Store sager

For et par måneder siden havde jeg den store fornøjelse at opleve pianistinden Katrine Gislinge i et kirkerum. En blæsende septemberaften satte veninden og jeg hinanden stævne og helt uden at vide, hvad der ventede os, mødte vi op ved landsbykirken, mens fuldmånen lyste. Vi købte billet og stod lidt i kirkeskibet og ventede sammen... Continue Reading →

Kilden i os alle

Du mærker skrivelængsel og kredser om den som katten om den varme grød. Men i stedet for at dedikere dig til at gå på skrivende opdagelse i den længsel, bliver den til en slags afhængighed af at fantasere. Og det er ofte her, du stopper og føler dig blokeret. Du strander i tankerne og det... Continue Reading →

Fortsættelse følger

Lyset glider stille frem på himlen, mens jeg sætter mig med morgensiderne. Det blæser og har blæst gennem natten, vinden vaskede bort, mens jeg sov. Nu er det tidlig morgen og som noget af det første checker jeg ind, åbner min skrivebog og lader ordene dryppe som dug fra træerne, mens lyset får øjne. Morgensiderne er... Continue Reading →

Giv det til ilden

Nogle gange overgiver vi vores liv til en uønsket diktator. Det kan være et menneske, som vi kender eller har kendt og som måske ikke engang er aktivt til stede i vores liv længere. Eller det kan være tanker og gamle historier, som tynger og holder os fanget. Bålceremoni En måde at gøre dig fri... Continue Reading →

Fortællinger og tryllestave

Det går mere og mere op for mig. De findes dér allerede. Historierne, fortællingerne, brudstykker af noget, der gerne vil skrives og fortælles. Og de kalder på os på subtile måder, bl.a. ved hjælp af en forunderlig skrivelængsel, en lyst til at skrive, som det vitterligt og helt paradoksalt kan være svært at sætte ord på.... Continue Reading →

Jeg gør dig klar til forår

Kreativiteten vokser med lyset. Jeg kan mærke det. Efterhånden som februar går sin gang og dagene bliver lidt længere, mærker jeg energien vokse. Og med energien kreativiteten. Det er som om jeg virkelig er blevet en del af årstiden og det tidspunkt, hvor vi befinder os lige nu. Jeg er ikke adskilt, jeg står ikke... Continue Reading →

Iskrystallernes sang

Jeg kan mærke, at januar udfordrer mig på en kærlig og insisterende måde. Udenfor er der faldet et nyt lag sne, jeg har startet bilen og vil snart gå ud og gøre den ren. Bare for en sikkerheds skyld. Landskabet ligger svøbt i mælkehvid dis, horisonten er uklar og der er ikke rigtig noget at... Continue Reading →

Det der står i vejen

  Om få dage har vi rejst hele vejen gennem mørket, de dunkle måneder november og december og ankommer til årets endestation, Vintersolhverv. Personligt har jeg opdaget hvilken befrielse det er, når jeg både i mit personlige liv, min proces og i min virksomhed følger og hengiver mig til årets naturlige cyklus. Derfor kan jeg... Continue Reading →

Din sårbarhed er nøglen

Der findes ikke andet udgangspunkt end det tomme papir. En skræmmende følelse af ingenting møder dig, når du træder ind og ser, at der ingenting er. Endnu. Et tomt lærred, et nyt liv der starter med det første bogstav. Det første ord. Men det er op til dig at skrive det, det første ord og... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑