge på denne tid af året. Under Samhain er væggen mellem verdenerne tynd og de døde kunne rejse ind og ud igen. Man dækkede op til de afdøde ved bordet og bød dem velkommen.

Man tændte bål på bakketoppe og brændte den muld, der var tilbage fra efteråret. Her samledes man, fejrede og festede. Man sagde tak for mørket. Tak for den gave, mørket er, for i mørket kan vi hvile og restituere.

Hvad nu hvis vinteren er præcist lige så lang, som den skal være?

For hvad nu hvis vinteren er lige præcist så lang, som den skal være, for at vi kan få sjælen med? Når vi hengiver os til mørket og tillader os selv at komme ned i tempo, slappe af og give slip på forestillingen om, at alting sker i overhalingsbanen, så sker der noget magisk. Med os. Ligesom frøene i jorden vokser vi i mørket, mens vi hviler og tager den lidt med ro. Vi giver slip og lader komme.

Womb (livmoder) og Tomb (gravsted) var tæt forbundet i den keltiske tradition. De tidlige keltiske gravsteder havde tunneler som førte ind til mørke, indre kamre. Det var ikke kun steder, hvor de døde blev begravet, det var også vigtige centre for jordens energi, som kan bruges til at forstærke og i øvrigt forbedre kvaliteten af den indre rejse.

Porten til Vinter

Samhain markerer også porten til vinter, selvom november i den moderne kalender betragtes som den sidste efterårsmåned. Men november er vist ikke helt enig i den kategorisering. 

Der er mange sagn og legender om den gamle keltere. Jeg har i årevis læst mig ind for at blive klogere og i et forsøg på at forstå, hvad det egentlig er, der både drager mig og får mig til at længes og drømme. For det har altid været dér, så længe jeg kan huske. Hun har været dér. Noget i mig husker. Noget i mig ved.

Der er mange versioner, mange fortolkninger og ingen ved helt og med sikkerhed, for det er meget længe siden. Men uanset hvilken version af sandheden, man vælger at tro på og hvilke historier og fortællinger, der vækker genklang, er der noget, som i særlig grad fanger mig og får min sjæl til at synge. Samhørigheden med naturen og lige nu det tidspunkt på året, hvor mørket kalder og tilbyder os sin favn, et tidspunkt, hvor vi ligeså stille inviteres til at komme helt ned i gear og vende energien indad. Ned i rødderne.

Cailleachs tid

Vinteren og den mørke del af året er også Cailleachs tid, den keltiske gudinde for vind, vejr og vinter. Hun er heksen, kællingen, den vise kvinde og hende, som ved.

Der er et væld af myter og fortællinger, som er spændende at læse og lytte til og måske, især, hvis du som jeg er en kvinde i en vis alder og selv er ved at være en slags Cailleach. Cailleach repræsenterer nemlig også den visdom, som kommer med alderen, hun er tiden, vejret og vinteren. Landskabet. Og hun er allermest kraftfuld ved tidspunktet for Samhain og gennem vinteren frem til Beltain.

Skriv dig ind

Men hvem er hun for dig? Det kan du også skrive dig ind i. Den indre, vise kvinde, heksen og mørkets gudinde. Hvad er hendes visdom og hvad er det egentlig, hun ved? Hvad kan hun lære os om vinteren, mørket og den aldrende kvindes visdom og magi?

Historiemedicin og fortællingens kraft

Historiemedicin er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing. Det gør godt at sætte ord på. Det gør godt at lade kreativiteten risle gennem kroppen og lade ord fra sjæl og hjerte finde vej til pen og papir. Og det gør godt bare at lytte.

A wise old owl lived in an oak
The more he saw the less he spoke
The less he spoke the more he heard.
Why can’t we all be like that wise old bird?
– Old English Nursery Rhyme –

Vintersjæl

Et inderligt skriveforløb for kvinder
Starter den 1. november 2020
Varighed: 4 måneder

Forløbet foregår udelukkende online og du kan være med, uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Dybt i vinterens muld, dybt i dig selv

Der er særlige tidspunkter, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang. Et af de tidspunkter er vinteren og det er her, at Vintersjæl har sit afsæt. Dybt i vinterens muld. Dybt i dig selv.

Rodenergiens tid

Vinteren og den mørke tid af året er som skabt til at trække energien hjem. Det er rodenergiens tid og tid til fordybelse og indre næring. Det tidlige mørke kalder os ind. Vi skaber rum til fordybelse og hengiver os til mørket, vi slipper alt det, der stresser og løsriver os fra os selv. Vi lader magien ske, for ligesom frøene i jorden spirer vi i mørket, mens vi hviler og tager den med ro. Fra det sted kan vi også skrive.

Sæt ord på

Hvis du længe har drømt om at skrive og sætte ord på alt det, der bølger i dit bryst, men som du altid skubber foran dig eller glemmer i hverdagens travlhed, så lad Vintersjæl være det sted, hvor du sætter den ydre verden på pause og nærer dig selv.

Rum til vinterord og skriverier

I Vintersjæl inviteres du til at skabe rum til vinterord og skriverier, du lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket. Forløbet vil støtte dig på din vej gennem vinteren.

Du får spørgsmål til refleksion, som kan hjælpe dig i din proces og åbne op for steder, hvor der før var blokeret. Du får skriveafsæt og øvelser. Din skriveglæde vil blomstre og du oplever magien i fortællingens kraft.

VINTERSJÆL – starter den 1. november
Sidste udkald, hvis du skal være med – og dér er skam en plads til dig i Vintersjæl, hvis du kan mærke længslen kalde og rumstere.

VINTERSJÆL – KLIK HER FOR INVITATION OG DETALJER

VINTERSJÆL – KLIK HER FOR TILMELDING

Vintersjæl

En inderlig skriverejse for kvinder

Pris DKK 1300,-
Som betales via Mobilepay eller bankoverførsel ved tilmelding

Beløbet er inklusive moms.

Du er velkommen til at betale deltagergebyret i 2 rater.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker det.

Forløbet varer 4 måneder: November, December, Januar, Februar
– skrivebreve med afsæt, øvelser og inspiration følger den 1. i hver måned.

TILMELD MIG VINTERSJÆL (klik på link)

Når du har tilmeldt dig via linket ovenfor, sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation/faktura.

Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.

VINTERSJÆL forløbet er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.

Lidt inspiration om og fra det keltiske univers

Sacred Earth Celebrations – Glennie Kindred
Mrs. Darley’s Pagan Whispers – Carole Carlton
The Cailleach – Rachel Patterson
The Book of the Cailleach – Gearóid Ó Crualaoich
If Women Rose Rooted – Sharon Blackie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: